Socialministeriet 1.Kontor - Kontantydelser J.nr. 639-445 ejb 26. juni 2003 Indledning Afrapportering til Den Digitale Taskforce fra Arbejdsgruppen om digital administration af boligstøtte Den Digitale Taskforce har udarbejdet en model af 12. februar 2002 for digital administration af individuel boligstøtte. Formålet med digitaliseringsmodellen er, at borgerne kan ansøge om boligstøtte fra internettet, og at kommunernes administration af boligstøtten bliver væsentligt lettere. Digital ansøgning om boligstøtte vil bevirke, at kommunen umiddelbart kan genbruge allerede registrerede og dokumenterede oplysninger fra andre eksisterende registre. Hermed undgår kommunen at skulle modtage og kontrollere og rette evt. fejlindberettede oplysninger fra borgerne, og kommunen undgår at skulle genindtaste oplysninger til brug for boligstøtteberegningen med det tidsforbrug og de fejlmuligheder, dette indebærer. Borgeren slipper samtidig for at skulle dokumentere oplysninger på papir, idet de oplysninger, kommunen har registreret, allerede er dokumenteret. Borgere, der ikke har adgang til internettet, kan ved henvende lse til kommunen få en forhåndsudfyldt ansøgningsblanket tilsendt, eller alternativt møde op hos kommunen og bruge internetløsningen sammen med en kommunal sagsbehandler. Endelig vil udlejere kunne undgå at skulle medvirke til at udfylde den enkelte boligstøttemodtagers ansøgning om boligstøtte ved i stedet at vælge at indberette de relevante oplysninger digitalt og samlet. Det videre arbejde med gennemførelse af modellen blev den 14. maj 2002 overdraget fra Den Digitale Taskforce til Socialministeriet og KL. Sammenfatning Den Digitale Taskforce har beskrevet en række forudsætninger og anbefalinger for modellens gennemførelse. Side 1 af 41
Forudsætninger: a) Digital adgang for kommunerne til lejeoplysninger via et lejeregister. Taskforcen har forudsat etablering af et nyt frivilligt tillægsregister til BBR. b) Stor tilslutning til det nye LetLønsregister. c) Borgeren skal have digital signatur. d) Tilretning af kommunernes IT-systemer og administration. e) Generelle ændringer i lovgrundlaget i det omfang det er nødvendigt for at undgå barrierer for modellens gennemførelse. Anbefalinger: f) Afskaffelse af hæftelseserklæringer. g) Afskaffelse af krav om oplysning om uregistreret formue. h) Konsekvensanalyse og implementeringsplan. Arbejdsgruppen har konkluderet, at digitaliseringsmodellen kan gennemføres uden lovændringer. En digital signatur er gratis til rådighed for borgerne. Der eksisterer leverandører, der ønsker at tilpasse kommunernes IT-systemer til modellen. Ikke alle relevante oplysninger for fuld digitalisering af boligstøtteansøgninger findes endnu tilgængelige i registre, men de nødvendige registre er tilvejebragt. Efterhånden som registrene tages i brug vil effekten af at anvende modellen kunne forøges. Arbejdsgruppen finder derfor, at forudsætningerne er opfyldt i et sådant omfang, at kommunerne allerede nu kan begynde at anvende modellen. Arbejdsgruppen har nærmere konkluderet: Forudsætninger: a) KMD, der i dag leverer boligstøtteberegningssystem til samtlige kommuner, vil som et led her tilbyde kommunerne digital adgang til et lejeregister. Udlejernes indberetning til lejeregistret sker efter frivillige aftaler mellem kommunen og dennes udlejere, hvorved udlejerne slipper for at udfylde et ansøgningsskema hver gang en borger ansøger om boligstøtte. En digital løsning er udviklet og vil kunne anvendes når godkendelse fra Datatilsynet foreligger. Digitaliseringsmodellens forudsætning om, at digitale lejeoplysninger skal være til rådighed for kommunerne via frivillige indberetninger fra udlejere, må betragtes som opfyldt. b) De første oplysninger forventes at kunne hentes fra LetLønsregistret i løbet af august 2003. Oplysninger fra alle offentlige arbejdsgivere forventes at være registreret i begyndelsen af 2004. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventer, at registret ved udgangen af 2004 omfatter størsteparten af lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster. c) Videnskabsministeren har den 6. februar 2003 indgået en aftale om leverance af den fælles offentlige digitale signatur. Der er afsat 50 mio. kr. til at sikre hurtig og effektiv udbredelse af digitale signaturer til borgere, myndigheder og private virksomheder. Det giver borgerne mulighed for gratis at få den fælles offentlige digitale signatur. Borgerne har siden medio marts 2003 kunnet erhverve den digitale signatur via ToldSkats hjemmeside. Side 2 af 41
d) Der findes pt. 3 leverandører på markedet, der har tilkendegivet interesse i at udvikle kommunale selvbetjeningsløsninger indenfor boligstøtteområdet. KMD, der i dag leverer boligstøttesystemer til alle kommuner, tilbyder allerede et produkt til digital ansøgning med dig i- tal signatur. KL iværksætter et implementeringsprojekt i foråret 2003 med udgangspunkt i digitaliseringsmodellen. e) Lovændringer er ikke nødvendige for modellens gennemførelse: Der er ikke formkrav i lovgivningen, der hindrer at kommunerne modtager ansøgninger om boligstøtte via internettet. Oplysninger fra CPR om husstand og fra BBR om boligen kan umiddelbart videregives til ansøgeren i en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning. Registrerede lejeoplysninger kan videregives i en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning. Indkomstoplysninger fra LetLønsregistret om ansøgeren og dennes mindreårige børn kan umiddelbart videregives i en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning. Indkomstoplysninger om andre husstandsmedlemmer kan gives med disses samtykke. Arbejdsgruppen har vurderet, at digitalisering på længere sigt kan give anledning til forenklinger af lovgivningen f.eks. vedrørende indkomstreguleringer. Anbefalinger: f) Da videregivelse af indkomstoplysninger om voksne husstandsmedlemmer til en potentiel boligstøtteansøger kræver samtykke/en tilkendegivelse fra disse, ses ophævelse af kravet om en hæftelseserklæring fra disse ikke i sig selv at kunne medvirke til en øget digitalisering. Arbejdsgruppen foreslår derfor ikke en ophævelse af reglen. g) Arbejdsgruppen har ikke fundet, at ophævelse af reglerne om uregistreret formue vil medvirke til øget digitalisering. h) Modellen indeholder potentiale til på sigt at frigøre ressourcer i den kommunale administration. Størrelsen af dette potentiale vil hænge nøje sammen med, i hvilken grad modellens forudsætninger tilvejebringes. Jf. også pkt. d. Arbejdsgruppe om digital administration af boligs tøtte Til opfyldelse af modellens forudsætninger blev i maj 2002 nedsat en arbejdsgruppe under Socialministeriets formandskab med deltagelse af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppens medlemmer: Mikael Lynnerup Kristensen, Socialministeriet (fmd.) Lene Pernille Jørgensen, KL Kari Vieth, KL Pia Junge Hansen, Kerteminde Kommune (rep. for KL) Claus Nøiers Pedersen, Århus Kommune (rep. for KL) Lissi Sig, Københavns Kommune (rep. for Kbh. og Frb. Kommuner) Inger Wigant Hvidtfeldt, Erhvervs- og Boligstyrelsen Side 3 af 41
