Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail



Relaterede dokumenter
Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Bakterier og virus i fisk og skaldyr


HYGIEJNE OG MADLAVNING

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Hvornår er en varmebehandling sikker?


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse


HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge


Rotters smitterisiko

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mad, mennesker og mikroorganismer

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Mikroorganismer i fødevarer

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

Information om MRSA af svinetype

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Prædiktiv mikrobiologi

Har min kat orm?

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Influenza A - fakta og orientering

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Håndbog om Zoonoser. om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003

Mikroorganismer og hygiejne

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

- praktisk viden til skibets egenkontrol

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

- praktisk viden til skibets egenkontrol

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

Hygiejne - håndhygiejne.

Statens Serum Institut

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004

Råd om mad og motion. Når du er gravid

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Statens Serum Institut

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Møllevang januar Sygdomsfolder

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN

Transkript:

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og fremmest i fjerkræ. Lav infektionsdosis. Ned til 500 bakterier. Der sker opformering i fødevaren Smitte via redskaber, rå kødvarer m.m. til fødevarer, der indtages uden yderligere varmebehandling Inkubationstid: 2 10 Varighed: Sygdom 1 uge, svækkelse i flere uger Diarre, kvalme, mavesmerter, Feber. Sundhedsmæssig vurdering Hyppighed/alvor af sygdom høj hyppighed i fødevaren/ sygdommen har stor alvor og forekommer hyppigt i DK. Forslag til Styrende foranstaltning Sikre at der sker krydsforurening fra rå Salmonella Listeria monocytogenes Forekommer i fjerkræ, okseog svinekød. Æg, tørrede mælkeprodukte r, grønsager Ost, kødprodukter, grønsager, fiskeprodukter, mælkeprodukte r Infektionsdosis normalt mere end 100 000 pr g. fødevare, men kan være så lav som 10 pr. g Infektionsdosis vides med srhed. Utilstrækkelig varmebehandling. Kontamination via redskaber, kødsaft m.v. til fødevarer, der varmebehandles Ingen eller utilstrækkelig varmebehandling. Rekontamination af eller letkonserverede fødevarer Inkubationstid: ½ 2 Varighed: Få dage til flere uger Diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme, opkastning Inkubationstid: Stor individuel variation Varighed: Afhænger af, hvilke symptomer der udvikles Rammer oftest resistenssvækkede og gravide. Influenzasymptomer. høj hyppighed i fødevaren/ sygdommen har stor alvor og forekommer hyppigt i DK. en har stor alvor og DK. Salmonellafrit (leverandørerklæring) Køling for at hindre vækst Sikre at der sker krydsforurening fra rå. Obs. På at smittede kan udskille salmonella i lang tid efter at de er blevet symptomfrie Køling for at begrænse vækst Sikre at der sker krydsforurening fra råprodukter til produkter. Da bakterien kan overleve i produktionsmiljøet bør der være ekstra opmærksomhed på rengøring af svært tilgængelig steder. 1

Yersinia enterocolitica Shigella sonnei Verotoksinproducerende E. coli Svinekød og svinekødsprodu kter Fækalt forurenede grøntsager Hakket oksekød, upasteuriseret mælk Ret høj infektionsdosis. 100.000 1 million pr. g fødevare. Dysenteri 10 100 bakterier Lav infektionsdosis. Dosis vides med srhed få hundrede er sandsynligvis nok Kontamination af produkter, der kan opbevares i længere tid på køl Importerede grønsager vandet med fækalt forurenet vand Utilstrækkelig varmebehandling eller rekontamination Abort. Blodforgiftning, meningitis. Diarré Inkubationstid:3 10 Varighed: Få dage til 1 uge. Symptomer: Feber, diarre og mavesmerter. En mindre del af de smittede udvikler ledbetændelse og hududslæt som senkomplikationer. Inkubationstid: 1 7 Varighed: Oftest under 4 Mild til blodig diarre, Forekomst beskrevet Inkubationstid: 1 2 5 10 Diarré, blodig diarré, mavekramper, opkastninger, let feber. Sjældnere: akut nyresvigt, skade på nyrer eller centralnervesystem en har stor alvor og DK. forekommer sjældent/sygdommen har stor alvor, forekomst af sygdom i DK kendes Væsentlig ringe hyppighed/sygdomm en har stor alvor og DK Listeria vokser primært i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter. Listeria kan ligeledes forekomme i fiskevarer fx røget og gravede produkter Hurdleeffekt (saltkonc, ph, ) Tilsætning af nitrit. Køling for at begrænse vækst Sikre at der sker krydsforurening fra rå Grundig vask af grønt. af grøntsager Sikre at der sker krydsforurening fra råprodukter til produkter Køling for at hindre vækst Sikre at der sker krydsforurening fra rå 2

