Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted

Transkript

1 Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted

2 Juraen UndervisningsEden skal ElreFelægges, så eleverne får moeon og bevægelse i gennemsnitligt 45 minufer om dagen. hfps:// r0710.aspx?id=

3 Visionerne Kan der tænkes en skole i bevægelse(n), hvor hverdagen er gennemsyret af bevægelses- ak:viteter, hvor der læres med hele kroppen og alle sanserne? ( ) Ja der kan! Og der findes mange gode argumenter for en kvan:ta:v og kvalita:v forbedring af bevægelses- mulighederne i skolen. (Michael Blume, 2007) 3

4 Bevægelse er et menneskeligt grundbehov og menneskets medie El at gå i relaeon med sig selv og omverden Blume

5 Forældet skolesystem Vores skolesystem bygger på Descartes s fejlslagne antagelse om, at hoved og krop er adskilte enheder. Derfor er teori og praksis blevet adskilt, men virkeligheden er tværfaglig. (Kjeld Fredens, hjerneforsker) 5

6 Kroppen skal med! Man skal hele Eden medtænke krop og handling i undervisningen, men det betyder selvfølgelig ikke, at børnene skal løbe rundt hele Eden. Det skal være en vekselvirkning mellem akevitet og e]ertanke, så der bliver Ed El at forstå sammenhængene. (Kjeld Fredens, hjerneforsker) 6

7 KriEkken»Det er vigegt at indhegne den her Ed, så vi kan forebygge, at den bliver El ren hullahop- (d, for vi ønsker ikke, at 20 procent af Eden i skolen skal bruges på at hygge,«karen Ellemann 2013 Ministeren må lære, at hun ikke kan begynde at få os El at være med på socialis(ske eksperimenter med skolen i en Ed, hvor vi har brug for at styrke fagligheden i vores skole. Lars Barfoed

8 Udfordringen Hvordan kan bevægelse tænkes ind i skoleundervisningen, så det reelt medvirker El at styrke både læring, trivsel og moevaeon i skolen? Hvilke krav seller det El lærere og pædagoger, og hvordan kan samarbejdet mellem de to fagligheder være med El at styrke kvaliteten af bevægelsesundervisningen? 8

9 Hvad siger forskningen om krop og læring? 9

10 Læring og moevaeon Illeris

11 Hjernen og bevægelse Hjernens tredeling De to hjernehalvdele og hjernebjælken 11

12 Kropsfænomenologien Sansning og percep:on danner grundlag for refleksion og abstrak:on. Før enhver jeg tænker eller jeg ved kommer al:d et jeg kan (Merleau- Ponty) 12

13 Der sad to kafe på et bord Når barnet lærer forholdsord, har det allerede en kropslig oplevelse (Kjeld Fredens, hjerneforsker) 13

14 Målbare læringseffekter af bevægelse Konsolidering (bearbejdning af læringsindhold) EksekuEve funkeoner (problemløsning, planlægning mm.) Hukommelse IQ (Selen 2013) 14

15 Seneste danske resultater Kogni(on: Fysisk akevitet kan have posiev indvirkning på børns evne El at tænke og løse problemer. Socialt: Bevægelse har o]e en posiev indvirkning på børns relaeoner. Mo(va(on: Bevægelse øger o]e børns moevaeon for at deltage i undervisningen. Forsøg med læring i bevægelse SDU 2015

16 Det med småt Kogni(ve gevinster: Rapporten viser ikke entydige sammenhænge mellem bevægelse og kognieon. Social gevinster: Alænger af valg af akeviteter og underviserens iscenesæfelse. Mo(va(on: Alænger af bl.a. Deltagerinvolvering, medbestemmelse, faglig relevans, niveau og fysiske rammer. Forsøg med læring i bevægelse SDU

17 Bevægelse er et fag Der er nogle gange en opfanelse af, at det med fysisk ak:vitet er nemt. Det er simpelthen forkert. Hvis ak:viteterne både skal have et :lstrækkeligt niveau fagligt og belastningsmæssigt og sam:dig passe ind i undervisningen, så s:ller det nye krav :l de fagpersoner, der skal stå for ak:viteterne. Tina Lambrecht (Formand for danske fysioterapeuter) hfp://fysio.dk/org/nyheder/bevagelse- kan- styrke- laring- og- moevaeon/#.vkdza3upstu 17

18 Kvalitet kræver ressourcer Pædagogers og læreres pædagogiske og bevægelsesdidak:ske erfaring, samt deres :d og muligheder for at forberede meningsfulde ak:viteter, har stor betydning for skabelsen af et mo:verende læringsmiljø. (Læring i bevægelse) 18

19 Pædagogisk idræt en bevægelsesfaglig metode Pædagogisk idræt er idræt brugt som pædagogisk/didakesk redskab. Bag enhver akevitet ligger et pædagogisk eller didakesk mål. 19

20 De fire læringsområder 20

21 Rollen som igangsæfer 21

22 MoEvaEon og flow Csikzentmihalyi (Rønholt og Peitersen 2008) 22

23 Legeudvikling! Grundleg Forenkling Udvikling Variation! Kilde: Leg så benene vokser af Katrine Andersen og Balder Brøndsted, Dafolo (2011). 23

24 Inklusion Hvordan får vi alle med? Undgå udsatte positioner Den pædagogiske bagdør

25 25

26 Nu skal vi lege! 26

27 LiFeratur Andersen, Katrine og Brøndsted, Balder (2011): Leg så benene vokser, Dafolo. Blume, Michael (2007): Skole i bevægelse(n), i Focus 2007, 1., årgang 31 Illeris, Knud (2006): Læring, SamfundsliFeratur. Merlau- Ponty, Maurice (2009): Kroppens fænomenologi, Det lille forlag. Rønholt og Peitersen (2008): Idrætsundervisning en grundbog i idrætsundervisning, Museum Tusculanums Forlag. 27

28 Links AvisarEkler Selen, Jesper von (2013): Fysisk akevitet og læring en taksonomi, bloginlæg på Folkeskolen.dk. hfps:// akevitet- og- laering- - - en- taksonomi Forsøg med læring I bevægelse Syddansk universitet hfp://staec.sdu.dk/mediafiles/c/e/e/%7bcee2e548- DBAB- 42EC- A E1C6EFD0%7DRapport_Fors%C3%B8g_L%C3%A6ring_i_Bev %C3%A6gelse_2015.pdf InformaEon om HulahopEmer: hfp:// Ekstrabladet om Barfoeds SocialisEske eksperiment : hfp://ekstrabladet.dk/nyheder/poliek/danskpoliek/arecle ece Borger.dk om skolereformen: hfps:// Bevægelse kan styrke læring og moevaeon : Indlæg på Danske Fysioterapeuter. hfp://fysio.dk/org/nyheder/bevagelse- kan- styrke- laring- og- moevaeon/ #.VkDzA3upSTU 28

29 Om Legefabrikken Legefabrikken sæfer fokus på krop, leg og bevægelsesglæde i alle områder af samfundet. Det gør vi gennem kurser, rådgivning, holdundervisning og events. Læs mere på 29