Elsebeth Jarl Brunés, Socialministeriet Kristoffer Hvidsteen, Socialministeriet Elisabeth Pilegaard, Socialministeriet Martin Veis Jørgensen, Erhvervs- og Boligstyrelsen er under arbejdsgruppens arbejde indtrådt i stedet for Inger Hvidtfeldt. Charlotte Kruse Lange, Socialministeriet er indtrådt i stedet for Elisabeth Pilegaard. Arbejdsgruppen har holdt 8 møder i perioden maj 2002 april 2003. Arbejdsgruppen har indhentet udtalelse fra en række myndigheder og organisationer. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde med udsendelse af informationsmateriale i trykt form og på internettet til kommuner m.fl. om mulighederne for at anvende digitale boligstøtteansøgninger. Materialet vedlægges. Som bilag 1 og 2 er medtaget udtalelser fra Datatilsynet vedrørende videregivelse af oplysninger og vedrørende oplysninger om lejens størrelse. Som bilag 3 er medtaget Socialministeriets informationsskrivelse til samtlige kommuner om digital kommunikation på det sociale område. Som bilag 4 er medtaget Socialministeriets ændringsvejledning vedrørende digitale boligstøtteansøgninger. Arbejdsgruppens gennemgang af Den Digitale Taskforces forudsætninger og anbefalinger for gennemførelse af digitaliseringsmodellen. A. Registrering af lejeoplysninger Den Digitale Taskforce har forudsat etablering af et offentligt lejeregister, hvortil udlejere frivilligt kan indberette lejeoplysninger til brug for boligstøtteberegningen. Socialministeriet har på et møde med Boligselskabernes Landsforening og Ejendomsforeningen Danmark drøftet udlejernes interesse for at indberette til et sådant register og herved undgå at skulle medvirke til at udfylde den enkelte boligstøttemodtagers ansøgning om boligstøtte. Boligselskabernes Landsforening (almene udlejere) oplyste, at de er meget positive overfor at indberette oplysninger til et lejeregister, mens Ejendomsforeningen Danmark (private udlejere) tilkendegav, at et lejeregister ikke var af interesse for deres medle m- mer. Arbejdsgruppen har fundet det væsentligt at flest mulige udlejere indberetter til et lejeregister, herunder har flere kommunale repræsentanter påpeget, at det vil være af stor betydning for digitaliseringens effektiviseringspotentiale at også private udlejere så vidt muligt indberetter til et register. Arbejdsgruppen har derfor drøftet, om digitaliseringsmodellen vil forudsætte pligtig indberetning til et register. Side 4 af 41
Under hensyn til, at en væsentlig del af boligstøttemodtagerne bor i almene boliger, har arbejdsgruppen imidlertid fundet interessen tilstrækkelig til på nuværende tidspunkt at gennemføre digitaliseringsmodellen med en frivilligindberetning. De kommunale repræsentanter har dog givet udtryk for, at det senere kan blive nødvendigt at overveje muligheden for en pligtig indberetning, hvis den frivillige indberetning ikke i tilstrækkelig grad understøtter digitaliseringen af boligstøtten. Arbejdsgruppen har overvejet mulighederne for etablering af et fælleskommunalt lejeregister i tilknytning til BBR eller at etablere et uafhængigt statsligt register under Socialministeriet, hvorfra kommuner mod betaling digitalt kan indhente lejeoplysninger mv. til brug for digital boligstøttesagsbehandling. Etablering og drift skulle i givet fald udbydes til en privat eller offentlig tilbudsgiver. Arbejdsgruppen har imidlertid konstateret, at KMD, der i dag leverer boligstøtteberegningssystem til samtlige kommuner, som et led heri vil tilbyde kommunerne digitale lejeoplysninger. Lejeoplysningerne vil indgå i boligstøttesystemet i det omfang udlejere i den enkelte kommune efter aftale med kommunen indberetter til et frivilligt lejeregister i systemet. En digital løsning er udviklet og vil kunne anvendes når godkendelse fra Datatilsynet foreligger, jf. også pkt. E. Taget i betragtning, at et lejeregister allerede er under etablering netop i tilknytning til et eksisterende boligstøttesystem, har arbejdsgruppen fundet det overflødigt at afholde væsentlige udgifter til etablering af endnu et register. Udlejerne vil i samme omfang som ved et statsligt register kunne have fordel af at aftale med den enkelte kommune at indberette til et register i kommunens boligstøttesystem. Digitaliseringsmodellens forudsætning om, at digitale lejeoplysninger skal være til rådighed for kommunerne via frivillige indberetninger fra udlejere, betragtes som opfyldt med KMD s udvidelse af boligstøttesystemet. Arbejdsgruppen har ikke fundet at etablering af et yderligere register vil forbedre kommunernes muligheder for anvendelsen af digitaliseringsmodellen. Hvis KMD s lejeregister mod forventning ikke sættes i drift indenfor en rimelig tid eller ikke opnår den fornødne udbredelse, kan det efter arbejdsgruppens opfattelse blive nødvendigt at genoverveje muligheden for etablering af et nyt offentligt register. B. Tilslutning til LetLønsregistret Boligstøtte beregnes på grundlag af indkomsten for boligstøtteansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, herunder børn. Side 5 af 41
