d7j Sundhedsstyrelsen Danish Health and Medicines Authority Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 Region Nordjylland har den 26. februar 2015 sendt en høringsversion af regionens plan for sygehuse og speciallægepraksis til Sundhedsstyrelsen. Regionen har desuden sendt en høringsversion af psykiatriplanen i høring, og Sundheds St)Telsen rådgivning hertil vil blive sendt i særskilt brev. 24.april2015 Sagsnr. 4-1011-6/1/ Reference NMC T 7222 7754 E syb@sst.dk Ifølge Sundbedslovens 206 stk. 2 skal regionerne indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen under udarbejdelse af sundhedsplaner, herunder også hospitals-, speciallægepraksis- og psykiatriplaner. Sundhedsstyrelsen tager i sin rådgivning udgangspunkt i Sundhedsloven og de politiske målsætninger bag denne, Sundhedsstyrelsens specialeplan 2010 samt Sundhedsstyrelsens rapporter 'Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen' (2007), samt øvrige rapporter og princippapirer. Sundhedsstyrelsen har tidligere ydet rådgivning til Region Nordjyllands forslag til sygehusplan den 8. juli 2009 samt til regionens sundhedsplan den 10. oktober 2012 samt til organiseringen af sygehus Himmerland (Hobro og Farsø) i marts 2014, og skal henvise til disse og øvrige tidligere rådgivningsvar i deres helhed. Nedenfor følger Sundhedsstyrelsens rådgivning til planen. Generelt Sundhedsstyrelsen finder, at den reviderede plan for hospitaler og speciallægepraksis indeholder mange gode hensigter og mål for Region Nordjylland. Regionen har i sin plan fokus på sammenhængene patientforløb og inddragelse af patienten og dennes pårørende i behandlingen, hvilket Sundhedsstyrelsen finder positivt. Styrelsen finder, at planen er meget omfangsrig og kan til tider virke svær at finde rundt i. De enkelte kapitler er typisk opdelt i en status og derefter en række anbefalinger. Mange af anbefalingerne er ikke begrundet i teksten, hvilket savnes. Sundhedsstyrelsen finder, at følgende nationale bekendtgørelser og anbefalinger hensigtsmæssigt kan overvejes adresseret i planen: Anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen 20 I 1 ), Anbefalinger for sundhedsperso- Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den mark T 45 n 22 74 00 E sst@sst.dk www.sst.dk
ners møde med pårørendes til alvorligt syge (Sundhedsstyrelsen 2012) og den nye bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering (Bekendtgørelse nr. 1088 af 06/10/2014 om genoptræning og om patientens frie valg af genoptræningstil bud samt Vejledning nr. 9759af08/10/2014 om genoptræning og vedligeholdende træning i kommuner og regioner). I forhold til de foreslåede strukturelle ændringer er det positivt, at regionen forsøger at imødekomme de fortsatte udfordringer med speciallægemangel særligt uden for Aalborg, samtidigt med, at planen medvirker til at sikre, at alle borgere har et ligeværdigt sundhedsfagligt tilbud under indlæggelse. Styrelsen anerkender i den forbindelse behovet for ændringer, herunder ved samling af aktiviteter fra Nykøbing Mors og i Thisted og nedlæggelsen af aktiviteter i Dronninglund samt flytning af medicinske senge fra Frederikshavn Sygehus til Hjørring Sygehus. Sundhedsstyrelsen finder dog fortsat, at der er uhensigtsmæssigheder ved den foreslåede organisering af Sygehus Himmerland. Styrelsen skal udover nedenstående henvise til særskilt rådgivning vedr. organiseringen af sygehus Himmerland (Hobro og Farsø) fra marts 2014. Akut medicinsk funktion på Hobro Sygehus Sundhedsstyrelsen finder det fortsat bekymrende og uhensigtsmæssigt at der sker en opretholdelse af akut medicinsk funktion i Hobro uden for rammerne af de fælles akutmodtagelser. Denne bekymring forstærkes yderligere efter nedlæggelse af intensiv funktion på matriklen i Hobro. Uanset, at der er tale om en visiteret akutfunktion, finder styrelsen at det vil være vanskeligt for regionen, at sikre alle patienter akutforløb med tilstrækkelig sundhedsfaglig kvalitet i Hobro. Desuden vil det være problematisk at sikre tilstrækkelig patientsikkerhed ved pludseligt opstået forværring i den kliniske tilstand under indlæggelse. Det vil dels ikke være muligt at imødekomme behovet for tilsyn fra andre akutspecialer på matriklen i Hobro og derudover vil der fremover ikke være intensiv kapacitet. Sundhedsstyrelsen bemærker i den forbindelse, at der planlægges med lægefaglig anæstesiologisk rådgivning og kompetence i vagttid fra Aalborg Sygehus, ligesom der ved behov også kan ske fremmøde af øvrige speciallæger fra Aalborg Sygehus. Transport af indlagte patienter der måtte ta behov for intensivbehandling fra Hobro til Aalborg Sygehus sker ved anæstesisygeplejerske i tilstedeværelsesvagt på Hobro. Sundhedsstyrelsen finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er tilstedeværelse af speciallæge i anæstesiologi på Hobro ved behov, men at denne skal komme fra Aalborg Sygehus. Skadeklinikker i Farsø og Hobro Sundhedsstyrelsen bemærker planen om at opretholde døgnåbne skadeklinikker uden døgndækkende ortopædkirurgisk lægelig tilstedeværelse på matriklerne i Farsø og i Hobro. Også dette forudsætter effektiv visitation og aftaler om over- Side 2
