Notat vurdering af kapacitet og reference

Aarhus 10. marts 2015 Agnete Nordentoft Specialistadvokat T +45 72 27 35 10 ano@bechbruun.com Sagsnr. 019047-0039 phe/ano/jhp Notat vurdering af kapacitet og reference Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projektforslag 1. Indledning Skanderborg Kommune har fra Skanderborg Hørning Fjernvarme A.m.b.a. ( Skanderborg Fjernvarme ) modtaget Projektforslag for nyt biomassefyret fjernvarmeværk, dateret 19. september 2014 ( Projektforslaget ). Med Projektforslaget har Skanderborg Fjernvarme ansøgt om projektgodkendelse til at etablere et biomassefyret fjernvarmeværk med en effekt på 30 MW. Det er forudsat i Projektforslaget, at Skanderborg Fjernvarme afbryder forbindelsen til Aarhus Kommunes transmissionsledning den 1. januar 2017, når den gældende 1984- overenskomst mellem Skanderborg Fjernvarme og Aarhus Kommune er ophørt. Afbrydelsen er baseret på projektgodkendelse af 11. juli 2005. 1 De samfundsøkonomiske analyser i Projektforslaget er derfor baseret på en reference, hvorefter Skanderborg forsynes med egne eksisterende anlæg efter 2016. Der er imidlertid udført supplerende beregninger for et alternativt scenarie med forsyning fra Skanderborg Fjernvarmes nuværende flis- og træpilleanlæg suppleret med varme fra Studstrupværket. I forbindelse med Skanderborg Kommunes behandling af Projektforslaget er der indleveret høringssvar fra bl.a. Aarhus Kommune (Affald Varme Aarhus), DONG Energy og I/S Renosyd. 2 I høringssvarene er det gjort gældende, at der ikke er behov for kapaciteten, og at den anvendte reference ikke er korrekt. 1 Vi har i notat af 19. december 2014 vurderet, at Projektforslaget skal godkendes efter projektbekendtgørelsens 11, som omfatter andre områder end områder, der forsynes af centrale kraftvarmeanlæg. 2 Der er endvidere indleveret høringssvar fra DSB, Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og Mikael Kristensen. Disse høringssvar har vi imidlertid ikke vurderet nærmere. København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041 T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com Advokatfirma CVR-nr. 25089944 www.bechbruun.com

2/14 Skanderborg Kommune har til brug for kommunens behandling af Projektforslaget anmodet Bech-Bruun om at vurdere, om det vil være i strid med projektbekendtgørelsen at godkende Projektforslaget som følge af anlæggets kapacitet, og om de i Projektforslaget anvendte referencer er korrekte. Med henblik på Skanderborg Kommunes videre behandling af Projektforslaget har vi endvidere opregnet nogle forhold, som Skanderborg kommune skal tage højde for. 2. Konklusioner og anbefalinger 2.1 Kapaciteten Skanderborg Kommune skal ifølge projektbekendtgørelsen påse, at et varmeforsyningsprojekt, som ønskes godkendt, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kravet herom omfatter hele projektet, herunder den kapacitet, som indgår i dette. Det er på den baggrund afgørende for Skanderborg Kommunes behandling af Projektforslaget, at det sikres, at anlægget etableres med den kapacitet, som er samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Det er derimod ikke for et projekt som det foreliggende afgørende for projektbehandlingen, om der er behov for kapaciteten. Skanderborg Fjernvarme har anført i Projektforslaget, at et anlæg på 30 MW er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. Oplysningerne herom er imidlertid ikke konsistente, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for dette. Vi anbefaler på den baggrund, at Skanderborg Kommune anmoder Skanderborg Fjernvarme om at fremlægge samfundsøkonomiske analyser, som dokumenterer, at det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at etablere et anlæg på 30 MW. Vi anbefaler, at det forinden drøftes med PlanEnergi, hvilke anlægsstørrelser det er relevant at inddrage i den samfundsøkonomiske analyse. Baseret på oplysningerne i Projektforslaget og i Skanderborg Fjernvarmes høringssvar har vi ikke nogen grund til at betvivle Skanderborg Fjernvarmes intentioner med etableringen af et biomasseanlæg på 30 MW. For at sikre, at Skanderborg Fjernvarme ikke forsøger at omgå projektbekendtgørelsen, anbefaler vi imidlertid, at Skanderborg Kommune spørger ind til Skanderborg Fjernvarmes langsigtede planer for forsyning af Hørning og undersøger, hvor længe Hørning er kontraktmæssigt forpligtet til at aftage varme fra Varmeplan Aarhus.

