Food from Denmark A/S Adelgade 35, 1. sal DK - 8660 Skanderborg CRV nr: 29217963 Phone: +45 87 52 60 80 Fax: +45 87 52 60 81 www.foodfromdenmark.dk Kære netværk 05.09.2016 Skanderborg Dette er en lidt utraditionel måde at skabe debat på, men jeg håber, at du vil bidrage med en kommentar til det, jeg skriver (del, like, kommenter), da det betyder meget for vores lille virksomhed, at vi ikke i fremtiden bliver kørt over af tilskudsmidler. Jeg har tænkt mig at skrive et åbent brev til Esben Lunde Larsen for at skabe mere debat om Danmarks fremtid vedrørende eksport af retail- og food service-produkter for små og mellemstore danske virksomheder, og jeg har brug for jeres hjælp. Normalt beder jeg ikke om hjælp, men denne gang har jeg brug for mit netværk, som jeg håber vil støtte op omkring Food from Denmarks holdninger. Normalt blander vi os ikke i politik, men den måde, nogle ting sker på i dag, er bare ikke fornuftig, og her mener jeg midlerne til økologisk eksportfremme. Jeg har ikke kommenteret det officielt i 12 år, men nu kan jeg ikke længere lade være. Mange af de danske fødevareproducenter, som har et kæmpe eksportpotentiale, ryster tit på hovedet af den danske indsats på eksportmarkeder. Men hvad skal de gøre? De er sat i verden for at sælge produkter og ikke for at kæmpe politisk. Danmark giver den største del af sine eksportfremmemidler til økologi, selvom økologi kun udgør 1,8 % af eksporten. Jeg husker især et år, hvor der blev brugt 22 mio. kr. kun på BIOFACH da Danmark var årets land der. I løbet af de sidste 25 år har hele eksportmarkedsføringen omkring økologi været pumpet op med tilskudsmidler. Når der arbejdes med økologiske tilskudsmidler til eksportfremme, så ender det oftest med, at der udvikles et projekt omkring en udstilling på en messe, og hvis man er en økologisk godkendt producent, som deltager i et sådant projekt, så må man som virksomhed kun udstille de økologiske produkter på denne messe. Havde de konventionelle produkter haft det samme tilskud igennem 25 år, så vil jeg godt påstå, at der ville være en væsentlig større omsætning på eksport af konventionelle produkter i dag. Havde man i løbet af de sidste 25 år markedsført både økologi og de konventionelle produkter sammen, så vover jeg at påstå, at andelen af den økologiske eksport ville have været væsentlig større end de 1,8 %. Vi er meget positive overfor økologi og ser store muligheder i det i fremtiden, men økologi skal markedsføres i samarbejde med de konventionelle producenters markedsføring. Mange af de konventionelle producenter kan i dag tilbyde økologi, men det udgør normalt kun en ret lille del af omsætningen, og de må ikke markedsføre deres konventionelle produkter på de økologiske stande. Prøv bare at se de mange pressemeddelelser og positive meldinger, der kommer, når økologi omtales i danske medier. Man tænker tit, at det må være en stor succes med al den presseomtale. Økologi udgør 1,8 % af eksporten. Mange er ikke klar over, at der sidder et pressekorps bag de økologiske interesseorganisationer, som skriver positive artikler og sender dem ud. Jeg savner uafhængige journalister, som ikke bare tager en af disse artikler og kopierer den til deres aviser. Jeg savner nogle journalister, som vil gå i dybden og prøve at forstå de ret komplekse problemstillinger i forbindelse med midlerne til eksportfremme indenfor økologi. Jeg har en mistanke om, at Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening på forhånd aftaler, hvilke fødevaremesser de enkelte organisationer skal agere på indenfor økologi, og de har dermed på forhånd koordineret, hvem der skal ansøge om tilskudsmidlerne til de enkelte projekter. Den organisation, som er ansvarlig for fordelingen af de økologiske midler indenfor eksportfremme, er Fonden for økologisk
landbrug. En bestyrelse bestående af 12 medlemmer behandler ansøgningerne og fordeler midlerne. Det er bemærkelsesværdigt, at 8 ud af 12 bestyrelsesmedlemmer i Fonden for økologisk landbrug kommer fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. I 2015 skulle Fonden for økologisk landbrug uddele midlerne til eksportfremme af økologiske projekter i 2016, og ud af en pulje på 10,8 mio. kr. gik 10,6 mio. kr. til Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. (se tabel 1) Kalder man dette en fair fordeling af midlerne? Tabel 1 Oversigt over Fonden for økologisk landbrugs bevillinger under Særlig pulje: Økologisk eksportfremme 2016 Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har en stærk position i Fonden for økologisk landbrug. De små og mellemstore producenter bliver henvist til at deltage i projekter arrangeret af disse to organisationer, da de ikke selv kan modtage tilskud direkte. Er det kun mig, der synes, at det er en sjov konstellation? Det er en konstellation, som er opstået efter mange års politisk arbejde, men er det ikke på tide at spørge sig selv, om det nu også er den rigtige måde at gøre tingene på fremadrettet? Vi går og tror, at vi er verdensmestre