ABENA INFO RMATION. Bækkenbundstræning hos de ældre - kan det svare sig for kommunerne? Kortlægning af bleforbrug. til besparelser



Relaterede dokumenter
Continence Management

INFORMATION. Tema : Abri-Man Special. Inkontinens skal ikke have lov at forringe livskvaliteten

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

November Sorø fik succes med valg af ny bleleverandør

Brugervejledninger. Information

Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Kortlægning af bleforbruget

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Årsrapport Kontinensklinikken

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Årsrapport Kontinensklinikken

Velkommen til Urologisk Afdeling

Side 2 Side 5 Side 6 Side 6 INDS TIK Mænd og inkontinens

ABENA INFO RMATION. Udfyld informationskortet - og få mere at vide om Abena s produkter. Sygeplejerskerne hos Abena leverer vidensdeling

løbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Information om. inkontinens og hjælpemidler. Information

Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM

Den aktuelle debat om etik og økonomi i ældrepleje

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 1. november 2011 på Vibedal

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Patienten som aktiv medspiller i dokumentationen

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Gambo.

Totalløsninger. i sygepleje og lægeartikler. Totalleverandør. Skræddersyet standardsortiment. Undervisning. Handel og logistik.

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Afsnit G2 Vordingborg

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

Når du det? Information om mandlig inkontinens

Miktiografi og måling af rest-urin

Brugen af bleer i ældreplejen

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Spørgeskema til effektmåling Projekt KiiK slut-måling

Min Egen Hoveddør. - uanset hvor jeg bor.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Udredning for urininkontinens

INFORMATION. Epokegørende nyt produkt målrettet mod fækal inkontinens

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

SUNDHEDSPROFIL 2001 RAPPORT

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejehjemmet Ryetbo Ryetvej Værløse

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Graviditet, fødsel og barsel

TENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner

Resultater for LUP 2013

H O F T E B E S K Y T T E R E N. - forebygger hoftebrud

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

2. Kommunikation og information

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft.

ABENA INFO RMATION. Udfyld vedlagte spørgeskema og få en praktisk sygeplejerpen. En engageret nøgleperson. Undervisning i inkontinens

Hvad er urininkontinens?

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 18. november 2014

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Gynækologisk klinik, Aabenraa

Til skolens medarbejdere

Transkript:

September 2 0 0 8 ABENA INFO RMATION Side 2 Kortlægning af bleforbrug blev vejen til besparelser Side 3 Minimal Care, der skaber resultater Side 5 Mød os på inkontinenskonferencen Side 6 Ny viden om bleprodukter til nyfødte Side 7 Updates... Nye skumkanter gør Abri-San mere behagelig Sygeplejerskerne hos Abena er specialister på flere områder Læserne gav Abena inspiration til fornyelse Læs indstikket: Bækkenbundstræning hos de ældre - kan det svare sig for kommunerne?