Den aktuelle indkomst, der benyttes ved boligstøtteberegningen, har hidtil ikke været tilgængelig i noget register. Indenfor de kommende år forventes en lang række indkomstoplysninger imidlertid at blive tilgængelige fra LetLønsregisteret, der er etableret for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af Told- og Skattestyrelsen. Et af formålene med registret er netop, at oplysningerne skal kunne videregives til de offentlige myndigheder, der har hjemmel til at anvende oplysningerne. Til registret kan frivilligt indberettes de oplysninger, der hidtil har skulle t indberettes til ToldSkat, dvs. samme typer oplysninger, der findes på de lønsedler, kommunerne i dag bruger til kontrol af indkomstoplysninger. De oplysninger, der kan registreres i LetLønsregistret, er lønoplysninger og oplysninger om overførselsindkomster samt oplysninger om andre beløb som f.eks. pensionsudbetalinger, hvor arbejdsgiverne skal indeholde A-skat, ATP, AM- eller SPbidrag eller andre beløb til det offentlige. Andre typer indkomst, som f.eks. kapitalindkomst vil i væsentligt omfang kunne hentes fra andre registre, typisk fra forskudsregistreringen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventer, at de første oplysninger kan hentes fra LetLønsregistret i løbet af august 2003. Oplysninger fra alle offentlige arbejdsgivere forventes at være registreret i begyndelsen af 2004. Registret forventes ved udgangen af 2004 at omfatte størsteparten af lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster. C. Borgeren skal have digital signatur Den Digitale Taskforce har forudsat, at borgeren skal have en digital signatur til anvendelse ved ansøgning om boligstøtte. Videnskabsministeren har den 6. februar 2003 indgået en aftale om leverance af den fælles offentlige digitale signatur. Der er afsat 50 mio. kr. til at sikre hurtig og effektiv udbredelse af digitale signaturer til borgere, myndigheder og private virksomheder. Det giver borgerne mulighed for gratis at få den fælles offentlige digitale signatur. Borgerne har siden medio marts 2003 kunnet erhverve den digitale signatur via ToldSkats hjemmeside. Der er hermed adgang for borgeren til en digital signatur. Den gældende lovgivning kræver ikke, at en ansøgning om boligstøtte skal være en papirblanket med en manuel underskrift. jf. pkt. E om generelle lovændringer. Lovgivningen er derfor ikke til hinder for, at en kommune modtager ansøgninger om boligstøtte forsynet med digital signatur via internettet. Afgørende er - som ved den traditionelle ansøgning - at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgningen er afgivet af boligstøtteansøgeren (autenticitet), at oplysningerne i ansøgningen ikke kan være ændret mellem afsendelsen og kommunens modtagelse af ansøgningen (integritet), og at borgeren har sikkerhed for, at ingen uvedkommende kan læse ansøgningen (fortrolighed). Det er Side 6 af 41
herunder væsentligt, at ansøgningen har tilstrækkelig bevisværdi (uafviselighed) til, at kommunen kan kræve tilbagebetaling af evt. for meget udbetalt boligstøtte. Arbejdsgruppen vurderer, at disse betingelser vil være opfyldt, når ansøgningen afgives med en tilstrækkeligt sikker elektronisk signatur, og ansøgningsteksten krypteres. Arbejdsgruppen finder efter forelæggelse af spørgsmålet for Videnskabsmin i- steriet og efter drøftelse med Lovmoderniseringssekretariatet, at signaturbetingelserne kan opfyldes ved anvendelse af den fælles offentlige digitale signatur baseret på et OCES-certifikat, eller en anden elektronisk signatur, der mindst har tilsvarende sikkerhed. Med en sådan signatur sikres, at de offentlige midler udbetales til den rigtige borger på grundlag af den rigtige ansøgning, og at borgeren hæfter for tilbagebetaling af evt. for meget udbetalt boligstøtte. Kryptering sikrer, at oplysningerne i ansøgningen ikke kan læses af andre end afsender og modtager. Arbejdsgruppen har overvejet om en pinkode-løsning med kryptering kunne opfylde ovennævnte betingelser, idet Datatilsynet har oplyst, at en sådan lø s- ning vil være tilstrækkelig til at sikre ansøgningens oplysninger, og idet en sådan løsning eventuelt kunne være enklere og billigere at anvende og dermed fremme digitaliseringen. Arbejdsgruppen finder det imidlertid væsentligt, at der, efterhånden som administrationen af flere offentlige ydelser digitaliseres, anvendes samme signatur i alle typer af sager af hensyn til såvel borgerne som den kommunale administration. Herved undgås, at den enkelte borger skal have en række forskellige pinkoder/signaturer og kommunen forskellige modtagesystemer. Det er endvidere afgørende, at borgerens signatur giver tilstrækkelig sikker dokumentation for afsenderens identitet og for ansøgningsoplysningernes integritet samt ansøgningens uafviselighed til, at kommunen på dette grundlag kan udbetale offentlige midler. Det bemærkes i den forbindelse at der årligt udbetales omkring 9 mia. kr. i boligstøtte til ca. ½ mio. støttemodtagere. Herunder er det afgørende, at den anvendte signatur har en sådan bevismæssig værdi, at tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte kan kræves. Der tilbagebetales årligt omkring 200. mio. kr. fordelt på i 40-50.000 sager. Lovmoderniseringssekretariatet har i den forbindelse efter drøftelse med Videnskabsministeriets IT-faglige center ud fra de anførte hensyn oplyst, at det er vanskeligt at anbefale en pinkode på boligstøtteområdet, idet den ikke giver samme sikkerhed for identiteten. Samtidig vurderes en åben pinkode-løsning næppe at blive billigere at anvende for kommunerne end en OCES-signatur. Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at borgerne har mulighed for gratis at få en digital signatur, der bl.a. kan anvendes til digital ansøgning om boligstøtte. Side 7 af 41
Samtidig kan muligheden for at indgive en digita l boligstøtteansøgning være medvirkende til at fremme udbredelsen af den digitale signatur. Arbejdsgruppen finder imidlertid også, at det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på muligheden for, at en borger uden digital signatur bl.a. via internettet kan anmode en kommune om at få en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning, der udskrives på papir og sendes til borgerens adresse. Også dette mindre digitaliseringsskridt vil indebære væsentlige administrative fordele for såvel kommune som borger. For at fremme digitaliseringen og på længere sigt udbredelsen af digital signatur finder arbejdsgruppen det derfor vigtigt, at kommunerne gør borgerne opmærksomme på muligheden for at anvende internettet til kommunale services, også når borgeren ikke har en digital signatur. D. Tilretning af kommunernes IT-systemer og administration Taskforcen har anført at kommunernes boligstøtteadministration i dag er baseret på KMD s boligstøttesystem, som allerede er forberedt for en internetløsning for borgeren. Taskforcen har derfor vurderet, at der ikke kræves de store tilretninger af IT-systemer i kommunerne og hos