i fødevarer. Vi var det for 25 år siden, men ikke mere. Lande som Sverige, Østrig m.fl. har en koordineret og struktureret eksportmarkedsføring på alle de store internationale messer. Det har vi ikke i Danmark. Vi trænger i Danmark til en ny kurs, som er koordineret og struktureret i forbindelse med eksporten. Prøv at tælle, hvor mange ministre der har været på BIOFACH igennem tiden, og sammenlign dette med f.eks. private label-messen i Amsterdam (PLMA). PLMA har endnu ikke haft et eneste besøg, selvom der står 42 danske producenter på messen, og de er faktisk nogle producenter, som flytter ret meget volumen. Igennem de sidste 12 år er vi ikke en eneste gang blevet inviteret med til et koordineringsmøde i offentligt regi, på trods at, at vi står for en ret stor andel af messerne på eksporten. Du kan i dag ikke fremsende et projektoplæg uden at få den første kommentar, der går ud på, om der er tilskud i projektet. Vi er blevet en nation, som baserer vores indsats på tilskud, og det er ikke sundt på sigt. Vi bliver dovne og fede (undskyld udtrykket). 2
Skriv din mening direkte til mig på kan@foodfromdenmark.dk så tager jeg den med i mit brev til fødevareministeren (fortroligt og kun til ministeren). Du kan også skrive direkte til fødevareministeren med dine meninger på ministeren@mfvm.dk ellers kommenter/del/like, så vi kan få noget debat om, hvorvidt det er en god måde, disse ting foregår på i dag. Jeg ved, der er mange, som ikke rigtig vil frem i lyset, men jeg håber på, at du vil kommentere det alligevel og være med til at sørge for, at der sker en ændring, og dermed styrke vores fælles fremtidige indsats. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Kære Esben Lunde Larsen Food from Denmark A/S har i mange år knoklet med at markedsføre danske virksomheder internationalt med fokus på B2B-afsætning med speciale i retail og food service. Det er disse to områder, det nedenstående omhandler. Vores klare holdning er desværre, at hele den danske indsats indenfor eksportfremme er ukoordineret, og at en stor del af den indsats er baseret på tilskud. Der sker ingen koordinering, og alle plejer deres egne interesser. Tilskud kan være godt og effektivt, og især de små virksomheder er berettiget til at få tilskud, men tilskud skal fordeles på en fair måde og på en måde, som tjener Danmarks interesser og ikke de individuelle organisationers interesse. Lad mig give et par eksempler: Fonden for økologisk landbrug støtter danske eksportprojekter indenfor økologi, og fondens bestyrelse består af 12 bestyrelsesmedlemmer udnævnt af en tidligere minister, hvoraf de 8 af medlemmerne er vores største konkurrenter, når det kommer til eksportfremstød: Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug tildelte næsten alle de økologiske midler indenfor eksportfremme i 2016 til Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening (10,6 mio. kr. ud af en samlet pulje på 10,8 mio. kr. gik til de to ovenfor nævnte organisationer). Andre ansøger, herunder Food from Denmark, fik afslag på deres projekter. Alt tyder på, at Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening på forhånd har fordelt projekterne mellem sig. Jeg skal indsende mine projektideer til mine største konkurrenter, og de skal vurdere mine ansøgninger dette virker meget forkert. I mine øjne er de 8 bestyrelsesmedlemmer fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening inhabile, når de skal vurdere en ansøgning som min. Det klare svar, jeg har fået indtil nu, er, at de 8 bestyrelsesmedlemmer fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening ikke er inhabile, og at de kun varetager erhvervsinteresser. De giver dog fortsat midlerne til deres egne organisationer, så det ser mere ud, som om de er ude på at tjene deres egne interesser og ikke erhvervsinteresser. Når man sammensætter bestyrelser, som skal give tilskud, så efterlyser jeg, at man vælger et bredt udsnit af danske virksomheder med konkret erfaring til at vurdere indsendte eksportprojekter. De enkelte bestyrelsesmedlemmer skal være uafhængige. Private label-messen i Amsterdam (PLMA) er verdens største private label-fødevaremesse. Vi har som privat virksomhed bygget denne messe op fra bunden over 12 år. For 4-5 år siden søgte Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening tilskudsmidler til at deltage i messen, og de fik dem. De kom med et tilbud på 6.000 kr. i deltagelsesgebyr, hvis man ønskede at udstille på messen med økologiske produkter. Vi spurgte Landbrug & Fødevarer (dengang lavede de messen), om de ville indgå i et samarbejde, men vi fik et klart nej. Vi havde ikke arbejdet med økologiske tilskudsmidler før, fordi vi altid havde betragtet det system som meget bøvlet og stærkt politisk betonet. I 2015 indsendte vi så en ansøgning om en økologisk pavillon på PLMA-messen i forbindelse med vores konventionelle pavillon, som bestod af 42 danske virksomheder, der kunne flytte volumen. Ud af de 42 virksomheder var 22 økologisk godkendt. Vores pavillon lå ved hovedindgangen, og dermed havde den en meget attraktiv placering på messen. En økologisk pavillon i forlængelse af vores konventionelle pavillon ville skabe mange positive synergier. Vi fik et afslag på vores projektansøgning med den begrundelse, at der allerede var lignende aktiviteter på messen. Var det virkelig en fornuftig disponering af skattepengene? Fonden for økologisk landbrug valgte igen at støtte op omkring 3
