FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen
GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser overfor: Politikere og myndigheder Erhvervslivets øvrige organisationer Offentligheden generelt Igangsætter og kordinerer fælles aktivitet i GTS-nettet: Forretningsaktiviteter og faglige netværk Høringspart og politisk talerør Synlighed og profilering
AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevare Innovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Fundamental Metrologi DELTA Dansk Lys, Elektronik og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut
Nøgletal 2013 3,7 mia. i omsætning Ca. 10 % basis Ca. 4.000 ansatte
Nøgletal 2013 16 000 3,7 mia. i omsætning Ca. 10 % basis Ca. 4.000 ansatte Knap 20.000 kunder 13.400 har < 50 ansatte 14 000 12 000 10 000 8 000 6 000 4 000 13 448 2 000 0 Små virksomheder 2 096 Mellemstore virksomheder 1 511 1 467 1 368 Store virksomheder Offentlige institutioner og virksomheder Privatpersoner og foreninger
Nøgletal 2013 1400 3,7 mia. i omsætning 1200 Ca. 10 % basis Ca. 4.000 ansatte Knap unikke 20.000 kunder 13.400 har < 50 ansatte 1000 800 600 400 345 453 193 203 459 246 474 331 463 327 Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler FoU indsats 1,1 mia.kr. 1.245 samarbejdsprojekter i 2013 200 0 293 297 334 353 304 2009 2010 2011 2012 2013 (831) (953) (1.039) (1.158) (1.089)
Videnspredning Universitet Virksomhed V2 GTS institut V3 V5 V4
Snapshot of Danish national performance (OECD) Export: Back on track at post crisis level Strong increase in export and import that reached post-crisis level in 2012 The Danish GDP seems to have suffered very significant damage from the economic crisis GDP: 2000-2013 GDP: 1991-2013 Employment: industry is most affected Increase in unemployment continues 30 pct. jobs lost in industry (1995-2012) 20 pct. jobs lost in industry (2008-2011) Productivity is still seen a major problem Yearly productivity growth at the bottom of the OECD for more than a decade However since 2009 productivity is increasing significantly in the industry sector
3 % målet for Forskning og Udvikling Blev nået i 2009 (pga. fald i BNP) Ventes at vokse svagt i de kommende år, særligt erhvervslivets indsats,
Innovation Leader Innovation Leaders : Danmark, Tyskland, Sverige og Finland Her er innovation performance langt over EU gennemsnittet Danmarks innovation performance
Innovation Leader Danmark klarer sig godt på flere punkter især på to områder klarer vi os allerbedst: Open, excellent and effective research systems : innovationssystemet er åben for samarbejde med international partner. Forskere har et godt internationalt netværk og kvaliteten af forskningsresultater er meget høj.
Innovation Leader Linkages and entrepreneurship : Innovationskompetencer er udbredte blandt virksomhederne. Forskningssystemet evner i høj grad at møde efterspørgslen fra virksomheder.
Plads til forbedring SMEs with Marketing and/or Organizational innovators Hovedsagligt virksomheder i servicesektoren, som er innovative med deres marketing og/eller organisationsstruktur/ledelse. Vækst på -4,9 %
Plads til forbedring Innovative SMEs collaboration with others Herunder både forskningsinstitutioner og andre virksomheder Vækst er -4,1 %
Innovation Scoreboard Set over en årrække er det tydeligt: Den flotte danske placering trækkes især op af input indikatorer. Publikationer og phd-produktion. Output siden er ikke tilsvarende styrket. Til stadighed vanskeligt at få SMV med. Vanskeligt at få omsat viden til produkter og arbejdspladser. Afstanden mellem innovations-top og -bund i Europa bliver mindre
Globaliseringspuljen 2007-2012 Det overordnede mål: at gøre Danmark til et af verdens mest konkurrencedygtige lande i 2015 40 milliarder kroner Målsætninger: Offentlige forskningsbevillinger 1 % af BNP i 2010 Virksomheder og institutioner blandt verdens mest innovative Flest vækstiværksættere i 2015 Uddannelsesmålsætninger unge, videregående og voksen/efteruddannelse
Globaliseringens puljen 2007-12 Kilde: DEA 2012
Innovationsstrategien 2013 Danmark løsningernes land Indsatsområder: Samfundsudfordringer skal drive innovation Mere viden skal omsættes til værdi Uddannelser skal øge innovationskapaciteten.
INNO+ hovedområder 1. Transport, miljø og byudvikling 2. Fødevareproduktion og bioøkonomi 3. Sundhedsløsninger 4. Produktion 5. Digitale løsninger 6. Energiløsninger Under de 6 hovedområder er der yderligt 21 indsatsområder, som kan løse konkrete samfundsudfordringer og omsættes til vækst og beskæftigelse i Danmark. INNO+ kataloget er et resultat af en bred proces med deltagelse af bl.a. virksomheder, GTS-institutter, universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, organisationer ministerier og forskningsråd. De har identificeret de væsentligste og mest perspektivrige områder for strategiske investeringer i innovation i Danmark.
Samler pr. 1. april 2014 bevillinger og programmer fra hele innovationskæden ét sted: Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Højteknologifonden Sikre forenkling og fokus på konkrete resultater
En af de første opgaver er at udmønte fem Samfundspartnerskaber om Innovation valgt af Folketinget fra INNO+ kataloget: Blå arbejdspladser via grønne løsninger Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin Vandeffektiv industriel produktion Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse 3-5 års perspektiv. Konkrete mål og resultater. Partnerskaber a ca. 100 mio.kr.
Anbefalinger til samfundspartnerskaber Strategic Platforms for Innovation and Research
Anbefalinger til samfundspartnerskaber Bedre rammer for på innovation Tydelige kriterier for innovationsindsatsen forskningen risikerer at dominere Ligeværdig repræsentation i bestyrelsen fra forskning, innovation og erhvervsliv Bedre rammer for SMV 20 pct. udisponerede midler Midlerne skal være øremærket til kortere smv-rettede projekter, der sikrer SMV er mulighed for at træde ind i takt med at aktiviteter opnår nødvendighed modenhed/relevans Fra demonstration til storskala Betingelser og risici ved overgang fra prototyper til produktion og drift er en integreret del af partnerskabernes opgaver. Demonstrationsprojekter skal til stræbe stor overførbarhed Læring fra partnerskaberne bør forankres hos aktører, der kan sikre videnspredning til flest mulige virksomheder.
Er koden knækket? Med opfyldelsen af målet om 3% af BNP til forskning og udvikling er en helt afgørende forudsætning opfyldt. Det er dog ikke hele svaret. For at sikre vækst, udvikling og arbejdspladser bredt i samfundet kræves et specifikt og vedvarende fokus på innovation særligt ift. de små og mellemstore virksomheder. Innovationen bliver alt for ofte et residual når grundforskningen har fået sit. Balancen skal være rigtig for at viden kommer i arbejde.
Ragnar Heldt Nielsen, direktør rhn@gts-net.dk 45162620 Twitter: @ragnarhn www.linkedin.com/in/ragnarheldtnielsen Hjemmeside teknologiportalen.dk