flytning af de patienter, der har behov for at blive set af læge. Regionen bør sikre en klar afgrænsning af patienttilgangen til skadeklinikkerne. Akutfunktion på Thisted Sygehus Sundhedsstyrelsen finder det fornuftigt, at regionen planlægger at samle aktiviteten i Thy-Mors på Thisted Sygehus set i lyset af områdets befolkningsunderlag og udfordringerne med speciallægerekruttering. Sundhedsstyrelsen anerkender den særlige udfordring for akutfunktionen i Thisted, hvor patientgrundlaget er mindre end generelt anbefalet for en akutfunktion, ligesom det ikke er muligt at sikre speciallægekompetencer og -beredskab i samme omfang og niveau som på de større akutsygehuse. Dette nødvendiggør effektive aftaler omkring visitation samt beredskab for hurtig og sikker overflytning af de patienter, der har behov for undersøgelse og behandling i Aalborg. Særligt kan peges på behovet for effektiv visitation og overflytning af hjertepatienter med behov for invasive kardiologiske procedurer. Sundhedsstyrelsen skal for god ordens skyld præcisere, at fælles akutmodtagelser er indplaceret på hovedfunktionsniveau. og etableringen og organiseringen heraf derfor ikke forudsætter St)Telsens godkendelse. Revision af Sundhedsstyrelsens specialeplan Sundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på sygehusplanens kapitel 4.1.2. hvoraf det fremgår, at styrelsen forventes at udmelde en ny specialeplan i 2015. Dette er ikke korrekt idet styrelsens udmelding af en ny specialeplan afventer en ansøgningsproces, som først slutter i januar 2016. En ny specialeplan forventes derfor udmeldt ultimo 2016. Kommentarer til plan for speciallægepraksis Regionen har valgt at samle planen for sygehuse og speciallægepraksis. Sundhedsstyrelsen finder, at dette giver god mening, da regionen hermed kan anvende muligheden for at fastlægge snitfladen mellem sygehuse og speciallægepraksis inden for relevante specialer. Styrelsen finder det dog uhensigtsmæssigt, at anbefalinger vedr. speciallægepraksis er spredt i til flere kapitler i dokumentet, således at kapitel 14 om den nye struktur på speciallægepraksisområdet alene handler om ydernumre. Derudover er der en række anbefalinger om speciallægepraksis, som er placeret steder, hvor det ikke virker logisk. Et eksempel er anbefalingen om flere deltidsydernumre og brugen af aktivitetsafhængig finansiering, som er placeret i kapitlet om udredningsforløb. Styrelsen finder at det ville være hensigtsmæssigt, hvis alle anbefalinger vedr. speciallægepraksis samles et sted, så de kan læses i en sammenhæng. Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at der planlægges etableret trepartsudvalg inden for relevante specialer. Side 3
Regionen har en stor udfordring med at tiltrække læger til speciallægepraksis og nogle ydernumre har været ledige, således at der ikke har været tilbud om speciallægehjælp inden for særligt specialerne reumatologi og neurologi. Denne udfordring kan hensigtsmæssigt adresseres i højere grad i planen. Kommentarer til afsnit om sundhedsaftalerne Sundhedsaftalen danner den aftalemæssige ramme for det tværsektorielle samarbejde og fastlægger derfor en række krav til sygehusenes indsats. Planen for sygehuse og speciallægepraksis kan derfor hensigtsmæssigt beskrive de indsatser, som sundhedsaftalen forpligter sygehuse hhv. speciallægepraksis til at udføre, herunder hvordan man vil håndtere dette. Sundhedsstyrelsen finder ved gennemlæsning, at planen har mere fokus på, hvad kommunerne er forpligtet til, end hvordan sundhedsaftalen implementeres på sygehusene og i speciallægepraksis. Begrebet 'tværsektorielle patientforløb' anvendes normalt om patientforløb på tværs af regioner og kommuner. I denne plan anvendes det imidlertid om forløb på tværs af praksissektor og sygehuse. Det bør præciseres, at begrebet anvendes således i planen. Patient- og pårørende inddragelse. Vedr. afsnit 4.2.5 Punkt 2. patienten bestemmer, om pårørende deltager, samt hvilken rolle de ønsker, at pårørende tager skal Sundhedsstyrelsen bemærke, at nogle patienter ikke er i stand til at bestemme. Og det vil aldrig kun være patient, der bestemmer, hvilken rolle pårørende skal have. Pårørende må selv være med til at definere og aftale, hvad de kan og ønsker. Der bør henvises til Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge" fra 2012. Det skal roses, at samarbejde og inddragelse af patienter og pårørende er fremhævet i sundhedsplanen. Et brugerstyret perspektiv vil ligeledes afsøge, hvorvidt borgerne modtager relevante ydelser af høj kvalitet. Aktiviteter angiver ikke nødvendigvis noget om kvaliteten og behovet. Stafettanken kan være god ved enkle forløb, men det lægefaglige behandlingsansvar kan være delt ved personer med multisygdom. I de tilfælde bør der sikres et samarbejde i patientens team. Vedr. afsnit 11.3.6. Det bør rettes, at VIBIS angiver tre forståelser af brugerinddragelse. Dette referer til en undersøgelse om sundhedsprofessionelles opfattelse og brug af ordet. Danske Patienter og VIBIS er meget klare i deres kriterier af både patient og pårørendeinddragelse. http://vibis.dk/kriterier-vibis-arbejde/hvad-er-enpatientinddragende-indsats. Patient og pårørendeinddragelse er mere end informeret samtykke. Den palliative indsats Sundhedsstyrelsen finder, at der under afsnit 11.1 Kroniske og varige forløb bør fremhæves tiltag i henhold til den palliative indsats. Der bør her henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats, 2011. Der bør være Side 4
adresseret overvejelser over, hvordan den tidlige palliath e indsats til alle mennesker med livstruende sygdom, og ikke blot cancer, sikres rettidig indsats og hvordan der sikres døgndækkende rådgivning til kommunen fra regionen. Regionalt Center for neurorehabilitering (Kapitel 15) Sundhedsstyrelsen finder overordnet dette afsnit vanskeligt at læse og vurdere. Regionen anfører, at en samling af neurorehabilitering på en matrikel ikke umiddelbart vil være mulig af økonomiske grunde, og at der således vil blive behov for en overgangsmodel. På sigt er det hensigten, at samle neurorehabiliteringen på en matrikel. Sundhedsstyrelsen finder, at specialfunktioner som udgangspunkt bør være døgndækkende lægeligt bemandet. Hvis ikke må man overveje, hvorvidt dette tilbud bør klassificeres anderledes. I henhold til den gældende specialevejledning for neurologien følger specialiseringsgraden de kriterier, der er angivet i forløbsprogrammerne for voksne hhv. børn og unge med erhvervet hjerneskade, 2011. Derudover er der i den nye vejledning og bekendtgørelse vedr. genoptræning fra 2014 angivet specialiseringsgrader i forhold til genoptræning og rehabilitering efter udskrivelse. Endeligt bør neurorehabilitering leve op til de stillede krav i de faglige visitationsretningslinjer for genoptræning og rehabilitering til henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen 2014. Det er nødvendigt, at disse rammesætninger adresseres, og at der eksplicit tages stilling til, hvordan hjerneskaderehabilitering lever op til disse rammer, herunder hvordan det skal tilrettelægges i hele regionen både på sygehus og i henhold til tværsektorielt samarbejde med den kommunale/private indsats. Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at styrelsen i foråret 2015 offentliggør 'Visitationsretningslinje for udredning og behandling af børn og unge med erhvervet hjerneskade og samtidig psykisk lidelse'. Sundhedsstyrelsen står til rådighed ved behov for uddybelse af ovenstående. Med venlig hilsen, ~\&- Søren Brostrøm Enhedschef Sygehuse og Beredskab Side 5
