MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE
|
|
- Helle Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE
2 LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil være syg af maden. Vi spiser for at blive mætte, for at holde os sunde og friske og for fornøjelsens skyld. Mad skal helst være noget, vi nyder. Derfor skal vi ikke hele tiden gå og tænke på, om der er mikroorganismer som sygdomsbakterier eller virus i maden. Det handler om at lære, hvordan råvarerne og den færdige mad skal behandles i køkkenet. Når man kan blive syg af mad, skyldes det, at der kan være sygdomsbakterier som fx campylobacter og salmonella i maden, men det er ikke alle bakterier, du kan blive syg af. Mange bakterier i mad kan være nyttige for dig. Der kan også være norovirus i maden, som kan give dig Roskildesyge. Hvad er mikroorganismer? Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe, skimmel og virus er meget små, levende organismer, der findes overalt. I luften, havet, jorden og på dyr og mennesker. Bakterier er så små, at der kan være flere tusinde af dem på en prik, der er lige så stor som et punktum. Derfor kan man kun se bakterier i et mikroskop. I naturen kan bakterier fx nedbryde blade og frugter, der er faldet af træerne og omsætte det til jord. Bakterier kan også nedbryde døde dyr og planter. Der kan være mikroorganismer i mad. Nogle af dem er gode mikroorganismer, mens andre kan ødelægge maden. Der kan være tre grupper af mikroorganismer i mad: Nyttige mikroorganismer fx i yoghurt og brød. Fordærvende mikroorganismer fx i pålæg Virus og sygdomsbakterier fx i råt kød Hvor kommer mikroorganismer fra? Der er bakterier og andre mikroorganismer i den jord, som grønsagerne dyrkes i og på de dyr, som vi får kød, mælk og æg fra. Derfor kan man ikke undgå, at der også er mikroorganismer i madvarer. Bakterier i mad kan komme fra: Naturen Mennesker Dyr Fabrikken hvor maden er lavet Forretningen Dit eget køkken Planter Frugt og grønsager har bakterier fra den jord, de vokser i. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 2
3 Dyr Alle dyr har bakterier i deres tarme og på huden, som kan blive overført til kød, mælk og æg. Bakterierne kan komme fra det foder, dyrene har spist, fra andre dyr og fra den jord eller halm, de har levet i. Hvis dyr bliver slagtet, kan der komme bakterier over på kødet. I køkkenet Når du laver mad i køkkenet, kan du komme til at sprede bakterier til maden. Det kan være bakterier, som du selv har på hænderne, der kommer over på maden, når du rører ved den. Du kan også sprede bakterier fra råt kød og til frugt og grønsager. Hvis du fx først skærer råt kød med en kniv, som du bagefter bruger til grøn salat eller brød, kan du komme til at sprede bakterier fra det rå kød til salaten eller brødet. Derfor skal du altid vaske kniven, når den har været brugt til råt kød. Nyttige mikroorganismer Nyttige mikroorganismer er gode og ufarlige. Faktisk er nogle mikroorganismer så nyttige, at man med vilje kommer dem i maden. Fx er der nyttige mikroorganismer i: Syrnede mælkeprodukter fx mælkesyrebakterier Ost fx mælkesyrebakterier og skimmelsvampe Brød fx gærsvampe Nogle skinker og pølser fx mælkesyrebakterier Vin fx gærsvampe Øl fx ølgær I syrnede mælkeprodukter som yoghurt, A38 og tykmælk har mejeriet tilsat mælkesyrebakterier i mælken. Mælkesyrebakterierne omdanner mælkesukker til syre, så for eksempel yoghurt bliver tykt og får en lidt syrlig smag. Det virker også konserverende (forlænger holdbarheden). Man bruger også mælkesyre, når man laver ost. I nogle oste, blandt andet brie, tilsætter man også skimmelsvampe, som vokser frem på ostens overflade, så den får en fin, blød, hvid skorpe. Når man fremstiller brød, er det gærsvampe, der får dejen til at hæve, så brødet bliver luftigt. Der bruges også gærsvampe til at fremstille vin og øl. Det er gærsvampene, der omdanner det sukkerstof, der er i vindruer og korn, til alkohol. Fordærvende mikroorganismer Fordærvende mikroorganismer ødelægger maden, så vi ikke kan spise den. De fordærvende bakterier får maden til at rådne eller syrne, så den smager og lugter grimt. Ofte kan du se og lugte på maden, hvis den er fordærvet. Fordærvet mælk lugter rigtigt grimt og surt og er fyldt med klumper Fordærvet kød lugter også dårligt og kan være helt slimet Kød og mælk kan fordærve meget hurtigt, hvis det ikke bliver opbevaret koldt. Derfor bør kød og mælk opbevares i køleskabet. Når mad er fordærvet, skal du smide det ud. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 3
