.DSLWHOÃ 6NDWWHEHJXQVWLJHGHÃRSVSDULQJVIRUPHU,QGOHGQLQJ Dette kapitel omhandler de skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter bortset fra pensionsopsparing, som er gennemgået i kapitel 2. Hensigten med kapitlet er at overveje, om der kan formuleres lempeligere placeringsregler for de enkelte opsparingstyper med det formål at øge kundernes valgmuligheder, som også vil kunne fremme konkurrencen. Udvalgets arbejde på dette område er allerede i 1998 udmøntet i lovgivning, så det nu er muligt at placere de nye former for børne- og boligopsparing i værdipapirer og depoter i pengeinstitutter foruden kontant indskud. Herudover er det også blevet muligt for livsforsikringsselskaber at forvalte børneopsparingskonti. Opsparingsformerne kan, jf. tabel 4.1, inddeles i ordninger, som det fortsat er muligt at indbetale til, samt ordninger, der er under afvikling. Herudover er der for 1998 åbnet op for indbetalinger til en ny form for boligopsparing.
7DEHOÃ 6NDWWHEHJXQVWLJHGHÃLQGOnQVIRUPHU Ultimo året 1994 1995 1996 1997 Ændring 1994-1997 Opsparingstype --- Mio. kr. --- --- Pct. --- 2UGQLQJHUÃKYRUÃGHUÃLNNHÃNDQ IRUHWDJHVÃQ\HÃLQGEHWDOLQJHU Indekskonti... Investeringsfondskonti... 17.897 4.446 17.652 3.579 17.200 3.196 16.782 2.861-6,2-35,7 Boligopsparingskontrakter som kunne oprettes i perioden 1970-1993... Uddannelsesopsparing... 4.007 1.895 3.175 1.757 2.550 1.610 2.033 1.452-49,3-23,4 2UGQLQJHUÃKYRUÃGHUÃNDQ IRUHWDJHVÃQ\HÃLQGEHWDOLQJHU Børneopsparing... Etableringskonti... 9.453 1.754 9.024 1.668 8.713 1.598 8.474 1.396-10,4-20,4 I alt særlige indlånsformer ekskl. opsparing... 39.452 36.855 34.867 32.998-16,4 Under afvikling er indekskontrakter, investeringsfondskonti, uddan nelsesopsparing og de "gamle" boligopsparingskontrakter. Det fremgår af tabel 4.1, at det indestående beløb på disse opsparingsformer er reduceret med mellem ca. 6 og 49 pct. i perioden fra ultimo 1994 til ultimo 1997. Der står dog stadig meget store summer på indekskonti. % UQHRSVSDULQJ Børneopsparing omtales i afsnit 2. Boligopsparingskontrakterne i afsnit 3. Etableringskonti i afsnit 4. Indekskontrakter i afsnit 5. Andre opsparingsformer under afvikling i afsnit 6. Endelig indeholder afsnit 7 kapitlets konklusion. Børneopsparing er hidtil alene blevet reguleret af en bekendtgørelse udstedt af Skatteministeriet. Ifølge denne bekendtgørelse kan pen-
geinstitutter modtage indskud til opsparing, som har familieforsørgelse til formål. Der kan kun oprettes én konto per barn og ikke senere end det år, hvor det pågældende barn fylder 14 år. Kontoen oprettes i barnets navn og kan alene oprettes af en person, der er beslægtet med barnet i ret opstigende linie. Adoptivforhold, stedbarnsforhold og plejeforhold sidestilles med naturligt slægtskab. Der kan i alt indskydes 30.000 kr. på en børneopsparingskonto og højst 3.000 kr. om året. I 1998 kunne der ekstraordinært indskydes i alt 9.000 kr., dog under forudsætning af, at indskuddet i alt højest udgjorde 30.000 kr. I Finanslovsaftalen for 1999 er det besluttet at fortsætte muligheden for at foretage indskud på op til 9.000 kr. i 1999. Det maksimale beløb for de samlede indbetalinger hæves tilsvarende. Bindingsperioden er minimum 7 år, og beløbet kan tidligst komme til udbetaling i det år, hvor det pågældende barn fylder 14, og senest det år, hvor det fylder 21 år. Ligeledes skal renteindtægter i bindingsperioden ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. I pengeinstitutter med de største indeståender på børneopsparing forrentes børneopsparingskonti normalt med 3,75-4 pct., men der ses forrentning på helt op til 5-6 pct. jf. tabel 4.2. I forlængelse af Opsparingsudvalgets anbefalinger vedtog Folketinget i juni 1998 større valgmuligheder for placering af børneopsparing, så børneopsparing fremover kan placeres enten som et kontantindskud i et pengeinstitut i værdipapirer via puljeindlån eller i et særskilt depot 1). 1) Konkret er tiltagene indeholdt i lov nr. 414 af 26. juni 1998: "Lov om ændring af lov om værdipapirer mv. og forskellige andre love".
