Rejsby Europæiske Efterskole Uddannelsesplan 2016-17 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Rejsby Europæiske Efterskoles grundlæggende værdier bygger på det Grundtvig/Koldske kulturgrundlag. Vores bud på en demokratisk dannelse bygger på et deltagelsesdemokrati med samtalen og dialogen i centrum. Vi tilstræber demokratiske processer, som fører frem mod konsensusløsninger. Disse forhold gør sig gældende mellem medarbejderne, mellem eleverne og i forholdet mellem medarbejderne og eleverne. Det fælles bedste resulterer i mere end blot summen af de enkeltes elevers egne interesser. Med udgangspunkt i Hal Koch og Grundtvig ser vi samtalen forud for en eventuel afstemning som et centralt element i demokratiet, og bagefter en respekt for det mindretal, som ikke fik medhold i deres synspunkter. Vi ser derfor en klar deltagelsesdemokratisk sammenhæng mellem samtalen og de frie skolers mundtlige tradition. I alt dette står Grundtvigs tanker om fortællingerne og historierne, som et væsentligt element. Elevernes egne fortællinger, personalets, Danmarks og Europas skal bringes i spil. Desuden vil eleverne møde et stort antal kendte og ukendte foredragsholdere med det til fælles, at de har noget at give videre til andre. Den faglige gennemgang af nyhederne fra TV2 hver dag er med til at sikre, at året også bliver en oplevelse af samfundet på makroniveau. Alene den tilstrømning af elever vi har fra hele landet giver en rigdom af fortællinger, som i den grad er med til at åbne øjnene på et ungt menneske. Elevflokkens geografiske spredning samt udvekslingerne med andre skoler i Europa, ruster eleverne til at kunne etablere fællesskaber. De færreste lever i dag et helt liv i det samme lokalsamfund, men vil opleve krav til mobilitet, hvilket gør det nødvendigt at tilegne sig sociale kompetencer, som gør det nemt og muligt at etablere nye menneskelige relationer. Alle elever har desuden 5 dage i køkkenet, som er den sidste del af det Grundtvig/Koldske princip om ånd og hånd. Køkkenforløbet er nærmere beskrevet under punktet køkkenpraktik.
Efterskoleformen giver os optimale muligheder for at ændre på dagligdagen, så skellet mellem fritid og undervisning flyder sammen. Dagligdagen er derfor bygget op efter et skema, som ofte i løbet af skoleåret bliver brudt op. I mindre sammenhænge kommer det til udtryk i fortælletimer, fællestimer, aftenforedrag, uddannelsesdage, ekskursioner og fagdage. I større sammenhænge kommer det til udtryk i forbindelse med udlandsrejserne, projektugerne, dramaugen og weekendaktiviteterne. Vi ser det som en vigtig kompetence, at eleverne trænes i at kunne omstille sig fra en daglig rytme, men også at kunne genetablere en daglig rytme. Pludselig opståede begivenheder af betydning for samfundet vil også give anledning til en spontan ændring af de planlagte aktiviteter. Efterskolelivet kan virke som en isolation fra resten af verden, men sammen med den daglige tv-avis, er den slags afbrydelser med til at åbne elevernes øjne for en verden udenfor skolen. Vi arbejder bevidst med at øge elevernes forståelse for det nationale og internationale samfund. Et år på vores efterskole må ikke opleves, som et år på en isoleret ø. Elevernes læring er skolens kerneydelse, forstået ud fra et læringsbegreb som retter sig mod begge skoleformens dimensioner: Undervisning og samvær. Den intense kombination af samvær og undervisning, giver lærerne gode muligheder for at forstå den enkelte elevs behov og forudsætninger, hvilket er kernen i at arbejde med en undervisning målrettet den enkelte. Vi vil i den forbindelse gerne fremhæve disse punkter som centrale: at læreren fremstår og accepteres som en autoritet. Elev-lærerforhold er assymetrisk. Dette grundforhold berettiger derfor ikke til stive rollesæt eller udflydende roller. at lærere- og elevkulturerne bringes i samtale. Vi lytter til eleverne og tvinger dem til argumentation og at se tingene fra andre vinkler. Undervisningen tager højde for forskellige indlæringsveje. at undervisningen kommer i dialog med både elevernes intellekt og følelser. Kombinerer forstand (analyse og forståelse) med følelse (oplevelse og sansning). En del elever står af, når undervisningen bliver abstrakt og begrebslig. Vi forsøger derfor at kombinere den saglige og begrebslige fagkode med en mere konkret og personlig kode. at eleverne forpligtes på et indlæringsansvar. I stedet for at bruge mange kræfter på at motivere eleverne, skal læreren engagere eleverne for at de kan lære de