3/14 2.2 Referencen Efter projektbekendtgørelsen skal et projektforslag indeholde oplysninger om økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Der skal endvidere foretages en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Bestemmelserne indebærer efter vores vurdering, at Projektforslaget skal sammenholdes med alle de alternative løsninger, som i den konkrete situation er relevante alternativer til projektet, herunder (i) Forsyning med egne eksisterende anlæg, (ii) Forsyning med egne eksisterende anlæg suppleret med varme fra Varmeplan Aarhus og (iii) Etablering af et kraftvarmeværk. For så vidt angår kraftvarmealternativet, er det på grundlag af Energiklagenævnets praksis vores vurdering, at der er en risiko for, at alternativet skal baseres dels på biomasse og dels på naturgas, hvis det er teknisk muligt at opnå naturgasforsyning til kraftvarmeværket. Vi anbefaler, at Skanderborg Kommune sikrer, at alle disse scenarier indgår i Projektforslaget, og at kommunen anmoder Skanderborg Fjernvarme om at supplere Projektforslaget med de beregninger, som efter PlanEnergis vurdering mangler. Det skal endvidere sikres, at beregningerne i Projektforslaget er gennemført på en måde, så projektet kan sammenlignes med alle alternativerne. I relation til Skanderborg Kommunes videre sagsbehandling anbefaler vi, at anden høringsrunde afventer de supplerende oplysninger om anlægsstørrelsen og referencen. 2.3 Øvrige forhold Vi anbefaler, at det sikres, at alle de formelle og materielle betingelser for at godkende Projektforslaget er opfyldt, og at Skanderborg Fjernvarme anmodes om at fremkomme med supplerende oplysninger, særligt til brug for den samfundsøkonomiske analyse. Vi anbefaler som nævnt, at de supplerende oplysninger til projektforslaget indhentes hos Skanderborg Fjernvarme inden anden høringsrunde. 3. Grundlag for konklusioner Vores vurdering af kapaciteten og referencen er baseret på varmeforsyningsloven 3 og projektbekendtgørelsen 4 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger 5 samt praksis fra Energiklagenævnet. 3 Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 af lov om varmeforsyning.

4/14 Til brug for vurderingen har vi modtaget: Skanderborg Fjernvarmes Projektforslag for nyt biomassefyret fjernvarmeværk, dateret 19. september 2014 Skanderborg Fjernvarmes supplerende oplysninger til Projektforslaget, dateret 30. september 2014 DONG Energys høringssvar, dateret 3. december 2014 Skanderborg Fjernvarmes opdaterede samfundsøkonomiske beregninger, dateret 22. december 2014 Renosyds høringssvar, dateret 23. december 2014 Aarhus Kommunes høringssvar, dateret 29. december 2014 PlanEnergis kommentarer til Skanderborg Fjernvarmes samfundsøkonomiske analyse, dateret 16. februar 2015 Skanderborg Fjernvarmes bemærkninger til de indkomne høringssvar (udarbejdet af Energi & Miljø), dateret 17. februar 2015, bl.a. vedlagt notat fra COWI, dateret 10. februar 2015 COWI s bemærkninger til PlanEnergis notat, dateret 2. marts 2015. 4. Kapaciteten 4.1 Projektforslaget Det følger af Projektforslaget, at det biomassefyrede anlæg planlægges med en varmeeffekt på ca. 30 MW, og at anlægget dimensioneres efter fjernvarmebehovet i forsyningsområdet i Skanderborgområdet. 6 Det præciseres i den forbindelse, at det biomassefyrede fjernvarmeværk kun dimensioneres til fjernvarmeforsyningen i den tidligere Skanderborg Kommune (og dermed ikke i den tidligere Hørning Kommune). 7 Det er i den forbindelse anført, at fjernvarmebehovet an net i Skanderborgområdets forsyningsområde er ca. 208.000 MWh. Der er vurderet et restpotentiale på ca. 5 % inden for området. Endvidere forventes området udvidet med Tebstrup, Ris og Hylke. Fjernvarmebehovet an net ventes således at vokse til ca. 231.600 MWh i 2020. 8 Det samlede effektbehov an net bliver herved ca. 72 MW på den koldeste dag i et normalår. 4 Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 5 Særligt Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse 1295/2005 (projektbekendtgørelsen), december 2007. 6 Side 5 i Projektforslaget. 7 Side 9 i Projektforslaget. 8 Side 13f i Projektforslaget.