KMD. Taskforcen har anbefalet, at KMD inddrages i en implementeringsplan. Det er efter boligstøttelovgivningen op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan boligstøtteadministrationen tilrettelægges, herunder anvendelse af ITsystemer. Som anført anvender alle kommuner i dag KMD s boligstøttesystem til beregning af boligstøtte. For ikke at påvirke den frie konkurrence på markedet og herunder for ikke at diskvalificere KMD eller andre fra eventuelle udbud har arbejdsgruppen ikke involveret KMD i sit arbejde, herunder udarbejdet en implementeringsplan i samarbejde med KMD. KL har i august 2002 foretaget en undersøgelse af leverandørernes interesse i at udvikle og tilbyde landets kommuner elektroniske selvbetjeningsløsninger til administration af boligstøtteområdet. På markedet findes i dag 3 leverandører: Dafolo, Cap Gemini og KMD. Undersøgelsen konkluderer, at alle 3 leverandører er interesseret i at udvikle digitale selvbetjeningssystemer på området og højst sandsynligt vil være interesserede i at udvikle et produkt, der understøtter Taskforcens model. Cap Gemini og KMD havde i august 2002 løsninger på markedet, hvorefter borgeren indtaster i en elektronisk blanket, der udskrives og underskrives manuelt. KMD har efterfølgende udviklet sin model hen imod Taskforcens model. Herunder tilbydes indsendelse af ansøgninger med digital signatur. KMD har i marts 2003 oplyst, at OCES-signatur vil kunne anvendes i løbet af kort tid. Som anført under pkt. A har KMD endvidere udviklet et lejeregister. Side 8 af 41
KL iværksætter et implementeringsprojekt i foråret 2003 med udgangspunkt i Taskforcens model, jf. pkt. H. E. Behov for generelle ændringer i lovgrundlaget 1. Formkrav Den Digitale Taskforce har anført, at der kan være behov for ændring af en række nærmere angivne bestemmelser i boligstøtteloven med henblik på at fjerne mulige barrierer for digital kommunikation. Taskforcen har anbefalet, at disse ændringer planlægges i forbindelse med Socialministeriets generelle gennemgang af formkrav i lovgivningen, som Regeringens Koordinationsudvalg har iværksat. Justitsministeriet og Videnskabsministeriet anmodede i januar 2002 samtlige ministerier om inden udgangen af april 2002 at udarbejde en handlingsplan for lovmodernisering med henblik på at ændre eller ophæve formkrav i lovgivningen, som unødigt hindrer brugen af digital kommunikation. Opgaven er en opfølgning på delbetænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav i lovgivningen, som et udvalg under Justitsministeriet har afgivet. Socialministeriet har for så vidt angår formkrav i lovgivning på min isteriets område redegjort for, at det er ministeriets opfattelse, at disse ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation. Det gælder således også boligstøttelovens formkrav, herunder bestemmelser om skriftlighed. Derimod antages lovgivningen ikke at give kommunerne mulighed for at forlange, at kommunikation med borgeren efter loven skal ske digitalt. Den gældende boligstøttelov vurderes således ikke at indeholde formkrav, der hindrer, at kommunikation mellem borger og kommune kan ske digitalt. Formålet med den gældende boligstøttelovs ganske få udtrykkelige krav om skriftlighed er alene at dokumentere et forløb. En sådan dokumentation kan også ske digitalt, jf. ovenfor om digital signatur. Socialministeriet har den 11. april 2003 udsendt en kort generel orienteringsskrivelse til samtlige kommuner herom. Denne vil blive fulgt op af vejledninger på de enkelte lovområder. I første omgang vil vejledning om individuel boligstøtte blive suppleret med et kapitel om digital administration svarende til indholdet af arbejdsgruppens information til kommunerne, jf. bilag 3. 2. Videregivelse af oplysninger i en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning CPR Kommunerne benytter i dag oplysninger fra Folkeregistret (CPR) til kontrol af boligstøttemodtageres oplysninger på ansøgninger om boligstøtte. Disse oplysninger indhentes med hjemmel i loven om Det Centrale Personregister, 32, stk. 1 og persondatalovens 6, stk. 1, nr. 6, jf. boligstøttelovens 78, der fra Side 9 af 41
1.1.2003 er erstattet af retssikkerhedslovens 12 og fra 1. juli 2003 af retssikkerhedslovens 11 a. Efter digitaliseringsmodellen vil disse oplysninger på samme måde som indkomst-, husleje- og boligoplysninger skulle videregives i forhåndsudfyldte boligstøtteansøgningsskemaer. Datatilsynet har bekræftet, at det følger af loven om CPR, at en potentiel boligstøtteansøger på en forhåndsudfyldt ansøgning vil kunne få oplyst navn og CPR-nr. på husstandsmedlemmer, der er børn, ægtefælle eller forældre til ansøgeren. For andre personer, der er tilmeldt den bolig, ansøgeren er lejer af, kan oplyses navn. Arbejdsgruppen har derfor konkluderet, at der ikke er grundlag for lovændring på dette område. BBR Kommunerne benytter i dag oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) til kontrol af oplysninger på ansøgninger om boligstøtte. Disse oplysninger indhentes med hjemmel i 5 i lov om bygnings- og boligregistrering og persondatalovens 6, stk. 1, nr. 6, jf. boligstøttelovens 78, der fra 1.1.2003 er erstattet af retssikkerhedslovens 12 og fra 1. juli 2003 af retssikkerhedslovens 11 a, samt. Efter digitaliseringsmodellen vil også disse oplysninger videregives i forhåndsudfyldte boligstøtteansøgningsskemaer. Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvorunder BBR-loven hører, har bekræftet, at en potentiel boligstøtteansøger, på en forhåndsudfyldt ansøgning vil kunne få de oplysninger, der er registreret i det eksisterende BBR, om en bolig. Lejeoplysninger, fra BBR-registret - der imidlertid ikke anvendes ved boligstøtteberegningen - kan dog efter bekendtgørelsen udstedt i medfør af BBRlovens 6 kun gives til den, der er lejer af boligen. Arbejdsgruppen har derfor konkluderet, at en der ikke er grundlag for lovændring på dette område. Lejeoplysninger Digitaliseringsmodellen forudsætter, som anført under pkt. a., at kommunen kan videregive aktuelle oplysninger fra et lejeregister til en potentiel boligstøtteansøger i en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning. Datatilsynet har oplyst, at persondataloven som udgangspunkt ikke gælder for behandling af oplysninger om virksomheder. Side 10 af 41