Staphylococcus aureus Vibrio cholerae Vibrio parahaemoloticus Sporedannende bakterier Cl. Perfringens Varmebehandle de saltede kød og fiskeprodukter. Færdige middagsretter, cremer og saucer Smitte via forurenede fødevarer og vand. Forekommer sjældent i DK Fisk og skaldyr, specielt rå østers og muslinger samt krydssmitte til spiseklare produkter. Sjælden i DK Varmebehandle de retter med kød eller fjerkræ. Sammenkogte retter, kødsupper Forgiftning pga. toksinproduktion. 100.000 1 million pr. g fødevare. Infektionsdosis afhænger af personens følsomhed. Infektionsdosis er dog normalt høj Infektionsdosis 100 000 1 mia Forgiftning pga. toksin produktion i tyndtarm 1 10 millioner pr. g fødevare. Kontamination af fødevarer via menneskers hænder, sår m.m. Utilstrækkelig køling og forkert nedkøling. Dårlig sanitære forhold, Fødevarer vandet med i fækalt forurenet vand Manglende personlig hygiejne. Forekommer sjældent i DK Manglende varmebehandling, krydssmitte til spiseklare produkter. I DK ses sårinfektioner pga. badning i bakterieholdigt vand Sjælden i DK Langsom afkøling af store portioner produkter. Utilstrækkelig varmholdning af produkter Inkubationstid: 2 4 timer Varighed: 1 2 Kvalme, voldsom opkastning. Mavekramper, diarré Inkubationstid: 1 4 Varighed: 1 4 Kraftig vandig diarre og opkastninger. Stort tab af mikronæringsstoffer og væske 12 timer Inkubationstid: 12 timer Varighed: Diarre, mavesmerter og evt. opkastninger. I DK ses kun infektioner som sår og øre infektioner pga. forurenet badevand. Inkubationstid: 8 12 timer (variation 6 24 timer) Varighed: 1 Diarré, mavesmerter. Ildebefindende. moderat hyppighed/sygdomm en har moderat alvor, forekomst af sygdom i DK kendes. Mindre væsentlig Ringe hyppighed/ Mindre væsentlig fødevarer/ Sygdommen har moderat alvor, forekomst af sygdom i DK kendes Sikre god personlig hygiejne, da smitte sker fra med inficerede sår. Nedkøling Sikre god personlig hygiejne Grundig vask af importeret frugt og grønt. Sikre at der sker krydsforurening fra rå Køling for at hindrevækst.. Hurtig nedkøling: 65 10 C på max. 3 timer. Evt. udportionering i mindre enheder. Cl. Botulinum Hjemmelavede Forgiftning pga. Utilstrækkelig saltning Inkubationstid: 18 36 Køling for at hindrevækst. 3

Bacillus cereus fiskeprodukter, leverpostej, frugt og grønsagsproduk ter Melholdige produkter som cremer, saucer, meljævnede retter samt ris og mælk toksinpro duktion i fødevaren Forgiftning pga. toksinpro duktion i fødevaren/tarmen. 100.000 pr. g fødevare. Skimmelvækst Mugpletter Alle fødevarer Se også mykotoksiner under kemiske risici. Vira Hepatitis A Smittede udskiller virus via afføring. Ved dårlige hygiejniske forhold forurenes eller syrning af fødevarer. Utilstrækkelig opvarmning og køling af fødevarer Langsom afkøling af produkter. For lang tids opbevaring af mælk på køl Holdbarhed overskredet eller forkert opbevaring timer eller længere tid overlevelse kan det tage op til 1/2 år, før personen bliver rask Kvalme, opkastning. Diarré. Synsforstyrrelser, muskelsvaghed, forstoppelse. Lammelse af svælg og respiration. Hjertestop Inkubationstid: Diarrétype: 6 24 timer Opkastningstype: 1 5 timer Varighed: 12 timer 1 2 Diarré, mavesmerter. Kvalme, opkastning Se også mykotoksiner under kemiske risici Inkubationstid: 2 6 uger Varighed: 3 uger til flere måneder Diarre, træthed, kvalme, gulfarvning af hud og øjne. Ingen ringe hyppighed i fødevarer/sygdomme n har stor alvor, men forekommer sjældent i DK. en har moderat alvor, forekomst af sygdom i DK kendes Mug forekommer med stor hyppighed i fødevarer. Virus forekommer sjælden i fødevarer i DK/ Sygdommen har stor alvor, forekomst i DK udelukkende hos folk, der har erhvervet den ved. Hurtig nedkøling: 65 10 C på max. 3 timer. Evt. udportionering i mindre enheder. Styring af ph og saltkoncentration Køling for at hindrevækst.. Hurtig nedkøling: 65 10 C på max. 3 timer. Evt. udportionering i mindre enheder. Fødevarer med mugpletter skal kasseres, da der kan være svampegifte og/eller svampe mycelium. Dette vil være synligt. Overhold holdbarhedsdatoen. Opbevar korrekt. 4