Kortlægning af bleforbrug blev vejen til besparelser Søndervang Plejecenter i Faxe indledte ved årsskiftet en systematisk kortlægning af bleforbruget på institutionen. Den nye statistik gjorde det muligt at gennemføre en bedre styring af bleforbruget til gavn for økonomien. Og besparelserne er til at få øje på - efter kort tid kunne plejecentret returnere hele 16 kasser med bleer til Abena. Et besøg, der gav inspiration Social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen på Søndervang Plejecenter i Faxe fik i begyndelsen af året besøg af kontinenssygeplejerske Else Herskind fra Abena. Else Herskind opfordrede Vivi Nielsen til forsøgsvis at gennemføre en systematisk registrering af institutionens forbrug af inkontinensprodukter. En kortlægning af bleforbruget kan sikre, at der ikke bliver anvendt flere eller større produkter end nødvendigt, samt at brugeren altid får et produkt, der opfylder det aktuelle behov optimalt. Det gælder simpelthen om at vælge de produkter, der opfylder brugerens behov for komfort, men som ikke er større end nødvendigt. Else Herskind introducerede Abena s kortlægningsskema, og Vivi Nielsen gik kort efter i gang med en systematisk kortlægning af beboernes bleforbrug. Allerede efter 5 døgns registrering kunne det konstateres, at forbruget af bleer trængte til at blive justeret. Efter 3 uger blev det klart, at mange af beboerne med fordel kunne skifte til andre bletyper, i de fleste tilfælde mindre og billigere produkter. For store produkter Vivi Nielsen udarbejdede en statistik over bleforbruget hos samtlige beboere, og 2 bleernes størrelse blev vurderet i forhold til den enkeltes behov døgnet igennem. Kortlægningen viste, at institutionen anvendte få, men store bleer og havde et temmelig stort, samlet forbrug. Det viste sig også, at mange bleer var beregnet til at opsuge en større urinmængde, end der var behov for. Vi kunne fx konstatere, at vi havde et meget stort forbrug af Abri-San Extra 10, forklarer Vivi Nielsen og fortsætter: Denne type ble kunne i langt de fleste tilfælde erstattes af fx Forte 9. Der er nu kun en enkelt beboer i kørestol, der bruger Abri-San Extra 10 om dagen. Samtidig er en del af beboerne gået ned i størrelse fra Abri-San Extra 10 til Plus 6 og Super 7. Kun en enkelt beboer er gået op i blestørrelse om natten. Vi valgte i stedet en Abri-Form Large X Plus L4 til brug om natten, og det er en effektiv løsning, mener Vivi Nielsen. Beboeren er så til

Søndervang Plejecenter i Faxe har fået styr på forbruget af kontinensprodukter. Efter blot få ugers kortlægning af beboernes bleforbrug kunne institutionen sende hele 16 kasser med bleer retur til Abena. gengæld gået ned fra Abri-San Extra 10 om dagen til en Abri-San Forte 9. Inden kortlægningen begyndte, var der 8 beboere, der brugte Abri-San Extra 10 hele døgnet. Vi oplever det meget positivt, at forbruget går i dén retning, erklærer Vivi Nielsen. Fortsat styring Kortlægningen af bleforbruget har bl.a. betydet, at plejecentret har kunnet returnere i alt 16 kasser med Abri- San Extra 10 til Abena i Aabenraa. Registreringen af bleforbruget har både givet besparelser og gjort os mere bevidste om ressourceforbruget. Der er ikke tvivl om, at vi for fremtiden vil holde godt øje med forbrug og omkostninger, forudser Vivi Nielsen. Social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen har stået for statistik og kortlægning af bleforbruget på Søndervang Plejecenter. Hun holder nu et vågent øje med forbrug og omkostninger. Det lokale plejecenter Søndervang Plejecenter i Faxe Kommune har 31 tidssvarende almene plejeboliger og gennemgår i denne tid en større ombygning, der skal omdanne et antal ældre kollektivboliger og beskyttede boliger til 20 nye almene plejeboliger. Institutionen har desuden terapilokale, kontorfaciliteter, centralkøkken og centralvaskeri. Plejecentret blev taget i brug i 1976, og centrets idégrundlag bygger på respekten for de kristne værdier. Pleje, omsorg og service udøves således inden for rammerne af et kristent livssyn. Vivi Nielsen kom til Søndervang Plejecenter i 1978, og bortset fra et par korte perioder har hun arbejdet på institutionen lige siden. Vivi Nielsen begyndte oprindeligt som sygehjælper, men hun videreuddannede sig senere til social- og sundhedsassistent. Minimal Care, der skaber resultater På væggen hænger et certifikat fra International Continence Society i London. Det er gemt lidt af vejen blandt dagligdagens opslag og meddelelser, for her på kontinensklinikken er det resultaterne i hverdagen, der tæller. Kontinensklinikken på Viborg Sygehus slog dørene op for de første patienter i 2000, og det blev nu muligt at modtage patienter med vandladningsproblemer i konsultation. Klinikken er et resultat af samarbejdet imellem sygehusets urologiske og gynækologiske afdelinger. Kontinenssygeplejerskerne Else Friis Jakobsen og Klaus Rasmussen har begge arbejdet på klinikken i en årrække, og de er dybt engagerede i arbejdet med at afklare, undersøge og behandle de mange patienter, der opsøger klinikken på grund af problemer med inkontinens i hverdagen. Minimal Care i praksis Inkontinens er jo ikke en sygdom i sig selv. Det er nødvendigt at foretage en 3 grundig udredning, så vi kan få afdækket de bagvedliggende årsager, forklarer Klaus Rasmussen og fortsætter: Her på klinikken arbejder vi efter Minimal Care princippet. Det betyder, populært sagt, at vi udretter så meget som muligt uden at operere eller medicinere, og at vi såvidt muligt forsøger at undgå at udsætte patienterne for indgribende undersøgelser og behandling. Minimal Care princippet giver sig også udtryk i holdningen til inkontinensprodukter: Det gælder om at anvende et så stort produkt som nødvendigt, og så lille som muligt. Derfor er det vigtigt for Else Friis Jakobsen og Klaus Rasmussen at afklare nøjagtigt, hvilken type inkontinensprodukt, der bedst opfylder det aktuelle behov hos brugeren.

