Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens forslag, står det klart, at det ikke helt lever op til den svenske model og slet ikke den meget attraktive model som findes i UK. Forslaget om et indebærer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 650.000 kr. Dermed vil skattebesparelsen kunne udgøre knap 90.000 kr. i 2017. 1 Men problemet er, vurderer DVCA, at der med regeringens forslag kun er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Dermed er det ikke muligt for private (f.eks. business angels) at fradrage investeringerne i deres aktiebeskatning eller gennem personlige selskaber. Det risikerer at gøre ordningen langt mindre slagkraftig, end den kunne være. Dansk forslag halter efter Sverige og UK Forslaget om et dansk er en positiv nyskabelse i dansk erhvervspolitik. Men det ville styrke forslaget bedre at inkludere fx business angels. Og som sammenligningen nedenfor viser (jf. også eksempel 1 på næste side), er den foreslåede danske ordning ikke helt så effektiv som de eksisterende ordninger i Sverige og UK: Danmark: Det danske giver et ligningsmæssigt fradrag på halvdelen af det investerede beløb i virksomheder kategoriseret som små eller mellemstore virksomheder (SMV). Investeringer op til 650.000 kr. pr. år er fradragsberettigede. Skatteværdien af det ligningsmæssige fradrag er 27,61% i 2017, faldende til 25,61% frem mod 2019. Den reelle skattebesparelse i pct. af investeringen er altså 13,8% i 2017 (12,8 % i 2019). Ved en investering på 650.000 kr. er aktionærernes reelle skattebesparelse således 89.733 kr. i 2017, faldende til 83.233 kr. i 2019. Altså er forskellen i skattebesparelse i 2017 i forhold til 2019, 6.500 kr. ved investering af 650.000 kr. Sverige: Her er den reelle skattebesparelse i pct. af investeringen 15%, altså 1,2%-point højere end det danske i 2017 (2,8%-point i 2019). Ligeledes kan svenske aktionærer fradragsberettiget investere op til 1.300.000 svenske kr. Sammenlignet med Danmark, vil den reelle skattebesparelse for en svensk aktionær, der investerer 1.300.000 svenske kr., være 195.000 svenske kroner. Dette beløb svarer til 152.000 danske kr. UK: Det britiske fradrag, EIS, er et fradrag direkte i skatten. Således er skatteværdien 100% af den andel af investeringen der kan fradrages. Det maksimale investeringsbeløb, der giver ret til fradrag, er 1.000.000 britiske pund pr. år, svarende til ca. 8,8 mio. danske kr., hvoraf 30% kan fradrages. Det giver en reel skattebesparelse på 30%, svarende til 3,5 mio. danske kr. ved fuld udnyttelse af ordningen. Evt. gevinster af investeringerne fritages fra aktiebeskatning efter tre års ejerskab. Det er ikke muligt at bruge fradraget, hvis investoren har finansiel eller ansættelsesmæssig interesse i virksomheden, hvori der investeres. Der findes dog en undtagelse for business angels, der ikke modtager vederlag som direktør i pågældende virksomhed. NB: Der findes i UK en lignende ordning, SEIS, for endnu mindre virksomheder (færre end 25 ansatte) som ikke har aktiver for mere end 150.000 GBP. Ved investeringen igennem SEIS er loftet 100.000 GBP, til gengæld kan der fradrages 50% af det investerede beløb. Her er den reelle skattebesparelse således 50%. 1 Skattebesparelsen udgør op til ca. 83.200 kr. fra 2019 og frem. 1