I det omfang en ejendom ejes af en virksomhed som f.eks. en almen boligorganisation, vil indhentning og videregivelse af oplysninger om lejemål ikke være omfattet af persondataloven. Datatilsynet har i den forbindelse lagt til grund, at lejeoplysninger ikke er personoplysninger om lejeren. Datatilsynet har videre oplyst, at oplysninger vedrørende leje mål er personoplysninger i det omfang udlejer er en privatperson, en enkeltmandsejet virksomhed eller et interessentskab (dog næppe ved interessentskaber med mange deltagere). I disse tilfælde vil persondataloven gælde for behandling herunder indhentning og videregivelse af sådanne oplysninger samt ajourføring af registret. Oplysninger om lejeindtægter er ikke-følsomme personoplysninger, der bl.a. kan videregives efter samtykke. Hvis udlejer er et boligselskab, herunder en almen boligorganisation eller en anden virksomhed, er en kommunes registrering af frivilligt indberettede lejeoplysninger til brug for videregivelse i ansøgninger om individuel boligstøtte, således ikke reguleret af lovgivning. Der er ingen retsregler, der forhindrer kommunen og udlejere i at oprette et sådant register med henblik på at videregive huslejeoplysninger til borgere, der beder om at få en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning. Oprettelsen af registeret kræver heller ikke en positiv lovhjemmel, når udlejeren ikke har pligt til at afgive oplysninger til registret. Det vurderes på denne baggrund, at kommunen kant indhente lejeoplysninger efter aftale med udlejer, jf. pkt. A med henblik på at videregive disse til en potentiel boligstøttemodtager i et forhåndsudfyldt ansøgningsskema, når den pågældende er lejer af den pågældende bolig. En sådan indhentning af oplysninger og videregivelse til en lejer kræver således ikke ændring af boligstøtteloven. Om oplysninger kan videregives til andre end lejeren selv, herunder til lejerens ægtefælle eller samlever vil bero på den aftale, der er indgået mellem udlejer og kommune. Indkomst Den Digitale Taskforce har anført, at det kan være nødvendigt at indføre en udtrykkelig lovhjemmel til at videregive oplysninger fra LetLønsregistret i en forhåndsudfyldt boligstøtteansøgning, som den potentielle ansøger kan hente på internettet via kommunen. Efter 6 i lov om LetLøn kan oplysninger om løn m.v. stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og andre, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger til rådighed. Oplysningerne kan stilles til rådighed i elektronisk form. Kommunerne har adgang til at indhente disse oplysninger med hjemmel i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 6, jf. retssikkerhedslovens 11a (indtil 1. juli 2003 retssikkerhedslovens 12, der fra 1. januar 2003 erstattede boligstøttelovens 78). Side 11 af 41
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at oplysninger i LetLønsregistret om en person altid kan videregives til den pågældende. Efter persondatalovens 6 kan almindelige ikke følsomme personoplysninger som identifikationsoplysninger og økonomiske oplysninger behandles og herunder videregives, bl.a. hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis behandlingen sker som et led i myndighedsudøvelse eller hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Socialministeriet har indhentet udtalelser fra Datatilsynet om muligheden for at videregive oplysninger i en forhåndsudfyldt ansøgning. Datatilsynets seneste udtalelse 11. november 2002 fremgår af bilag 1. Hvad angår oplysninger om ansøgeren selv, er Datatilsynet af den opfattelse, at disse oplysninger kan indsamle s af kommunen i overensstemmelse med persondatalovens 6, stk. 1, nr. 6, jf. boligstøttelovens 78 (nu retssikkerhedslovens 11 a). Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at oplysninger om ansøgeren kan gives til ansøgeren selv på den forhåndsudfyldte ansøgning inden for rammerne af persondataloven. Det samme gælder oplysninger om ansøgerens mindreårige børn, jf. persondatalovens 6, stk.1, nr. 7. Der ses herefter, at være hjemmel til at indhente oplysninger om en person og dennes mindreårige børn i LetLønsregistret og at videregive disse til den pågældende i en forhåndsudfyldt ansøgning. Arbejdsgruppen har på denne baggrund ikke fundet behov for ændringer af boligstøtteloven. Ca. 80 pct. af alle boligstøttesager omfatter alene én voksen med eller uden børn. I disse sager vil indkomstoplysninger om alle husstandsmedlemmer således efter de gældende regler automatisk kunne anføres i forhåndsudfyldte boligstøtteansøgninger efterhånden som oplysningerne registreres i LetLønsregistret. Med hensyn til oplysninger om andre husstandsmedlemmer, som f.eks. ægtefælle, samlever eller myndige børn er det Datatilsynets vurdering, at oplysninger om disse fra LetLønsregistret kun kan gives til en potentiel boligstøtteansøger efter udtrykkeligt samtykke fra den enkelte. Datatilsynet vurderer, at indførelse af en hjemmel hertil uden samtykke vil stride mod EU s databeskyttelsesdirektiv. Arbejdsgruppen har derfor ikke foreslået ændring af reglerne. Side 12 af 41
For denne personkreds af husstandsmedlemmer, vil det således være nødvendigt at der indhentes samtykke inden oplysninger videregives. En teknisk lø s- ning til afgivelse af et sådant samtykke i forbindelse med en digital boligstøtteansøgning er endnu ikke fuldt udviklet. Afgivelse af samtykke, evt. ved fuldmagt, vil være muligt, når et system hertil foreligger. Ansøgning i sager med flere voksne husstandsmedlemmer kan indtil da forhåndsudfyldes for ansøgeren og disses børn. Datatilsynet har endvidere tilkendegivet, at den endelige afgørelse af om persondataloven kan fraviges med hensyn til videregivelse af oplysninger om husstandsmedlemmer må bero på en vurdering af, hvor vægtige samfundsmæssige interesser der knytter sig til digitaliseringen af administrationen på dette område. Datatilsynet finder ikke at burde udtale sig herom. KL og Socialministeriet har tilsluttet sig et notat fra Den Digitale Taskforce til Taskforcens bestyrelse, hvor spørgsmålet forelægges til stillingtagen. I notatet indstilles ikke at persondataloven fraviges, men at bestyrelsen anbefaler myndigheder, der udvikler systemer vedrørende data fra flere husstandsmedlemmer, at tilrettelægge systemerne sådan, at de berørte personer med digital underskrift giver ansøgeren specifikke rettigheder i forhold til at kunne gennemføre den digitale sagsbehandling. Det fremgår, at