7DEHOÃ 5HQWHÃSnÃE UQHRSVSDULQJVNRQWL Pengeinstitut Rente per 1.12 1998 pct. p.a. Arbejdernes Landsbank... 4,25 BG Bank... 4,00 Danske Andelskasser Bank... 4,25 Den Danske Bank... 4,50 Jyske Bank... 4,00 Lån & Spar Bank... 4,00 Morsø Sparekasse... 6,00 Sparekassen Nordjylland... 4,25 Sydbank... 4,25 Unibank... 3,50-4,50 1) Anm.: Tabellen angiver pengeinstitutter med de største indeståender på børneopsparingskonti. 1) Variabel rente: 3,50 pct. ved beløb mindre end 15.000 kr., 4,50 pct. ved beløb større end 15.000 kr. Desuden tilbydes en fast rente, der bl.a. afhænger af bindingsperiode på 2 til 5 år. Kilde: Finansrådet. Finanstilsynet er i henhold til den nye lovgivning bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for placering af børneopsparing. Disse regler fremgår af bekendtgørelse nr. 657 af 4. september 1998. Ifølge bekendtgørelsen kan børneopsparing placeres i puljer og særskilte depoter på samme måde som kapitalpension, ratepension og selvpension. Det fremgår heraf, at placeringsreglerne for børneopsparing nu omfatter de fleste af de placeringsmuligheder, der gælder for placering af puljemidler i pengeinstitutter. En mere detaljeret gennemgang af placeringsmulighederne og de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen fremgår af afsnit 2.3 vedr. regelsættet for puljepensionerne. Pengeinstitutter har - ligesom ved administration af puljepensionsordningerne - adgang til at debitere gebyrer for at administrere en børneopsparingsportefølje.
Hensigten med loven og bekendtgørelsen er at fremme konkurrencen på markedet for administration af opsparing. I hvilket omfang de nye placeringsregler vil blive anvendt, vil udover forrentningen af kontantindskud afhænge af transaktionsomkostningerne ved oprettelse af en konto i en pensionsforening og depotomkostninger ved køb af værdipapirer. Folketinget vedtog endvidere i juni 1998 en ændring af skattereglerne, således at også livsforsikringsselskaberne fremover kan modtage børneopsparingsmidler 2). For at fremme konkurrencen yderligere anbefaler udvalget, at kunder også får mulighed for at oprette en børneopsparingskonto ved direkte henvendelse til en pensionsforening eller et pensionsselskab. 2) Også dette forslag er indeholdt i lov nr. 414 af 26. juni 1998: "Lov om ændring af lov om værdipapirer mv. og forskellige andre love". Herved blev Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler mv. ændret. Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt afgiftspligtige af alt formueafkast. Det er imidlertid ikke hensigten, at afkast af børneopsparing skal være realrenteafgiftspligtigt. Derfor blev loven ændret, således at den del af forsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til denne ordning, skal holdes uden for forsikringsselskabets formueafkast.