4 Sygdomsbakterier Sygdomsbakterier er mere lumske end fordærvende bakterier, fordi man hverken kan se eller lugte sygdomsbakterier. Og de kan gøre os meget syge. Enten ved at de er i den mad, vi spiser, eller ved at danne giftstoffer i maden. Du opdager ikke med det samme, hvis du har spist sygdomsbakterier. Der kan gå fra et par timer og op til flere dage, før du bliver syg. De bakterier, som flest mennesker i Danmark bliver syge af, hedder campylobacter og salmonella. Campylobacter kan være blandt andet i kyllinger. Salmonella findes blandt andet i kød, fx svinekød. Der er også andre bakterier, der kan gøre os syge for eksempel stafylokokker. Hvis du spiser mad med sygdomsbakterier kan du få dårlig mave og kvalme, diarré, opkast og feber. Som regel går sygdommen over efter nogle dage. Hvis sygdommen bliver alvorlig eller varer længe, skal du til lægen. Campylobacter Campylobacter er den madbakterie, som gør flest mennesker syge i Danmark og i mange andre lande. Campylobacter kan typisk være i fjerkræ og andet kød. De fleste bliver syge om sommeren, fordi det ofte glipper med hygiejnen, når vi griller udenfor. Der er også langt mere campylobacter i fjerkrækød om sommeren. Det lumske ved campylobacter er, at der skal meget få bakterier til for at blive syg. Nogle enkelte dråber kødsaft fra råt kød er nok til at give mavepine og kraftig diarré. Men hvis du har en god hygiejne, når du laver mad, så bliver du ikke syg, selvom der måske er bakterier i kødet. Hvad er gået galt, når man bliver syg af campylobacter Typisk bliver man syg, fordi der er kommet bakterier fra redskaber eller råt kød over på fx salat og brød, som ikke bliver varmet, inden du spiser det. Det går også ofte galt, hvis du bruger det samme skærebræt til råt og varmebehandlet kød. Man kan også blive syg af mad, som ikke er kogt eller stegt nok. Sygdom Der går 2-10 døgn, før du bliver syg. Sygdommen varer omkring 1 uge, men man kan være svækket i flere uger bagefter. Symptomerne kan være diarré, kvalme, mavesmerter og feber. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 4
5 Salmonella Hvert år bliver mange mennesker i Danmark syge af salmonella. Omkring halvdelen bliver smittet med salmonella på rejser til udlandet. Salmonella kan være mange steder i naturen og i gødning fra mange husdyr. Bakterien bliver spredt fra gødningen til andre dyr, til slagtekroppe, til den rå mælk, og til jord, vand og afgrøder. Mennesker kan blive smittet via mad, som er forurenet med bakterien. Salmonella kan typisk være i råt kød som svinekød, fjerkræ eller oksekød. Der er også risiko for smitte fra grøntsager, der har fået gødning med salmonella i, og som ikke bliver vasket godt nok eller fx koges. Der er til gengæld kun en meget lille risiko for at blive syg af salmonella fra danske æg købt i en butik. Hvad er gået galt, når man bliver syg af salmonella Typisk bliver man syg af mad med kød, der ikke er kogt eller stegt nok. Man kan også blive syg, hvis der er kommet bakterier fra redskaber og råt kød over på mad, der bliver spist uden at blive varmet igennem. Sygdom Der går ½-2 døgn, før du bliver syg. Sygdommen varer fra få dage til flere uger. Symptomerne kan være diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme og opkast. Nogle mennesker får ondt i leddene i flere måneder. Særligt svækkede personer kan få blodforgiftning. Virus Hvert år bliver mange mennesker syge af en virus, som de har fået fra en madvare. Især norovirus, som giver Roskildesyge. Ofte har de syge spist madvarer fra udlandet, fx frosne hindbær, eller skaldyr fra forurenet vand. Virus vokser ikke i madvarer, men bliver overført til madvarer fra menneskers opkast eller afføring. Derfor skal man huske at vaske hænder meget grundigt med vand og sæbe, når man har eller lige har haft Roskildesyge. Så smitter man mindre. Hvis du er eller lige har været syg af Roskildesyge, bør du ikke lave mad til andre. Du kan nemt smitte andre via maden, for norovirus er meget smitsomt. Holdbarhed af madvarer Bakterier vokser ved at dele sig. En enkelt bakterie kan dele sig og blive til to bakterier for hvert tyvende minut, hvis den trives godt. Det betyder, at en enkelt bakterie kan blive til en hel million bakterier på ca. 6 ½ time! Hvor længe kan maden holde sig? Hvor længe madvarer kan holde sig, kommer an på, hvor hurtigt bakterierne i maden vokser, og om de trives. Det afhænger blandt andet af: Fugtighed Ilt Temperatur ph (surhed i maden) Saltindhold Fugtighed Bakterier har brug for vand og fugtighed for at overleve. Så bakterier har sværere ved at vokse i helt tør mad som mel, knækbrød eller havregryn. Det gælder også for MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 5
6 anden slags mad, som man tørrer. Fx vindruer og blommer, som bliver til rosiner og svesker. Tørre fødevarer kan holde sig i lang tid. Ilt Nogle bakterier skal have ilt for at overleve. Andre kan overleve uden ilt. Der er ilt i luften. Derfor må man sørge for, at madvarer med bakterier, som har brug for ilt for at overleve, ikke får luft. Det gør man for eksempel ved at pakke madvaren godt ind og bagefter suge alt luften ud af indpakningen. Det hedder vakuumpakkede madvarer. Temperatur De fleste bakterier kan ikke vokse ved eller under 5 grader. Men de vokser hurtigt, når temperaturen er over 5 grader. Dog kun indtil temperaturen bliver over 75 grader. Når temperaturen er 75 grader eller over 75 grader, så dør de fleste bakterier! ph (surhed) De fleste bakterier kan ikke vokse ved et lavt ph (et surt miljø). Det er fx en fordel i yoghurt, som man gør sur, så andre bakterier ikke kan leve i den. Saltindhold Bakterier og virus kan generelt ikke lide salt, så når der er et højt saltindhold i maden, kan