Videnskabsministeriet vil behandle problemstillingen i en af sine vejledninger til myndighederne om digital signatur. Andre initiativer Arbejdsgruppen har herunder drøftet, om digitaliseringsmodellen indebærer, at der på nuværende tidspunkt kan gennemføres en forenkling af lovens omregnings- og efterreguleringsbestemmelser med henblik på mere automatiske ændringer af den løbende støtte og dermed reduktion af omfanget af efterregulering. Arbejdsgruppen har imidlertid fundet, at sådanne ordninger først vil kunne anvendes i praksis, når de nødvendige indkomstoplysninger er fuldt digitalt tilgængelige i de fleste boligstøttesager. Samtidig har arbejdsgruppen fundet, at sådanne ændringer bør gennemføres på grundlag af praktiske erfaringer med anvendelse af den digitale model, således at de ændringer, der måtte blive gennemført, er så hensigtsmæssige som muligt i forhold hertil, og de administrative fordele for såvel borger som kommune derved bliver størst mulige. Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt, at foreslå ændringer af denne art på nuværende tidspunkt. Herudover har arbejdsgruppen drøftet muligheden for at forenkle den leje, der lægges til grund ved boligstøtteloven ved at ophæve de gældende regler om tillæg til og fradrag i lejen. En sådan ændring vil imidlertid have væsentlige fordelingsmæssige konsekvenser, og et forslag herom ses derfor ikke umidde l- bart at kunne foreslås som et led i digitaliseringen. F. Overvejelser om hæftelse Side 13 af 41
Efter boligstøttelovens 48 b, jf. 41 hæfter ansøgeren og samtlige husstandsmedlemmer for tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte. Samtlige husstandsmedlemmer (bortset fra børn under 23 år) skal som en sikkerhed for, at de er orienteret herom, underskrive en erklæring om, at de hæfter for tilbagebetalingen. Ved anvendelse af digital ansøgning indebærer reglen, at hvert af de nævnte husstandsmedlemmer skal afgive en digital hæftelseserklæring. Den Digitale Taskforce har anbefalet, at det overvejes at afskaffe reglen om hæftelse og hæftelseserklæring fra samtlige husstandsmedlemmer. Taskforcen finder, at det vil være begrænsende for borgernes faktiske anvendelse af mulighederne for digital boligstøtteansøgning, at samtlige voksne i en husstand skal have en digital signatur, for at ansøgningen kan blive fuldt elektronisk. Taskforcen finder endvidere, at ansøgningsproceduren bliver mere besværlig for borgerne, uanset om alle husstandsmedlemmer har elektronisk signatur, på grund af tekniske begrænsninger for samtidig anvendelse af flere signaturer. I stedet er foreslået, at der i boligstøtteloven bliver fastsat en bestemmelse om, at boligstøttemodtagerens ægtefælle automatisk hæfter for tilbagebetalingen, mens øvrige husstandsmedlemmer ikke hæfter. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke kan anbefale, at der indføres en regel, hvorefter ægtefæller automatisk hæfter solidarisk for tilbagebetaling af boligstøtte. Ministeriet finder ikke, at personer efter lovgivningen bør kunne hæfte for gæld, der kan være stiftet, uden at de er bekendt med det. Endvidere har ægtefæller som udgangspunkt særråden. Ægtefæller hæfter dog efter retsvirkningsloven for hinandens udgifter til daglige fornødenheder. Husleje er imidlertid undtaget fra denne hæften. Som anført under pkt. E vedrørende indkomst, har Datatilsynet udtalt, at videregivelse af indkomstoplysninger vedrørende ansøgerens voksne husstandsmedlemmer kræver disses samtykke. På den baggrund har arbejdsgruppen vurderet, at en ophævelse af den gældende hæftelsesordning ikke i sig selv vil muliggøre fuld digitalisering i de nævnte dog kun ca. 20 pct. af boligstøttesager med voksne personer i husstanden udover ansøgeren. På den baggrund har arbejdsgruppen ikke fundet grundlag for at foreslå ophævelse af den gældende hæftelsesordning. G. Overveje lser om uregistreret formue Efter boligstøttelovens 8 a indgår formue over ½ mill. kr. i boligstøtteberegningen. Efter den formuebekendtgørelse, der er udstedt i medfør af bestemmelsen, medregnes dels formue, der er registreret af det offentlige, dels anden og uregistreret formue som kontantbeholdning, værdi af bil samt værdi af andelsbolig. Side 14 af 41
Registreret formue indgår i boligstøtteberegningen med de beløb, der senest er registreret i forskellige offentlige registre. Herunder indgår navnlig beløb, der er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Uregistreret formue findes netop ikke registreret i noget register og medregnes derfor på grundlag af boligstøttemodtagerens årlige erklæringer om størrelsen af sådan formue. Erklæringen skal efter den gældende formuebekendtgørelse underskrives af samtlige voksne husstandsmedlemmer. Har en støttemodtager og dennes husstand ikke uregistreret formue (udover værdien af en evt. andelsbolig) over 100.000 kr., medregnes beløbet ikke i formueopgørelsen, og der skal ikke afgives årlig erklæring om formuens størrelse Den Digitale Taskforce har anbefalet, at det overvejes, om kravet om oplysninger om uregistreret formue kan opgives, herunder hvilken økonomisk effekt opgivelse af oplysningskravet vil medføre, idet der skal tages særligt stilling til, om værdien af andelsbolig skal behandles anderledes end anden uregistreret formue. Taskforcen vurderer, at afskaffelse af oplysning om uregistreret formue vil lette implementeringen af den digitale model. Afskaffelse af oplysningerne vurderes imidlertid ikke at være en nødvendig forudsætning for implementeringen. Socialministeriet har i arbejdsgruppen redegjort for, at ministeriet finder, at en ophævelse af medregning af uregistreret formue i boligstøtteberegningen vil føre til en urimelig ulighed mellem boligstøttemodtagere alt efter, hvordan de placerer en formue. De kommunale repræsentanter har tilkendegivet, at den uregistrerede formue umiddelbart ikke ses at repræsentere et væsentligt problem i relation til digital boligstøtteansøgning. Der er forholdsvis få sager med stor uregistreret formue. For sager med væsentlig formue også registreret forventes under alle omstændigheder som i dag behov for yderligere indhentning af oplysninger udover ansøgningen. Der ses herefter ikke at være et væsentligt behov for at ændre reglerne om uregistreret formue. H. Økonomi og implementering Modellen indeholder potentiale til på sigt at frigøre ressourcer i den kommunale administration. Størrelsen af dette potentiale vil hænge nøje sammen med, i hvilken grad modellens forudsætninger tilvejebringes. Stor tilslutning til Let- Løn, et velfungerende huslejeregister, fuldt udviklede tekniske løsninger samt tilstrækkelig udbredelse af digital signatur er væsentlige forudsætninger for modellen. KL har oprettet Det Kommunale Digitaliseringsråd, der udover at rådgive KL om fastlæggelsen af de overordnede strategier for udbredelse af digital forvalt- Side 15 af 41