%ROLJRSVSDULQJ %ROLJRSVSDULQJVNRQWUDNWHUÃVRPÃNXQQHÃRSUHW WHVÃLÃSHULRGHQÃ Fra 1970 frem til udgangen af 1993 var det muligt at indskyde midler på en boligopsparing, hvor staten ydede et skattefrit rentetillæg på 4 pct. p.a. Der var et maksimumbeløb for indskud, fra 1987 på 10.000 kr. per år. De daværende boligopsparingskontrakter kunne både placeres på konti i pengeinstitutter eller i realkreditinstitutter (eller institutter, der er godkendt af staten), hvor de opsparede beløb skulle anbringes i de af instituttet udstedte obligationer. Boligministeren kunne herudover bestemme, at boligsparekontrakter tillige kunne anbringes i investeringsforeninger. Som led i skattereformforslaget i maj 1993 blev rentepræmien og nytegningen afskaffet med virkning fra 1994. 'HÃQ\HÃEROLJRSVSDULQJVNRQWL Folketinget vedtog den 29. oktober 1997 en ny lov om boligopsparing som led i initiativerne for at styrke opsparingen. Med loven bestemmes det, at der kan ske indbetaling med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af bolig i Danmark. Indskuddet skal ske på en særskilt konto i et pengeinstitut, og renterne af indskuddet er fritaget for beskatning.
Skattebegunstigelsen er således identisk med den skattebegunstigelse, som en kunde får ved at have en børneopsparing 3). En boligopsparingskonto kan alene oprettes af personer, som er fyldt 15 år, og der kan kun oprettes én konto per person. Mindstekravet for oprettelse af en boligopsparingskonto er 1.200 kr., og der kunne i 1998 maksimalt indbetales 12.000 kr. For at opretholde skattefritagelsen skal udbetaling forekomme tidligst 3 og senest 10 år efter første indbetaling. I treårs-perioden kan kontohaveren ikke hæve, overdrage eller på anden måde disponere over indeståendet på kontoen. Som ved børneopsparing er reglerne for anbringelse af midler til boligopsparing ændret ved lov nr. 414 af 26 juni 1998 og er hermed underlagt Finanstilsynets løbende justeringer. En boligopsparingskontrakt vil fremover - ligesom børneopsparing - kunne anbringes som kontant indskud i et pengeinstitut, i et særskilt depot og i puljer, hvor placeringsreglerne for puljerne i øvrigt følger de samme placeringsregler som for andre skattebegunstigede opsparingsformer i henhold til den tidligere omtalte bekendtgørelse i afsnittene 4.2 og 2.3. Udover disse placeringsmuligheder anbefaler udvalget, at boligopsparingen også kan placeres i en kapitalpensionsforening eller et kapitalpensionsselskab. 3) Der kan dog være tilfælde, hvor skattebegunstigelsen bortfalder. Disse er eksempelvis anvendelse af midler på kontoen til andre formål end boligforbedring, anvendelse af midler på kontoen efter udløb af 10-års fristen, kontoindehaverens død eller konkurs m.m. I disse tilfælde skal der ske genbeskatning. Genbeskatning sker ved at medregne de tilskrevne renter plus et tillæg på 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori tilskrivningen er sket, og indtil genbeskatningssituationen er indtrådt.
(WDEOHULQJVNRQWL Etableringskonti er en opsparingsform, der retter sig mod lønmodtagere, som ønsker at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed. Lønmodtageren må ikke være fyldt 40 år i det pågældende indkomstår, hvor etableringskontoen oprettes. Omkring 2 mia. kr. står aktuelt på disse konti. Med Finanslovsaftalen for 1999 hæves aldersgrænsen, fra 40 til 45 år. Samtidig indføres der en bestemmelse om, at midlerne skal være anvendt senest i det 55. år. Indskud på en etableringskonto kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst og skal for et indskudsår udgøre mindst 5.000 kr. og højest 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt. Dog må der altid indskydes 50.000 kr. af nettolønnen. I Finanslovsaftalen for 1999 hæves minimumsbeløbet til 100.000 kroner. Beløb opsparet på etableringskonti skal hæves i etableringsåret og de efterfølgende to år. Selve etableringen skal være sket senest 10 år efter udløbet af det første indskudsår, hvor indbetalingen er fradraget eller, såfremt kontohaveren ikke er fyldt 40 år, inden udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40. Såfremt dette ikke efterleves, kan indskuddet efterbeskattes. Tidligere skulle indskud foretages på en kontantkonto. I 1997 blev der ved en lovændring vedtaget, så der blev åbnet mulighed for, at midlerne også kan placeres i blåstemplede børsnoterede obligationer 4) Obligationerne skal placeres i et særskilt depot.ãder er derimod ikke mulighed for placering i aktier. 4) En blåpstemplet børsobligation er en obligation, hvis pålydende rente er højere end eller lig med mindsterenten for, hvor kursgevinster for disse obligationer ikke vedrører den skattepligtige indkomst.