Den gode samtale Kontinensklinikken lægger stor vægt på at skabe optimale betingelser for den personlige samtale og rådgivning. Kontinensproblemer er stadig til en vis grad et tabubelagt emne blandt patienterne, og mange har svært ved at give udtryk for deres personlige problemer med inkontinens. Typisk har patienterne aldrig tidligere drøftet deres problem med andre, selv om de måske kan have døjet med vandladningsproblemer i en lang årrække, forklarer Else Friis Jakobsen. Sygeplejersker gør en forskel Man kan komme rigtig langt med god rådgivning og vejledning, fastslår hun. Hun mener, at kontinenssygeplejerskerne gør en forskel, fordi de kan tage sig af problemerne på en meget patientnær og personlig måde. Vi har en tæt kontakt til patienten fra begyndelsen. Det gør det lettere for patienten at lukke sig op og tale om problemerne, mener hun. For mange patienter betyder fortroligheden, at de endelig har fundet et fristed, hvor de kan tale ud om problemerne. Nogle sidder og græder, fordi de aldrig har turdet fortælle andre, at de har problemer med inkontinens, forklarer Else Friis Jakobsen. Et typisk forløb En patient bliver normalt henvist til undersøgelse på klinikken af deres praktiserende læge, af en speciallæge eller af en af sygehusets øvrige afdelinger. Patienterne indkaldes indledningsvis til den første afklarende samtale med en kontinenssygeplejerske. Inden da har patienten modtaget et afklarende spørgeskema, der medbringes til samtalen. Skemaet skal udfyldes med oplysninger om problemets art, i hvilken forbindelse det typisk opstår, på hvilket tidspunkt af døgnet og så videre. Afdelingen har selv stået for udviklingen af metode og spørgeskema. Patienten får tid til en efterfølgende samtale, hvor en speciallæge fra afdelingen samt en kontinenssygeplejerske deltager. Der bliver herefter taget stilling til det videre forløb - om patienten skal behandles med medicin, operation eller fx skal tilbydes bækkenbundstræning. Der kan også være tale om, at patienten modtager råd og vejledning om drikke- og toiletvaner i hverdagen og får udleveret informationsmateriale. Hvis der er behov Klaus Rasmussen og Else Friis Jakobsen er kontinensklinikkens faste medarbejdere. De er dybt engagerede i deres arbejde og har opnået gode resultater med Minimal Care. 4