ning har til opgave at rådgive KL om igangsættelsen af konkrete, digitale implementeringsprojekter. KL har på baggrund af rådgivning fra Rådet besluttet at igangsætte et implementeringsprojekt vedrørende digital administration af boligstøtteansøgninger i foråret 2003. Hensigten med iværksættelsen af projektet er at effektivisere den kommunale boligstøtteadministration samt lette borgerens arbejde i forbindelse med ansøgning om samt modtagelse af boligstøtte. Projektet tager udgangspunkt i den foreliggende model. Det er hensigten, at der via projektet tilvejebringes viden om, i hvilket omfang modellen vil kunne anvendes/implementeres i den kommunale administration, og i fald forudsætningerne for modellen ikke i tilstrækkelig grad er til stede, hvorledes den kommunale boligstøtteadministration så tilrettelægges for at opnå de ønskede effektiviseringsgevinster samt serviceforbedringer. Projektet skal kortlægge administrationsområdets arbejdsgange. Kortlægningen skal afdække i hvilket omfang forudsætningerne for den beskrevne administrationsmodel er tilvejebragt, herunder om der er behov for tilpasning af mode l- len. Med udgangspunkt i denne kortlægning skal ønskede funktionaliteter til de nødvendige IT-systemer beskrives og anbefalinger om god administrativ praksis skal udarbejdes, således at administrationsområdets arbejdsgange kan optimeres. Alle landets kommuner er blevet inviteret til at deltage i dette projekt, der vil blive gennemført med deltagelse af 5 kommuner i perioden fra maj 2003 og cirka et år frem. Erfaringerne fra projektet vil blive offentliggjort på KL s hjemmeside. Desuden vil KL s kontor for administration og IT, kunne kontaktes vedrørende hjælp til implementering af modellen. Side 16 af 41
Bilag 1 Udtalelse af 11. november 2002 fra Datatilsynet til Socialministeriet: Vedrørende videregivelse af oplysninger i forbindelse med ansøgning om individuel boligstøtte (Deres j.nr. 639-445) Socialministeriet anmodede i brev af 20. juni 2002 om Datatilsynets vurdering i forbindelse med ministeriets planer om at gennemføre en digitalisering af den kommunale boligstøtteadministration. Forespørgslen omhandlede bl.a. muligheden for at videregive oplysninger vedrørende husstandsmedlemmers indkomst til den person i husstanden, der ansøger om boligstøtte, samt spørgsmålet om oplysningspligt for kommunen i forhold til husstandsmedlemmerne. Datatilsynet afgav en udtalelse i brev af 31. juli 2002, hvori tilsynet gav udtryk for sin umiddelbare holdning til Socialministeriets planer. Datatilsynet oplyste, at der efter tilsynets umiddelbare opfattelse ikke ville være mulighed for at videregive de nævnte oplysninger til ansøgeren uden samtykke fra husstandsmedlemmerne, ligesom etableringen af en hjemmel til fravigelse af dette krav ikke umiddelbart ansås for at være foreneligt med EU s databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Datatilsynet udtalte endvidere, at det ikke efter tilsynets umiddelbare opfattelse ville være muligt at fravige kravet om oplysningspligt over for husstandsmedlemmerne, uanset om oplysningerne er indhentet i LetLønsregistret eller oplyst af ansøgeren. Sagen var efterfølgende genstand for telefonisk drøftelse mellem Socialmin i- steriet og Datatilsynet, og på denne baggrund har Socialministeriet i brev af 24. september 2002 igen rettet henvendelse til Datatilsynet og anmodet om en fornyet udtalelse. Socialministeriet har i den seneste henvendelse anført, at Datatilsynets fortolkning af persondataloven i forbindelse med denne sag indebærer en væsentlig barriere for digitaliseringen af boligstøttesager, hvor der er mere end én voksen i husstanden. Socialministeriet har tillige anført, at fortolkningen også vil kunne være en barriere ve d digitaliseringen af andre områder. I forhold til de vurderinger, som Datatilsynet foretog i udtalelsen af 31. juli 2002, har Socialministeriet anført flere indsigelser/modargumenter. I forbindelse med spørgsmålet vedrørende videregivelse af oplysninger om ægtefællers indkomst har Socialministeriet anført, at der for ægtefæller er forsørgelsespligt og således en indbyrdes økonomisk afhængighed. Ligeledes har Socialministeriet anført, at der findes andre sociale ydelser, der udbetales til én Side 17 af 41
person, men som er afhængige af ægtefællens/samleverens indtægt. I den forbindelse har man vedlagt en sag fra Den Sociale Ankestyrelse, hvoraf fremgår, at en socialforvaltning har ret til at indhente oplysninger om en samlevers forhold uden dennes samtykke i forbindelse med en sag om helbredstillæg. Socialministeriet har endvidere anført, at et afslag i en sag, som er begrundet i ægtefællen/samleverens økonomiske forhold, må medføre en begrundelse, der indeholder oplysninger om disse forhold. Oplysningerne videregives i den forbindelse uden samtykke. Endelig har Socialministeriet lagt vægt på, at udbetaling af boligstøtte er af positiv betydning for en husstand, hvorfor det må være i ægtefælle/samleverens interesse, at oplysningerne videregives til ansøgeren, så der kan udbetales boligstøtte. Socialministeriet har fremhævet, at der ikke bør skelnes mellem ægtefæller og samlevende i denne forbindelse. Socialministeriet finder på denne baggrund ikke, at en ægtefælle/samlevers interesse i, at oplysninger om den pågældendes indkomst ikke videregives, kan overstige ansøgerens interesse i at søge om og modtage boligstøtte. Hvad angår andre husstandsmedlemmer finder Socialministeriet, at der skal foretages en særskilt afvejning ud fra samme hensyn, som gør sig gældende for ægtefæller/samlevende. Hvis Datatilsynet vurderer, at der ikke kan ske videregivelse uden samtykke med hjemmel i de nuværende regler, bør indførelsen af en udtrykkelig adgang til denne videregivelse efter Socialministeriets opfattelse ikke være udelukket. Socialministeriet oplyser, at den eksisterende hjemmel til videregivelse