Den 28. oktober 2015 STORMRÅDET KONCEPT FOR TILSYN MED FORSKRINGSSELSKABERNES BEHANDLING AF STORMFLODSSAGER
Side 1 Indhold 1. Baggrund... 2 2. Hvilke regler skal tilsynet omhandle?... 2 3. Udtagelse af sager til tilsyn, herunder stikprøvekontrol... 2 4. Udtagelse af sager til tilsyn... 3 a. Tilfældig udtagelse... 3 Som eksempler på kriterier for tilfældig udtagelse kan nævnes:... 3 c. Orientering af forsikringsselskab... 3 d. Udtagelsesperiode... 3 5. Sagsgennemgang... 4 a. Hvad bliver gennemgået?... 4 i. Frister... 4 ii. De offentligretlige regler... 4 iii. Sagsregistrering... 4 iv. Taksering... 4 v. Sagens afgørelse... 5 vi. Udbetaling af erstatning... 5 vii. Andre forhold... 5 b. Gennemgangsmåden... 5 6. Rådets afgørelse... 5 7. Kommunikation af rådets afgørelser... 6 8. Opfølgning på reaktioner... 7 9. Statistik... 7 Stormrådet Dato: 21. oktober 2015 Sag 13/01239-1 /PJ/Mli KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 41 71 50 00 Fax 41 71 51 00 CVR-nr. 30 74 16 33 stormraadet@stormraadet.dk www.stormraadet.dk
Side 2 Stormrådets tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager 1. Baggrund I 10 i lov om stormflod og stormfald (stormflodsloven) er det forudsat, at Stormrådet skal føre tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. Tilsynet er et generelt tilsyn med selskabernes forvaltning af opgaven, herunder erstatningsudmåling og -udbetaling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser og gældende praksis i stormflodssager. Tilsynet med selskabernes sagsbehandling omfatter dels stikprøvekontrol af selskabernes sagsbehandling, dels udarbejdelse af generel skadesbehandlings- og erstatningsstatistik efter rådets nærmere beslutning. 2. Hvilke regler skal tilsynet omhandle? Stormflodslovens 10 er bestemmende for rækkevidden af Stormrådets tilsynsopgave. Der er således alene tale om tilsyn i forbindelse med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. Tilsynet skal sikre overholdelse af: Stormflodsloven Bekendtgørelse om behandling af sager om erstatning for skader forårsaget af stormflod mv. Lov om offentlighed i forvaltningen Forvaltningsloven Gældende praksis i stormflodsspørgsmål Selv om forsikringsselskaberne også er omfattet af lov om beskyttelse af personoplysninger, er dette ikke en del af tilsynet, da et sådant tilsyn varetages af Datatilsynet. Afgørelser i forbindelse med tilsyn træffes af Stormrådet i medfør af reglerne i stormflodsloven og stormrådets forretningsorden 3. Udtagelse af sager til tilsyn, herunder stikprøvekontrol Alle sager, som er oprettet som stormflodssager, og som er knyttet til en stormflodshændelse i Stormbasen, er genstand for Stormrådets tilsyn. Tilsynet gennemføres som en stikprøvekontrol, og kan finde sted uanset hvilken fase af sagsbehandlingen, sagen befinder sig i. Blot kræves det, at sagen er oprettet, har fået et sagsnummer i Stormbasen og er tildelt en sagsbehandler.
Side 3 4. Udtagelse af sager til tilsyn Udtagelse af sager til tilsyn sker både pr. automatik og manuelt (via Stormbasen). a. Tilfældig udtagelse Der udtages minimum 5 % pr. hændelse. De 5 % udtages efter kriterier vedtaget af rådet efter hver hændelse. Dette sker ved tilfældig udtagelse via Stormbasen, dog således at alle forsikringsselskaber, som har behandlet sager inden for den enkelte hændelse, bliver repræsenteret i mængden af tilsynssager med mindst én sag. Som eksempler på kriterier for tilfældig udtagelse kan nævnes: Den samlede erstatningsopgørelse overstiger 300.000 kr. Enkeltudbetalinger af erstatning overstiger 150.000 kr. Udbetaling af hele erstatningen sker på én gang, når erstatningsopgørelsen overstiger 100.000 kr. Tidsfrist vedrørende taksering overskredet med mere end 14 dage Tidsfrist vedrørende afgørelse overskredet med mere end 14 dage Stormrådet fastlægger udtagelseskriterier i forbindelse med de enkelte hændelser under indtryk af udviklingen i behandlingen af stormflodssager og de indhøstede erfaringer herfra. b. Tematisk tilsyn Udover den tilfældige udtagelse af sager foretages et tematisk tilsyn i de sager, hvor Stormrådets sekretariat bliver opmærksom på konkrete forhold, som kan give anledning til at undersøge et særligt tema, der vedrører en eller flere ejendomme. Som eksempel på tematisk tilsyn kan nævnes ejendomme beliggende i et område uden for dige, hvoraf en eller flere har fået tilkendt erstatning fra stormflodsordningen eller om erstatning for løsøre i kælder. Tilsynet gælder i udgangspunktet alene det pågældende tema, men tilsynet kan udvides, hvis andre forhold tiltrækker sig opmærksomhed. c. Orientering af forsikringsselskab Når en sag er udtaget til tilsyn, orienteres det pågældende forsikringsselskab straks via Stormbasen. Selskabet inddrages undervejs i relevant omfang i oplysning af sagen. d. Udtagelsesperiode Sagerne gennemgås løbende, således at gennemgangen tilstræbes at være afsluttet på rådets sidste møde inden sommerferien året efter udtagelsen. I tilfælde af, at dette ikke kan nås, afsluttes sagsgennemgangen hurtigst muligt herefter.
