FORMKRAV TIL RAPPORTSKRIVNING

FORMKRAV TIL RAPPORTSKRIVNING 1. LAYOUT... 2 1.1 MARGENER... 2 1.2 SIDEHOVED... 2 1.3 FORMATER... 2 2. FORSIDE... 3 3. INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 4. INDLEDNING... 4 5. PROBLEMFORMULERING... 4 6. TEKSTAFSNIT (BRØDTEKST)... 5 6.1 SPROGET... 5 7. OVERSKRIFTER... 5 8. KILDEHENVISNINGER... 5 8.1 CITAT... 6 8.2 REFERAT... 6 8.3 TABELLER OG FIGURER... 7 9. KONKLUSION... 8 10. KILDEFORTEGNELSE... 8 10.1 BØGER... 9 10.2 TIDSSKRIFTER... 9 10.3 INTERNETDOKUMENTER... 9 10.4 FILM/VIDEO... 10 10.5 CD-ROM... 10 10.6 INTERVIEWS... 10 11. BILAG... 11 Side 1 af 11

Struktur - Layout Formater Denne vejledning indeholder de formkrav, der er vedtaget som standardkrav til rapporter og andre skriftlige opgaver på Learnmark Horsens. Ved at følge disse anvisninger sikrer du dig, at rapporten ikke afvises pga. ukorrekt kildeanvendelse og at din anvendelse af IT ikke får negativ indflydelse på bedømmelsen af rapporten. Der er i vejledningen lagt vægt på, at anvisningerne kan anvendes i alle rapport- og opgavetyper, der forekommer i den daglige undervisning. 1. Layout Du kan spare tid, hvis du fra starten overholder kravene i denne vejledning. Det er vigtigt at rapporten er overskuelig og læsevenlig. Den skal fremstå som en samlet rapport. Derfor skal den hænge sammen både indholdsmæssigt og layoutmæssigt. Halve eller kvarte tomme sider skal derfor undgås. 1.1 Margener Margener skal sættes til: Top 3 cm Bund 2 cm Venstre 3 cm Højre 2 cm 1.2 Sidehoved Der bør være et sidehoved med gruppebetegnelse og opgavetitel. I sidefod skal der indsættes sidetal til højre. 1.3 Formater Følgende krav gælder for linjeafstand, skrifttype og skriftstørrelse Linjeafstand: 1,5 (halvanden) Skriftstørrelse: Brødtekst (selve teksten): 12 pkt. Overskrift niv. 1: 16 pkt.+fed Overskrift niv 2: 14 pkt +fed Overskrift niv 3: 12 pkt + fed Skrifttype vælg en letlæselig skrifttype ikke en efterligning af håndskrift. Du bør bruge samme skrifttype i hele opgaven dog kan du eventuelt vælge forskellige skrifttyper til overskrifter og brødtekst, når bare skrifttyperne passer sammen i stil. Side 2 af 11

2. Forside Forsiden præsenterer din (gruppes) rapport. Her kan du bruge dine kreative evner og lave en flot forside med relevante illustrationer. Men pas på ikke at bruge for meget tid på det, og husk, at følgende oplysninger skal findes på forsiden: Rapportens titel Navn (fornavn, efternavn) på rapportens forfatter Fag og evt. niveau Vejleder(e)s navn Skolens navn Afleveringsdato Eksempel på forside Fag: Russisk niveau A Vejleder: J.A. Skagidayskaya D A J Deltagere: Martin Jepsen, HH3A Anne Hansen, HH3A Julie Nielsen, HH3A LMH 25. September 2002 3. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal være på en særskilt side, lige efter forsiden. Den skal omfatte alle rapportens overskrifter med sidehenvisning. Det giver godt overblik, hvis du bruger overskrifter på flere niveauer. Side 3 af 11