kulturelle færdigheder, som er relevante i dagens samfund. Vi forsøger, dermed at undgå at tage arbejdet fra eleverne ud fra den klassiske tankegang om at den der arbejder lærer. Skolen har tre 9. klasser og fire 10. klasser. I den ene 9. klasse og den ene 10. klasse indgår de elever, som har valgt at gå til prøve i fransk, og i 10D er de elever, som har fravalgt fysik fra skoleårets start. Alle vores elever skal modtage undervisning i EU-samfundsfag, som er et af skolens profilfag, hvor eleverne gennem undervisning i danske og internationale forhold skal opnå faglige redskaber til at kunne og turde deltage i samfundsdebatten. For at tilgodese de elever, der har dansk som 2. sprog, tilbyder vi ekstra undervisning i dansk til disse elever. Men i øvrige sammenhænge tilbyder vi ikke specialundervisning. 2
Forældresamarbejde Et efterskoleophold er en stor beslutning for familien. Skolen overlades det dyrebareste og i den forbindelse er det vigtigt at opretholde muligheden for et højt informationsniveau. Før starten af opholdet udfærdiger forældrene en skrivelse, hvori de kan tilkendegive forventninger, yderligere oplysninger samt eventuelle personlige detaljer, der vil kunne lette tilgangen til eleven i samarbejdet om at skabe det bedst mulige ophold. Disse informationer behandles fortroligt af skolens personale. Eleven udfærdiger ligeledes et skema, hvori forventninger og personlige kommentarer kan indføjes dette sker i introugen, hvorefter kontaktgruppelæreren, der har læst begge skemaer, afvikler en samtale med hver elev. Hver elev tilknyttes en kontaktgruppelærer, der har det overordnede ansvar for at holde sig orienteret om elevens generelle trivsel. Kontraktgruppelæreren kontakter hjemmet, såfremt elevens situation kræver forældrekontakt. Alle medarbejdere kan i udgangspunktet føre samtaler med alle elever, men kontaktlæreren skal informeres omkring situationer, episoder eller lignende, således at kontaktlæreren hele tiden har det højeste informationsniveau. Fredag den 29. august afholder vi et forældrearrangement med en ekstern ekspert. Temaet er de bekymringer og overvejelser, som både forældre og elever møder i forbindelse med efterskoleophold. I forbindelse med dette arrangement afvikles der en trivselssamtale mellem elev, kontaktlæreren og forældrene med fokus på elevens sociale udbytte og trivsel. Desuden tilbyder vi forældresamtaler to gange mere i løbet af opholdet, primært med udgangspunkt i elevens faglige udvikling. Disse forældresamtaler er tilrettelagt som en lærermesse, hvor forældrene har mulighed for at komme enten fredag den 13. november (9. klasse) eller søndag den 15. november (10. klasse) i tidsrummet kl. 13.00 til 18.00 og tale med de lærere, de finder nødvendigt. Endvidere er der mulighed for en afklarende samtale fredag den 22. januar (10. klasse) fra kl. 13.00 til 17.00 eller søndag den 24. januar (9. klasse) fra kl. 16.00 til 20.00 med ekstra fokus på tiden efter efterskolen. (datoerne er for skoleåret 15-16, og de nye datoer vil være offentliggjort på skolens hjemmeside den 1. august 2016). Praktikforløb Praktikken afvikles i ugerne 5, 6, 8, 9, 10 og 11, og der vil i perioden være terminsprøver og andre aktiviteter. I uge 6 forventes man at deltage i skituren med afgang lørdag den 6. februar og hjemkomst fredag den 12. februar. Ud over undervisningen vil man får en ugentlig aftenvagt fra kl. 17.30-23.00, og deltagelse i en weekendvagt. Man skal også forestå afviklingen af en morgensamling fra 8.00-8.30 for alle skolens elever. I vil ikke have udgifter i forbindelse med jeres praktik ud over transporten til og fra skolen. Hvis I har brug for at overnatte, kan dette aftales med den praktikansvarlige. 3
Vi har en forventning om, at alle som vælger vores skole som praktiksted kommer med ambition om at få det størst mulige indtryk af kostskolelivet. Vi anbefaler, at I laver besøgsaftaler midt i august. Tirsdage mellem kl. 8.00-14.00 er det nemmest at træffe alle lærere. Hvis man ikke får lavet aftalerne tidligt i skoleåret, vil man få mindre indflydelse på undervisningens indhold. Den praktikansvarlige afsætter to klokketimer til gennemgang af friskole- og efterskoleloven, samt andre formelle forskelle fra lovgivning og organisering på folkeskoleområdet. Der vil løbende være en dialog mellem praktikanter, praktiklærere og praktikansvarlige. Skolen er klar til at deltage i praksissamarbejde, som drejer sig om efterskolens særlige muligheder i relationsarbejdet og de flydende grænser mellem undervisning og fritid. Via nedenstående link kan man se skolens indholdsplan og årsplan. http://www.rejsby-efterskole.dk/content/lovkrav-6 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Viceforstander Karsten Friis, kf@rejsby-efterskole.dk 4
