Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282
Program Honningbiernes betydning for udbyttet i landbrugsafgrøder Bestøvning af raps og rybs Forsøgssamarbejde? Foto: Örjan Folkesson, Jordbruksverket
Honningbiernes betydning for udbyttet i landbrugsafgrøder I de kommende tabeller og figurer vises den økonomiske betydning af honningbiernes bestøvning af bl.a. raps og rybs I beregningerne anvendes priserne som landmanden eller frugtavleren får for sine produkter inden forædling Priser og arealer for raps og rybs er fra 2008 Det er svenske kroner som anvendes i beregningerne
Bestøvning af afgrøder Afgrøde Areal Udbytte Økonomi Honningbiernes betydning for udbyttet (ha) (kg/ha) (kr/kg) (kr, millioner totalt) (%) (kr, millioner) Vinterraps 61 860 3 340 3 621 5-10 31 62 Æble 1 592 15 075 6 151 60-80 91 121 Jordbær 2 082 5 620 22 261 10-30 26 78 Øvrige afgrøder* 37 992 41 63 Værdien af honningbiernes bestøvning af afgrøder i Sverige 189 325 * Vårraps, vårrybs, vinterrybs, hestebønne, kløverfrø, pære, kirsebær, blommer, hindbær, solbær, øvrige bær og frilandsagurk
Afgrøde Bestøvning af raps og rybs Areal 2008 Udbytte 2008 Økonomi 2008 (ha) (kg/ha) (kr/kg) (kr, millioner totalt) Honningbiernes betydning for udbyttet (%) (kr, millioner) Vinterraps 61 860 3 340 3,0 621 5-10 31 62 Vårraps 24 359 1 720 3,0 126 8-15 10 19 Vinterrybs 834 1 980 3,0 5 10-15 0 1 Vårrybs 2 433 1 440 3,0 11 15-20 2 2 Værdien af honningbiernes bestøvning af raps og rybs i Sverige 43 84
Bestøvning af raps og rybs Raps anses hovedsagelig være selvfertil men bestøves også af vind og insekter Rybs er selvsteril og dermed helt afhængig af vind og insekter for at producere frø Raps kræver normalt vindhastigheder på 5 m/s eller mere for at pollenet frigøres Ud over et højere udbytte giver bestøvning af insekter ofte en mere ensartet modning og et højere olieindehold
Hvad viser forsøgene? Som tommelfingerregel viser gamle undersøgelser at honningbier kan øge udbyttet med ca 5% i raps og ca 15% i rybs I nyere studier har man ofte opnået merudbytter på mindst 20% I nyere studier ser man normalt på variationer i forekomsten af bestøvende insekter i en hel mark i stedet for at arbejde med net og bure De fleste studier er (desværre) udført i vårraps
Flere bistader giver højere udbytte gram/plante frø/plante Stader/ha Stader/ha Sabbahi et al 2005 J Econ Entomol
Udbytte og afstand til bigård Spørgeskemaundersøgelse 1982. 500 landmænd deltog Afstand til bigård Vårraps udbytte (kg/ha) og relativtal Vårrybs udbytte (kg/ha) og relativtal < 500 2 390 a 105 1 870 ab 110 500-1500 2 310 ab 102 1 880 ab 110 1500-3000 2 220 b 98 1 930 a 114 > 3000 2270 ab 100 1 700 b 100
Bestøvning af vårraps Forsøg i 10 marker med sorten Stratos 3 forsøgsled: 1) Kontrol (bestøvning af vind og insekter) 2) Netpose (vind- men ikke insektsbestøvning) 3) Pose (ingen vind- eller insektsbestøvning) Frøudbyttet per plante var ca 20% større i led 1 end i led 2 Frøudbyttet per plante var mere end 20% større i led 1 end i led 3 Frøvægt og olieindehold var signifikant større i led 1
Konklusioner vårraps Selvbestøvning = ca 40% af udbyttet Vindbestøvning = ca 40% af udbyttet Insektsbestøvning = ca 20% af udbyttet Insektsbestøvning giver højere olieindehold og tusindkornsvægt Ved udelukkende selvbestøvning får man et højt klorofylindehold Netposer fungerer ikke optimalt de mindsker vindbestøvningen noget
Bestøvning af vinterraps marker i Västergötland år 2009 Riccardo Bommarco, SLU
Bestøvning af vinterraps Forsøgsresultaterne er ikke helt på plads endnu Man så kun tydelige forskelle, hvor man havde 10 bistader langs den ene kortside Udbyttet var lavt 100 m fra staderne pga kanteffekter (strukturskader og dålig etablering) Udbytteniveauet mindskede jævnt fra ca 2 800 kg/ha 300 meter fra bistaderne til ca 2 450 kg/ha 700 m fra bistaderne
Nordiske forsøg i vinterraps!? Man har gennemført skandaløst få forsøg med bestøvning af vinterraps I betragtning af afgrødens betydning Vi behøver moderne nordiske forsøg 5 forsøg i Skåne, 5 forsøg i Norge og 5 Landsforsøg i Danmark 2010!? Planteforædlerne bør undersøge, hvordan deres sorter påvirkes af insektbestøvning
Forudsætninger for vellykkede forsøg Ensartede marker og et begrænset antal sorter Aflange marker i åbent landskab uden mange naturlige bestøvere og nærliggende faste bistader 3 bistader/ha placeres på den ene kortside af marken Bifamilierne skal være stærke! Samarbejde med professionelle biavlere er nødvendigt Samarbejd med entomologer i forbindelse med transektlinierne. Helst skal en person genomføre alle registreringer
Vi må ikke glemme de vilde bier! www.jordbruksverket.se/pollinering