September 2016 Niveau E FACIT Navn: Klasse: 1
Forkortelser Forkortelser er en nem måde at skrive et ord på, som man bruger mange gange. Man udelader nogle af bogstaverne og sætter et punktum efter det. Eksempler: 5,00 kr. pr. stk. = 5,00 kroner per styk. Ved du? At forkortelser fra metersystemet og andre måleenheders forkortelser ikke skal have punktum efter sig? Fx: km kg Find ud af hvad disse forkortelser betyder. Kig i en ordbog. kl. klasse, klokken g gram f.eks. for eksempel dvs. det vil sige tsk. teske bd. bind ca. cirka årg. årgang medl. medlem mia. milliarder bl.a. blandt andet lok. lokale t ton evt. eventuelt mio. million sek. sekunder cm centimeter s.u. svar udbedes spsk. spiseske pga. på grund af mdr. måneder tlf. telefon eftf. efterfølger m.fl. med flere m.m. med mere adr. adresse l liter dl deciliter 2
Infinitiv (navneform) og stamme. Infinitiven (navneformen) er den form af verbet, du kan sige at foran. Fx: at købe. Infinitiven ender næsten altid på e. Stammen er den korteste form, du kan lave af verbet, uden at det mister sin oprindelige betydning. Fx: køb, bladr. Skriv navneformen af disse verber (udsagnsord) vælger at vælge modtog at modtage handlede at handle skar at skære satte at sætte revet at rive drak at drikke plukkede at plukke voksede at vokse sparer at spare Skriv stammen af disse verber (udsagnsord) trækker træk solgte sælg betalte betal handlede handl sank synk betaler betal stukket stik hamstrede hamstr sludrer sludr sled slid 3
Bøjningsformer af verber Herunder er seks ord bøjet forkert. Sæt en streg over dem og bøj dem rigtigt på linjerne på næste side. infinitiv (navneform) præsens (nutid) præteritum (datid) stamme scanne scaner scante scan svinde svinder svandt svind reklamere reklamerer reklamerede reklamer have har havde hav stige stiger steg stig omsætte omsætter omsatte omsæt handle handler handlede handl forbedre forbedrer forbedrede forbedr udvide udvider udvidede udvid føre fører førte før ekspedere ekspederer ekspederede ekspeder koste koster kostede kost gælde gælder gjaldt gæld bestille bestiller bestilte bestil 4
Bøjningsformer af verber (fortsat) Se på de ord, der var forkerte på side 4. Bøj ordene i de rigtige former herunder. infinitiv (navneform) præsens (nutid) præteritum (datid) stamme scanne scanner scannede scan reklamere reklamerer reklamerede reklamer omsætte omsætter omsatte omsæt forbedre forbedrer forbedrede forbedr udvide udvider udvidede udvid ekspedere ekspederer ekspederede ekspeder koste koster kostede kost Numeralier Der findes to slags numeralier: mængdetal og ordenstal. Mængdetal beskriver et antal, fx seks. Ordenstal beskriver en rækkefølge, fx den anden. Halvtreds er mere end halvdelen af tres Ordenstal Joanna handlede sidst den 19. september. Når ordenstal skrives med tal, sætter vi punktum efter tallet for at vise, at det skal læses nittende i stedet for nitten. 5
Sæt x ved alle ordenstallene. Numeralier (fortsat) Ordenstallene dannes af mængdetallet, som der sættes en endelse på, så man kan genkende tallet i ordenstallet. fem + te = femte, tyve + nde = tyvende ti + ende = tiende, sytten + de = syttende femte syvende to seksten fjorten sjette atten elvte trettende en treogtyve tolvte fire seksogtyve sytten første firs fjerde tredje elleve et firs otteogfirsindstyvende syvogtyve fem ti trehundrede syvogfirs sytten femogtredivte Skriv datoerne om til bogstaver Husk at månedernes navne på dansk skrives med lille. Numeralier under hundrede skrives i et ord, mens numeralier over hundrede skrives i flere ord. den 8/7 den ottende juli den 30/8 den tredivte august den 2/1 den anden januar den 8/5 den ottende maj den 17/6 den syttende juni den 23/4 treogtyvende april den 11/11 den ellevte november den 19/9 nittende september den 4/2 den fjerde februar den 24/12 fireogtyvende december den 16/3 den sekstende marts den 3/10 den tredje oktober den 31/12 enogtredivte december den 1/4 den første april den 28/11 otteogtyvende november den 12/8 den tolvte august 6