Side 4 5. Sagsgennemgang De udtagne tilsynssager gennemgås løbende af sekretariatet. Gennemgangen skal vurdere sagsbehandlingen og sagens forløb, således at det kan afgøres om sagsbehandlingen efterlever lovens krav. a. Hvad bliver gennemgået? Hele tilsynssagen og alle sagsbehandlingstrin og beslutninger gennemgås. Det drejer sig navnlig om nedenstående. i. Frister Er alle frister er overholdt? Er der søgt om dispensation fra en given frist? Hvad er årsagen til fristoverskridelsen? ii. De offentligretlige regler Har selskabet inddraget skadelidte i tilstrækkeligt omfang i sagsbehandlingen (partshøring mv.)? Er sagen oplyst tilstrækkeligt, herunder er der stillet opklarende spørgsmål til parter og tredjemand? Har dokumenter, der er udarbejdet af sagsbehandleren, det krævede indhold? Er der givet tilstrækkelig klagevejledning ved negative afgørelser? Er eventuelle anmodninger om aktindsigt besvaret og i øvrigt håndteret korrekt (offentlighedsloven og forvaltningsloven)? Især lægges der vægt på princippet om meroffentlighed, som fortsat er gældende i stormflodssager. Andre offentligretlige forhold? iii. Sagsregistrering Er alle formelle oplysninger om den anmeldte skade og skadelidte indtastet i Stormbasen, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsen. Er skaden sket inden for det erklærede stormflodsområde? Er det beskadigede omfattet af en gyldig brandforsikring? iv. Taksering Har taksator aftalt besigtigelse med skadelidte? Har taksator besigtiget skadested? Hvis besigtigelse ikke har fundet sted, på hvilken måde har taksator så vurderet skaden? Er skaden opgjort korrekt, herunder: o Er den gældende praksis i stormflodssager, jf. FAQ/Infobanken og dækningsvejledningen lagt til grund? o Er de vejledende levetids- og afskrivningstabeller anvendt (korrekt)? o Er retningslinjerne for taksering lagt til grund? o Er skadelidte oplyst korrekt om selvrisikoen? Er opgørelsen accepteret af skadelidte, og hvis ikke hvad er årsagen hertil?
Side 5 Er eventuelle spørgsmål/klager fra skadelidte håndteret korrekt og i tilstrækkeligt omfang? v. Sagens afgørelse Er afgørelsen om erstatning/ikke-erstatning korrekt ud fra en samlet vurdering? vi. Udbetaling af erstatning Er der foretaget fuld eller delvis udbetaling af erstatning? Er det udbetalte beløb korrekt? Er skadens udbedring dokumenteret korrekt, herunder er den gældende praksis for udbetaling uden dokumentation for skadens udbedring anvendt (korrekt)? Er erstatning udbetalt rettidigt? vii. Andre forhold Er der forældede krav? Er forældede krav korrekt håndteret? Er taksators tidsforbrug rimeligt? Er der i øvrigt forhold, som har betydning for sagens afgørelse og som bør undersøges nærmere, fx sagens faktiske omstændigheder? b. Gennemgangsmåden Gennemgang af tilsynssagen sker under fuld iagttagelse af revisionsprincippet, således at det enkelte selskab er fuldt oplyst om, hvad der sker i sagen og inddrages i nødvendigt omfang i sagens oplysning. Er stormflodssagen ikke færdigbehandlet, gennemgås sagen op til det sagstrin, den befinder sig på. I tilsynet anvender Stormrådet om nødvendig ekspertbistand, herunder overtaksatorer i forbindelse med gennemgangen af skadesopgørelsen. Sekretariatets gennemgang af sagen vil inden forelæggelse for Stormrådet blive forelagt selskabet i de tilfælde, hvor selskabets sagsbehandling giver anledning til kritik. Selskabet skal altid have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse i sagen, og denne skal indgå i rådets grundlag for afgørelsen. Der gives selskabet en 14 dages frist hertil. 6. Rådets afgørelse På baggrund af gennemgangen af sagen og selskabets udtalelse udarbejder sekretariatet i hver enkelt sag en indstilling til rådet om hvilken reaktion, sagen i givet fald skal føre til. Afhængig af hvor graverende en fejl forsikringsselskabet har begået, kan der være tale om følgende reaktioner i forhold til den konkrete sag (der er ikke nødvendigvis tale