for det, bliver der aftalt efterfølgende konsultationer. Undersøgelser på klinikken Klinikken kan gennemføre forskellige undersøgelser, bl.a. en flowundersøgelse, der indebærer, at patienten tisser på et særligt toilet, der kan måle urinstrålen og urinmængden. Herefter bliver patienten scannet for at vurdere blærens tømning. Kontinensklinikken har selv udarbejdet informationsmateriale og patientvejledninger til brug i forbindelse med undersøgelser. Klar ved telefonen Kontinensklinikken på Viborg Sygehus har fast telefontid i en halv time på hverdage. Det betyder, at fx patienter, der er i behandling med medicin, kan få hjælp, hvis der opstår problemer. Telefonkonsultationen giver også patienterne råd og vejledning om bækkenbundstræning, drikkeadfærd og brug af inkontinensprodukter. Vigtigt at lytte Her på kontinensklinikken står læger og sygeplejersker sammen om Minimal Care princippet, fortæller Else Friis Jakobsen. Vi skaber gode rammer og afsætter god tid til at sætte os ind i patientens situation - for vi opnår først og fremmest resultater ved at lytte til patienterne, fastslår hun. Regionshospitalet Viborg udgør en enhed sammen med regionshospitalerne i Skive og Kjellerup. Kontinensklinikken i Viborg er en del af sygehusets kvindeambulatorium, der desuden består af svangreambulatorium og gynækologisk ambulatorium. Kontinensklinikken modtager patienter, der er henvist af egen læge eller af en praktiserende gynækolog. Klinikken undersøger, rådgiver og behandler alle med vandladningsproblemer og foretager udredning samt behandling af urininkontinens efter Minimal Care princippet. Desuden tilbyder klinikken urodynamiske undersøgelser som led i den videre udredning. Patienterne er både kvinder og mænd i alle aldre samt børn med urologiske problemer. Mød os på Inkontinenskonferencen Selvom inkontinens stadig er et tabubelagt emne, så er det hverdag for mange danskere. Kontinensforeningen vurderer at der er omkring 400.000 inkontinente i Danmark, hvor de 300.000 er kvinder. Sygeplejerskerne har hver dag kontakt med inkontinente borgere, og for kommunerne er det en stor post på budgettet. Mange inkontinente har ofte lavt selvværd og det forringer livskvaliteten, men kun de færreste går til lægen, selv om undersøgelser viser, at op til 70% kan helbredes eller delvis hjælpes. På Inkontinenskonferencen kan du blive opdateret med ny faglig viden samt se de nyeste produkter til inkontinente. Du er meget velkommen til at besøge os og møde vores kontinenssygeplejersker, som kan give dig god faglige sparring. Vi glæder os til at se dig! Abena vil i år være repræsenteret på stand F6. Vi sætter fokus på inkontinens For anden gang sætter Hjælpemiddelinstituttet og Kontinensforeningen fokus på inkontinens ved afholdelse af Inkontinenskonference den 11.-12. november 2008 på Hotel Comwell i Kolding. Inkontinenskonferencen giver mulighed for fagpersoner, der har inkontinens tæt inde på livet i deres daglige arbejde, at diskutere emnet frit og samtidig sætte fokus på sygdommen. 70% kan helbredes eller delvis hjælpes I Danmark er der omkring 400.000 inkontinente 5