At der blev åbnet op for placering i børsnoterede "blåstemplede" obligationer skyldes, som det fremgår af lovforslaget, flere forhold. )RUÃGHWÃI UVWH tjener indeståendet til sikkerhed for det skattekrav, der opstår, hvis der ikke sker etablering inden for den gældende tidsfrist. Fejlslagne investeringer i aktier kan føre til, at der ikke længere er sikkerhed for skattekravet. Denne risiko eksisterer naturligvis også for blåstemplede obligationer, men kursen på disse er trods alt mindre varierende i forhold til aktier og obligationer med lav varighed. )RUÃ GHWÃ DQGHW kan det anføres, at der vil kunne opstå en uheldig incitamentsvirkning, hvis der blev åbnet op for placering i aktier. Da aktieavance er indkomstskattepligtig i de første 3 år efter anskaffelsen, vil der således være et stærkt incitament til LNNH at foretage etablering i de første 3 år efter en aktieinvestering. Hertil kommer, at avancen for børsnoterede aktier, der har været ejet i mere end 3 år, er skattefri, hvis den samlede beholdning er under et vist beløb (107.300 kr. i 1997). Hvis skatteyderens samlede beholdning kommer over denne grænse, beskattes alle avancer som aktieindkomst i de følgende 3 år. Dette kan udgøre et incitament til at udskyde etablering, hvis loftet er overskredet. Med muligheden for placering i blåstemplede obligationer er der indført et reelt alternativ til indskud på kontantkonto i et pengeinstitut. Udvalget anbefaler imidlertid, at disse midler fremover må placeres under forhold som med hensyn til sikkerhed kan sammenlignes med administration af umyndiges midler 5). Det bør således være muligt at placere midler fra etableringskonti i pengeinstitutternes puljeordninger under hensyntagen til risici, som er forbundet med investeringer i bestemte aktiver, herunder aktier. Der vil derfor være behov for at 5) Disse placeringsregler fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse om værgemål (nr. 1177 af 13. december 1996).
opstille risikobegrænsninger ved placering i pengeinstitutternes puljeordninger. Dermed indebærer anbefalingen større placeringsfrihed for etableringskonti end de nuværende regler, uden at de skattemæssige problemer, jf. ovenfor, bliver dominerende.,qghnvnrqwudnwhu Indekskontrakter kunne oprettes mellem 1. april 1957 og 24. november 1971 af personer i aldersgruppen 18 til 57 år, hvor en person maksimalt kunne oprette seks kontrakter. Formålet var at lave en pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderspension med et fast månedligt udbetalt beløb fra det fyldte 67. år og mindst 10 år frem, alt efter indeksaftalens udformning. En indekskontrakt kan enten være privattegnet eller oprettet som led i ansættelsesforholdet, hvor arbejdsgiveren forestår indbetalingen. En indekskontrakt kan både etableres i et pengeinstitut og et livsforsikringsselskab. Omkring 80 pct. af kontrakterne er oprettet i pengeinstitutter, hvor størstedelen er privattegnede. Derimod er den overvejende del af arbejdsgiverkontrakterne oprettet i livsforsikringsselskaber. Ved udgangen af 1996 var der et indestående i pengeinstitutterne på 18 mia. kr., og der blev i 1996 indbetalt godt 0,5 mia. kr. på kontrakter i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Der findes omkring 1,5 mill. indekskontrakter, og i 1996 var lidt over 500.000 indekskontrakter under udbetaling, hvortil der knyttede sig en statslig udgift til indekstillæg på ca. 1 mia. kr. Antallet af indekskontrakter under udbetaling vil stige i de kommende år og forventes at toppe omkring år 2013 med næsten 800.000