Læqeforeninqen Nordjylland Til Regionsrådet spkhoeringssvar@rn.dk Lægeforeningen Nordjylland Høringssvar til plan for sygehuse og speciallægepraksis PLO-Nordjylland skal hermed takke for muligheden for at kommentere Regionens udkast til ny sygehusplan og speciallægepraksisplan. Kvalitetsenheden for almen praksis, NordKAP har udarbejdet et høringssvar med faglige kommentarer, som PLO-Nordjylland kan støtte, og som vi derfor vedlægger vort høringssvar. De nordjyske praktiserende læger, som er en skare i kraftig reduktion i disse tider, har I lyset af dette set på sygehusplanens involvering af almen praksis. Akuttilbuddene i Region Nordjylland er i disse år under forandring - de akutte modtagelser (FAM) er ved at finde sin plads i sygehusene, og kommunerne giver sine borgere et kommunalt akuttilbud, som alternativ til sygehusindlæggelse. Alle skadestuer i regionen er i dag lægeligt visiteret via egen læge eller vagtlæge, og om føje tid er Lægevagten og akutmodtagelserne integreret. PLO-Nordjylland bifalder i denne forbindelse indførelse af ny visitationsretningslinje, der betyder indførelse af en styrket sygehusvisitation ved indlæggelse, således at indlæggende læge ikke bliver henvist til at kontakte forskellige sygehuse og sygehusafdelinger i indlæggelsessituationen. 23-04-2015 Jr. 2009 5411/1106403 OS.U<F Lægernes Hus I Nordjylland Rømersvej 10 9000 Aalborg Tlf.: 3544 8500 Tif. : 3544 8181 (direkte) E-post: lfnord@dadl.dk E-post: os@dadl.dk (direkte) Fax: 9813 2417 www.laeger.dk At Regionen vil reducere antallet af senge med 1,2 procentpoint i perioden betyder en yderligere reducering af omkring 90 senge frem til 2020. og vi er bekymret for om den planlagte nedlæggelse af sengepladser, ikke kompenseres ved en øget ambulant aktivitet, - at kommunernes sundhedsberedskab ikke er optimeret til de kortere og kortere indlæggelsesforløb. PLO-Nordjylland er bekymrede for at der planlægges at nedlægge så mange sengepladser, når vi får flere og flere ældre og antallet af praktiserende læger falder. Det er PLO-Nordjyllands oplevelse, at lukningen af medicinske sengepladser o~ nedbringelse af indlæggelsestiden på Region Nordjyllands sygehuse foregar tværsektorielt ukoordineret. PLO-Nordjylland finder (s.43) det nødvendigt, at almen praksis, kommunerne og sygehusene arbejder tæt om at sikre de bedst mulige patientforløb. Forslaget om øget rådgivning fra sygehusene til egen læge og kommunerne støttes, således at patientforløbet bliver optimalt, som f.eks. tilbud om udgående funktion fra sygehus, tilbud om akuttid i ambulatoriet, som erstatning for sygehusindlæggelse. En væsentlig forudsætning er, at rådgivningsfunktionen på sygehusene er tilgængelig, ikke kun i bestemte tidsrum, samt at der kan kommunikeres elektronisk mellem sektorerne. PLO-Nordjylland ser fortsat gerne at Regionen stiller flere diagnostiske muligheder til rådighed for praksis, i et samarbejde med NordKAP. "Yoyo" forløb (s.49) skal undgås/forbydes, ved at sygehusafdelingerne kan henvise til andre specialafdelinger. Patienten må Ikke føle sig som en kaste-
bold mellem specialafdeling og egen læge, men få en udredning og diagnostik i et tilrettelagt forløb (work-flow). PLO-Nordjylland finder det ikke rimeligt at postulere at almen praksis henviser flere patienter til afdelinger, hvor patienterne ikke ligger inden for sygehusets eller afdelingens målgruppe (s.51 ad 9.). Det må være afdelingens opgave at viderevisitere til diagnosticering af ikke-specialespecifikke symptomer, til f.eks. diagnostisk center. Vi har i tidligere høringssvar påpeget at dækning af speciallægepraksis/ specialer i regionen er yderst kritisk, og skaber store problemer for patienter, samt for de henvisende læger. PLC-Nordjylland er ganske bevidst om den store og stigende speciallægemangel i Regionen, og vi kan i bilag 4 se, at patienterne vælger speciallægeydere uden for regionen. Sygehusplan og speciallægepraksisplanen, Sundhedsaftalen samt Praksisudviklingsplan skal være sammenhængende, og PLC-Nordjylland frygter at en stigende lægemangel på speciallægeområdet især vil ramme periferien/"vandkanten", dvs. vi forudser at patientens adgang til speciallægebehandling betyder længere ventetider, længere transporter, endda til andre regioner. PLO-Nordjylland kan konstatere at almen praksis ofte er nævnt i pla nen (en søgning giver 123 hits). Almen praksis er en nær samarbejdspartner med det sekundære sundhedsvæsen, og vi vil gerne være med til at løfte sundhedsopgaverne. I sundhedsaftalen beskrives almen praksis som en væsentlig del af det sammenhængende sundhedsvæsen, og der stilles også her store krav og forventninger til at de praktiserende læger løser de primære sundhedsopgaver. PLC-Nordjylland finder sygehusplanens forventninger til almen praksis ambitiøse, og tager slet ikke højde for kapaciteten og ressourcerne i almen praksis. At mindske ulighed i sundhed i Danmark er en umulig opgave med så stor ulighed i fordelingen af læger i Danmark. Opgørelserne af antal borgere/speciallæge taler sit eget klare sprog. PLC-Nordjylland skal derfor foreslå, at der nedsættes et forum med repræsentanter for sygehusene og almen praksis, der får tll opgave at drøfte og beskrive en evt. opgaveoverdragelse fra sygehusene til almen praksis og den modsatte vej jvf. Sundhedsaftalen om koordinering af kapacitet og aftale om opgaveflytning. Forslaget er begrundet i, at selvom der er etableret en ny mødestruktur på sundhedsaftaleområdet, så vil der være områder hvor der vil være formalstjenligt med en direkte kontakte til beslutningstagere i sygehusvæsnet. I forvejen har vi NordKAP, der er vores fælles kvalitetsenhed, som med et stort konsulentkorps og sekretariat gør et stort stykke arbejde, men PLO Nordjylland mangler en aftalepart på sygehusområdet. Med venlig hilsen Annemette Alstrup Formand for PLO-Nordjyllands Praksisudvalg"[Klik her og indsæt tekst]" Med venlig hilsen Ole Sørensen sekretariatschef Bilag: Høringssvar fra Nord- KAP af 23. april 2015 Side 2/2
