Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Regionernes Generalforsamling 2014 Tid og sted: Aalborg d. 27. marts. 2014. [Indledning: En ny tillidserklæring fra borgerne] Denne regionale valgperiode er på mange måder markeringen af en ny start. Fælles for jer alle er, at I sidder her på baggrund af en historisk vælgeropbakning fra borgerne. Derfor vil jeg gerne sige tillykke. Tillykke med det flotte valg. I knækkede kurven med valgdeltagelsen. I har overbevist vælgerne om, at I kan gøre en forskel i regionerne. Derfor er det noget særligt at få lov til i dag at komme med regeringens hilsen til jer. Jeg ved, at der ude i salen sidder både erfarne regionalpolitikere, men også helt nyvalgte, der sidder til generalforsamlingen for første gang. Jeg vil gerne takke jer for samarbejdet indtil nu. Både på regeringens og egne vegne vil jeg også sige tak til den afgående bestyrelse og til formand og næstformand. Selvom vi ikke altid har været enige, så har vi sammen flyttet noget, i gensidig respekt for hinanden.
I leverer god velfærd med høj kvalitet. I skal forandre for at udvikle for at følge den kurs, vi har lagt sammen. [Demokrati skal man tage til sig] Vælgerne har vist jer tillid. Den tillid skal gengældes. I skal lytte og inddrage borgerne. I skal træffe politiske beslutninger og sørge for, at de bliver til virkelighed. Det kræver overvejelser om, hvordan vi får bedst mulig velfærd ud af vores penge. Regionernes rolle rammer kernen af det danske velfærdssamfund retten til en fri og lige adgang til sundhedsydelser. For alle mennesker. For dig og mig. For direktøren, folkeskolelæren og for den, der desværre står uden for jobmarkedet. Det er behovet, der skal være styrende. I tegner fremtidens sundhedsvæsen i Danmark. Tegningerne er ikke helt ens landet over. Der er forskel på, hvordan sundhedsopgaven løses i Hillerød og Hjørring. Derfor er det vigtigt, at det er jer, der træffer beslutningerne I kender de lokale vilkår I har et stort ansvar. Derfor vil jeg i dag gerne punktere to myter, der af og til præger debatten. Den første (1) myte er, at staten bestemmer det hele, og at regionsrådene ikke bestemmer noget. Det passer ikke. For nyligt læste jeg et læserbrev fra jeres næstformand. Han skrev, at politikere har brug for drømme og visioner.. De beslutninger, vi som politikere træffer, har stor betydning for mange mennesker. Derfor skylder vi at gøre vores vision konkret. For mig er politik at arbejde for mennesker og med mennesker. Det gælder uanset om vi i Folketinget lægger udspil frem, 2
forhandler og vedtager love. Eller om I, i regionsrådene træffer beslutninger om, hvordan I vil tilrettelægge opgaverne så hjertepatienten, diabetikeren eller den kræftramte, får den bedst mulige behandling. Vi har sammen gjort det muligt at bygge nye supersygehuse. Det er investeringer for mange milliarder kroner. I har analyseret og debatteret med borgere, fagfolk og internt i regionsrådene som et sundt og levedygtigt demokrati skal. Og I har truffet de endelige beslutninger. I skal skabe sammenhæng, så borgerne bliver mødt med en koordineret og veltilrettelagt sundhedsindsats. Uanset om man har et ødelagt knæ eller skal igennem et krævende forløb i en kræftbehandling. Der skal være styr på, at lægens henvisning leder til den nødvendige operation. Der skal være styr på den videre genoptræning i koordination med kommunerne. Der skal være styr på den samlede indsats. Det kræver politisk fokus. Det gælder også for organiseringen. Tag nu for eksempel brugen af telemedicin. For få år siden, var der ikke mange, der mente, det var noget, vi havde brug for i Danmark. Nogle mente endda, at det kun gav mening, hvis patienten boede i Grønland, på grund af de store afstande. Nu er telemedicin standardtilbud for mange kronikere. Jeg hørte for nylig om en, der var i et forløb med telemedicin. Hun følte det som en gevinst, at hun ikke hyppigt skulle bruge 45 minutter på at komme til sygehuset. Nu fik hun hjælpen i hjemmet via sin pc. Bare det, gav mere livskvalitet. Hun følte, at hun havde styringen af sit eget liv. Og hendes behandling virkede lige så godt. 3