de ikke vokse. Varme og kulde De fleste mikroorganismer kan ikke vokse i køleskabet og i fryseren. Det er for koldt. Den bedste måde at dræbe eller hæmme mikroorganismer i maden på er: At opbevare maden koldt. At varme maden igennem. I køleskabet bør temperaturen være højst 5 grader. De fleste mikroorganismer holder op med at vokse ved 5 grader eller derunder. I en dybfryser er temperaturen som regel minus 18 grader. Nogle mikroorganismer vil dø i en kold fryser, men mange kan overleve at blive frosset ned. De holder op med at vokse og går i dvale, så de nærmest ligger og sover. Mikroorganismer i mad dør ved kogning og stegning Når man koger eller steger maden, dræber man mikroorganismerne. Derfor bør man varme mad med kød, fjerkræ, fisk og æg ordentligt igennem, så det er gennemvarmt. Hvis temperaturen i centrum når op på mindst 75 C, er det sikkert at spise. Man skal spise maden, lige efter den er blevet lavet. Hvis man ikke spiser al maden op og vil gemme resten, skal man køle den hurtigt ned og stille maden i køleskab. Ellers kan der vokse mikroorganismer i den. Mikroorganismer kan vokse mellem 5 og 65 grader Bakterierne kan vokse ved temperaturer mellem 5 og 65 grader. Indenfor i et køkken eller en stue er der som regel mellem 20 og 25 grader. Derfor er det vigtigt at sætte maden hurtigt i køleskab, efter man har spist, eller når man har været ude at handle. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 6
7 Konservering af madvarer Hvis man skal have maden til at holde sig længe, skal man undgå, at mikroorganismerne kan vokse. Det gør man bedst ved at sørge for, at de trives så dårligt som muligt. Jo mere besværligt man kan gøre livet for mikroorganismerne, jo længere holder maden sig. Man kan fx konservere maden eller opbevare maden i køleskab for at gøre bakteriernes liv besværligt. At konservere betyder egentlig bare at bevare, altså at gøre maden mere holdbar. Det kan man gøre på flere forskellige måder. Mikroorganismer kan ikke lide: Konserveringsmidler Salt Sukker Eddike Tørring Varme Tit bruger man flere konserveringsmåder på en gang fx både saltning og tørring af pølser. Mikroorganismer i forskellige madvarer Om bakterierne i de forskelige madvarer vokser, kommer helt an på, hvordan du behandler maden. Læs mere nedenunder om, hvordan du bør behandle de forskellige grupper af madvarer brød, frugt, grønsager, fisk, fjerkræ osv. Brød Mad, der er lavet af korn fx brød, mel, ris, gryn, pasta og cornflakes er kornprodukter. Bortset fra friskt brød og frisk pasta, er de fleste kornprodukter tørre. Det vil sige, at der ikke er vand i. Bakterier har brug for vand for at overleve. Derfor kan kornprodukter holde sig i lang tid ved stuetemperatur. Tørre madvarer skal opbevares tørt og helst mørkt Knækbrød, kiks, musli, havregryn, cornflakes, pasta, ris, mel og andre tørre madvarer skal stå i et køkkenskab, hvor der er helt tørt og helst også mørkt. Så kan de holde sig rigtig længe. Smid brød med mugpletter ud Man kommer gærsvampe i forskellige slags frisk brød som franskbrød, grovbrød og rugbrød, så det bliver luftigt, når man bager det. Men gærsvampene bliver dræbt af varmen i ovnen. Når brødet kommer ud af ovnen, og man rører ved det, kan der komme bakterier, skimmel- og mugsvampe på, som kan få brødet til at mugne. Man bør smide muggent brød ud, fordi mug kan danne giftstoffer, der er farlige for dig. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 7
8 Frugt Frugt er frisk, når den er helt saftig og sprød. Der kan komme bakterier og svampe på frugt fra jord og vand og gødning. Mikroorganismerne sidder uden på og kan få frugten til at rådne eller mugne. Det er fordærvende mikroorganismer. Derfor skal frugt altid skylles og renses eller skrælles, inden du spiser den. Fordærvet frugt bør smides ud. Citrusfrugter Citroner, appelsiner, klementiner og mandariner kan være sprøjtede på skallen, for at gær- og skimmelsvampe ikke så godt kan vokse. Frugt skal opbevares køligt - undtagen bananer Frugt holder sig bedst, når det bliver opbevaret køligt. Appelsiner, jordbær og vindruer skal helst i køleskabet. Æbler og pærer kan godt opbevares uden for køleskab, men de holder længere i køleskabet. Bananer skal helst ikke i køleskabet. Bananer bliver mørkebrune, når de ligger i køleskabet. Grønsager Grønsager er friske, når de er faste og sprøde og ikke har mugpletter, misfarvninger og stødpletter. Der kan komme bakterier og svampe på grønsager fra jord og vand og gødning. De sidder uden på og kan få grønsagerne til at rådne eller mugne. Det er ofte fordærvende mikroorganismer. Et skærebræt til grønsager og frugt og et andet til kød Faktisk er det en god ide at have et skærebræt, som du altid kun bruger til grønsager og frugt og et andet skærebræt, som du altid kun bruger til kød. På den måde kan du undgå at sprede bakterier. Hvis du bruger det samme skærebræt, skal du sørge for at vaske det meget grundigt af. Grønsager skal helst i køleskabet Grønsager skal altid skylles og renses, inden man spiser dem. Mange grønsager holder sig bedst friske i køleskabet. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 8