Nordjylland Til Regionsrådet spkhoeringssvar@rn.dk Lægeforeningen Nordjylland 22-04-2015 Jr. 2009-5411/1106120 OS.LKF Lægernes Hus i Nordjylland Rømersvej 10 9000 Aalborg Høringssvar til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Lægeforeningen Nordjyllands Koordinationsforum (YL, FAS og PLO) skal hermed takke for muligheden for at kommentere Regionens udkast til ny plan for sygehuse og speciallægepraksis. Sygehusplanen er undergivet en række forudsætninger, lovgivning, politiske aftaler og rammer, og især bemærker vi fokus på det økonomiske måltal om gennemførelse af en besparelse på kr. 40 mio, som forudsættes opfyldt årligt i planperioden. Lægeforeningen Nordjylland forudser at tilbagevendende årlige sparerunder på sygehusene, vil påvirke arbejdsmiljøet negativt. Tlf.: 3544 8500 Tlf.: 3544 8181 (direkte) E-post: lfnord@dadl.dk E-post: os@dadl.dk (direkte) Fax: 9813 2417 www.laeger.dk Vi er bekymrede for den fortsatte reduktion i antallet af sengepladser frem mod 2020, idet der allerede nu er massive problemer med overbelægning på det medicinske område. Den forventede stigning i antallet af ambulante forløb kan ikke erstatte sengepladser til akutte medicinske patienter. Lægeforeningen Nordjylland skal erindre om Lægeforeningen og DSR brev til Regionerne i 2014, om at sætte fokus på problemstillingen, og få nedsat overbelægningen. (Vedhæftet). Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og P.L.O. støtter reduktionen i antallet matrikler - dels ud fra et synspunkt om rationel drift samt ift. rekrutteringsproblemerne, hvor færre og større matrikler alt andet lige sikrer et højere fagligt niveau blandt speciallæger samt et højere uddannelsesniveau blandt de uddannelsessøgende læger. Det er i den forbindelse også vigtigt med et generelt fokus på uddannelsesmiljøet for dels lægestuderende samt læger under uddannelse til speciallæge, idet rekrutteringsproblemerne på speciallægeniveau i primær og sekundærsektoren er fuldstændigt afhængigt af et godt og pædagogisk miljø. De massive rekrutteringsproblemer i FAM enhederne er en akilleshæl for al rekruttering og fastholdelse, hvorfor der skal sættes massivt ind på at forbedre forholdene for læring og uddannelse disse steder! Forskningen skal opprioriteres i forhold til det nuværende niveau, dels på de mindre matrikler, men også i Aalborg. Bedre rammebetingelser med flere midler allokeret til forskningsstillinger og delvise frikøb fra klinikken.
Patientens Team Lægeforeningen Nordjylland finder princippet om patientens teams, som sætter patienten i centrum, som et væsentligt kriterium for at den patientforløbsbaserede ledelsesmodel kommer til at fungere optimalt. Vi foreslår, at Region Nordjylland arbejder videre med processen om den behandlingsansvarlige læge, som der er lavet projektbeskrivelse mellem Danske Regioner, Yngre Læger og FAS. Projektet skal afklare og gøre erfaringer med forskellige modeller for den behandlingsansvarlige læge. Lægeforeningen Nordjylland har i tidligere høringssvar til den fremtidige kliniske ledelsesmæssige organisering forudset, at "stafetmodellen" vil skabe utryghed og tvivl om det behandlingsmæssige ansvar. Udredning og diagnostik Lægeforeningen Nordjylland ser opfyldelse af den lovmæssige udredningsret, som en stor udfordring der kræver et solidt samarbejde mellem patient, egen læge, speciallægepraksis og sygehus for at opfylde de lovmæssige krav. Fælles visitation til undersøgelse, behandling og udredning, aftale om visitationsretningslinjer vil kunne optimere patientforløbene. Vi tvivler på, om at de diagnostiske centre er rustet til at vurdere og udrede de mange patienter, der henvender sig med uspecifikke symptomer. Vi kan derfor anbefale planens målsætning for udredningsforløbene. Økonomi og aktivitet Der lægges op til større aktivitetsmæssige tilpasninger på sygehusene, for at tilgodese målet i Kvalitetsfondsbyggerierne/"Aalborg Ny Universitetshospital". Vi frygter, at de økonomiske og kvalitetsmæssige forventninger ikke vil kunne opfyldes inden for både den bygningsmæssige og økonomiske ramme i det nye supersygehus. At Regionen vil reducere antallet af senge med 1,2 procentpoint i perioden betyder en yderligere reducering af omkring 90 senge frem til 2020. og vi er bekymret for om den planlagte nedlæggelse af sengepladser, ikke kompenseres ved en øget ambulant aktivitet, - at kommunernes sundhedsberedskab ikke er optimeret til de kortere og kortere indlæggelsesforløb. Lægeforeningen Nordjyllands Koordinationsforum skal afslutningsvis tilbyde Regionsrådet, at uddybe vort høringssvar, samt generelt stille os til disposition for en dialog med Regionsrådet, således at målet og strategi på sundhedsområdet om "sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum" kan opnås. Med venlig hilsen Søren Lunde Formand for Koordinationsforum Lægeforeningen Nordjylland Ole Sørensen sekretariatschef Bilag: Lægeforeningen, Danske Patienter og Dansk Sygeplejerråds henvendelse til Regioner den 31. januar 2014 Notat om patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler, dater 4. februar 2014 Side 2/2
