Frilu&sliv og sundhed for børn, unge og ældre

Frilu&sliv og sundhed for børn, unge og ældre Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Ac=ve Living Ins=tut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Min =lgang og perspek=v Undervisning og forskning i frilu&sliv, IOB/SDU Pædagogik og formidling Kulturanalyse og historie Sikkerhed og risiko Ak=vt udeliv sundhed Ph.D. - Frilu&sliv i DK og NZ kompara=vt perspek=v (Frilu&sliv med familie og venner)

HVAD? Hvad er frilu&sliv Danskernes frilu&sliv idag - tradi=on og trend HVORFOR? Hvorfor er det vig=gt? Sundhed som legi=mering af frilu&sliv HVORDAN? Hvilke strategier? Strukturelle ændringer Plan og sigte!

Frilu&sliv før og nu! Før fik man bare ondt i skuldrene og benene, når man levede friluftsliv, nu får man også ondt i hovedet! (Faarlund in Isberg 1998)

Alle =ders frilu&sliv (Miljøministeriet 2015) Frilu&sliv er ophold og ak=viteter udendørs. Det kan udfolde sig i byen, på landet, i lu&en eller i vandet. Som udgangspunkt er frilu&sliv lystbetonet og kny[et =l vores fri=d. Det er et grundlæggende træk, at frilu&sliv giver os en oplevelse af at komme nærmere naturen. Frilu&slivet i Danmark er mangfoldigt. Det kan udover i fri=den også finde sted som et a]ræk i arbejdsdagen, i forbindelse med undervisning og andre pædagogiske ak=viteter eller som led i et behandlingsforløb. Frilu&sliv kan være roligt, afslappende eller fysisk krævende. Det kan rumme leg, konkurrence eller transport. Formålet kan være en god oplevelse, at møde andre, blive dyg=gere, klogere eller sundere. Der opstår hele =den nye former for frilu&sliv

Frilu&sstrategi? Natur og landskab - forvaltning Lokal iden=tet Miljø Sundhed Foreninger og fri=dsliv Integra=on Turisme.?

To perspek=ver på frilu&sliv (Bentsen, Andkjær & Ejbye- Ernst 2009) Hverdagsfrilu&slivet det brede frilu&sliv Spontant og/eller tradi=onsbestemt Venner og familie Uformelt det civile samfund Det ins=tu=onaliserede, pædagogisk iscenesa[e frilu&sliv Nogen vil noget med nogen! Formaliseret, ins=tu=onel kontekst

Frilu&sliv som kulturelt og historisk fænomen (Andkjær 2008) Kulturelt bestemt Bundet =l =d og sted Afspejler eller reflekterer kultur og samfund Udvikler og forandrer sig Vanskeligt eller umuligt at afgrænse og definere begrebet præcist

De grønne bølger frilu&slivets historiske udvikling (Eichberg/Jespersen, 2001) Nye ak=viteter i naturen - en (folkelig) bevægelse ud Et andet (nyt?) natursyn En protest mod udviklingen en modbevægelse - alterna=v livsform/ værdisæt

De grønne bølger

Frilu&sliv i pædagogisk kontekst

To kategorier i frilu&sliv i Danmark Det enkle frilu,sliv husk lige kaffekoppen! Adventure Du ved aldrig hvad det er du kommer 8l.!

Adventure- ak=viteter - Leg, vildskab, overraskelser og kropslighed (Andkjær 2010) Adventure det er jo det er en hård fysisk prøvelse, som presser én ud i nogen grænser og som man ikke har været før.

Nye tendenser i det enkle frilu&sliv modkultur? Spejderliv Simple life Bushcra& Nak og æd Bonderøven.?

Frilu&sliv i byen?

Danskernes hverdagsfrilu&sliv

Voksne dyrker idræt i naturen

Muligheder i natur og frilu&sliv Naturen som et åbent rum ingen inten=oner og krav Naturen som et rekrea=vt sanseligt og afstressende rum Natur og landskab som en arena for fysisk udfoldelse mo=on og udfordringer Frilu&sliv som karakterskabende - iden=tet Frilu&sliv som en posi=v og meningsfuld social ramme

Naturen som rekrea=vt rum

Naturens betydning i&. sundhed View through a window may influence recovery from surgery (Ulrich 1984)

Naturen som rekrea=vt sted (Kapland & Kapland, 1989) Spontan opmærksomhed - den ubesværede opmærksomhed S=muleres i særlige (naturlige) omgivelser og ved særlige ak=viteter Styres af interesse og spænding Koster ingen mental energi - modvirker mental træthed

Natur og grønne områder stress og sundhed (Hansen & Nielsen 2005) Grønne områder har betydning for humør og helbred Sammenhæng mellem stress og afstand =l nærmeste grønne område Kontakt med grønne områder forebygger stress