5/14 Den eksisterende effekt er herefter opgjort til i alt 83,2 MW, men kapaciteten på de enkelte anlæg kan ikke fuldt ud udnyttes samtidig af forskellige tekniske årsager. 9 Videre er det anført i Projektforslaget, at størrelsen af det planlagte biomassefyrede anlæg er valgt ud fra, at anlægget først og fremmest skal erstatte affaldsvarme fra Renosyd, som har en varmeeffekt på mindst 24 MW. Endvidere er biomasse billigere end træpiller og især gasolie. Det er derfor valgt at dimensionere det biomassefyrede anlæg, så det sammen med det eksisterende træflisfyrede anlæg kan dække hele varmebehovet i en normalsituation. 10 Endelig er det anført, at de samlede omkostninger til varmeproduktion med de forudsætninger, der er anvendt i Projektforslaget, bliver mindst med et anlæg på 30 MW. Både et 5 MW større og et 5 MW mindre anlæg medfører større omkostninger til den samlede varmeproduktion. 30 MW er således samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, 11 og Skanderborg Fjernvarme har på den baggrund valgt et anlæg på 30 MW. Det fremgår dog af Skanderborg Fjernvarmes supplerende oplysninger af 1. oktober 2014, at Skanderborg Fjernvarme alene har undersøgt biomasseanlæg i størrelsen 30 MW og 40 MW varme. Dertil kommer, at Skanderborg Fjernvarme i sine kommentarer til høringssvarene alene har anført, at et anlæg på 30 MW er selskabsøkonomisk mest fordelagtigt og er valgt ud fra en optimeringsberegning, hvorimod der ikke i bemærkningerne er henvist til samfundsøkonomien. Endelig har Skanderborg Fjernvarme anført, at Hørning ikke indgår i Projektforslaget, idet Skanderborg Fjernvarme ikke har aktuelle planer om at forsyne Hørning. 4.2 Høringssvarene Det fremgår af DONG Energys høringssvar, at investeringen i et rent varmeproducerende anlæg vil være en overinvestering, der ikke kan begrundes i forhold til varmebehovet. Det fremgår af Renosyds høringssvar, at der ikke mangler varmekapacitet i Skanderborg, og at ønsket om at bygge varmeværket tilsyneladende er et spørgsmål om afregningspriserne. Renosyd har i den forbindelse anført, at Skanderborg Fjernvarme i 2013 manglede en varmeproduktion på 57.000 MWh, som blev leveret af Aarhus Kommune i vinterhalvåret. Dette udgør ifølge Renosyd ikke et tilstrækkeligt grundlag for at etablere et varmeværk på 30 MW, der forventes at skulle producere 185.000 MWh om året. 9 Side 14-15 i Projektforslaget. 10 Biomasseanlægget dimensioneres så det sammen med det eksisterende flisfyrede anlæg dækker over 90 % af varmebehovet i Skanderborg., jf. tillige side 10 i Projektforslaget. 11 Side 16 i Projektforslaget.

6/14 Videre fremgår det af Renosyds høringssvar, at det er hensigten at forsyne Hørning med fjernvarme, og at denne hensigt skal medtages i projektet. Hvis Hørning ikke skal forsynes, skal det foreslåede værk være tilsvarende mindre. Det anføres således, at værket er langt større, end der er behov for uden Hørning. Ifølge Renosyd skal der derfor regnes samfundsøkonomisk på et værk, som har en realistisk størrelse. Det fremgår tillige af Aarhus kommunes høringssvar, at der ikke er brug for kapaciteten i Projektforslaget, hverken i Skanderborg bys forsyningsområde eller i Varmeplan Aarhus. 4.3 Projektbekendtgørelsen Projektbekendtgørelsen indeholder alene følgende bestemmelse i 11, vedrørende kapaciteten af det anlæg, som søges godkendt: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, jf. dog 13. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre en anden dækningsgrad er samfundsøkonomisk mere fordelagtig. Bestemmelsen er uklart formuleret, men må antages at indebære, at nye grundlastenheder skal dimensioneres til en dækningsgrad på 90 %, med mindre det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at etablere anlægget med en anden dækningsgrad. 12 Projektbekendtgørelsens 17, stk. 4, indeholder derudover en særregel, som gælder for biomasse-, biogas- og affaldsbaserede varmeproduktionsanlæg, som etableres i områder, der forsynes af et decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg, for at kunne dække et øget varmebehov, som det ikke er muligt at dække med den eksisterende produktionskapacitet. Sådanne anlæg kan kun dimensioneres til at dække det øgede varmebehov. Bestemmelsen i 17, stk. 4, finder ikke anvendelse i Skanderborg, idet vi lægger til grund, at fjernvarmenettet i Varmeplan Aarhus ikke forsynes med varme fra et decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. Ud over bestemmelsen i 11, stk. 2, er kapaciteten derfor alene reguleret af projektbekendtgørelsens generelle godkendelsesbetingelser, jf. 6 og 26, som bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæs- 12 Jf. Energiklagenævnets afgørelse af 25. august 2008 om Præstø Fjernvarme..