9 Fisk I Danmark spiser vi alle mulige slags fisk. Laks, torsk, sild, ørred, rødspætte, havtaske og meget mere. Sådan kan du se, om en fisk er frisk: Fisken skal have klare øjne Skindet skal være blankt og uden sår Kødet skal være fast Fisken skal lugte af hav og ikke for meget af fisk Hvis fisken lugter for meget af fisk, er slimet og mat og har blødt kød, er den dårlig. Der kan være bakterier på fiskens skind og i dens indvolde. De fleste bakterier i fisk er fordærvelsesbakterier, men der kan også være sygdomsbakterier. Fisk skal spises samme dag, den er købt De bakterier, der er på fisk, kan godt vokse ved lave temperaturer. Derfor bliver den friske fisk kølet ned med knust is eller opbevaret ved højst 2 C, lige efter fisken er fanget. Så vokser bakterierne meget langsomt. Selv om man kommer fisk i køleskabet, kan de ikke holde sig i så lang tid. Derfor skal frisk fisk helst laves og spises samme dag, som man har købt den. Hvis man fryser fisk, kan den holde sig i længere tid. Så skal man bare spise den samme dag, som den er tøet op. Gennemsteg eller gennemkog fisk Fisk bør steges eller koges, så den lige præcis ikke er rå mere. Fisken er spiseklar, når kødet er fast. Hvis der stadigvæk er ben i fisken, kan man se det ved, at kødet løsner sig fra benene. Hvis fisk steges eller koges for meget, bliver den tør. Rå fisk Hvis du laver sushi af fisk eller en anden ret, hvor fisken ikke bliver kogt eller stegt, skal den rå fisk have været frosset. Frysningen sikrer, at der ikke er parasitter i fisken, som kan gøre dig syg. Fisken skal fryses i mindst 24 timer ved 20 C eller mindst 72 timer ved 18 C. Vask eller skift skærebræt og kniv Når du laver mad med fisk, skal du altid sørge for at holde den rå fisk adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Skift også skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til rå fisk. Husk at smide det plastik eller papir, fisken har været pakket ind i, i skraldespanden med det samme. Hvis du lægger det på køkkenbordet, kan du sprede bakterier. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 9
10 Fjerkræ I Danmark spiser vi især kylling, kalkun og and. Man kan både få fjerkræ friskt og frossent og i hele og i små stykker. Der er bakterier i fjerkræ. Både i overfladen og indeni. Der kan blandt andet komme bakterier i fjerkræ, når de bliver slagtet, og når fjerene fjernes. Det kan både være fordærvelsesbakterier og sygdomsbakterier, som campylobacter og salmonella. Fjerkræ bør, ligesom kød, opbevares under 5 grader i køleskab eller fryser. Så kan bakterierne ikke vokse. Vask eller skift skærebræt og kniv Når du laver mad med fjerkræ, skal du altid sørge for at holde det rå kød adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Skift også skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til rå fjerkræ. Husk at smide det plastik eller bakken, fjerkræet har været pakket ind i, i skraldespanden med det samme. Hvis du lægger det på køkkenbordet, kan du sprede bakterier. Fjerkræ bør gennemvarmes Kødet er gennemvarmt, når kødet ikke længere er lyserødt indeni. Du kan tjekke det ved at stikke en kødnål ind ved fx lårbenet på en kylling. Kød I Danmark spiser vi mest kød fra grise og køer og noget fra kalve og lam. Friske stykker kød har en klar rød farve og lugter friskt. Hvis overfladen på kødet er slimet, er det ikke friskt. Som regel er der kun få bakterier på overfladen af kød. Når dyr bliver slagtet, og når kødet skæres ud, kan der komme bakterier fra dyrenes hud eller tarme i kødet. Der kan også komme bakterier fra fx knive eller fra mennesker, når kødet bliver skåret ud. Derfor pas-ser slagterne på, at der er rent og så få bakterier som muligt, når de skærer kød ud og pakker det. Kød bør opbevares køleskab eller fryser Bakterier i kød kan være både fordærvelsesbakterier og sygdomsbakterier. Kødet bør opbevares koldt, så bakterierne ikke kan vokse. Det gælder både på slagteriet, i forretningen og derhjemme. Når der er under 5 grader, som i et køleskab eller i en fryser, har bakterier svært ved at vokse. Pak kødet godt ind Kødet skal altid være pakket godt ind eller ligge i et fad, så der ikke kan dryppe kødsaft på andre madvarer. Der er også bakterier i kødsaften. Det er særlig vigtigt, når du tør frosset kød op i køleskabet. Flest bakterier i hakket kød Der kan være bakterier i overfladen på kød. Så når kødet skæres ud i mindre stykker eller hakkes, bliver bakterierne spredt fra overfladen og ud i hele kødet. Derfor kan hakket kød til hakkebøffer og kødsovs ikke holde sig friskt i lige så lang tid, som store stykker kød, fx en flæskesteg. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 10