skal findes i lov om retssikkerhed på det sociale område 12, som også skal gælde for boligstøtteområdet. Såfremt Datatilsynet ikke finder, at der kan ske videregivelse uden samtykke, har Socialministeriet bedt Datatilsynet om at vurdere, hvorvidt et samtykke kan gives generelt til videregivelse af oplysninger til en bestemt person. For så vidt angår oplysningspligten har Socialministeriet anmodet om at få oplyst, i hvilke tilfælde der er oplysningspligt, når kommunen indhenter oplysninger fra LetLønsregistret og videregiver dem til ansøgeren uden forudgående samtykke, herunder om husstandsmedlemmet kan antages at være bekendt med indhentning og videregivelse, når der er tale om videregivelse til en ægtefælle eller samlever. Socialministeriet ønsker endelig oplyst, om der efter Datatilsynets opfattelse er oplysningspligt, når oplysningerne om husstandsmedlemmernes indkomst stammer fra ansøgeren selv. Socialministeriet anfører i denne forbindelse, at ansøgeren i disse tilfælde alene kan have modtaget oplysningerne fra husstandsmedlemmet, hvorfor denne må være bekendt med, at oplysningerne benyttes i en boligstøttesag. Side 18 af 41
Datatilsynets udtalelse Datatilsynet, som har behandlet sagen på et møde i Datarådet, skal udtale følgende: Er den ønskede videregivelse reguleret af retssikkerhedsloven? Socialministeriet har anført, at retssikkerhedslovens 12 skal fungere som hjemmel for behandlingen, herunder videregivelsen af de økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmerne. Det fremgår af retssikkerhedslovens 12, at en myndighed kan forlange at få udleveret oplysninger fra en person eller myndighed, der er i besiddelse af oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af en sag. Det rejser således ikke problemer, at en kommune indhenter og registrerer oplysninger om husstandsmedlemmers indkomstforhold i forbindelse med en boligstøttesag. Spørgsmålet er, om der er hjemmel til, at oplysningerne om husstandsmedlemmernes indkomstforhold videregives til ansøgeren. Datatilsynets må konstatere, at retssikkerhedsloven giver en myndighed ret til at indhente og modtage oplysninger. Reglen må endvidere berettige myndigheden til at anvende og eventuelt registrere oplysninger. Men bestemmelsen i retssikkerhedslovens 12 regulerer efter Datatilsynets opfattelse ikke myndighedens muligheder for at videregive oplysningerne. Derimod vil videregivelsen inden for anvendelsesområdet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) skulle være i overensstemmelse med persondataloven. Vurdering af den ønskede videregivelse efter persondataloven Økonomiske oplysninger er såkaldte almindelige ikke-følsomme oplysninger, som skal behandles i overensstemmelse med 6 i persondataloven. Behandling kan efter reglerne i 6, stk. 1, bl.a. ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, jf. 6, stk. 1, nr. 1. Herudover kan oplysninger behandles i medfør af 6, stk. 1, nr. 3, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller efter 6, stk. 1, nr. 6, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Endelig kan oplysninger behandles efter 6, stk. 1, nr. 7, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Ved vurderingen af den ønskede videregivelse har Datatilsynet lagt til grund, at oplysningerne skal videregives automatisk til ansøgeren i forbindelse med en ansøgningssags start, idet boligstøttesystemet - når ansøgeren logger på systemet - indhenter de relevante oplysninger fra forskellige offentlige registre og Side 19 af 41
gør dem direkte tilgængelige for ansøgeren. Ansøgeren godkender derefter oplysningerne og sender dem til kommunen. Hidtil er oplysningerne blevet tilvejebragt ved, at ansøgeren modtager en ansøgningsblanket, som skal udfyldes. Ansøgeren skal i den forbindelse selv tilvejebringe de oplysninger, der anføres på ansøgningen, og husstandens medlemmer skal skrive ansøgningen under, inden den sendes til kommunen sammen med relevant dokumentation. Da oplysningerne ved den digitale løsning skal udleveres ved sagens start, foreligger der efter Datatilsynets opfattelse ikke en situation, hvor en myndighed skal begrunde en afgørelse i forbindelse med et afslag. Det er således Datatilsynets opfattelse, at videregivelsen ved sagens start ikke er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. 6, stk. 1, nr. 3. Det skal herefter vurderes, om videregivelsen kan ske efter de øvrige regler i 6, stk. 1. De relevante regler - bortset fra samtykkereglen i 6, stk. 1, nr. 1 - er 6, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, om behandlinger, som er nødvendige i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse, eller for at myndigheden kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. I bemærkningerne til lovforslag L 147 af 9. december 1999 til lov om behandling af personoplysninger er bl.a. anført, at fælles for reglerne i 6, stk. 1, nr. 1-7, er, når bortses fra samtykkereglen i nr. 1, at behandling kun kan ske, hvis den er nødvendig af hensyn til en række nærmere angivne interesser. Det vil bero på den konkrete situation, om en given behandling af oplysninger må antages at være nødvendig i bestemmelsens forstand. Med kravet om nødvendighed er der således overladt den dataansvarlige et vist skøn. Dette skøn vil altid kunne efterprøves af vedkommende tilsynsmyndighed. Vurderingen af behandlingens nødvendighed afhænger af, hvilken form for behandling der er tale om. Det vil således skulle vurderes separat, om det er nødvendigt, at oplysninger indsamles, registreres, videregives, samkøres m.v. Der vil endvidere skulle henses til, hvilken type oplysninger der er tale om. I den forbindelses forudsættes de almindelige behandlingsregler i lovforslagets 6 i videst muligt omfang administreret på den måde, at der ikke - uden samtykke - registreres og videregives personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende registerlovgivning Socialministeriet har overfor Datatilsynet anført en række hensyn, der taler for en videregivelse af oplysningerne, herunder tæt økonomisk forhold mellem ægtefæller/samlevende, den forvaltningsretlige begrundelsespligt ved afslag samt den positive betydning, boligstøtte har for en husstand. Hertil kommer myndighedernes interesse i at digitalisere boligstøttesagerne. Et krav om indhentelse af samtykke til videregivelse vil komplicere den digitale Side 20 af 41