Norwalk lignende Fx Norovirus Parasitter Giardia Cryptosporidium (amøbe) Anisakis (sildeorm, torskeorm)) drvand og fødevarer Smittede udskiller store mængder virus via både direkte (afføring, opkast) og indirekte (redskaber m.m.) kontakt. Alle produkter, der er spiseklare fx frugt, grønsager, salat, retter på buffet m.fl. Grønsager og frugt vandet med forurenet vand. Smitte fra inficerede Grønsager og frugt vandet med forurenet vand. Smitte fra inficerede Rå fisk, Infektions dosis 10 100 partikler. I opkast og afføring af syge udskilles normalt 1 mio 1mia partikler pr. gram. Infektionsdosis Infektionsdosis Infektionsdosis Krydssmitte fra inficerede både personale og gæster ved buffet. Muslinger og østers. Vanding af frugt og grønt med forurenet vand. Grønsager og frugt vandet med forurenet vand. Smitte fra inficerede Grønsager og frugt vandet med forurenet (kloak)vand. Smitte fra inficerede Årsag klarlagt formentlig rå fisk (sushi) behandling. Varer i flere måneder. Inkubationstid: 1 2 Varighed: 12 timer til 3 Meget smitsom, opkast og diarre. Hyppigst forekommende årsag til akut maveinfektion med diarre og opkast., evt. feber, hovedpine, led og muskelsmerter. Forløb 24 48 timer behandling kortvarig Diarre i 1 2 uger, i sjældnere tilfælde måneder til år. Forholdsvis hyppig i DK. behandling kortvarig Kraftig vandig diarre. Forekommer i DK Symptomer: Stærke rejser. Ikke væsentlig Virus forekommer med stor hyppighed i en har moderat alvor, men hyppigt forekommende. Parasitten forekomst i fødevarer er u/sygdommen har moderat alvor, sygdomsforekomst i DK er forholdsvis hyppig. Parasitten forekomst i fødevarer er u/sygdommen har moderat alvor, sygdomsforekomst i DK er forholdsvis hyppig. Parasitten forekomst i fødevarer er af hyppigt Grundig vask af frugt og grønt. Kogning i 1 min af bær. Sikre god personlig hygiejne hos personale, der håndterer fødevarer, herunder også at personalet er bevidste om, at de kan overføre smitte til fødevarerne, hvis de passer syge børn og er særligt grundige med den personlige hygiejne. Sikre at der er tænger, skeer, gafler o. lign. til at tage maden med, så gæsterne rører ved maden. Overvågning af buffet en, så det sikres, at gæsterne anvender udstyret til at tage maden med. Grundig vask af frugt og grønt. Giv bær et kort opkog. Sikre god personlig hygiejne hos personale, der håndterer fødevarer, herunder også at personalet er bevidst om, at de kan overføre smitte til fødevarerne, hvis de passer syge børn og er særligt grundige med den personlige hygiejne. Sikre at der er tænger, skeer, gafler o. lign. til at tage maden med, så gæsterne rører ved maden. Overvågning af buffet en, så det sikres, at gæsterne anvender udstyret til at tage maden med. Frysning v. 20 C i min 24 timer. Marinering/saltning med metode, som sikrer 5

Bændelorm (diphyllobothrium latum) Toxoplasmose Rå fisk, utilstrækkeligt varmebehandle t fisk Råt svinekød, rå grønsager m.m. Infektionsdosis Infektionsdosis Prioriner Prioner BSE/TSE Rygmarv, knoglemarv, samt dele af tarme hos kvæg, geder og får. Infektionsdosis Prioner Fødevarestyrelsens pjecer: Fakta om fødevarehygiejne: Bakterier Fakta om fødevarehygiejne: Tilberedning Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk DTU: Mikrobielle og kemiske sundhedsfarer relateret til fødevarer. Rå fisk, utilstrækkeligt varmebehandlet fisk Inficeret Råt svinekød, rå grønsager inficeres med bl.a. katte afføring mavesmerter og feber. Kan gennemtrænge tarmvæggen og danne cyster i mennesker. Disse kan kun fjernes ved operation behandling kortvarig Mavesmerter og diarre efter ca. 10 dage. Sjælden Varighed: Kendes Fosterskader. Ved influenzasymptomer hos gravide, 8 14 dage. Giver anledning til symptomer normalt. Gravide er udsatte, idet fostret kan tage skade ved infektion af moderen. Varighed: Dødelig Mistanke om at prionerne kan forårsage Creutzfeldt Jacobs syndrom. Dødelig forekommende/sygd ommen har moderat alvor, sygdomsforekomst i DK er u. Mindre væsentlig Væsentlig drab. Tilstrækkelig varmebehandling Grundig vask af grøntsager og andet grønt. God personlig hygiejne hos personalet. Sikre at der sker krydsforurening fra råprodukter til produkter. Håndteres på slagteri. Detailbutr skal være opmærksomme på, at hvis de modtager delstykker med rygsøjle skal disse bære mærkat med blå stribe som tegn på, at rygmarven er fjernet. 6

Seruminstituttets hjemmeside 7