Brochuren henvender sig til nybagte forældre, og den er beregnet til den første tid derhjemme efter fødslen. Brochuren forklarer, hvad forældrene skal holde øje med, og er fyldt med praktiske anvisninger om amning, modermælkserstatning på flaske, afføring, vandladningsmønster, bleskift og forebyggelse af hudproblemer. Her kan nybagte forældre hente gode råd om barnets vægt, narresutter, badning, trøst og omsorg. Der er også informative afsnit om søvn, helbredsundersøgelse og sygdomme. Testprogram i Danmark Ny viden om bleprodukter til nyfødte Abena har i samarbejde med Susanne Egeberg Østergaard som faglig konsulent på området nyfødte og bleprodukter for nylig udarbejdet informationsmateriale om spædbørns trivsel. Der er nu gennemført en test, der har skabt resultater til udvikling af bedre produkter til de helt små. Susanne Østergaard er uddannet sygeplejerske og har en uddannelse i markedsøkonomi. Hun har arbejdet på forskellige barselsafdelinger, bl.a. på Frederiksberg Hospitals barselsafdeling i årene 1999-2008, hvor hun har haft forskellige funktioner. Hun har altid haft stor interesse for pleje af spædbørn, og hun har været med til at tilrettelægge en 1-årig efteruddannelse af jordemødre og sygeplejersker på Sjælland. Susanne Østergaard deltog selv i undervisningen på efteruddannelsen, og hun skrev i den forbindelse opgaven Når nyfødte børn svigtes. Susanne Østergaard arbejder stadig på Frederiksberg Hospital. Hospital er oprettet, netop fordi mange har brug for råd og vejledning, bl.a. om brug af bleprodukter til de helt små. På barselsambulatoriet havde vi stort udbytte af et besøg af konsulent Pia Lena Hamborg fra Abena, fortæller Susanne Østergaard. Hun kom ud i vores afdeling og informerede om spædbørn og bleprodukter, og det satte faktisk nogle ting i gang. Susanne Østergaard mente, at der manglede skriftlig dokumentation og fornuftigt informationsmateriale til nybagte forældre. Abena er interesseret i faglig feedback fra sygeplejersker og jordemødre, og Pia Lena Hamborg fra Abena etablerede hurtigt kontakt til samarbejdspartneren Proctor & Gamble i Sverige. Susanne Østergaard mødte her Ann-Kristin Poulsson, som har ansvaret for kontakten til hospitaler i hele Norden. Det blev besluttet, at Susanne Østergaard skulle gå i gang med at udarbejde et let tilgængeligt informationsmateriale om nyfødte børn og trivsel. Susanne Østergaard har også medvirket til gennemførelse af et nyt testprogram på barselsafdelinger på sygehuse landet over. Hun besøgte barselsafdelinger på sygehuse i Københavnsområdet og på Sjælland, mens en kollega tog kontakt til sygehusene i resten af landet. Testprogrammet gav barselsafdelingerne mulighed for at afprøve en ny type ble i en periode på 4-8 uger, og resultaterne skabte ny viden, der kommer til at indgå i udviklingen af bleprodukter til helt små babyer. Abena forhandler Pampers bleprodukter til nyfødte, fordi Pampers på dette område har en særlig ekspertise og en række kvalitetsprodukter, der er specielt egnede til de helt små. De nye bleer er bl.a. forsynet med en ny type elastik i siderne, som giver en speciel pasform, der får bleen til at sidde bedre og mere behageligt. Vi venter os meget af resultaterne af den nye test, og det er rigtig spændende at være med til at skabe baggrund for udvikling af bedre produkter til nyfødte, mener Susanne Østergaard. Behov for information Den første tid efter fødslen er faktisk rigtig svær for mange familier, forklarer Susanne Østergaard. Derfor er det vigtigt at kunne sætte ind med den rigtige rådgivning, fastslår hun. Barselsambulatoriet på Frederiksberg Nyt informationsmateriale Resultatet blev informationsbrochuren Det nyfødte barns trivsel, som Susanne Egeberg Østergaard har skrevet på baggrund af sine erfaringer fra mange års arbejde på barselsafdelinger. 6