Eksempel 1. Betydelig forskel mellem Danmark, Sverige og UK Aktionærer Maksimal investering der giver ret til fradrag, pr. år Danmark (forslag) Sverige Storbritannien 650.000 DKK 1.012.376 DKK 8.762.744 DKK (1 DKK = 0,78 SEK) (1 DKK = 8,76 GBP) Andel af investering der kan fradrages 50% (325.000 DKK) 50% (506.118 DKK) 30% (3.505.097 DKK) Fradragstype Ligningsmæssigt I kapitalindkomst Direkte i skatten Fradragsprocent af andel der kan fradrages 27,61% (25,61 % i 2019 og frem) 30% 100% Reel skattebesparelse, ved fuld udnyttelse Reel skattebesparelse som pct. af investering Typer der kan gøre brug af fradragsordningen 89.733 DKK 151.856 DKK 3.505.097 DKK 13,8% 15% 30 % Kun fysiske personer Kun fysiske personer Kun fysiske personer Den påkrævede længde af investering Uspecificeret 5 år 3 år Er investeringen fritaget for avancebeskatning Nej Nej Ja Er der fradrag for tab Nej Nej Ja Virksomheder Krav til virksomhedens type Kun SMV Kun SMV Krav til det maksimale beløb, der giver ret til, som virksomheden må modtage pr. år Krav til virksomheden og ansatte i denne Sammenligning svarende til 650.000 DKK svarende til 1.000.000 DKK svarende til 2.000.000 DKK svarende til 5.000.000 DKK Forskel fra det danske forslag ved investering af hhv.: Maks. værdi af aktiver: 131.441.611 DKK Uspecificeret 15.575.018 DKK 43.813.871 DKK Uspecificeret lønudgifter i etablerings år: 233.625 DKK Har færre end 250 ansatte 89.733 DKK 97.500 DKK 195.000 DKK 89.733 DKK 150.000 DKK 300.000 DKK 89.733 DKK 151.856 DKK 600.000 DKK 89.733 DKK 151.856 DKK 1.250.000 DKK 650.000 DKK 0 DKK 7.767 DKK 105.267 DKK 2 mio. DKK 0 DKK 62.123 DKK 510.267 DKK 5 mio. DKK 0 DKK 62.123 DKK 1.160.267 DKK 2
Konsekvenser Ovenfor har vi set forskellene mellem det danske forslag og de eksisterende ordninger i Sverige og UK. Disse forskelle har stor betydning. Både for hvor mange ekstra penge der kan frigøres til iværksætterne. Og for hvor attraktivt det er for den enkelte investor at give sig i kast med risikofyldte investeringer. Danske iværksættere kan gå glip af ekstra millioner Det danske forslag om et inkluderer ikke private (fx business angels) der ønsker fradrag i aktiebeskatningen - ulig de eksisterende ordninger i Sverige og UK. Konsekvensen er, at der frigøres relativt mindre kapital til danske iværksættere. Danske business angels investerer årligt mere end 1,7 mia. kr. i lovende danske iværksættere. Hvis englene fik mulighed for at benytte regeringens forslag om et, ville det betyde, at de potentielt kunne øge investeringerne med knap 14% i 2017. 2 Det svarer skønsmæssigt til 66 mio. kr., 110 nye virksomheder og 540 nye iværksætter-arbejdspladser næste år. 3 Danske investorer får ikke samme fradrag som i udlandet Sammenligner man de tre lande, er der (jf. eksempel 1) stor forskelle på den reelle værdi af fradragene. I UK er incitamentet ved en investering på fx 2 mio. kr. hele 7 gange større end det danske forslag. Konkret kan en britisk investor fradrage 600.000 kr., ved en investering på 2 mio. kr., hvor en dansker med det nye forslag vil kunne fradrage knap 90.000 kr. Det viser at der stadig er lang vej til at skabe konkurrencedygtige rammevilkår for danske vækstvirksomheder. Om end det danske forslag stadig er en væsentlig forbedring. Og danske investorer tager stadig den højeste risiko Den britiske ordning er som nævnt indrettet sådan, at investoren fritages for avancebeskatning, under forudsætning af mindst tre års ejerskab. Dette styrker lysten for private i UK, til at investere i iværksætteri, og kompenserer for den betydelige risiko der er ved at investere i små nystartede virksomheder. 