Nord-KAP K>al itetscnhcdcn for Almen Praksis i Region Nord.b!land PLO Nordjylland Rømersvej l 0 9000 Aalborg C. Att.: Ole Sørensen 23. april 2015 Kvalitetsenheden for almen praksis i Nordjylland (NordKAP) er ikke høringspart i høringsmaterialet til Plan for sygehuse og speciallægepraksis og Psykiatriplan 2015-2020 og vil indledningsvist takke for PLO Nordjyllands anmodning om faglige kommentarer til materialet. På grund af et omfattende materiale og en kort høringsfrist fra anmodningstidspunktet, har det kun været tidsmæssigt muligt, at give kommentarer til Plan for sygehuse og speciallægepraksis. De faglige kommentarer skal ses som nedslag i det omfattende materiale og ikke udtryk for en udtømmende faglig kommentering. NordKAP er enige i anbefalingerne for patientforløbene: 1. Fortsat fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer gennem iværksættelse af en række konkrete handlinger. 2. Fokus på øget inddragelse af patienter og pårørende. 3. Iværksættelse af flere processer med henblik på at sikre den rette arbejdsdeling og rette samarbejde mellem almen praksis, sygehuse og speciallægepraksis. 4. Fortsat fokus på at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af potentialerne i henholdsvis almen praksis, på sygehusene og i almen praksis. 5. Udvikling af patientforløbene og aktivitetsplanlægningen med henblik på at sikre omlægning fra akut til planlagt behandling samt behandling under indlæggelse til ambulant behandling. 6. Ensretning af patientforløb med henblik på at sikre samme høje faglige kvalitet i hele regionen samt skabe mest mulig sundhed for pengene og bedst mulig udnyttelse af den samlede aktivitet på sundhedsområdet. NordKAP har dog følgende kommentarer til anbefalingerne og det øvrige materiale: Det anbefales, at kommunerne indskrives i punkt 3 og 4 i ovenstående anbefalinger, fordi kommunerne er relevante i fremtidige processer til sikring af rette arbejdsdeling og i forbindelse med udnyttelse af potentialerne indenfor denne sektor. Det anbefales, at "omlægningen fra stationær til ambulant behandling" i punkt 5 foregår i tværsektorielt koordineret samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner. Et eksempel på en tværsektoriel koordineret indsats er etableringen af kommunernes udgående funktion, som de praktiserende læger kan benytte og få en sygeplejefaglig vurdering indenfor 1 time, 365 dage om året. Denne ordning er med til at forebygge akutte medicinske indlæggelser. På samme måde foreslås det, at understøtte en tværsektoriel proces, hvor indholdet i kommunernes akutpladser bliver koordineret på tværs af alle kommuner og almen praksis - under inddragelse af sygehusenes akutfunktioner. Det er vurderingen, at etableringen af akutpladser, hvor tilbuddet er tværkommunalt og tværsektorielt koordineret vil bidrage til forebyggelse af indlæggelser og understøtte hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Det er selvfølgelig en forudsætning for anvendelsen af et alternativ til en indlæggelse, at almen praksis oplever, at tilbuddet altid er bedre for patienten end en indlæggelse. Nord-KAP Fyrki ldeyej 7, I. sal, lejl. 3 9220 Aalborg Ø Tlf: 2910 0220 Mail: nordkap@m.dk Internet: www.nordkap.m.dk
Nord-KAP K n 1litetscnhcden fo r Almen Praksis i Region Nordjylland NordKAP støtter indførelse af en styrket sygehusyisitation ved indlæggelse. Almen praksis vil meget gerne deltage i udviklingen af det rette koncept, der kan sikre balancen mellem patienternes frie sygehusvalg og behov for centralt, at koordinere hvor patienterne kommer hen. NordKAP anbefaler, at sygehustilbud etableres ud fra et nærhedsprincip - så længe det er fagligt og økonomisk bæredygtigt. Herunder at kapaciteten tilpasses efterspørgslen - så patienterne ikke skal køres længere end det fagligt er nødvendigt. Det kan f.eks. virke uhensigtsmæssigt, at ældre medicinske patienter bliver indlagt langt væk fra bopælen på grund af en manglende kapacitetsplanlægning. Det opleves mere trygt, at blive indlagt på nærsygehuset - bl.a. fordi pårørende og venner har kortere afstand til dette sygehus, og dermed bedre mulighed for at besøge patienten. NordKAP er enige i, at sygehusplanlægningen bør forebygge, at patienten flyttes mellem afdelinger og mellem sygehusmatrikler under en indlæggelse. Overflytninger under indlæggelse giver ofte uhensigtsmæssige forløb - forstået som dårligere faglig og patientoplevet kvalitet. NordKAP anbefaler, at sygehusvisitationen kan rådgive den praktiserende læge/vagtlæge i indlæggelsessituationen - da ikke alle 350 praktiserende læger i Nordjylland kan forventes, at have det fulde overblik over alle handlemuligheder. Dette kan f.eks. være om mulighederne for subakutte tider i ambulatoriet eller kommunale tilbud om en udgående funktion. Det er dog vigtigt, at der i dialogen udvises respekt for den praktiserende læges indlæggelsesret, fordi det i situationen er den praktiserende læge, der "sidder med patienten" og i sidste ende bedst kan vurdere hvilken løsning, der er den rigtige for patienten. NordKAP er enig i, at sygehusene skal varetage en rådgivningsfunktion for bl.a. almen praksis. En væsentlig forudsætning for en god rådgivningsfunktion på sygehusene er, at "sygehuset er tilgængeligt", ikke kun i bestemte tidsrum, samt at der kan kommunikeres elektronisk mellem sektorerne. NordKAP bemærker, at det anbefales, at "epikrisen sendes med patienten hjem og udsendes til praktiserende læge når patienten forlader sygehuset". Dette vil være i tråd med tankegangen om, at den praktiserende læge overtager det overordnede behandlingsmæssige ansvar for patienten ved udskrivelsen. Region Hovedstaden har for nyligt indført samme princip. NordKAP vil bemærke, at almen praksis i Nordjylland er presset på kapaciteten på grund af blandt andet lægemangel. Derfor er det afgørende vigtigt, at der udvises tilbageholdenhed med uddelegering af sygehusopgaver til almen praksis. I de tilfælde hvor en uqdeling af opgaver tværsektorielt giver god mening er det afgørende, at opgaveflytningen foregår aftalt og forud koordineret. NordKAP ser frem til at potentialerne ved de diagnostiske centre udnyttes bedre og at centrene "geares" til at håndtere flere typer af patienter, herunder patienter med ikke organspecifikke symptomer. Velfungerende og ensartede diagnostiske centre vil være et element, der kan aflaste almen praksis og sikre hurtigere udredning af patienterne i Region Nordjylland. NordKAP kan ikke vurdere hvorvidt de foreslåede strukturelle ændringer og aktivitetsmæssige tilpasninger er hensigtsmæssige. NordKAP bemærker, at implementeringsbeskrivelserne kun udgør 1 side i et høringsmateriale på 228 sider. Dermed kan det virke uklart hvorvidt, hvordan og særligt hvornår anbefalingerne fra de fire nedsatte grupper bliver implementeret. Side 2/ 2