kontrakter. De sidste udbetalinger forventes at finde sted omkring år 2035. En indekskontrakt giver ret til udbetaling af et årligt grundbeløb svarende til 500 kr. i 1956-niveau fra kontohaveren er fyldt 67 år, dog minimum det beløb, som kontohaverens egne indbetalinger berettiger til. Udbetalingen kan enten være livsvarig (dog ikke for pengeinstitutordninger) eller for en periode på 10-15 år. Pensionsopsparerens indbetaling på en indekskonto beregnes ud fra kontraktens indgåelse og frem til det fyldte 67. år. Indbetalingen fastsættes som udgangspunkt som den betaling, der er nødvendig for at sikre udbetalingen af 500 kr. i 1956-niveau reguleret til tegningsårets prisniveau i den aftalte udbetalingsperiode 6). Når udbetalingen påbegyndes, udbetaler staten et indekstillæg til det tegnende institut. Indekstillægget udgør forskellen mellem det beløb, der skal udbetales i henhold til kontrakten (500 kr. indeksreguleret), og det beløb, der skulle være udbetalt, såfremt der var tegnet en livrente i Statsanstalten med indbetalinger, der løbende var reguleret med inflationen 7). 6) Såfremt kontrakten er oprettet i et livsforsikringsselskab, er der ved fastsættelsen af bidraget anvendt livsforsikringsselskabets almindelige beregningsgrundlag. Hvis kontrakten er oprettet i pengeinstitut, anvendes enten en fast grundrente, der er fastsat til 3,5 pct. for kontrakter tegnet i perioden frem til ultimo 1965, til 4,25 pct. for kontrakter tegnet i perioden frem til ultimo 1965 og til 4, 25 pct. for kontrakter tegnet i periode primo 1966 og frem til lukningen i 1971 eller en inden den 1.11 1974 aftalt fast forhøjet rente på 6 pct. eller på grundlag af en variabel grundrente, der fastsættes af Finansministeriet hvert år i oktober med virkning for det følgende kalenderår. Grundrenten (eller princippet om variabel rente) skal benyttes i hele indekskontraktens løbetid. 7) Indekstillægget i et givet år er ens for alle indekskontrakter tegnet af personer med samme alder og tegningsår. Tillægget er således uafhængigt af den faktiske forrentning og egenudbetaling på kontrakten. Forudsætningen for at opnå ret til indekstillægget er, at der hvert år er foretaget indbetaling på indekskontrakten. Tillægget reguleres årligt.
Indekstillægget udgør i gennemsnit 1.800-2.400 kr. per kontrakt, og en person med seks kontrakter får således i gennemsnit udbetalt 10.800-14.400 kr. For midler indsat i pengeinstitutter gælder den placeringsregel, at de under en indeksaftale foretagne indbetalinger, der indestår på en indekskonto, forrentes med pengeinstituttets højeste indlånsrente. Midler indbetalt på indekskonti kan ikke placeres på anden vis, hvilket udelukker muligheden for negativt afkast. Placeringsreglen fremgår af bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 om indekskontrakter i pengeinstitutter. 7DEHOÃ 5HQWHÃSnÃLQGHNVNRQWUDNWHUÃ Indekskontrakter Effektiv rente på 10- årig statsobligation pct. p.a. Årligt afkast på en 10-årig statsobligation 1987 8,00 11,15 1988 7,75 9,03 1989 6,50 10,26 1,9 1990 6,75 10,50 8,6 1991 8,00 8,76 21,2 1992 8,00 8,91 6,7 1993 5,50 6,09 27,2 1994 3,25 9,14-11,2 1995 4,50 7,23 20,5 1996 4,25 6,52 11,5 Anm.: Renten for indekskontrakter er af Hypotekbanken indhentet fra Finansrådet til brug for den årlige fastsættelse af den variable grundrente. Denne begrænsning i placeringsmuligheder kan tænkes at medføre, at kontohaverne får et lavere afkast, end hvis der var friere placeringsregler, så det bør i denne forbindelse overvejes, om der skal gives