Numeralier (fortsat) Skriv din fødselsdag på tre forskellige måder. Jeg er født den 16/6. Jeg er født Jeg er født den 16. juni. den sekstende juni. Skriv ordenstallene på linjerne. Før sommerferien gik jeg i sjette klasse. Nu går jeg i syvende klasse. Min fødselsdag er den sekstende juni. Det er den sjette måned i året. Min mor har fødselsdag den femogtyvende november. Det er i dag den tirsdag den trettende september. Næste weekend er den syttende og attende. Skriv tallene med bogstaver Coop solgte 12.024.000 bægre med skyr sidste år. Det er mere end en 20 dobling siden 2011. Salget af havregryn er i samme periode faldet med 18 %. tolv millioner og firetyve tusinde tyve dobling to tusinde og elleve atten procent 7
Konjunktioner (bindeord) Der er sideordnede konjunktioner: og, samt, men, eller, thi Der er underordnede konjunktioner, som er alle de andre: at, om, da, eftersom, selvom, hvis, end, så, for at, når, såfremt, medmindre, før, mens, fordi, indtil m.m. Sæt x og o og komma i disse sætninger. 1. I kan få lasagne, hvis I køber ind til det. x o o x o 2. Jeg foreslår, at I ikke køber bechamelsovsen. x o x o 3. Det kan man godt, men det smager bedre med en hjemmelavet. x o x o 4. I må også købe mælk, medmindre I vil nøjes med vand. x o o x o o 5. I må gerne handle i Irma, såfremt det ikke bliver for dyrt. x o o x o 6. Vi handler mest i Brugsen, for vi kommer forbi på vej hjem. x o x o 7. Familien spiser mindre kød, end de gjorde for et år siden. x o x o 8. Kunderne spørger, om de kan betale med MobilePay. x o x o o 9. Jeg køber aldrig en indkøbspose, medmindre jeg har glemt mit net. x o x o 10. Jeg passer på bonerne, indtil måneden er omme. x o x o Sæt streg under alle konjunktionerne i sætningerne herover. Kan man sige noget om, hvor i sætningerne de står? De står lige efter kommaet (og indleder en ledsætning.) 8
Stumme bogstaver Stumme bogstaver i verber. Sæt den rigtige form af ordet ind i sætningen. Min kusine har budt migen flødebolle. (byde) Da vi gik kiggede på vinduer, trådte hun mig over tæerne. (træde) Jeg kom til at brænde mig på de gode tilbud. (brænde) Vi har nydt at handle ind til filmaften med tøserne. (nyde) Jeg vidste ikke, at det var så let at komme til at handle for meget. (vide) Det gjorde ikke så meget, for vi spiste det hele. (gøre) Jeg så, at det hurtigt svandt i slik og frugtfade. (svinde) Men Katja vandt respekt ved at invitere til næste gang. (vinde) Dan så mange ord du kan af ordet indkøbsvogne fx vin og bog Hvem får flest? ind, din, kind, svind, gik, vide, segn, degn, dok, døv, gods, voks, gød, vind, sind, sov, sogn, binde, ovn, køb, kød, bøs, søbe, siv, vis, sig, bidsk, skide, gøde, døbe, svøbe, skod, skib, ski, skød, skind, sked, og, is, de, dig, ned, sød, den, gide, god, nive, nev, ven, kig, bokse, vokse, nok 9
Stumme bogstaver Kort vokal i et ord efterfølges ofte af en konsonant og et stumt bogstav. De stumme bogstaver efter korte konsonanter er d, g, eller v. De står efter l eller n og før s. fx uld, salg, tolv, vind, plads. Når stammen har et stumt bogstav i sig, bliver d et bevaret, når man sætter endelser på og sætter det sammen med andre ord. Fx: sælger solgt, salgsvogn Stumt d Sæt d hvor det mangler. sundt vådt kunden vid t varebånd rødt solbrændt behandle intelligens P skilt ilt forskel hårbalsam blind affald rundkørsel kryds handle synsnerve tilfreds Vælg seks af ordene med stumt d og brug dem i en sætning. 1. Far ser rødt, hver gang han ser et hysterisk barn i supermarkedet. 2. Kunden så helt tilfreds ud med sit køb. 3. Han vendte solbrændt tilbage fra ferien. 4. Emballagen laver rigtig meget affald. 5. Nu er det gået for vidt! 6. Man skal behandle alle ens her. 10