11 Gennemsteg hakket kød, kød i tern og strimler Når man tilbereder kød, skal det varmes op. Det kan enten blive kogt eller stegt. Hakket kød eller kød i små strimler, skal altid være helt gennemstegt eller -kogt, fordi der er flere bakterier i, end i kød i store stykker. Du kan se, om kødet er gennemstegt eller gennemkogt ved at prikke i kødet og kigge på kødsaften. Den skal være helt klar. Hvis kødsaften stadig er rød eller rosa, er kødet ikke gennemstegt. Du kan også se det, når du skærer i kødet. Hvis det er rødt eller rosa indeni, er det ikke gennemkogt eller gennemstegt. Hele kødstykker som flæskesteg eller oksesteg behøver ikke være helt gennemstegt. Det må gerne være rødt eller rosa i midten. Husk at vaske eller skifte skærebræt og kniv Når du laver mad med kød, skal du altid sørge for, at køkkenarbejdspladsen er ren, og at du kun bruger den kniv, det skærebræt eller hvad du nu bruger, til kødet. Hvis du skal lave salat eller noget andet, skal du vaske redskaberne op og skolde dem med kogende vand, før du bruger dem igen. Ellers kan du sprede bakterierne fra en slags madvarer til en anden. Husk at smide det plastik eller emballage, kødet har været pakket ind i, i skraldespanden med det samme. Hvis du lægger det på køkkenbordet, kan du sprede bakterier. Mælk Når mælken er inde i koens yver, er der kun meget få bakterier i mælken. Men under og efter malkningen kan der komme bakterier fra koens afføring, som kan sidde på yveret, fra hud, fra jord og støv over i mælken. Der er mange gode næringsstoffer i mælk, fx protein, vitaminer og mineraler. Der er også vand i mælk. Derfor trives bakterier godt i mælk. Men ved at køle mælken ned kan man undgå, at bakterierne vokser, for de fleste bakterier kan ikke vokse, når temperaturen er under 5 grader. Landmændene køler mælken ned lige efter, at mælken er malket ud. Mælkebilen, som henter mælken og kører den til mejeriet, er også kold. Pasteurisering og varmebehandling Når mælken kommer på mejeriet, bliver den behandlet med varme. Det kaldes for pasteurisering, hvor man varmer mælken ved en høj temperatur i kort tid. I Danmark skal al mælk, der bliver solgt i forretningerne, være varmebehandlet. På den måde kan man være sikker på, at alle sygdomsbakterier er dræbt. Vigtigt at mælken er i køleskab Man skal opbevare mælk i køleskabet ved højst 5 grader. Både i forretningen og derhjemme. Hvis mælken opbevares for varmt, kan bakterier i mælken formere sig og ødelægge mælken, så den bliver sur. Når mælken står i køleskabet, kan den holde sig frisk i cirka 8 dage. Når mælken er åbnet, kan mælken kun holde sig frisk i et par dage. Hvis den står der i længere tid, kan den blive sur. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 11
12 Æg Der kan komme bakterier på hønens æg, fra støv, fra hønsemøg og fra jord. Hvis skallen revner, kan der komme bakterier fra skallen ind i æggehviden og æggeblommen. For at undgå at få for mange bakterier på æg, er det vigtigt, at hønsene er raske, og at der er rent omkring æggene. Æg bør opbevares koldt Æg bør opbevares koldt. På pakkeriet og i butikkerne må der højst være 12 grader, hvor man opbevarer æg. Når æggene står koldt i et køleskab, kan bakterierne ikke vokse. Friske æg Du kan se på et æg, om det er friskt, når du slår det ud. Et friskt æg har: En rund gul blomme Æggehviden er klar og tyktflydende Salmonella og æg Risikoen for at blive syg af salmonella fra danske æg, man køber i butikkerne, er i dag meget lille. Du kan derfor godt bruge friske danske rå æg fra butikkerne til den hjemmelavede is, den røgede sild og til fx desserter og kager, som ikke bliver opvarmet. Hvis du laver mad til fx børn, syge eller gamle og vil være helt sikker, bør du dog bruge pasteuriserede æg, ligesom du også skal være forsigtig med retter, hvor ægget ikke varmes op til 75 grader, som dræber salmonella. Det er for eksempel blødkogte æg og spejlæg. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 12
13 God køkkenhygiejne Tre tricks der virker Hvis du bruger disse tre tricks, når du laver mad, så kan du undgå at blive syg af bakterier og virus i maden. 1. Varm op 2. Køl af 3. Spred ikke bakterier og virus Varm op Varm mad skal være varmet ordentligt igennem (mindst 75 C). Høj varme under stegning og kogning dræber bakterier som salmonella og campylobacter. Du bør især gennemvarme hakket kød, kød i tern og strimler, fisk og fjerkræ. Når du genopvarmer mad, er det ikke nok at lune den. Maden skal være varmet helt igennem ved høj varme. Hvis du holder maden varm i længere tid, bør den være ordentlig varm hele tiden. Kommer temperaturen under 65 C, kan bakterier vokse, og du risikerer at blive syg. Køl af Kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og middagsrester skal opbevares i køleskabet ved højst 5 C. Fisk ved højst 2 C i hvert fald i butikken. Når du køler maden hurtigt ned og opbevarer den koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse. Varm mad, som du gemmer, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet. Du kan også køle den hurtigt ned i et vandbad. Hvis maden står længe fremme på bordet ved stuetemperatur, bliver den en ren bakteriebombe. Bakterierne stortrives nemlig mellem 20 C og 40 C. I løbet af tre timer kan én bakterie blive til 1000 og efter seks timer til en million! Temperaturen i køleskabet kan variere fra top til bund. Der er ofte koldest på de midterste hylder i køleskabet. Tjek jævnligt temperaturen med et termometer. Spred ikke bakterier og virus Hold rå madvarer adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Husk også at vaske hænder - både før du laver mad, og når du skifter mellem for eksempel råt kød og spiseklar mad. Bakterier på hænderne eller på køkkenredskaber bliver nemt spredt mellem forskellige madvarer. Det er særlig vigtigt, at du holder råt kød adskilt fra mad, der ikke skal opvarmes. Skift skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til råt kød. Hvis der kommer bakterier fra råt kød over på salat eller brød, kan det være nok til, at du kan blive syg med mavepine og diarré. Det er en god idé at have ét skærebræt, som man altid kun bruger til grønsager og frugt og et andet skærebræt, som man altid kun bruger til råt kød. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 13