adgang til, at opsparing omfattet af indekskontrakter kan placeres i værdipapirer. Sandsynligheden for et større afkast er absolut til stede. Det fremgår af tabel 4.3, som viser renten på indekskontrakter sammenlignet med den effektive rente på og afkastet af en 10-årig statsobligation. Tabellen viser, at man i 1987 har kunnet opnå en højere forrentning over en ti-årig periode ved at købe en ti-årig statsobligation og bevare denne indtil udløb fremfor at have haft opsparingen stående som kontantindskud i et pengeinstitut. En alternativ beregning er af sammenligne det årlige afkast med det årlige afkast på en statsobligation. Ses der bort fra transaktionsomkostninger mv. ville en opsparing på 100 kr. i 1989 være blevet til 157 kr. i 1996, hvorimod en tilsvarende opsparing - og geninvestering af afkastet - i statsobligationer, ville være blevet til 217 kr. Tabellen viser samtidigt, at risikoen ved at placere sin opsparing i statsobligationer er større end en kontantkonto i et pengeinstitut. Afkastet for statsobligationer har i flere år været mindre end afkastet på en indekskontrakt i et pengeinstitut. Effekterne af et højere SRVLWLYW afkast vil dels være en højere udbetaling til kontohaveren, dels en større udgift til indekstillæg for staten, fordi en højere forrentning giver mulighed for at forlænge udbetalingsperioden og dermed giver kontohaveren mulighed for at modtage indekstillæg i en længere periode. Omvendt vil der også være risiko for et negativt afkast. Virkningen af at tillade placering i puljer med mulighed for negativt afkast vil afhænge af den konkrete udformning af eventuelle nye regler. Udvalget anbefaler friere placeringsregler for indekskontrakter, så indekskontrakter oprettet i pengeinstitutter også kan placeres i værdipapirer. Udvalget foreslår derfor, at der nedsættes en arbejds-
gruppe, hvor også Finansministeriet inddrages. Et nyt regelsæt må i givet fald udformes således, at det kan håndtere et negativt afkast, hvilket vil kræve en ændring af blandt andet lov om indekskontrakter. Arbejdsgruppen kan også medtage overvejelser om mulighederne for at overføre indekskontrakter mellem pengeinstitutter og forsikringsselskaber. 6NDWWHEHJXQVWLJHGHÃRSVSDULQJVIRUPHUÃXQ GHUÃDIYLNOLQJ Investeringsfondskonti, de "gamle" boligopsparingskontrakter samt uddannelsesopsparing er andre former for skattebegunstiget opsparing. Hver opsparingsform, der skal være placeret på kontantindskud i pengeinstitutter, har et samlet indestående på højest 3 mia. kr. Under hensyntagen til de ringe beløb og eftersom de alle er under afvikling, er der ingen grund til at indføre regler, som giver adgang til anden placering end kontantindskud i pengeinstitutter..rqnoxvlrq Udvalgets anbefaling om friere placeringsmuligheder for børne- og boligopsparingsmidler blev gennemført af Folketinget i juni 1998. Udvalget anbefaler endvidere, at disse ordninger også kan placeres i pensionsforeninger og -fonde. For etableringskonti anbefaler udvalget, at disse konti foruden obligationer fremover også kan placeres i investeringsforeninger og inden for visse grænser også i børsnoterede aktier. Selvom det ikke længere er muligt at oprette nye indekskontrakter anbefaler udvalget, at der formuleres friere placeringsregler, så
indekskontrakter oprettet i pengeinstitutter også kan placeres i værdipapirer. Et regelsæt på dette område kræver dog nærmere overvejelse. Derfor foreslår udvalget, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet. For de andre opsparingsformer under afvikling, som der står langt færre midler indsat på, anbefales det at fastholde det nuværende regelsæt.