Stumme bogstaver (fortsat) Med eller uden g? forretninger vindruer kuglestød maling perron æbleskrog bon hustru hindbærbrus elegance daglig fugle chance snobrød forrige sygdom revanche umulig bageri lejlighed Find selv fire andre ord med stumt g. dristig, ugle, rutinemæssig, tørstig, udvalgt, salgsbod, dejlig, spurgte, sagde I sætningerne herunder er der glemt nogle stumme bogstaver i mange af ordene. Find de mange fejl og ret de forkert stavede ord på linjen bagved. Nutids r og flertals r kan man heller ikke altid høre! Det er aldrig for sent at begynde at handle sunde madvarer. Bjørk har selv valgt, at hun vil spadsere hjem. Eleverne skal bruge cykelhjelm på ture med skolen. Hvis vi handler hurtigt, kan vi være hjemme inden tolv. Karl mødte op, da han vandt en cykel med seje hjul i Brugsen. Har han solgt den til dig?, spurgte min kollega. Da Hansen gjorde kassen op, blev han ret hidsig fordi, der manglede 200 kroner. Der skal være plads til hylder med lokale varer, siger byens borgere. 11
Stumme bogstaver (fortsat) Kunderne efterspurgte flere økologiske varer. Jeg lærer noget nyt hver dag, sagde praktikanten. Det forvirrer mig temmelig meget med alle de stumme bogstaver i hver sætning! Kig på sætningerne du har rettet her og på forrige side og svar på spørgsmålene herunder. Hvad hedder spurgte, sagde, mødte og solgt i infinitiv (navneform)? spørge sige møde sælge Hvorfor er der mon et stumt g i efterspurgte? Fordi der er g i navneformen af spørger. Hvordan kan du vide, at det hedder lærer og forvirrer i sidste og næstsidste sætning? Efter hvilke bogstaver er der tit stumt d? n, l Fordi det er præsens (nutid), og hvis jeg prøver med prøver, hedder det prøver/lærer/forvirrer = præsens. 12
Forklar talemåden At noget går som varmt brød At bide i det sure æble At være en heldig kartoffel At gå agurk At det sælges hurtigt. At gå i gang med en uønsket opgave. At være yderst heldig. At blive meget hidsig. At skulle have alt ind med skeer At skulle have forklaret noget meget grundigt og langsomt. At spille kong gulerod At opføre sig overlegent At der er langt mellem snapsene At der kun er få højdepunkter. Tegn en af de faste vendinger i rammen Faste vendinger bruges både i litteraturen og i daglig tale. Det er derfor vigtigt at kende dem. Gør disse faste vendinger færdige: Man skal ikke sælge skindet Hvor der handles, før bjørnen er skudt. der spildes. 13
Find 10 fejl i teksten Sæt streg over de ord, der er skrevet forkert og skriv dem rigtigt på linjerne under teksten. Brug eventuelt ordbog. En fejl forekommer to gange, men tæller som en. Bearbejdet tekst fra Dit Coop Årsmagasin 2015 Mange tror, at de daglige indkøb er ens over hele verden. Men det er de ikke. Langtfra, faktisk. Uden at vi rigtig ved det, så har vores super markeder et særkenne, hvordan? Jo, ta nu bare svenskerne. De køre glad og gerne ti kilometer for at købe ind i en ICA Maxi. Eller englænderne, som elsker store Sainsbury butiker der ligger mit inde i byerne, hvor ingen kan komme til at pakere. Danskerne er helt annerledes. Vi kan lide, at vores butiker er lokale. Vi kan lide, at de er små. Vi kan lide, at de ikke lægger så langt væk fra det sted, hvor vi bor, og at vi kan gå eller cykle hen til dem. Det indkøbsmønster kræver nærhed. Og netop nærhed er et prinsip i Coop den danske brugsforening. Vi mødes i Brugsen var i mange år det faste slogan i FDB, som senere blev til Coop. supermarkeder særkende tag kører butikker midt parkere anderledes ligger princip 14