Det er for mig et godt eksempel på at sætte mennesket i fokus. At sætte den enkelte først. En diagnose skal påvirke vores liv så lidt som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen. Det er for mig et billede på den modernisering, der allerede nu er godt i gang. Teknologien giver nye muligheder, så sundhedsindsatsen kan organiseres mere effektivt. Det giver midler, der kan prioriteres til andre områder. Den anden (2) myte er, at regionsformændene og deres direktører bestemmer det hele. Det passer heller ikke. Som regionrådspolitikere har I medbestemmelse. I har ansvar for de politiske beslutninger. Det kræver selvfølgelig, at der er mulighed for at sætte sig grundigt ind i sagerne. Jeg ved, at de dagsordener, der lander på jeres bord, til tider gør det vanskeligt at opfange alle deltaljer. Derfor har regeringen gjort det muligt for regionsrådene at organisere sig med stående udvalg, som vi kender det fra kommunerne. Den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver kan varetages af et stående udvalg, der sidder i hele valgperioden. Det skulle gerne give jer mere tid og overskud. Medbestemmelsen forpligter. I skal lytte til borgerne, de frivillige, det lokale erhvervsliv og kommunalpolitikerne. I skal høre, hvor problemerne er og overveje, hvordan I kan bidrage til at løse opgaven. I kan sætte retning. Og I kan gøre det tæt på borgernes virkelighed. At være regionsrådspolitiker skal ikke reduceres til at vælge mellem scanner model A eller B. 4
Nogle af jer har nok lyttet med i sidste uge, da jeg talte ved Kommunalpolitisk topmøde. I har måske spidset ører, da talen faldt på, at vilkårene og lønnen skal passe til ansvaret. Vi har i denne uge præsenteret en aftale, som sikrer en mere tidssvarende vederlæggelse af de menige kommunalpolitikere. Den gælder også for jer. Vederlaget til de menige regionsrådsmedlemmer er ikke tidssvarende. Derfor er der også brug for et løft til jer. [Økonomisk ansvarlige politikere] Der er skabt et rum for lokale politiske prioriteringer. Det kalder på et politisk ansvar. Selvom dansk økonomi viser forårstegn, skal vi stadig prioritere. Det holder vi aldrig op med. Både som regering, og i regionsråd. Det gælder for driftsudgifterne. Men det gælder også anlægsinvesteringerne. I 2014 har vi aftalt et historisk højt anlægsniveau. Det er godt. Regeringen forventer til gengæld, at det er et niveau, som overholdes. Det samme gælder vores fælles sigtemål for anlægsudgifterne i 2015. Det skal også overholdes. Ellers kan det ramme vores velfærd. Det vil i sidste ende gå ud over fx kræftbehandlingen eller indsatsen over for hjerte- og lungesygdomme. 00 ernes uholdbare forbrugsvækst og den efterfølgende smertefulde oprydning har vist os, hvor ufornuftigt og hvor kortsigtet det er at leve over evne for lånte penge. 5
[Modernisering og samarbejde] Vi har i regeringen sat syv nationale mål for folkesundheden de næste 10 år. Det har vi gjort, fordi vi kan se, at Danskerne ikke lever nær så lang tid, som mennesker i de lande vi normalt sammenligner os med. De syv mål er fælles pejlemærker for en styrket indsats. For bedre forebyggelse. Det er en indsats, der er forankret i kommunerne. Men kommunerne kan ikke løfte opgaven alene. Derfor har vi afsat 120 mio. kr. til en partnerskabsstrategi. Vi skal dele vores viden og kompetencer. Vi skal inddrage alle gode kræfter for at få flere gode leveår. Vi skal se muligheder og udvikle og forandre for at løfte vores sundhed. I et samarbejde mellem lige parter. Mellem frivillige organisationer, kommuner og regioner. Mellem arbejdspladser, private virksomheder og brancheorganisationer. Vi skal udvikle og og løfte sundheden. I er allerede godt i gang. På Nordsjællands hospital i Hillerød, ser de i et styringslaboratorium på, hvordan de kan løse et dobbelt problem: Hospitalet har overbelægning, mens de tilhørende kommuner bruger for mange penge på uhensigtsmæssige indlæggelser. I Nordsjælland er målet nye samarbejdsmodeller, der fjerner de unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. For ingen har godt af unødvendige indlæggelser. I Odense er kommunen, Region Syddanmark og de alment praktiserende læger gået sammen om at udbrede en ny samarbejdsstruktur. Integrated care. En struktur der skal etablere sammenhængende patientforløb med fokus på en tidlig indsats med inddragelsen af borgeren. Det stiller krav til de data, der 6
bruges af forskellige myndigheder. Det vigtige er, at borgeren bliver centrum for opgaven. Systemernes rolle er at understøtte det. Vi har forenklet processen med sundhedsaftaler 98 er blevet til fem én for hver region. Det har vi gjort for at gøre aftalerne mere ensrettede i forhold til de udfordringer, der går på tværs af kommuner. Partnerskaber og samarbejde skal sikre, at vi tilrettelægger indsatsen ud fra borgerens behov. Vi skal sætte den enkelte før systemet. Sammen med tillid til faglighed og ny teknologi er det for mig det helt centrale i moderniseringen af vores fælles velfærd. Derfor skal vi se fordomsfrit på de regler, der er på området. Danske Regioner har taget initiativ til forsøg med regelfri zoner på udvalgte sygehusafdelinger. Det er afbureaukratisering, der er til at forstå. Men det kræver også, at ledere og medarbejdere tager ansvaret for at løse opgaverne for opgaverne ændrer sig ikke. Vi ved at medarbejderne på sygehusene oplever registrering og dokumentation som en barriere. Der er meget af det nok også for meget. Derfor gennemfører regeringen sammen med Danske Regioner nu et ambitiøst styringseftersyn. Det skal helt konkret afdække de forskellige styringsinstrumenter, der påvirker det daglige arbejde for lægen eller sygeplejersken og ikke mindst deres samspil. Med afsæt i eftersynet skal vi sammen se på, om og hvordan vi mere enkelt og fokuseret kan opnå de politiske mål vi sammen har sat på sundhedsområdet. 7