7/14 sig vurdering af projektet, hvor kommunalbestyrelsen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der ikke med Projektforslaget sker en omgåelse af projektbekendtgørelsens regler. Det følger således af Energiklagenævnets praksis, 13 at nævnet vurderer realiteten og intentionen bagved projektforslag. Det er på den baggrund afgørende, at biomasseanlægget ikke etableres med en effekt på 30 MW med henblik på efterfølgende at forsyne Hørning med fjernvarme. Hvis det er tilfældet, skal anlægget således etableres som et kraftvarmeværk, jf. projektbekendtgørelsens 13, ligesom der i projektforslaget skal redegøres for de tilknyttede projekter, jf. projektbekendtgørelsens 23. 4.4 Vurdering og anbefaling Ved behandlingen af Skanderborg Fjernvarmes Projektforslag skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Projektbekendtgørelsens krav om, at kommunalbestyrelsen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, omfatter hele projektet, herunder den kapacitet som indgår i dette. Det er således afgørende for Skanderborg Kommunes behandling af Projektforslaget, at det sikres, at anlægget etableres med den kapacitet, som er samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Dette krav følger både af projektbekendtgørelsens 6, 11 og 26. Det er derimod ikke for et projekt som det foreliggende afgørende for projektbehandlingen, om der er behov for kapaciteten (ud over at behovet kan påvirke de samfundsøkonomiske beregninger). Skanderborg Fjernvarme har anført i Projektforslaget, at et anlæg på 30 MW er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, og at et 5 MW større og et 5 MW mindre anlæg medfører større omkostninger til den samlede varmeproduktion. Oplysningerne herom er imidlertid ikke konsistente, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at et anlæg på 30 MW er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. 13 Jf. Energiklagenævnets afgørelse af 5. november 2007 om Hundested Kommune og Energiklagenævnets afgørelse af 19. december 2006 om Thisted.

8/14 Vi anbefaler på den baggrund, at Skanderborg Kommune anmoder Skanderborg Fjernvarme om at fremlægge samfundsøkonomiske analyser, som dokumenterer, at det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at etablere et anlæg på 30 MW. Der bør således foretages beregninger af samfundsøkonomien ved alternative anlægsstørrelser, særligt ved etablering af et anlæg som er dimensioneret til en dækningsgrad på 90 % samt på mindre anlæg. Vi anbefaler, at det forinden drøftes med PlanEnergi, hvilke anlægsstørrelser det er relevant at inddrage i den samfundsøkonomiske analyse. Det er anført i Projektforslaget og i Skanderborg Fjernvarmes høringssvar, at Projektforslaget alene søges godkendt med henblik på forsyning af Skanderborg, og at der ikke er aktuelle planer om at forsyne Hørning. Beregningerne i Projektforslaget er også alene baseret på forsyning af Skanderborg. På den baggrund har vi ikke på det foreliggende grundlag grund til at betvivle Skanderborg Fjernvarmes intentioner med etableringen af et biomasseanlæg på 30 MW, hvis den samfundsøkonomiske analyse i øvrigt dokumenterer, at etableringen af et anlæg på 30 MW til forsyning af Skanderborg er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. For at sikre, at Skanderborg Fjernvarme ikke forsøger at omgå projektbekendtgørelsen, anbefaler vi imidlertid, at Skanderborg Kommune spørger ind til Skanderborg Fjernvarmes langsigtede planer for forsyning af Hørning og undersøger hvor længe Hørning er kontraktmæssigt forpligtet til at aftage varme fra Varmeplan Aarhus. Vi anbefaler endvidere, at forsyningsområdet for biomasseanlægget præciseres i Projektforslaget. 5. Referencen 5.1 Projektforslaget Det fremgår af Projektforslaget, 14 at der er foretaget beregninger for samfundsøkonomi, energi og miljø for følgende scenarier: Reference: Forsyning med egne eksisterende anlæg efter 2016. Projektet: Alternativ: Forsyning med nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeanlæg og egne eksisterende anlæg efter 2016. Forsyning med et nyt biomassefyret kraftvarmeanlæg (vådt biomassebrændsel) på 30 MW varme og egne eksisterende anlæg efter 2016. 14 Side 19 i Projektforslaget.

