Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice
Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers at det skulle placeres på Områdecenter Lindevænget at der skulle være 5 hospicepladser og 4 aflastningsstuer til uhelbredeligt syge borgere at tilbuddet skulle være fortrinsvis til Randers borgere at tilbuddet ikke var forbeholdt bestemte sygdomskategorier
Historien fortsat Modtog den første borger i marts 2008 Tilbuddet blev gjort permanent i juni 2009 Foråret 2009 ændres antal hospicepladser til 7 og ingen aflastningspladser Tilbyder dog aflastning som en opholds mulighed Pr. den 31-8-10 har der været 217 borgere indskrevet på Hospice Randers
Organisering af Hospice Randers Bente Juulsgaard er konstitueret Områdeleder Bente Juulsgaard er normalt centerleder og har det overordnede ansvar for Hospice Randers Bettina Clarke er daglig leder 14 ansatte bestående af 9 spl., 4 SSA og 1 SSH
Normering på Hospice Randers 3-4 medarbejdere plus daglig leder i dagvagt 2 medarbejdere i aftenvagt 1 medarbejder i nattevagt som får hjælp fra husets andre nattevagter
Organisering af samarbejdspartner Læge behandling Varetages af borgerens egen læge Psykolog og socialrådgiver Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Præst kommer 2-3 gange om ugen fra lokalt sogn Fysioterapeut Kommer 2 gange om ugen fra lokal klinik
Organisering af de frivillige Birte Bager er ansat som frivillig koordinator Hendes løn betales af ansøgte fonde På nuværende tidspunkt er der 25 frivillige De dækker 3 timer formiddag, eftermiddag og aften næsten hele ugen Samarbejde med aflastningstjenesten i Randers Sidder som vågekoner om natten efter behov
Vurderingskriterierne for Hospice Randers Alle voksne borgere kan blive henvist af en læge, sygehuset, det palliative team, visitator eller hjemmeplejen Visitering af borgerne foretages af daglig leder og medarbejderne i et samarbejde Al kurativ behandling er afsluttet og borgeren er erklæret i terminalfasen Borgeren skal have en kompleks sygeplejeproblematik Opholdet kan være midlertidig mhp. rekreation/aflastning eller til livets afslutning en lille del af borgerne bliver udskrevet igen
Mål for opholdet på Hospice Randers At borgeren oplever en værdig og respektfuld afslutning på livet. At de pårørende tilbydes støtte undervejs i forløbet og i forbindelse med deres kæres dødsfald, samt tlf. kontakt en måned efter dødsfaldet. At de pårørende inviteres til mindeaften som afholdes 4 gange om året.
Udfordringer for Hospice Randers Anerkendelse som et rigtigt hospice At Hospice Randers hører under det fri hospice valg Samarbejde med de 4 selvejende hospice i Region Midtjylland Udvidelse til 9 pladser Økonomi til ansættelse af psykolog, musik- og fysioterapeut
Hvilke erfaringer kan Hospice Randers give videre? Nærheds princippet i forhold til central placering i Randers, er meget vigtigt for borgeren og de pårørende samarbejdet med den praktiserende læge, som kender borgeren fra før sygdomsforløbet starter fokus på livskvalitet, nærvær og omsorg som det primære
Kontakt til Hospice Randers Ved yderlig information er du velkommen til at kontakte daglig leder Bettina Clarke på: tlf. 89152150 bettina.clarke@randers.dk
Bettinas svar på dagens spørgsmål (Bettina kunne desværre ikke være tilstede på dagen, men har efterfølgende besvaret tilhørernes spørgsmål via mail) 1. Hvordan dækker de 7 pladser I har behovet i Randers? Og hvad gør stiller i op med dem, der har behov, som I ikke kan dække? De 7 pladser er ikke nok og vi har mulighed for at udvide til 9, men der er ikke økonomi til det på nuværende tidspunkt. I år har vi indtil nu haft 113 henvendelser, men kun 67 borgere er blevet indskrevet. Når vi ikke har plads opfordrer vi samarbejdspartnerne til at henvende sig til de andre hospicer. 2. Hvorfor er I gået bort fra den oprindelige fordeling med både aflastningspladser og hospicepladser og over til kun at have hospicepladser? Grunden til at vi er gået bort fra den oprindelige fordeling er, at de 4 aflastningspladser havde en normering på 0,8 hvor hospicepladserne hedder 2,0. Vi oplevede gentagne gange, at de borgere som vi fik ind på aflastning hurtigt blev dårlige og fik komplekse problemstillinger, og så havde vi ikke altid mulighed for at flytte dem på en hospicestue da de alle var beboet. Det resulterede i, at tyngden på afdelingen blev øget i forhold til vores normering, og vi ønskede ikke at gå på kompromis med kvaliteten af plejen. 3. Er det muligt for andre kommuner at lave samme model? Ja, jeg syntes helt sikkert at det er muligt for andre kommuner at lave samme model. Jeg håber at der en dag vil være plads til alle som har brug for at komme på hospice, og så er det jo op til den enkelte borger at vælge om man kan nøjes med et kommunalt hospice med det de kan tilbyde eller om man vil på et selvejende hospice. Det vi oplever som det vigtigste for de mennesker som kommer på hospice er, at de kommer et sted hen med trygge rolige dejlige rammer i professionelle hænder og at stedet ligger i nærmiljøet. Jeg ser det også som en fordel at være et kommunalt hospice, da vi har rigtige mange faglige og tværfaglige samarbejdspartnere i forhold til at få hverdagen til at fungere.