a nske analytikere Aalborg den 23. april 2015 Til Regionsrådet. Høringssvar vedr. Sygehusplan og speciallægepraksis. Danske Bioanalytikere hilser Regionsrådets strategi på sundhedsområdet under overskriften: Sikre og effektive patientforløb og mennesket i centrum velkommen, og vil meget gerne bidrage med det, som bioanalytikere kan. På rigtig mange områder vi kan konstatere, at der efterspørges mere og mere diagnostik og hurtigere svar på blodprøver. På side 46 fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af blodprøver på 35 % på bare 6 år. Selvom der hele tiden sket store automatiseringer af analysearbejdet, så er selve prøvetagningsarbejdet øget ganske væsentligt, og det lader sig ikke på samme måde automatisere. Set i lyset af den seneste COWl-rapport: "Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023" (og i øvrigt også den forrige fra 2010) så er der store udfordringer med at skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Der har ikke været ledige bioanalytikere i Nordjylland de sidste måske 10 år (dvs. <S) lige nu er der ubesatte stillinger på flere af de nordjyske sygehuse. Det er en udfordring, der ikke bare går over af sig selv. Hvis man ser på aldersfordelingen af de aktive bioanalytikere, kan man konstatere at der er en stor overvægt at bioanalytikere mellem 55 og 65 år. Dbio 's forslag vil være to ting: 1. Man forsøger at øge uddannelseskapaciteten generelt. Det siger sig selv, at en skole i Aalborg placeret sammen med de øvrige sundhedsuddannelser på UCN vil være den ideelle løsning. Et alternativ kunne være at øge kapaciteten på VIA i Aarhus. Man kunne reklamere for uddannelsen blandt unge nordjyder, og håbe at de efter endt uddannelse, får lyst til at vende tilbage til Nordjylland. 2. At der arbejdes videre med at indføre Diagnostisk Samarbejdspartner. Internationale undersøgelser viser, at 70-80 % af alle kliniske diagnoser bygger på
laboratoriemedicinske analyser. Det er bioanalytikere, der udfører og kvalitetssikrer disse analyser. De fleste fejl og utilsigtede hændelser sker i prøvetagningen og svarafgivelsen. Det vil sige hos rekvirenten eller i overgangen mellem rekvirenten og laboratoriet. Bioanalytikere som diagnostiske samarbejdspartnere i de tværfaglige teams på kliniske afdelinger, FAM'en og skade/modtagelsen styrker udrednings- og behandlingsforløb. Ved at inddrage bioanalytikernes kompetencer til kvalitetssikring under prøvetagning/svarafgivelse kan fejl og utilsigtede hændelser minimeres, og patientsikkerheden styrkes. Tiltag på flere af landets sygehuse, bl.a. Hillerød og Hospitalsenheden Vest, viser, at bioanalytikere, der understøtter læger og sygeplejersker i prøvebestilling og svartolkning, er med til at øge effektiviteten og kvaliteten i behandlingen. Samtidig kan bioanalytikere, når de indgår i en faglig dialog om rekvirering af analyser, være med til at mindske spild i form af unødige bestillinger og prøvetagning til gavn for patienten og ressourceforbruget. I forhold til det tværsektorielle samarbejde, kan bioanalytikerne også spille en rolle (siden 40-41 i planen) Vi vil gerne henvise til en pjece dbio har udarbejdet "Har I sat det rette team" http://www.dbio.dk/servicemenu-og-genveje/om-dbio/det-mener-dbio/det-borgernaeresu nd hedsvaesen/sider /side.aspx Eksemplet på side 3 siger noget om, at samarbejdet mellem flere sundhedsfaglige øger kvaliteten og effektiviteten når det drejer sig om borgernes overgang fra sekundær til primær sektor. Vi ser frem til at samarbejde med hele det nordjyske sundhedsvæsen om at sikre effektive patientforløb med mennesket i centrum. Venlig hilsen 1 PJ~ ll t(\ Britta Mølgaard. \ \ Regionsformand ~ Danske Bioanalytikere Region Nordjylland Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV
Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Mail: spkhoeringssvar@m.dk Høringssvar til 'Plan for sygehuse og speciallægepraksis' Den 23.04.2015 Rel.: Medlems nr.: Sagsnr.: Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland har med interesse læst høringsversion til 'Plan for sygehuse og speciallægepraksis' i Region Nordjylland. Dansk Sygeplejeråd er enig i - som det fremgår af forordet - at patientsikkerhed og høj kvalitet i pleje og behandling skal være centrale elementer i sundhedsvæsnet. Vi ser også med stor tilfredshed på visionen om prioritering af fortsat udvikling af sammenhængende patientforløb med afsæt i den opgave, der skal løses. En anden positiv prioritering er fokus på styrkelse af borger-og patientinddragelser. Med udgangspunkt i D1msk Sygeplejerdds overordnede lwldning om, 11t sundhedsvæsnet i Danmark sklll sikre alle borgere og patienter fri og lige adgang til pleje og behandling af høj faglig kvalitet, vil Dansk Sygeplejerlld i Nordjylland gerne kvalificere udkllstet med følgende 1inbefalinger. Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 DK-9200 Aalborg SV Åbningstid: Mandag-<>nsdag 9-15 torsdag 13-16 fredag9-12 Tel +45 46 95 48 50 Fax +45 96 3414 26 nordjylland@dsr.dk www.dsr.dk Dansk Sygeplejer.id anbefaler, at sengepladskapaciteten tilpasses de faktiske behov. Patienter og personale oplever allerede i dag, at sengepladskapaåteten ikke er tilstrækkelig på hospital og sygehuse til at rumme det antal patienter, der reelt har behov for pleje og behandling. Konsekvensen er overbelægning. for tidlig hjemsendelse af nogle patienter, øger risikoen for fejl og dårligt arbejdsmiljø for personalet. Især i forhold til sengepladskapaåteten til ældre patienter med kroniske sygdomme er det vanskeligt at se, hvordan der realistisk kan reduceres i antallet af senge. Det er uacceptabelt, hvis konsekvensen af sygehusplanen bliver, at sygehusvæsnet i Region Nordjylland ikke har tilstrækkelig kapacitet og er med til at øge sygefraværet hos de ansatte. Dansk Sygeplejerid anbefaler større fokus pi sikring af sammenhæng og forebyggende indsats tværsektorielt. Vi finder det problematisk. hvis der på hospital og sygehuse dimensioneres ud fra en forventning om en udvikling, som Region Nordjylland ikke alene