2. Kompetencemålene for praktikken Her fremgår de overordnede kompetencemål for praktikken. Kompetenceområde Kompetencemål Skolens indsats Didaktik: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. De lærerstuderende vil få store muligheder for at stå alene med de didaktiske udfordringer, som retter sig mod elever, som gerne vil have faglige udfordringer. Men dette arbejde skal udføres med flid og forberedelse, da skoleåret er for kort til at spilde tiden. Klasseledelse: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Klasseledelse hos os handler meget om at være velforberedt og give eleverne faglige udfordringer. Men undervisningen skal samtidig udvikle det sociale læringsmiljø. Relationsarbejde: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Relationsarbejdet foregår i efterskolens tre rum, og det kræver en grad af professionalisme at kunne bruge forskellige tilgange i de tre rum. 5
3. Forventningerne til praktikkens parter Her beskrives forventninger og rollefordeling til praktikkens parter. Studerende Skolen skal beskrive forventningerne til de studerende, mens de er i praktik. Fx at de møder til tiden hver dag, er velforberedte til al undervisning, skal sende en undervisningsplan til praktiklærer osv. Studieaktivitetsmodel Der er udarbejdet en studieaktivitetsmodel, der er en national standart for typer af aktiviteter for en lærerstuderende. I praktikfaget bruges den til afklaring af forventninger til de studerende, og til hvad de studerende kan have af forventninger til de forskellige parter. Nedenfor illustrerer modellen de forskellige kategorier af studieaktiviteter, de studerende kan have i praktikken. Skolen skal placere de 275 arbejdstimer, som et praktikmodul indeholder, i de fire kvadranter. Skolen kan derudover tilføje andre aktiviteter i kvadranterne. Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling Studerende arbejder med praktiklærer Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret 1 2 4 Studerende arbejder som lærer Studerende arbejder som studerende 3 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Studerende arbejder uden praktiklærer Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. De 275 timer, som de studerende skal i praktik, fordeles således: Til område 1 afsættes ca. 150 timer Til område 2 afsættes ca. 40 timer Til område 3 afsættes ca. 40 timer Til område 4 afsættes ca. 45 timer 6
Skolen Skolen sender en oversigt over fagfordelingen hurtigst muligt. Den studerende vil få en ugentlig aftenvagt, skulle deltage i en weekendvagt og forestå en fortællertime. Alt dette vil meddelt inden i uge 42. Herudover aftales hvilke øvrige efterskoleopgaver den studerende skal deltage i gennem praktikken. Det er bl.a. lærermøder og kontakt-gruppemøder. Tirsdag fra kl. 8.00-14.00 er der tilstedeværelsestid for alle lærere. Den øvrige arbejdstid planlægges individuelt. Der er mulighed for at den studerende kan forberede sig på skolen i lærernes forberedelseslokale, ligesom der normalt vil være mulighed for at overnatte på skolen. Rollefordeling mellem skole og uddannelsesinstitution Skolen er meget gerne vært for trepartsmøde. Plan for praktik på niveau 3 Praktikniveau 3 Didaktik Skolen har abonnement på et digitalt evalueringsprogram, som man har mulighed for at bruge. Desuden har efterskolen det meste faglitteratur, som er udgivet på efterskoleområdet. I praksis vil det mere handle om håndteringen af 10 elever, som er tilfældig sat sammen i kontaktgruppe. Dette arbejde skal foretages i alle kostskolens rum, så det arbejde vil man blive udfordret og støttet i. Det er ikke altid, at der er mulighed for dette i en praktikperiode!! Klasseledelse Relationsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Tilrettelæggelse på skolen Det er vigtigt, at de studerende henvender sig hurtigst muligt, så de kan deltage i udfærdigelsen og få indflydelse på årsplanen 7
Rammer Skolen har 18 lærere, og man vil få kontakt med de fleste af lærerne i forskellige sammenhænge, men det vil primært være faglærerne og den praktikansvarlige. Eksamen Den praktikansvarlige fungerer står til rådighed, som vejleder i opgaveskrivningen, men det er ikke sikkert, at det vil være praktisk muligt at deltage i selve eksamensafviklingen. 8