Eksempel på indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering... 1 2. Den grønne bølge og dagligdagen... 2 2.1. Genbrug... 2 2.2. Renovation... 4 2.3. Energibesparelser... 5 2.4. Delkonklusion... 6 3. Politiske holdninger... 6 3.1. De politiske partier... 6 3.2. Græsrodsbevægelsen... 8 4. Konklusion... 9 Kildefortegnelse Bilag 1 Tabeller over diverse grønne afgifter 4. Indledning Efterhånden som elevtiden skrider frem, må du støde på forhold, som du synes er specielt interessante, eller som du måske mener kunne forbedres. Disse forhold kan føre til grundidéen for din fagprøve. I indledningen giver du en generel præsentation af rapportens emne og indhold. Du kan forklare, hvorfor du har valgt emnet, hvad du finder interessant ved emnet, hvordan du vil tilrettelægge undersøgelsen og kort beskrive indholdet af de enkelte afsnit. 5. Problemformulering Problemformuleringen skal udførligt og præcist angive, hvad du vil undersøge i rapporten. Man deler normalt problemformuleringen ind i 4 faser: Problembaggrund. Her beskrives hvorfor du mener, at det valgte emne kan være interessant at beskæftige dig med. Det kan være du eller din virksomhed har et konkret problem, der trænger sig på. Det kan være, at et bestemt emne er særligt aktuelt. Dette afsnit er en appetitvækker, som skal overbevise læseren om, at emnet er værd at beskæftige sig med. Problembaggrund minder om indledningen, og kan erstattes af denne. Problemstilling. I dette afsnit skal du præcisere, hvilke spørgsmål du vil have svar på i rapporten. Det er problemstillingen, der er styrende for resten af opgaven. De spørgsmål, du opstiller, bør være relativ Side 4 af 11

brede, men alligevel præcise. Det er en svær proces, men det er her, du skal bruge din virksomhed og din vejleder som sparringspartnere, så alle 3 parter er helt enige om, hvad opgaven skal gå ud på. Afgræsning. Der er grænser for, hvad du kan nå at behandle på 15-20 sider. Derfor må du foretage nogle valg. Hvad vil du have med, og hvad vil du ikke have med. Især det du vælger fra skal begrundes, og det vil blive helt respekteret, blot der er en fornuftig begrundelse herfor. Model- og metodevalg. Her fastlægger du, hvordan du vil få svar på de opstillede spørgsmål. Du skal oplyse, hvilke modeller, du vil benytte dig af, og hvilken informationssamling og databearbejdning, du vil anvende. Husk kun at bruge de modeller, der har relevans for opgaven. 6. Tekstafsnit (brødtekst) Rapportens tekstafsnit er den del af rapporten, hvor problemformuleringens problemstillinger behandles dvs. beskrives, analyseres og vurderes. Man kalder det også rapportens brødtekst. I det følgende gennemgås formkravene til tekstafsnit. 6.1 Sproget Tilpas sproget til målgruppen (læserne) Skriv klart og præcist Varier dit sprog og undgå gentagelser Lav hyppige afsnit Undgå stavefejl 7. Overskrifter Rapporten skal være inddelt i logiske afsnit, der forsynes med dækkende overskrifter. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at inddele et afsnit yderligere i underafsnit med overskrifter. Brug WORDs muligheder for at lave overskrifter på en let måde. Så bliver det meget nemmere at lave indholdsfortegnelse. 8. Kildehenvisninger En kilde kan bruges ved, at man direkte gengiver dele af den - fx citerer afsnit eller kopierer tabeller og figurer. Der kan også være tale om, at man med egne ord refererer kildens oplysninger og synspunkter. Kilderne kan findes i flere forskellige medier: Bøger, tidsskrifter, video/film, Cd-rom og websites på Internettet, eller der kan være tale om mundtlige eller skriftlige interviews. Uanset hvilke kilder du bruger, så skal du altid henvise til kilden i en fodnote. Side 5 af 11