9/14 Beregningerne viser, at projektet er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end referencen og alternativet. 15 Det er dog anført i beskrivelsen af beregningsmetoden, 16 at resultatet kun kan anvendes til at sammenligne referencen og Projektet. I Skanderborg Fjernvarmes supplerende oplysninger af 1. oktober 2014 er der tillige medtaget en samfundsøkonomisk beregning af følgende alternativer: Alternativ 2: Alternativ 3: Kraftvarmeproduktion på træflis med en traditionel kendt anlægsløsning og almindelig anvendt fliskvalitet til markedspris. Forsyning med egne eksisterende anlæg efter 2016 suppleret med varme fra Studstrupværket. De supplerende beregninger viser, at projektet også er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end disse to alternativer, og det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i den samfundsøkonomiske analyse er indregnet investeringer i Varmeplan Aarhus systemet (til omstilling af Studstrupværket, reparation af transmissionsledningen mm.). Der er tillige foretaget en energi- og miljømæssig analyse af alternativ 2 og 3. De samfundsøkonomiske beregninger er den 5. januar 2015 opdateret med Energistyrelsens nye beregningsforudsætninger dateret 9. december 2014 og belyser projektet, referencen, alternativ 2 og alternativ 3. De opdaterede beregninger viser fortsat en samfundsøkonomisk fordel ved projektet sammenholdt med referencen og alternativerne. I den opdaterede beregning er der dog indregnet investeringer i Alternativ 3 (varmeplan Aarhus alternativet). Disse indgår med 295 mio. kr. svarende til Skanderborg Fjernvarmes andel af ombygningsomkostningerne på Studstrupværket på 160 mio. kr., 55 mio. kr. til renovering af transmissionsledningen og 80 mio. kr. til reinvestering i Studstrupværket efter 15 år. 5.2 Høringssvarene Høringssvarene vedrører alene det oprindelige Projektforslag med de supplerende beregninger af 1. oktober 2014. De opdaterede samfundsøkonomiske beregninger har derimod endnu ikke været i høring. 15 Side 22 i Projektforslaget. 16 Side 19 i Projektforslaget.

10/14 Det fremgår af DONG Energys høringssvar, at et rent varmeanlæg i Skanderborg ikke vil reducere investeringerne i konvertering af Studstrupværket eller Aarhus Kommunes planlagte investeringer i et biomassefyret kraftvarmeværk. DONG Energi har endvidere anført, at Varmeplan Aarhus alternativet ikke er konsistent med i beregningerne. Der henvises herved til, at alternativet kun er med i den samfundsøkonomiske analyse og ikke i de øvrige analyser i Projektforslaget (energi, miljø, brugerøkonomi mm.). Det fremgår af Renosyds høringssvar, at Projektforslaget på en række punkter er i strid med projektreglerne. Det gælder med hensyn til referencen, som skal være inklusiv leverancerne fra Varmeplan Aarhus. Baggrunden herfor er, at Skanderborg Fjernvarme i dag modtager varme fra Varmeplan Aarhus og kan fortsætte med dette, hvis flisanlægget ikke etableres. 17 Det fremgår af Aarhus Kommunes høringssvar, at Projektforslagets valg af reference er forkert. Referencen bør være en fortsættelse af den nuværende forsyningssituation og ikke en situation, hvor forbindelsen til Varmeplan Aarhus er afbrudt, og hvor der i spidslastsituationer skal benyttes dyr olie. Varmeplan Aarhus både kan og er interesseret i at fortsætte leverancerne, og derfor er der ikke grundlag for at vælge en anden reference. 5.3 Projektbekendtgørelsen Det følger af projektbekendtgørelsens 23, at et projektforslag skal være ledsaget af en række nærmere bestemte oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet. Oplysningerne omfatter bl.a.: Økonomiske konsekvenser for forbrugerne Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i bestemmelsen ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger. Det er bestemt i 23, stk. 1, nr. 10, at for projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme- eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant (alternativt) scenarium. Projektbekendtgørelsen indeholder ikke derudover regler for, hvilke relevante scenarier den samfundsøkonomiske analyse skal omfatte. 17 Se side 7 i Hortens notat, som var vedlagt Renosyds høringssvar.