Vi vil gå åbent til arbejdet. Regler og procedurer skal understøtte målet med, at sætte borgeren i centrum for sundhedsindsatsen. At sætte den enkelte før systemet. Regler som ikke er nødvendige og velbegrundede skal væk uanset om ansvaret for dem ligger i Folketinget, i regionsrådet eller hos den regionale forvaltning. Og jo, jeg hørte godt opfordringen fra formanden til at forenkle overenskomsterne på det regionale område. I kunne jo begynde med at overveje den forsøgsordning vi har aftalt. Hvor I helt konkret kan søge om fritagelse for konkrete overenskomstkrav og vise hvordan resultaterne bliver mindst lige så gode. [Psykiatri] Også i psykiatrien skal borgeren sættes først. Lad mig fortælle jer kort om Jess. Jess er elektriker, og på et tidspunkt fik han problemer med albuen. Lægen endte med at sende ham videre til røntgen på sygehuset. Og ca. 3 måneder efter, han gik ind af døren til lægen, havde han fået en kikkertoperation for slidgift i albuen. Hvis Jess havde haft en psykisk sygdom, så ville udredningen formentlig have taget længere tid. Også selvom vi ved, at 60 procent af de mennesker, der har selv de hårdeste psykiske diagnoser, kan komme retur i et normalt liv. Derfor indfører regeringen i år en udrednings- og behandlingsret for mennesker med psykisk sygdom. Det er til gavn for samfundet, men det vil især komme den enkelte til gode. At kunne leve med sin diagnose og være herre i eget liv, er kriteriet for en succesfuld behandling. Det gælder uanset hvilken type patient man er. 8
Derfor har vi indgået aftaler, der alene i 2014 løfter psykiatrien med over en kvart milliard kroner. Vi følger op på de anbefalinger, som psykiatriudvalget kom med i efteråret. Og hvis ellers jeg har forstået jeres udmeldinger rigtigt, så deler I målsætningen om at styrke hele psykiatriområdet. Også når det gælder nye initiativer. Vi vil undersøge, hvad vi kan sætte i stedet for bæltefiksering. Det sker efter et stærkt ønske fra regionerne. Der er afsat midler til, at afprøve metoder, der ikke handler om fysisk tvang. På den måde skal vi lære, hvilke værktøjer vi i stedet kan bruge. Og vi kan naturligvis ikke sætte andre former for tvang eller en øget anvendelse af medicin i stedet. Så er vi lige vidt. Det langsigtede mål er, at vi nedbringer brugen af tvang på nationalt plan med 50 procent. Et mål vi blandt andet vil understøtte med en modernisering og ændring af den nuværende psykiatrilov. Men vi er ikke i mål endnu. Derfor er vi i regeringen lige nu i gang med at samle de sidste tråde til regeringens psykiatrihandlingsplan. Det bygger videre på den indsats, der allerede er aftalt og som blandt andet omfatter de sociale 2020- mål.. [Afrunding] Vi leverer sammen god velfærd af høj kvalitet. Det er en fælles opgave. Den tillid I er blevet vist af vælgerne forpligter. Det er vores forpligtelse. Den forpligtelse, der ligger i at træffe politiske beslutninger. Og føre dem ud i livet. 9
Vi skal sammen løfte opgaverne med psykisk sygdom og med fysisk sygdom. Vi skal tage hånd om forebyggelsen sammen med kommunerne. Vi skal tage hånd om indlæggelserne på sygehusene. Vi skal skabe ordentlige vilkår for mennesker. Der er nok at tage fat på. I den forbindelse kan det være frustrerende at høre debatten om regionernes fremtid. Det er svært at løfte sine opgaver offensivt og effektivt, når man er usikker på sin egen fremtid. Det er svært hele tiden at forklare, hvad man laver over for et alternativ, som ingen rigtig kender For regeringen er konklusionen klar. Sidste forår gennemførte vi en grundig evaluering af kommunalreformen. Konklusionen var, at de overordnede dele fungerer. Og vi tog hånd om de justeringer, der var nødvendige. Vi indgik en bred politisk aftale ovenpå evalueringen. En aftale som skal fremme samarbejdet på tværs af kommuner og regioner, så vi kan sætte den enkelte før systemet. Hvis jeg kunne bestemme alene, fik regionerne samtlige politikere, samtlige ansatte en tilsvarende klar tillidserklæring i forhold til regionernes fremtid. I har gjort det godt. I fortjener at få ro til at føre det gode arbejde videre. Tak for ordet og fortsat god generalforsamling. 10