14 Vask hænder Det er vigtigt at vaske hænder grundigt og ofte, når du laver mad. Du kan nemt sprede bakterier med hænderne. Derfor skal du huske at vaske hænder både før og imens du laver mad. Du skal vaske hænder: Før du begynder at lave mad Når du har været på toilettet Når du har hostet, nyst eller pillet næse Når du har rørt ved råt kød, fjerkræ og fisk og grønsager med jord på Når du har rørt ved dyr Inden du skal spise Sådan vasker du hænder: Skyl hænderne i varmt vand Vask dem med sæbe i ca. 15 sekunder Skyl hænderne rene Tør hænderne i et rent håndklæde Skift karklud tit Der kan sidde mange bakterier i en karklud. Hver gang man tørrer bordet af, kan der komme bakterier på kluden. Brug kun karkluden til at vaske og tørre borde, komfur og lignende af med. Kødsaft og madrester, som er spildt på køkkenbordet, skal tørres op med køkkenrulle og ikke med karkluden. Karkluden bør heller ikke bruges som viskestykke. Bakteriebombe Karkluden kan let udvikle sig til en ren bakteriebombe, hvis den både bruges til at tørre madrester op, rense vasken eller tørre gulvet, og hvis den bruges i flere dage. Karkluden er næsten altid fugtig og ligger i køkkenet, hvor temperaturen er omkring 20 C. Det giver bakterierne gode vækstbetingelser. Karkluden skal skylles i rent, varmt vand efter brug og hænges til tørre. Den skal udskiftes tit mindst hver dag. Viskestykker og håndklæder skal også skiftes tit. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 14
15 GIEJNE Y H N E K K Ø K D O G K S U H Elevopgaver til HUSK GOD KØKKENHYGIEJNE Nyttige bakterier 1. Læs teksten Hvad er mikroorganismer og Nyttige mikroorganismer og find billeder af forskellige fødevarer, hvor der er tilsat nyttige bakterier. 2. Brug reklamer og klip billederne ud. 3. Lav en collage af billederne og fortæl hvordan bakterierne gavner. Fordærvende mikroorganismer 1. Læs teksten Hvad er mikroorganismer og Fordærvende mikroorganismer og lav en tegneserie. 2. Tegneserien skal vise, hvordan det kan gå med et stykke kød, der ikke ligger i køleskabet. 3. Vis hvordan du tror, mikroorganismerne ødelægger maden. De kolde steder 1. Læs teksten Holdbarhed af madvarer og Varme og kulde. 2. Undersøg flere forskellige frysere og køleskabe. 3. Hvilken temperatur er der i fryserne og i køleskabene? - Er det den rigtige temperatur? 4. Hvad kan hjælpe med til at holde temperaturen på det rigtige niveau? 5. Lav en mærkat eller en smiley til at sætte op på frysere og køleskabe, som er i orden. Du skal vaske dine hænder 1. Læs teksten Vask hænder og lav et rap eller et digt, der handler om, hvor vigtigt det er at vaske hænder: - hvornår det er særlig vigtigt - hvor grundigt - hvor ofte MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 Den sure karklud 1. Læs teksten Skift karklud tit og lav en historie om en sur karklud. Du kan bl.a. komme ind på: - hvordan den ser ud - hvorfor den er sur - hvad den er blevet brugt til -h vorfor er der ingen der skifter den ud? - hvorfor??? - find på en god slutning Køkkenregler 1. Læs teksten Tre tricks der virker 2. Lav en plakat, der skal hænges op i skolekøkkenet eller derhjemme. Plakaten skal vise, hvad man skal være særlig opmærksom på når man færdes i et køkken: - hygiejne - sikkerhed - oprydning - og måske mere! Campylobacter og salmonella 1. Læs teksten Campylobacter, Salmonella og Tre tricks der virker 2. Læs nedenstående tekst og svar på de efterfølgende spørgsmål: Thomas tror, han er blevet syg af noget mad, han har spist. Han har feber og hovedpine, og nu er han begyndt at kaste op og har tynd mave. I går lige efter skole skulle Thomas til fodboldkamp. Han var hundesulten, så han tog ned på grillen og købte grillkylling og pommes frites og godt med remoulade. Han drak en halvlunken cola til. Fritterne var lidt slatne at se på, men de var i det mindste varme. Kyllingen var lækker og sprød, men kødet var meget rødt inde ved lårbenet. Tyve timer efter blev Thomas syg. 3. Drøft følgende spørgsmål: -K an Thomas være blevet syg af grillmaden? Kan han være blevet syg af grillkyllingen. -H vilke sygdomsbakterier kan have været i maden? - Hvad kan der være gået galt? BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 15