11/14 Følgende er anført i vejledningen til projektbekendtgørelsen: 18 9) energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, Projektforslaget skal redegøre for energimæssige forhold, herunder mængde og type af anvendte brændsler samt el- og varmeproduktion. De energimæssige konsekvenser ved gennemførelse af projektet i forhold til alternative muligheder og den nuværende forsyning belyses. [ ] Endvidere skal de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af projektet set i forhold til alternative muligheder, herunder en referencesituation, belyses. En samfundsøkonomisk beregning skal gennemføres for at sikre, at det for samfundet mest fordelagtige projekt gennemføres. Der skal derfor som udgangspunkt foretages en sammenligning mellem forskellige mulige løsninger og gennemføres en samfundsøkonomisk beregning som kan vise hvilket projektforslag der er det mest fordelagtige. [ ] 10) samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektivt forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium. Den samfundsøkonomiske analyse skal omfatte de scenarier, der er relevante for projektet. [ ] Det følger således af vejledningen, at de energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske analyser skal omfatte projektet og de øvrige mulige løsninger, som er relevante alternativer til projektet. Opstillingen af referencen er uddybet i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, 19 som ændret ved tillægsblad af 12. juni 2013. Det fremgår heraf, at 3.1 Opstilling af reference- og alternativscenarier Et centralt trin i analysen er den indledende afgrænsning af selve projektet (tiltaget) henholdsvis referencen (basissituationen), som projektet skal vurderes i forhold til. [ ] 18 Side 29f i Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse 1295/2005, december 2007. 19 Energistyrelsen, april 2005 (beregningseksempler revideret juli 2007).

12/14 Af tilsvarende vigtighed er opstillingen af referencen, som er sammenligningsgrundlaget for projektet. Referencen er, at fortsætte som hidtil uden det pågældende projekt. Referencen skal således afspejle den nuværende situation og den videre udvikling, såfremt det pågældende projekt ikke gennemføres. Det er altså situationen og udviklingen heri uden projektet, som projektet skal vurderes i forhold til. Der findes alene en sparsom praksis fra Energiklagenævnet om opstilling af referencer. I Energiklagenævnets afgørelse af 31. marts 2008 om Bjerringbro Varmeværks projektforslag for etablering af et træpillefyret fjernvarmeanlæg, fandt nævnet, at det var en væsentlig mangel ved det grundlag, hvorpå Bjerringbro Kommune havde truffet sin afgørelse, at der ikke havde foreligget samfundsøkonomiske beregninger vedrørende et naturgasbaseret kraftvarmeanlæg som en relevant reference. Med afgørelsen imødekom nævnet således en indsigelse fra Naturgas Midt Nord, som under sagen anførte, at Bjerringbro Varmeværk og Bjerringbro Kommune var forpligtet til at sammenligne projektforslaget med det mest samfundsøkonomisk fordelagtige alternativ for derved at sikre, at varmeforsyningsloven og de med hjemmel deri udstedte reglers formål om at fremme den mest samfundsøkonomisk fordelagtige og miljøvenlige anvendelse af energi, blev forfulgt. Energiklagenævnet accepterede omvendt ikke Bjerringbro Varmeværks anbringender om, at et naturgaskraftvarmeværk af driftsstrategiske, miljømæssige og forsyningssikkerhedsmæssige grunde ikke var et relevant alternativ for værket. 5.4 Vurdering og anbefaling Efter projektbekendtgørelsen skal et projektforslag indeholde oplysninger om økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Der skal endvidere foretages en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Det fremgår af vejledningen til projektbekendtgørelsen, at disse krav indebærer, at analyserne i projektforslaget skal omfatte projektet og de øvrige mulige løsninger, som er relevante alternativer til projektet. En ordlydsfortolkning af projektbekendtgørelsen og vejledningen fører således til, at projektet ikke kun skal sammenholdes med én reference, men med alle de alternative løsninger, som i den konkrete situation er relevante alternativer til projektet. En formålsfortolkning af projektbekendtgørelsen fører i relation til den samfundsøkonomiske analyse også til dette resultat, idet formålet med den samfundsøkonomiske analyse er at sikre, at kommunalbestyrelsen godkender det projekt, som sammenholdt med relevante alternativer til projektet, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