er herre over. En udfordring er sengepladskapaciteten - som nævnt ovenfor - noget andet er behovet for den komplekse pleje og behandling som patienter nødvendigvis skal have efter en indlæggelse eller ambulant behandling. Sygehusstrukturens sucæs er afhængig af kommunerne succes med at opbygge sundhedstilbud, der kan klare akutte og komplekse plejeforløb. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at de nødvendige ressourcer til patient- og pårørende inddragelse er til stede. Som udgangspunkt ser vi mange fordele ved at inddrage patienter og pårørende i planlægningen af pleje og behandlingsforløb. Den generelle holdning blandt sygeplejerskers er, at inddragelse vil være med til at øge patienttilfredsheden, styrke kvaliteten, styrke patientsikkerheden og skabe en bedre sammenhæng i behandlingsforløbet. Men for at det kan lykkes er det nødvendigt, at der er personaleressourcer og tid til opgaven og at de fysiske rammer kan understøtte en ordentlig inddragelse. Det er vigtigt. at de nordjyske regionspolitikere nu foretager prioriteringer og afsætter de nødvendige ressourcer for &emadrettet at sikre alle borgere og patienter fri og lige adgang til pleje og behandling af høj faglig kvalitet, samt sikre, at de ansatte har et sundt arbejdsmiljø. Med venlig~hilsen I " f ~". :1 i 1./"'.;,.. /. ~ - ;~ ( lytte 'Yøer--- Kredsformand Side2 af 2
Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Mail: sp.khoeringssvax@m.dk Følgebrev til Dansk Sygeplejedd, Kreds Nordjyllands høringssvar til: 'Psykiahiplan 2015-2020' 'Plan for sygehuse og speåallægepraksis' Som supplement til de fremsendte høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, suppleres her i følgebrevet med nogle overordnede bemærkninger til både 'Plan for sygehuse og speciallægepraksis' og 'Psykiatriplan 2015-2020'. Dansk Sygeplejeråd anbefaler større fokus på silering af sammenhæng og forebyggende indsats tværsektorielt Vi finder det problematisk,. hvis der på hospital, sygehuse og i psykiatrien dimensioneres ud fra en forventning om en udvikling. som Region Nordjylland ikke alene er herre over. Her tænk.es i forhold til pleje- og behandlingstilbud, men også i forhold til de administrative systemer, arbejdsgange og den måde Sundhedsvæsnet organiseres på. Blandt afhænger sygehusstrukturens succes af kommunernes succes med at opbygge sundhedstilbud, der kan klare akutte og komplekse plejeforløb. Af særlige opmærksomhedspunkter vil Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland gerne nævne følgende: Nødvendigheden at at IT-systemer 'kan tale sammen' på tværs af sektorer og almen praksis Behovet for en enkel og tilgængelig metode for dokumentation - med fokus på det nødvendige - så det bliver et værktøj i de fagprofessionelles kerneopgaver Behovet for kompetenceløft til de ansatte - både mono- og tværfagligt - i tajct med øget specialisering At økonomiske inåtamenter ikke er barriere for et sammenhængende sundhedsvæsen af høj kvalitet Værdien af et sundt arbejdsmiljø og medarbejderindflydelse og-involvering med afsæt i regionens målsætning om,. at vi sammen arbejder for at skabe en god arbejdsplads, og vi hjælper hinanden til et stadig bedre arbejdsliv Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland ser frem til det fremtidige samarbejde. Spørgsmål og ønske om dialog kan rettes til undertegnede. i ~vft. e g~' /. I /J,.; ;; 4. }Ytte Wester Kredsfonnand
Høring vedrørende plan for sygehuse og speciallægepraksis samt psykiatriplan i Region Nordjylland FOA-afdelingerne i Nordjylland takker for muligheden for at afgive høringssvar. Overordnet set er planerne et godt redskab til at kunne give arbejdsro. I en tid hvor intet er stationært, vil planerne kunne give en vis mulighed for, at de ansatte kunne dygtiggøre sig inden for eget arbejdsområde. Bliver der truffet kompetente beslutninger i samarbejde med de ansatte, hvor ressourcer og krav kommer til at hænge sammen og hvor demografi og geografi tages med i overvejelserne, vil planerne endvidere være medvirkende til efterlevelse af Strategi 2018. Som arbejdspladser har flere lokale enheder de sidste år været omtalt som, helt eller delvist lukningstruede, dette har ikke været optimale arbejdsmiljøvenlige forhold, - dette bør nu snarest bringes til ophør og der skal derfor træffes langsigtede holdbare løsninger. (Et godt liv for alle nordjyske borgere. Det sammenhængende Nordjylland og en arbejdsplads I TOP). FOA i Nordjylland vil gerne opfordre til at der i forbindelse med omstrukturering etableres maximal tryghed for de nuværende ansatte. Dette kan gøres ved j obbank, jobgaranti og opkvalificering samt kompetenceudvikling med henblik på, at de ansatte kan varetage de fremtidige opgaver på regionens sygehuse/ afdelinger i den ny struktur. FOA i Nordjylland opfordrer på det kraftigste til at inddrage MED-systemet som en kompetent og reel samarbejdspartner. Regionen er samarbejdspartner i forhold til at udvikle og uddanne sundhedspersonale. Ved lukning, eller minimering af regionale arbejdspladser i lokalområderne, vil det give mange udfordringer for uddannelsesstederne i forhold til at kunne stille kvalificerede praktikpladser til rådighed for kommende elever. Regionen er forpligtiget over for SOSU-skolerne til at stille praktikpladser til rådighed, til social- og sundhedsassistentelever. Hvis der forsvinder for mange uddannelsespladser på sygehusene og i psykiatrien, vil det være svært at leve op til forpligtigelsen. Sammenhæng i uddannelsesudbud og kvaliteten af de udbudte uddannelser vil blive udfordret.