Up dates... Nye skumkanter gør Abri-San mere behagelig De to mindste Abri-San produkter, Micro og Mini, har gennemgået nye forbedringer, der øger komforten for brugeren. Elastikkerne i kanten er nu blevet erstattet af en blød, behagelig skumkant, der understøtter bindets skålform. Abri-San produkterne er målrettet mod afhjælpning af lettere inkontinens hos voksne. Serien består af en række mindre produkter, der er udformet som bind med en limstreg til fastgørelse i trusse. Abri-San Micro og Mini er samtidig blevet smallere, fordi det absorberende materiale er flyttet tættere ind mod midten af bindet. De nye bind med skumkant bliver fremstillet på et nyudviklet produktionsanlæg hos Abena i Aabenraa. Abri-San serien fås også på apoteket under navnet Abri-San Light. Sygeplejerskerne hos Abena er specialister på flere områder Sidste sommer bragte vi en artikelserie i Abena Information om virksomhedens 7 kontinenssygeplejersker og deres arbejdsopgaver. Abena har naturligvis også sygeplejersker med andre specialer tilknyttet virksomheden. Der er således ansat 4 interne produktspecialister og tilknyttet 6 eksterne sygeplejersker, som alle har en faglig uddannelse inden for sygepleje. Rådgivning, uddannelse og produktansvar Den interne del af sygeplejerskerne rådgiver og uddanner både kunder, konsulenter og det interne salgspersonale. Desuden er de ansvarlige for produkterne. Sygeplejerskerne er inddelt i 4 faglige grupper med hver deres fokusområde: Sår, handsker, instrumenter og stomi/inkontinens. Eksternt har vi 3 sårsygeplejersker, 2 sygeplejersker til primærsektoren og 1 sygeplejerske til sygehuse. De varetager en lang række opgaver inden for rådgivning og undervisning af nøglepersoner og plejepersonale. Læserne gav Abena inspiration til fornyelse Vi ville gerne høre læsernes mening om Abena Information, og derfor var der indlagt et spørgeskema i det seneste nummer af bladet. Spørgeskema undersøgelsen gav mange besvarelser, og læserne gav os god inspiration til fornyelse og forbedringer. Vi har fået en god respons på vores spørgeskemaundersøgelse, og vi takker for de mange besvarelser og gode ideer. Undersøgelsen viste, at de fleste læsere generelt er glade for bladet, og at mange læsere kan bruge bladets indhold i deres daglige arbejde. 80% læser Abena Information Mange af magasinets læsere bruger artiklerne i deres daglige arbejde. De fleste er tilfredse med magasinets faglige tillæg og artiklernes længde. 75% af læserne synes således ikke, at artiklerne er for lange. Både layout og indhold bliver fundet interessant, og selv om kun halvdelen af læserne bruger mere end en halv time på Abena Information, bliver magasinet alligevel læst igennem af 80%. Brug for faglige artikler Det var fra begyndelsen meningen, at Abena Information først og fremmest skulle informere om nye produkter, men undersøgelsen har vist, at den faglige information i magasinet har fået stor betydning for læserne. 86% af læserne bruger i et vist omfang de faglige artikler i deres arbejde, og de synes, at artiklerne er vigtige for dem. Det betyder, at vi i fremtiden vil fokusere mere på det faglige indhold i magasinet. 7 Nye ideer til emner Vi fik mange nye ideer og ny inspiration til emner, der kan tages op i fremtiden. Mange af læserne ønskede mere information om inkontinens og produktguides. Andre efterlyste mere information om nye produkter og ideer til andre faggrupper. Der var desuden ønsker til information om demens, økologi, sårpleje og hygiejne. Endelig var en stor del af læserne tilfredse med magasinets indhold og havde ikke umiddelbart andre ønsker. Få Abena Information tilsendt gratis Desværre viste undersøgelsen også, at mange ikke havde modtaget Abena Information tidligere, og det beklager vi. Husk, at du altid kan tilmelde dig et gratis abonnement hos vores konsulenter eller ringe/maile direkte til Tina Strandlyst hos Abena på telefon 74 31 17 60 eller e-mail tls@abena.dk. Det gælder også, hvis du gerne vil have bladet tilsendt personligt.

Abena A/S Egelund 35 6200 Aabenraa Tel.: 74 31 18 10 Fax: 74 62 97 37 www.abena.dk BR 262 DK / 09.2008