16 OM MADKLASSEN Undervisningsmaterialet om MADKLASSEN er tiltænkt elever på klassetrin til brug i madkundskab samt tværfagligt i fx dansk og natur/teknik eller biologi. Materialet er inddelt i 6 kapitler: Sund mad er godt for dig Frugt og grønt Krop og motion Sukker Læs på mærkerne Husk god køkkenhygiejne Der er opgaver til sidst i hvert kapitel. Fødevarestyrelsen Stationsparken DK-2600 Glostrup Tel Fødevarestyrelsen 2. udgave Materialet er udviklet i samarbejde med skolelærere Foto: Line Falck Lars Bahl Jes Buusmann Torben Klint Colourbox Design: Søndergaard & Co.
Huskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereMADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi
3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer
Læs mereMikroorganismer i fødevarer
Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:
Læs mereråsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær
basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet
Læs mereÆg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!
Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereRuth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger
Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mere10. 03. 2012 Tema: Fisk. Kogetiden er svær at sige fra 15 til 45 minutter, men til et stykke på f.eks. 700 g, vil ½ time være meget passende.
Kogning af torskerogn Eriks Mad og Musik 0. 0. 0 Tema: Fisk Hel torskerogn bukser Godt med salt Lidt eddike Stanniol eller bagepapir Pak rognen ind i bagepapir eller stanniol og kog den i vand tilsat salt
Læs mereviden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15
viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereKom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.
Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket
Læs mereMAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE
MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereBYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL
BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereTortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner
Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg
Læs mereNår torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.
Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereVask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.
Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereIngredienser pr. patrulje (6 pers)
Ingredienser pr. patrulje (6 pers) - 3 retter på 5 timer o Hjemmelavet Tortellini med svampe, seranoskinke og hytteost o Rösti, medister, bearnaise og salat o Chokoladekage i appelsinskal m. hjemmelavet
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereMadlavning 21-02-2013
Madlavning 21-02-2013 Karin Lis Albæk www.kalitesser.dk Tilbehør: rugbrød, smør, snaps Tomatsild med urte creme fraiche, løgringe. 800 g sildefileter, marinerede Marinade: 1 dl olie 1 dl sildelage 4 dl
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Fransk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema: 7.8. 0 Salat med grønne bønner kg grønne bønner ¾ dl olivenolie spsk rød vineddike hvidløgsfed dl friskhakket persille Kom i vineddiken, rør godt og tilsæt derpå olivenolie, og
Læs mereBrug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide.
Go mad med Holm: Madplan for uge 14 Mandag: Fynsk æggekage med gulerødder og blomkål - emmentaler og lidt gris (Med fyldet til æggekage, kan du også bare tømme din grøntbox og komme det på toppen) Æggekagen
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mere2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2011. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereDampet Tsing Tao courgette
Dampet Tsing Tao courgette 1 Tsing Tao øl ( eller anden lys asian øl 2 små courgetter 3 spsk mizka eddike 1 alm løg 1 stor knold ingefær 1 kvist rosmarin 2 spsk honning Lidt oliven olie Vask dine grøntsager.
Læs mereKokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og
Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereOpskrifter fra Byens Køkken
Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereMANUAL TIL IS MASKINE
MANUAL TIL IS MASKINE VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER Læs hele vejledningen grundigt før brug. Tag stikket ud af stikkontankten før montering, adskillelse, eller rengørelse af dele. Børn bør ikke bruge denne
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereTil sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.
Du kender helt sikkert synet af køleskabet lige efter juledagene masser af plastikbøtter med resten af flæskestegen og risengrøden, en flok fiskefileter pakket ind i stanniol og en gang kogte kartofler.
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereTips og gode råd til opskrifterne
Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereVibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing
Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereMenu メニュー. Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes frites 自 家 製 フライドポテトとルブッフソテーストロガノフ
Menu メニュー Torsdag den 13. Marts 2014 木 曜 日 13 2014 年 3 月 Rejecocktail シュリンプカクテル Wienerschnitzel med dreng, brasekartofler og grønne ærter 少 年 は フライドポテトとグリーンピースと Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes
Læs mereHvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?
3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?