I forbindelse med regionens beslutning om, at der skal være 3 akutsygehuse, har FOA i Nordjylland følgende bemærkninger: For at kunne fungere som akutsygehus og for at kunne rekruttere personale, er det nødvendig, at der er nogle bagvedliggende funktioner af en vis størrelse. Bliver det bagvedliggende for småt, kan det give store udfordringer, med hensyn til rekruttering af læger og andet personale. Endvidere vil det blive vanskeligt at opretholde den volumen i uddannelsespladser, som er til stede for nuværende. Der er store udfordringer i forhold t il uddannelsesmuligheder og beskæftigelse, lukning af arbejdspladser har store konsekvenser for lokalområderne. På vegne af FOA-afdelingerne i Nordjylland Jan Jensen Sektorformand FOA-Aalborg
Til Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet, Region Nordjylland Høringssvar til plan for sygehuse og speciallægepraksis Danske Fysioterapeuter, Region Nordjylland, har med interesse læst udkastet til plan for sygehuse og speciallægepraksis og vil gerne kvittere for en solidt og gennemarbejdet plan. Særligt finder vi det positivt, at Regionen har besluttet at sammenlægge de nuværende neurorehabiliteringscentre til et center. Vi ser, at det vil medvirke til at højne kvaliteten af neurorehabilitering i regionen samt leve op til de sundhedsfaglige kvalitetskriterier beskrevet i de faglige visitationsretningslinjer på hjerneskadeområdet. Dato: 23. april2015 E-mail: gn@fysio.dk Tlf. direkte: +45 5054 2655 Planen beskriver en udvikling i retning af øget ambulant aktivitet samt et fald i indlæggelsesdage. Det stiller krav til det tværsektorielle samarbejde og koordination. Vi ser en risiko for, at patienter i ambulante forløb eller dem, som alene har kontakt til en akut modtageenhed, ikke får vurderet behov for genoptræning, og efterlyser et særligt fokus på dette i planen. Vi ved, at patienter, der er i kontakt med skadestuer, ikke får vurderet deres genoptræningsbehov, hvorfor regionen ikke lever op til sine forpligtelser på området. Den seneste Landspatientundersøgelse viste, at mange patienterne er utilfredse efter besøg på skadestuer. Det er især ventetiden, de er utilfredse med. Danske Fysioterapeuter har gennem længere tid foreslået, at der ansættes fysioterapeuter på skadestuerne til at undersøge, diagnosticere, behandle og vejlede patienter med muskel-, led og bløddelsskader. Dette vil medvirke til at aflaste lægerne og dermed høje service og kvalitet for de patienter, som opsøger en skadestue. Flere af landets andre regioner har goder erfaringer med at have ansat fysioterapeuter på skadestuerne. Danske Fysioterapeuter foreslår, at man iværksætter et pilotprojekt forankret på Aalborg Universitetshospital med fysioterapeuter på skadestuen. Høringsudkastet berør de forventede konsekvenser af sundhedsudspillet "Jo før - jo bedre", herunder den udvidede udredningsret. Som følge af presset på sygehusydelser kombineret med rekrutteringsudfordringer inden for flere lægespecialer skal der iværksættes forsøg med opgaveglidning. Vi ser, at fysioterapeuter kan bidrage til at løse disse udfordringer og indgå i konkrete Danske Fysioterapeuter Region Nordjyll and Sofiendalsve) 3 OK-92 00 Aalborg SV www.nordjylland.fysio.dk Telefon +45 9818 3509 Mail nordjylland@fys10.dk
projekter om opgaveglidning, eksempelvis som tidligere nævnt inden for muskel- og led området, men også inden for reumatologi, psykiatri og pædiatri. Vi henviser til bilaget til dette høringssvar, som uddyber hvilke potentialer ansættelse af fysioterapeuter i læge- og speciallægepraksis samt andre steder, rummer. Vi står til rådighed for deltagelse i projekt og/eller følgegrupper omkring opgaveglidning. Bilag - Eksempler på opgaveglidning, hvor fysioterapeuter kan bidrage Omkring kroniske og varige patientforløb lister planen en lang række sygdomme, hvor målrettet og superviseret fysisk aktivitet bør være en fortløbende behandlingsindsats. Der er for flere af de nævnte sygdomme udarbejdet nationale kliniske retningslinjer, som omfatter den fysioterapeutiske indsats Vi vil i den anledning gerne gøre opmærksom på behovet for, at mennesker med kroniske sygdomme også får vurderet deres behov for en målrettet og tidsafgrænset genoptræningsindsats. Eksempelvis modtog kun 96 personer med multiple sklerose i 2012 en genoptræningsplan, selvom 2.313 blev udskrevet fra de regionale sygehusvæsen på landsplan. Vi mener, at det vidner om rum for forbedring i forhold til at vurderer behov for genoptræning systematisk. Patienter med flere sygdomme, komorbiditet, er en udfordring for det danske sundhedsvæsen. Der er en særlig udfordring med mennesker, som lider af psykiatriske lidelser og samtidig somatisk sygdom, herunder overdødelighed som følge af livsstilssygdomme. Derfor er det glædeligt at planen har fokus på at initiere livsstilsændringer og øge det fysiske funktionsniveau. Region Nordjylland står de kommende år over for en række udfordringer, som knytter sig til udredning af borgerne. De primære udfordringer vedrører understøttelse af udredning i almen praksis, understøttelse og effektiv udnyttelse af ressourcerne i speciallægepraksis samt fortsat udvikling af udredningen på sygehusene. Danske Fysioterapeuter ser frem til at følge implementeringen af planens mange indsatsområder, og stiller sig gerne til rådighed med input i relevante sammenhænge. Med venlig hilsen Gitte Nørgaard Regionsformand Danske Fysioterapeuter Region Nordjylland 214
Fysioterapeuter kan som hjælpepersonale bidrage til hensigtsmæssig udnyttelse af potentialerne i praksis og speciallægepraksis Fysioterapeuterne kan når det drejer sig om udredning af muskuloskeletale sygdomme og andre udvalgte lidelser, bidrage til effektiv udnyttelse af ressourcerne i almen praksis og speciallægepraksis. Fysioterapeuter ansat i lægepraksis og speciallægepraksis vil bidrage til en højere grad af tværfaglighed i udredning af patientens symptomer. Desuden kan udredningen ske hurtigere via nem og direkte adgang til flerfaglige kompetencer til gavn for patienten, til aflastning af lægerne og den samlede effektivitet. Der er allerede gode erfaringer med fysioterapeuter ansat som hjælpepersonaler i almen praksis. Fysioterapeuterne, som aktuelt arbejder som hjælpepersonale, har typisk flere års erfaring inden for det muskuloskeletale område, ligesom de har efteruddannet sig indenfor differentialdiagnostik, medicin og medicinske sygdomme. Erfaringerne viser, at der er flere fordele ved at have fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale. Patienten bliver hurtigere udredt og fysioterapeutens fokus på funktionsevne og fysisk aktivitet, fremmer patientens egen aktivitet- evnen til at være aktiv og leve et selvstændigt og aktivt liv- via råd og vejledning i at vedligeholde funktion med det formål at nedsætte smerte og vedligeholde/øge funktionsevne. Fysioterapeuten er ekspert i at rådgive til egenomsorg i form af instruktion af aktiviteter, vejledning med henblik på. at hindre uhensigtsmæssig adfærd ved smerter mv. Fysioterapeuten kan vurdere om patienten skal sygemeldes eller om der er behov for henvisning til yderligere undersøgelse eller behandling. Lægen underskriver i disse tilfælde en, af fysioterapeuten udarbejdet, sygemelding eller henvisning. Erfaringerne viser, at patienterne er tilfredse med at blive udredt af fysioterapeuter ansat i lægepraksis. Patienterne oplever, at de hos fysioterapeuten bliver grundigt og ordentligt undersøgt. Fysioterapeuter supplerer aktuelt speciallægerne i Nordjylland med udredning af rygpatienter. Ordningen har som hovedformål at give praktiserende læger et hurtigt supplerende vurderingsgrundlag i udredningsfasen af forløb med uspecifikke lænderygsymptomer ved hjælp af en udvidet, evidensbaseret fysioterapeutisk rygundersøgelse samt en efterfølgende udredningsrapport til lægen. Formålet er endvidere at optimere samarbejdsrelation, henvisninger og valg af videre intervention til patienter med uspecifikke lænderygsymptomer mellem almen praktiserende læger og praktiserende fysioterapeuter. 3/4