I fodnoten behøver du ikke skrive alle oplysninger om kilden. Det er tilstrækkeligt at skrive forfatterens efternavn, udgivelsesår og sidetal. Hvis du bruger en kilde, hvor der ikke er angivet en person som forfatter (fx en artikel i et tidsskrift), kan du i stedet skrive tidsskriftets navn. Er der tale om oplysninger, du har fundet på en hjemmeside på Internettet, skal du angive den præcise internetadresse. Det er under ingen omstændigheder tilstrækkeligt at henvise til søgemaskiner (søgerobotter) som Google, Jubii mfl., da disse kun er et hjælpemiddel til at finde oplysninger, men ikke i sig selv indeholder informationer. Du skal i det hele taget være meget kritisk med anvendelse af internetdokumenter. Enhver kan jo skrive, hvad han vil, og lægge det ud på Internettet uden at oplyse sit navn. Du bør derfor altid prøve at få informationer fra Internettet bekræftet gennem andre kilder. Et andet stort problem er, at mange internetdokumenter bliver ændret med korte mellemrum. Du skal derfor altid downloade eller tage en udskrift af de internetsider, du bruger som kilde. Udskriften kan du evt. vedlægge som bilag til rapporten eller selv opbevare den, så du kan fremvise den, hvis det kræves. 8.1 Citat Et citat er en ordret gengivelse af et afsnit i kilden. Ved citatets begyndelse og afslutning skal der altid stå citationstegn. Citater har tendens til at blive for lange. Problemet kan ofte løses ved at springe over uvæsentlige passager, hvis dette ikke forstyrrer meningen. Men sådanne overspringelser skal angives med ( ) på det relevante sted i citatet. Kildehenvisningen anbringes i en fodnote med forfatterens efternavn, udgivelsesår og sidetal. Eksempel på citat med kildehenvisning Der er forskellige meninger om, hvordan man bedst fremstiller en hjemmeside, men i faglitteraturen fremhæves altid et punkt: Inden en hjemmeside gøres offentlig tilgængelig skal den testes. Det vigtigste er selvfølgelig at finde ud af om lænkningerne virker 1 8.2 Referat Det er ikke altid muligt at sammenfatte en kildes oplysninger i et citat. Det kan være nødvendigt at referere og sammenskrive oplysninger fra flere af kildens afsnit. I dette tilfælde skal man anvende sit eget sprog og man skal afslutte gengivelsen med en kildehenvisning. 1 Hansen, 1997, s.159 Side 6 af 11

Kildehenvisningen anbringes i en fodnote med forfatterens efternavn, udgivelsesår og sidetal. Eksempel på referat med kildehenvisning Der er forskellige meninger om, hvordan man bedst fremstiller en hjemmeside, men i faglitteraturen fremhæves altid et punkt: En hjemmeside bør testes, herunder især lænkningerne 2 8.3 Tabeller og figurer Tabeller og figurer kan være nyttige i en rapport, når en større mængde informationer og data skal præsenteres i en overskuelig form. De skal placeres, så sammenhængen med teksten er tydelig, og de skal kommenteres i teksten. Tabeller og figurer skal være forsynet med Nummer Dækkende overskrift Kildehenvisning Eksempel på tabel Tabel 1 Rygere i Lilleskolen i 2001 Rygere Ikke-rygere I alt Piger 10 40 50 Drenge 15 35 50 I alt 25 75 100 Kilde: Lilleskolens årsberetning 2001, side 5 2 Hansen, 1997, s.159 Side 7 af 11

Elevtal Eksempel på figur Figur 1 Udvikling i Lilleskolens elevtal 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1997 1998 1999 2000 2001 År Kilde: Lilleskolens årsberetning 2001, side 4 9. Konklusion Du skal afslutte rapporten med at konkludere i forhold til de problemstillinger, som blev formuleret i problemformuleringen. Husk at problemformulering og konklusion skal hænge sammen. Det vil sige, at konklusionen ikke er et resume af rapporten, men et svar på de valgte problemstillinger. Det er vigtigt at bemærke, at man ikke må introducere noget nyt i konklusionen. Læseren skal kunne læse problemformulering og konklusion, og derved få svar på de rejste problemstillinger uden at læse rapportens tekstafsnit. 10. Kildefortegnelse Kildefortegnelsen deles op i bøger og tidsskrifter. Har du brugt film, video, CD-ROM eller Internetdokumenter, skal du også placere dem i en særskilt gruppe. Der er mange grunde til, at man skal være omhyggelige med kildefortegnelsen. Hvis der i en rapport er brugt afsnit fra en kilde uden præcis henvisning, betragtes det juridisk set som svindel - i skolen kalder vi det snyd. Kildelisten skal også være et effektivt værktøj for læseren, der vil fordybe sig i emnet og låne/købe nogle af de anvendte kilder. Den kan også være en stor hjælp for dig selv, hvis du har behov for at søge tilbage til en kilde for at checke en oplysning. Side 8 af 11