Side 6 om en trinvis rækkefølge, men om valg af sanktion afhængig af den enkelte sags karakter). Ingen reaktion: hvis sagen skønnes behandlet korrekt, eller fejl ikke overstiger en bagatelgrænse. Sådanne sager forelægges samlet for rådet med en indstilling om, at sagen godkendes som synet uden reaktion i forhold til selskaberne. Kritik af selskabet: hvis det på baggrund af tilsynet i sagen vurderes, at der er grund hertil, indstilles det til rådet, at der rettes kritik af selskabet. Kritik kan komme på tale, når f.eks. forvaltningsretlige regler eller reglerne i stormflodslovgivningen ikke er påset eller overholdt. Kritik kan gives enten som den eneste reaktion eller i sammenhæng med andre reaktioner, fx udstedelse og offentliggørelse af påbud eller hel eller delvis fratagelse af honorar. Udstedelse af påbud: hvis rådet gennem sit tilsyn bliver opmærksom på manglende overholdelse af regler /praksis, kan rådet ved et påbud anmode et forsikringsselskab om hurtigst muligt at rette op på en fejl, hvis dette er muligt. Sekretariatet påser, at selskaberne efterkommer påbud og orienterer Stormrådet, hvis dette ikke sker. Offentliggørelse af påbud: rådet kan, når særlige grunde taler for det (eksempelvis gentagen eller systematisk manglende efterlevelse af reglerne, gældende praksis eller påbud) beslutte, at et påbud offentliggøres på rådets hjemmeside. Ved offentliggørelse udelades personoplysninger om skadelidte. Helt eller delvis bortfald af honorar: Rådet kan beslutte at manglende efterlevelse af et påbud i særlige tilfælde medfører, at der skal ske helt eller delvist bortfald af forsikringsselskabets honorar (eller forlange honoraret tilbagebetalt). Rådet træffer beslutning på det førstkommende møde efter, at en sag er gennemgået af sekretariatet. I særligt hastende tilfælde behandles sagen via mail til rådsmedlemmerne. 7. Kommunikation af rådets afgørelser Rådets beslutninger kommunikeres til de relevante involverede hurtigst muligt efter, at de er truffet, herunder til forsikringsselskabet, både til sagsbehandler og til selskabets kontaktperson i Stormbasen. Formidling af generelle og specifikke erfaringer sker efter omstændighederne på Stormrådets hjemmeside, ved artikler i relevante medier, ved direkte henvendelse til selskaberne og evt. i Stormrådets beretning. Påbud offentliggøres på Stormrådets hjemmeside (se pkt. 6)
Side 7 I relevant omfang vil der også ske drøftelse af de gennemgående fejl og misforståelser, fx ved de årlige møder, som sekretariatet afholder med repræsentanter fra selskaberne. 8. Opfølgning på reaktioner Stormrådets sekretariat følger løbende op på rådets beslutninger i forbindelse med det førte tilsyn, herunder ved løbende dialog med de selskaber, som er berørt af rådets beslutninger. Sekretariatet orienterer på rådsmøderne om opfølgningen. 9. Statistik Sekretariatet udarbejder relevant statistik for sit tilsyn. I statistikken indgår: Antal sager for den enkelte hændelse, i alt Antal sager for den enkelte hændelse, fordelt på skadestyper (bygninger, fritidshuse, erhvervsbygninger, erhvervsløsøre eller privat løsøre) Antal sager for den enkelte hændelse, fordelt på kommuner Antal afviste sager for den enkelte hændelse, fordelt på kommuner Samlet erstatning (opgjort) for den enkelte hændelse Samlet erstatning (opgjort) for den enkelte hændelse, fordelt på kommuner Største og mindste erstatning for den enkelte hændelse Største og mindste erstatning for den enkelte hændelse, fordelt på kommuner Samlede erstatningsudbetalinger pr. år Gennemsnitligt timeforbrug på taksering Samlede udgifter til taksering Gennemsnitlige taksatorudgifter pr. sag De valgte statistikker vil afspejle og beskrive centrale problemstillinger vedrørende praksis, som er konstateret blandt andet gennem det gennemførte tilsyn.