Frilu&sliv sorgbearbejdning Carina Panhardt Olesen: Sorgkajak (IOB/SDU 2016) Fællesskabet, deltagelse i grænsesøgende udfordringer hvor sikkerhed og tryghed er afgørende Naturen som sanseligt og afstressende rum - et eksempel

Betydning af naturoplevelser og hverdagsfrilu&sliv for børn og unge Frilu&sliv og naturoplevelser har betydning i&. sundhed, motorik, sociale kompetencer og iden=tet (Pre[y et al 2005; Abraham, 2010; Coon et al 2011; Randrup et al. 2008, m.fl.) (Pedersen & Brodersen 1997; Sandseter 2009; Sandseter & Kennair 2011; Fjørto& & Sageie 2000; Fjørto& 2004).

Naturen som socialt mødested Naturen og udendørs steder har mistet betydning som social mødeplads for børn i fri=den (Paltved- Kaznelson 2009; Louv 2008; Skår 2010; Sandberg 2012; Muñoz 2009)

Nedgang i direkte naturoplevelser (Kellert 2002) Direkte oplevelser gennem egen leg med jævnaldrende børn Indirekte og iscenesa<e oplevelser i pædagogisk miljøer eller i fx oplevelsesparker, zoos og museer Vikarierende naturoplevelser gennem Aernsyn, computer, tablet og mobil

Vision: Gå mod generelle tendenser i børns forhold til natur (DN 2009) Fra udeleg til indeleg (Louv 2005; Clements 2004; Hofferth & Sandberg 2001) Fra kropslig leg til digital leg (Kaiser Family Faundation 2005, 2006) Fra fri leg til institutionaliseret leg (fx Sigsgaard 1995) Fra direkte naturoplevelser til vikarierende naturoplevelser (Kellert 2002) Fra frie områder i lokalområdet til fuld udnyttelse Fra stor radius til begrænset radius (Tandy 1999) Fra naturen er god for børn mod naturen er farlig for børn (Bagley, Ball & Salmon 2006; Clements 2004) Fra åbent oplevelsesprojekt til styret opdragelsesprojekt (Folkeskolelov 1993,2006; Servicelov 1997; Dagtilbudslov 2007)

Det sidste barn i skoven? I like to play indoors better cause that s where all the electrical outlets are. Children have come to think of nature as more of an abstraction than a reality

Strategier =l påvirkning/ændring af Lovgivning Kampagner Pædagogiske =ltag uddannelse m.m. Events Strukturelle =ltag Nudging adfærd

Strukturelle ændringer/=ltag

Oplevelsen af rig=g natur! (Andkjær, Arvidsen & Dalgård 2013) Naturmødet er kontekstarængig - den enkeltes projekt og inten=on har betydning for hvad vi sanser, ser, oplever i naturen Det er sådan naturen derude. Det er jo rig8g natur, det er ikke sådan en park. Det er rig8g natur. (MTB- ry[er, Blåbjerg)

Nye anlæg - forslag og ideer Specialiserede anlæg =l grupper eller ak=viteter med særlige ønsker og behov Bedre anlæg =l mo=on og træning evt. med brug af moderne teknologi Sociale stø[efaciliteter som tager hensyn =l den særlige ak=vitet og brugergruppes behov Faciliteter og stø[epunkter for det enkle frilu&sliv Andkjær, Arvidsen, Dalgaard, 2013

Hvad gør børnene hvis de keder sig? Børn bruger elek- troniske medier eller kontakter vennerne, hvis de keder sig Børn har lyst =l at komme mere ud i naturen (især pigerne, de yngre børn og de idrætsak=ve børn)

Hvorfor kommer de ud i naturen? Børn søger sociale oplevelser i naturen Mo=on betyder meget, især for de ældre børn Børnene værdsæ[er at der er fred og ro i naturen især i skoven

Børnene har konkrete tanker og ideer =l, hvad der kan få dem =l at komme mere ud i naturen Udvikling af nye rammer for hverdagsfrilu&sliv er en mulighed Ny rapport og mere informa=on og viden på hjemmesiden: www.sdu.dk/naturemoves SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK BØRN OG UNGES HVERDAGSFRILUFTSLIV Søren Andkjær, Jens Høyer-Kruse og Jan Arvidsen 2016:2

Opsummering! Frilu&sliv på den poli=ske dagsorden Frilu&sliv udvikler sig i takt med samfundet/ kulturen Flere forskellige trends og kulturer i frilu&slivet Fremgang i frilu&sliv/ ak=vt udeliv for voksne Natur og frilu&sliv har posi=v betydning for sundheden Børn og unge kommer i mindre grad i naturen Naturoplevelser også i =lre[elagte rammer Strukturelle ændringer er en god mulighed

Tak for opmærksomheden! Spørgsmål??? Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Ac=ve Living Ins=tut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet sandkjaer@health.sdu.dk