Læs mereKØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereer den måde, hvorpå vi meget dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, snyde sigselv for en af det ikke mindst synd at
Alle opskrifter er til fire personer Mange synes, at det er synd at jage og skyde dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, er den måde, hvorpå vi meget ofte behandler dyrene på deres
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereOpskrifter SØFF september 2014
Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,
Læs mereOpgave 1: Udskæringer af kylling
Opgave 1: Udskæringer af kylling Undersøg, hvilke udskæringer af kylling, I kan købe i supermarkedet. Tag fotos af pakkerne, men husk at spørge personalet i butikken om lov først. Udfyld skemaet. Fersk
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereBuuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger)
GER 60:12 Burmaa og Selenge har taget initiativet til vores nye artikelserie med mongolske madopskrifter. Vi lægger ud med opskriften på buuz, som er mongolernes yndlingsret, både til hverdag og fest.
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereKursister med læse/skrive-vanskeligheder på AMU-uddannelser.
Kursister med læse/skrive-vanskeligheder på AMU-uddannelser. Instruktionsmanual til underviseren. Forslag til hvordan vi kan opdage læse/skrive-problemer hos kursisterne. Forslag til tilretning af skriftlige
Læs mereOpskrifter 1900-1950
Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En
Læs mereDEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse
DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik
Læs mereMandag: Panerede oksekødsboller i Polenta, hurtig humus, tomattjums og chips af kartofler 4 personer
Mandag: Panerede oksekødsboller i Polenta, hurtig humus, tomattjums og chips af kartofler 4 personer Oksekødsboller 800 g økologisk hakket oksekød 2 skalotteløg fint hakket 1 stykker frisk chili frisk
Læs mereHELT ENKELT OG ØKOLOGISK
Økologisk Brunch HELT ENKELT OG ØKOLOGISK Brunch er alle tiders anledning til at samle familie og venner på en nem og hyggelig måde. Og brunchen kan varieres i det uendelige alt efter årstiden, hvem der
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.
Læs mereTirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93
Mandag 5 g DDV plante 70 30 g brød 75 g ost 20+ 1 ¼ dl appelsinsaft > Brødet smøres og ost og marmelade kommes evt på. Drik appelsinsaften. Broccoli i fad 300 g broccolibuketter 2 æg salt & citronpeber
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereBilag til Økodag på Madskoler 2009
Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:
Læs mereJubii 2 jeg har maddag
Jubii 2 jeg har maddag 2014 Annette Søby, Ida-Marie Søby, Ester Larsen og forlaget mellemgaard Sat med Stone Serif og Stone Sans Redaktør: Kaj Sørensen Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereMandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød
Madplan for uge 26 Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør ½ kilo dansk ærter 1 stk. frisk Squash Kom
Læs mere150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ
Opskrift 25-32 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 25. MUFFINS MED FITNESS MÜSLI 2,5 dl hvedemel 1,5 dl fuldkornsmel 2 tsk bagepulver ½ tsk salt ½ tsk kanel 2 store æg 1,5 dl brun farin 1,25 dl yoghurt naturel 2
Læs mereHusmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).
Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede
Læs mereSådan tilbereder du julemad på nye måder
Sådan tilbereder du julemad på nye måder Sund og slank med Lene Hansson: Her får du tips og tricks til den lækre juleand, risengrød og karrysild. Velbekomme Af Lene Hansson, 14. december 2012 03 Andebryst
Læs merepak maden ind Uhm, Madpakker til aften
Af Camilla Zarah Lawes. Foto: Columbus Leth. Regi: Bolig & Brocante og privateje Uhm, Madpakker til aften pak maden ind Hvad har butterdej, filodej, serranoskinke, bacon og en stegeso til fælles? De egner
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereguide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for
Læs mereMESTERSLAGTEREN VI GRILLER STADIG LÆKRE GRILLOPSKRIFTER FYLDT MED SMAG
MESTERSLAGTEREN VI GRILLER STADIG LÆKRE GRILLOPSKRIFTER FYLDT MED SMAG TILBUDENE GÆLDER FRA D. 25/08 TIL D. 06/09-2014 CÔTE DE BOEUF 2 stk Côte de boeuf Salt og peber. Dup kødet tørt og krydr det godt
Læs mereSundhedsugen uge 17-2011.
Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,
Læs mereJohnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.
Johnny B Tinas opskriftsbog - supplement til Tinas kogebog version 1.0, januar 2016 Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Jordbær-agurkesalat 6-8 jordbær 1/2 agurk 1 dl hvidvinseddike 2 dl vand 1dl
Læs mereSom fisk i vandet v/kurt Larsen
23. Oktober 2014 Som fisk i vandet v/kurt Larsen Tilberedning under kyndig vejlednig af Bronzemedalje vinder Niels Chr. Madsen Holms Restaurant, Middelfart Menu Forret Hummer, Spidskål, Hvidløg, Aioli
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereNybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om
samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at
Læs mereKold farsbrød med groft brød
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærerens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lame kotelet Farsbrød med Skaldyrs wok Blomkålsgratin Orange stegt med
Læs mereMandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer
Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges Chili con carne: 800 g hakket dansk oksekød, magert og af god kvalitet 2 løg, pillet og finthakket 1 chili, meget finthakket 2 fed hvidløg,
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mere