Formkravene til de forskellige kildetyper er i princippet ens: Udgivelsens ophav (=forfatter, instruktør, producent/tilrettelægger o.l.), udgivelsens fulde titel, udgave, udgivelsessted, udgiver og udgivelsesår. Nedenfor kan du se eksempler på, hvad der kræves ved de forskellige kildetyper. 10.1 Bøger Listen over bøger opstilles i alfabetisk rækkefølge - ordnet efter forfatternavne. Kildelisten skal omfatte forfatterens navn, bogens fulde titel, udgave, udgivelsessted (=by), udgiver (= forlag) og udgivelsesår. Nedenfor viser vi et eksempel på den form, der er vedtaget på BCH, fordi den giver alle de oplysninger, der kan være brug for, når en bog skal findes i det danske eller internationale bibliotekssystem. Eksempler Gorman, G.E.; Howes, Bill Reed: Collection Development for Libraries. second edition, London: Bowker-Sauer Ltd., 1989. Hjørland, Birger (red) Michael Krisstiansson & Leif Kajberg Faglitteratur: Kvalitet, Vurdering, Selektion - København: Biblioteksskolen, 1994. 10.2 Tidsskrifter Tidsskriftsartikler ordnes i en gruppe for sig. Listen opstille i kronologisk orden. Du skal angive forfatterens navn, artiklens titel, tidsskriftets navn, udgivelsesdato (-måned) tidspunkt, årgang, tidsskriftsnummer og sidetal. Eksempel Johannsen, Carl G.: Kvalitet i nyt perspektiv. - i: Biblioteksarbejde, oktober 1992; 13. årg., nr. 37. - side 39-66. 10.3 Internetdokumenter Du skal angive forfatterens navn, dokumentets titel, den person, virksomhed eller organisation, der har offentliggjort dokumentet og det tidspunkt, hvor du har besøgt webstedet ( fundet dokumentet). Nogle af disse oplysninger er ikke altid tilstede. Derfor skal du altid angive den nøjagtige internetadresse og downloade eller tage udskrift af dokumentet, som du vedlægger i bilag eller selv opbevarer. Side 9 af 11

Eksempel http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ 10.4 Film/video Her kan det dreje sig om spillefilm, dokumentar, informationsfilm, reklamefilm osv. Er der tale om en spillefilm angiver du instruktørens navn, filmens titel, udgiver (filmselskab) og udgivelsesår. Eksempel: Weir, Peter: The Truman Show. Paramount Pictures, 1998. Ved de andre typer film/video er der ikke en instruktør. Men så skal du angive navnet på udgivelsens ophav dvs. den person eller virksomhed, der har ansvaret for optagelsen - og derefter filmens titel, udgiver og udgivelsesår. Eksempel: Bang&Olufsen: Reklamens rolle, Bang & Olufsen, 1992. 10.5 Cd-rom Her er der ofte ingen egentlig forfatter, eller der er mange forfattere, hvis navne ikke oplyses. Brug så udgiveren som ophav. Eksempel: Lademann: Lademanns 99 multimedia leksikon, Lademann, 1999. 10.6 Interviews Hvis du har taget kontakt til en virksomhed eller organisation for at få besvaret nogle spørgsmål skal du i kildefortegnelsen anføre kontaktpersonens navn, interviewets emne, virksomheden/organisationen og interviewdato Eksempel Holm, Jens: Unges kostvaner. Forbrugerrådet, 18. oktober 2002 Side 10 af 11

11. Bilag Sidst i rapporten vedlægges evt. bilag. Bilag kan være tabeller og figurer, og baggrundsartikler, som supplerer og underbygger rapporten, men som du vurderer er for omfattende eller ikke vigtige nok til at få en central placering i selve rapportteksten. Alle bilag skal være nummereret og der skal være henvisninger til dem i rapportteksten - de skal altså være brugt. Hvis I har brugt spørgeskemaer i jeres projekt, skal der være vedlagt et eksemplar og jeres sammenfattende opstilling over spørgeskemaernes svar skal ligeledes vedlægges som bilag. De udfyldte spørgeskemaer behøver I ikke vedlægge, men I skal opbevare dem, så I kan fremlægge dem, hvis det ønskes. Side 11 af 11