4 Fritagelsen for avancebeskatning betyder, at gevinsten når det går godt med en investering i UK er mærkbart højere end i Danmark. I Sverige er der ingen fritagelse for avancebeskatning, men gevinsten er fortsat større end i Danmark, da den øverste skattesats for unoterede aktier er 25% mod hele 42% i Danmark. I eksempel 1 nedenfor tager vi udgangspunkt i en vækstvirksomhed, hvor der investeres 650.000 kr. det første år, og hvor værdien af virksomheden tredobles de næste tre år. Læg mærke til fjerde række, som viser den enorme forskel mellem landene set i forhold til skat på avancen. I Danmark beskattes overskuddet (inkl. forslaget om et ) med 811.620 kr. mere end i UK og 324.000 mere end i Sverige. Det smitter naturligvis kraftigt af på investorernes nettogevinst og den interne rente. 2 Det er antaget, at business angels vil allokere hele besparelsen i nye investeringer. 3 Den typiske business angel investering per virksomheder er 0,61 mio. kr. Det er antaget, at der generes fem arbejdspladser, for hver virksomhed der investeres i. 4 Vi har i branchen en tommelfingerregel om at: Investerer du som business angel i 10 virksomheder da ender 7 med at pengene er tabt, 2 med at løbe rundt, og 1 med at blive en stor succes. 3
Eksempel 2. Maksimal gevinst af investering på 650.000 DKK i hhv. DK, UK og SWE. År DK SWE UK 1 Initial investering -650.000-650.000-650.000 2 Skattefradrag 89.733 97.500 195.000 3 Gevinst ultimo 3 år 1.950.000 1.950.000 1.950.000 4 Skattebetaling af gevinst -811.620-487.500 0 5 Nettogevinst 578.113 910.000 1.495.000 Intern rente 55 % 67 % 89 % At det britiske er mere omfattende end det danske forslag afspejles også i eksempel 3 nedenfor. Ved en investering på 650.000, og en tredobling på tre år, bliver den interne rente i UK 63% uden EIS-fradraget, men hele 89% med EIS-fradraget. Altså en forbedring som følge af fradrag på hele 26 procent point. Ved samme investering i Danmark bliver den interne rente uden forslaget om et dansk 47%. Og 55% med fradraget. Altså en forbedring i Danmark på 8 procent point, væsentlig mindre end i UK. Eksempel 3: Maksimal gevinst af investering på 650.000 med/uden DK og UK: År DK uden DK med UK uden (EIS) UK med 1 Initial investering -650.000-650.000-650.000-650.000 2 Skattefradrag 0 89.733 0 195.000 3 Gevinst ultimo 3 år 1.950.000 1.950.000 1.950.000 1.950.000 4 Skattebetaling af gevinst -811.620-811.620-352.695 0 5 Nettogevinst 488.380 578.113 947.305 1.495.000 Intern rente 47 % 55 % 63 % 89 % Den britiske stat tager den største netto-risiko Sagt med andre ord, påtager den britiske stat sig en langt større del af investorens netto-risiko, end staten gør i Danmark. Med netto-risiko menes den andel af investorens oprindelige investering, som staten dækker via og evt. fritagelse for avancebeskatning. 4
Som det fremgår af eksempel 4, så påtager den britiske stat sig hele 84% af netto-risikoen ved en investering der svarer til 650.000 kr. og som tredobles over tre år. Forstået på den måde, at investoren i kraft af EISfradrag og fritagelsen for avancebeskatning får dækket hele 547.695 kr. ud af sin oprindelige investering på 650.000 kr. Fordi det foreslåede fradrag er mindre i Danmark, og idet avancebeskatningen er høj, så påtager den danske stat sig i samme eksempel kun 14% af netto-risikoen ved en investering på 650.000 kr. Eksempel 4: Statens netto-risiko ved investeringer på hhv. 650.000 og 2.000.000 i UK og DK med de respektive (under antagelse af at værdien af investeringen tredobles over 3 år) Investeringsbeløb 650.000 2.000.000 Land DK UK DK UK Statens bidrag (størrelse af fradrag + evt. fritagelse for avanceskat) 89.733 547.695 89.733 1.762.695 Statens netto-risiko (statens bidrag som andel af investeringen) 14 % 84 % 4 % 88 % 5