13/14 Det fremgår af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, at referencen skal være at fortsætte som hidtil, dvs. den nuværende situation og udviklingen heri uden projektet. I den konkrete sag har Skanderborg Fjernvarme i 2005 fået godkendt et projektforslag, hvorefter varmen fra Varmeplan Aarhus skal udgå af varmeplanlægningen. Skanderborg Fjernvarme har på den baggrund anført, at situationen uden projektet for biomasseanlægget indebærer, at varmen fra Varmeplan Aarhus udgår. Det er imidlertid vores vurdering, at Skanderborg Fjernvarme ikke er retligt forpligtet til at udnytte projektgodkendelsen fra 2005, eller som tilknyttet projekt kan få godkendelsen ændret. Scenariet fortsætte som hidtil kan derfor tillige være produktion på Skanderborg Fjernvarmes nuværende flisanlæg suppleret med varme fra Varmeplan Aarhus. Vi bemærker i den forbindelse, at Skanderborg Kommune er ansvarlig for sagens oplysning, og det er kommunen, som afgør, hvilke oplysninger den har behov for, og hvilke scenarier den finder relevante. Vi bemærker tillige, at Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet ikke er retligt bindende og derfor ikke overfor ordlyds- og formålsfortolkningen af projektbekendtgørelsen kan føre til, at der alene vælges én reference. Det er på den baggrund sammenfattende vores vurdering, at projektet skal sammenlignes med samtlige de relevante alternativer der findes, herunder (i) Forsyning med egne eksisterende anlæg, (ii) Forsyning med egne eksisterende anlæg suppleret med varme fra Varmeplan Aarhus, og (iii) Etablering af kraftvarmeværk. Vi anbefaler, at Skanderborg Kommune sikrer, at alle disse scenarier indgår i Projektforslaget, og at kommunen anmoder Skanderborg Fjernvarme om at supplere Projektforslaget med de beregninger, som efter PlanEnergis vurdering mangler. Det skal endvidere sikres, at beregningerne er udført på en måde, så projektet kan sammenlignes med alle alternativerne. For så vidt angår kraftvarmealternativet bemærker vi, at der er en risiko for, at alternativet skal baseres dels på biomasse og dels på naturgas, hvis det er teknisk muligt at opnå naturgasforsyning til kraftvarmeværket. Vi henviser herved til Energiklagenævnets afgørelse af 31. marts 2008, hvor nævnet traf afgørelse om, at Bjerringbro Varmeværk ikke med henvisning til forsyningssikkerhed, driftsstrategi og miljø kunne undlade at anvende et naturgasbaseret kraftvarmeværk som relevant reference. Vi er opmærksomme på, at etablering af et naturgasfyret kraftvarmeværk ikke er selskabsog brugerøkonomisk fordelagtigt, og at ingen fjernvarmeselskaber ønsker at etablere et

14/14 sådant anlæg. De eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværker er tværtimod under afvikling. Pga. projektbekendtgørelsens krav om, at Skanderborg Kommune skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, finder vi imidlertid, at Skanderborg Fjernvarme er forpligtet til at belyse dette alternativ. Alternativt skal der fremføres en solid argumentation for, hvorfor et naturgasfyret kraftvarmeværk ikke er et relevant alternativ. Vi anbefaler, at de supplerende oplysninger til projektforslaget indhentes hos Skanderborg Fjernvarme inden anden høringsrunde. 6. Øvrige forhold For at et projektforslag lovligt kan godkendes, skal projektbekendtgørelsens regler være opfyldt. Det gælder både projektbekendtgørelsens regler om proceduren i forhold til kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag, de formelle krav til et projektforslags indhold samt de materielle regler om opførelse af bl.a. varmeproduktionsanlæg samt de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Et projektforslag kan alene godkendes, såfremt alle betingelser herfor er opfyldt. Vi anbefaler, at det sikres, at alle disse betingelser er opfyldt og har i vedlagte bilag 1 opsummeret, hvilke forhold, som mangler at blive belyst, før der kan træffes afgørelse om godkendelse eller afslag på godkendelse af Projektforslaget. Aarhus, den 10. marts 2015 Per Hemmer Agnete Nordentoft