den økologiske pavillon arrangeret af Økologisk Landsforening, som havde en placering i en af de bagerste haller på messen med 6-8 deltagere. Hvorfor løber der ikke en rød tråd igennem Danmarks eksportaktiviteter, når det kommer til markedsføring af fødevarer? Alle andre lande i Europa koordinerer deres eksportindsats rundtomkring på messerne med samme design og en fælles markedsføringsstrategi. I Danmark lader det til, at nogle få interesseorganisationer sammensætter deres egen strategi ud fra deres egne ønsker og ikke ud fra de enkelte virksomheders behov. Der sker ingen koordinering på tværs, og alle plejer deres egne interesser. Burde man ikke samle alle tilskudsordninger ved f.eks. Eksportrådet, som er uafhængige og ikke har relationer til modtagere af tilskudsmidlerne? Eksportrådet vurderer ansøgere i forhold til deres kvalifikationer, der er klare retningslinjer for, hvor mange timer man kan inkludere i et projekt, og de har fair og realistiske krav til projektrammerne. Eksportrådet har jo også fødevarespecialister rundtomkring i verden, som ville kunne være de danske eksportvirksomheder mere behjælpelig, hvis de fik nogle fornuftige rammer at arbejde indenfor. Vi kunne bringe danske fødevarer op i superligaen igen, hvis disse ting skete i fællesskab. Hvorfor skal danske regioner ind og lave eksportfremme? Der dukker pludselig store summer op, som regioner kan bruge til eksportfremme. Hvorfor?! Vi er trods alt kun 5,7 mio. mennesker i Danmark, og vi har ikke brug for så mange indfaldsveje til tilskudsmidler. Tag f.eks. Anuga-messen, som er verdens største fødevaremesse, der afholdes i Tyskland hvert andet år. I 2015 havde Danmark tre ukoordinerede pavilloner i forskellige haller, uden sammenhæng. Kunne midlerne ikke bruges på en mere smart måde? Østrig er et eksempel på et land, som har en koordineret eksportindsats på alle eksportmarkederne. Landet bruger mange midler på reklamer på messerne, de brander landets produkter via en fælles markedsføringsstrategi, og de gør det på en professionel måde. Hvorfor gør vi ikke det i Danmark? Hvorfor skaber vi ikke en ny identitet omkring danske fødevarer og bygger den op over de næste 5-10 år? Der er for mange kokke i køkkenet i Danmark, som laver eksportpromotion og baserer dette på tilskud. Vi som privat virksomhed har ikke en chance, når vi ikke sidder med ved bordet, når strategien og midler fordeles. Alligevel formår vi at have en forretning, der ikke er afhængig af tilskud, men vi bliver presset i fremtiden, da vi ikke kan konkurrere på prisen. Hele økologiindsatsen på eksportmarkeder kunne gøres meget bedre. Hvorfor sker dette ikke i samarbejde med de konventionelle producenter? Økologien har modtaget rigtig mange millioner de sidste 25 år, og i dag udgør den cirka 1,8 % af eksporten. Tager man de 3-4 største økologiske virksomheder ud af dette regnskab, så er den økologiske eksportandel endnu mindre. Havde man brugt en del af disse millioner på den konventionelle eksport eller bare haft et samarbejde omkring fælles markedsføring for økologiske og konventionelle produkter, ville de danske produkter i udlandet stå væsentlig stærkere i dag. Danmark trænger til en ny kurs og nogle nye spilleregler omkring dansk eksport af fødevarer og tilskudsordninger. Det skal ikke udelukkende være Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening, der lægger strategien for eksporten af de økologiske produkter, og det skal ikke være acceptabelt, at de samtidig er med til at fordele midlerne til deres egne organisationer via den indflydelse, deres 8 bestyrelsesmedlemmer udøver i Fonden for økologisk landbrug. En ide kunne være at give støttemidlerne direkte til den enkelte virksomhed og så lade virksomheden bestemme, hvor den vil investere pengene. En anden ide kunne være at indsætte nogle af de professionelle virksomheder, som arbejder med eksport, og lade dem bestemme, hvordan tilskudsmidlerne skal fordeles, ud fra det princip at det er erhvervsinteresser, der bliver tjent, og ikke de personlige interesser. Food from Denmark indrømmer, at vi ikke kan begå os politisk vi har ikke ressourcer til det. Vi er faktisk ret dårlige til politik, men vi brænder for det, vi laver. Vi får sikkert en masse klø politisk, og vi rusker op i nogle etablerede klynger, men vi mener, der er brug for forandring, for at Danmark kommer på rette kurs, når det kommer til retail og food service på eksportmarkeder for små og mellemstore virksomheder. Med venlig hilsen 4
Food from Denmark A/S Karsten Nielsen CEO www.foodfromdenmark.dk 5