Bilag 1. Uddybning af ordningerne Dansk (forslag i 2025-planen): Halvdelen af beløbet investeret i små, unoterede aktier kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Kun investering op til 650.000 DKK giver ret til fradrag. Skatteværdien af det ligningsmæssige fradrag er 27,69 pct. i 2017, men falder til 25,61 pct. frem mod 2019. Specifikt svarer en investering på 650.000 DKK der giver ret til til en skattebesparelse på 89.732,5 DKK i 2017, faldende til 83.200 DKK i 2019. Det ligningsmæssige fradrag anvendes på personlig indkomst, således at den skattepligtige indkomst opgøres efter fradraget er fratrukket. Top- og bundskat betales af den personlige indkomst og det ligningsmæssige fradrag gør sig derfor ikke gældende i disse skatteberegninger. På nuværende tidspunkt er der hverken minimumskrav til investeringens længde eller krav til virksomhederne der kan modtage investeringer der giver ret til fradrag. I flg. Vækst- og Erhvervsministeriet vil kommende krav ligne de der gør sig gældende under den svenske fradragsmodel. Svensk : Fradraget blev indført i 2013 og kan udelukkende anvendes af fysiske personer, altså ikke virksomheder. Halvdelen af beløbet investeret i små, unoterede virksomheder kan fradrages. Investering op til 1.300.000 SEK giver ret til fradrag. Fradraget gives i kapitalindkomsten med en værdi på 30 pct. Det er påkrævet, at aktionærerne holder aktierne i 5 år som minimum. Overholdes dette ikke vil investeringen ikke længere give ret til fradrag. Virksomheden der investeres i skal opfylde følgende krav: - Virksomheden skal gå under kategorien SMV. - Virksomheden må maksimalt modtage 20 mio. SEK der er fradragsberettigede pr. år. - Virksomheden skal som minimum have (haft) lønudgifter på 300.000 SEK i etableringsåret. Britisk, EIS (for SEIS se fodnoter): Fradraget blev indført i 1993 og kan udelukkende anvendes af fysiske personer, altså ikke virksomheder. 30% af beløbet investeret i virksomheder hvis aktivers værdi ikke må overstige 15 mio. GBP. Investering op til 1.000.000 GBP årligt giver ret til fradrag. 5 Fradraget gives direkte i skatten. Det er påkrævet, at aktionærerne holder aktierne i 3 år som minimum. Overholdes dette ikke vil investeringen ikke længere give ret til fradrag. Afkast der opnås af investeringen er frataget avancebeskatning og der er skattefradrag for tab. Investoren må hverken have finansielle eller ansættelsesmæssige interesser i virksomheden. Dog gælder specielle regler for business angels 6. Virksomheden der investeres i skal opfylde følgende krav 7 : - Virksomheden må maksimalt modtage 5 mio. GBP der er fradragsberettigede pr. år. - Virksomheden må maksimalt have 250 ansatte - Virksomheden må ikke eje en virksomhed der ikke også lever op til ovenstående krav. 5 Ved investering igennem SEIS må der kun investeres op til 100.000 GBP, til gengæld kan der fradrages 50%. 6 En business angel der ikke modtager vederlag som direktør af den pågældende virksomhed undtages fra disse krav. 7 Krav til virksomheder der kan modtage støtte igennem SEIS: i) Virksomheden må ikke have flere 25 ansatte. ii) Værdien af virksomhedens aktiver må ikke overstige 200.000 GBP. iii) Virksomheden må modtage SEIS støtte svarende til 150.000 GBP årligt. 6