Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Relaterede dokumenter
Side 2

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Handle plan for indsatser under budget 2017

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

Rådgivningssamtaler på Stoplinien 2017

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i 2018

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Visionen monitoreres via Sundhedsprofilen, og det faglige grundlag er Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på tobaksområdet.

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Samarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.

Hvordan har du det? 2017

17. maj Sagsnr Bilag 1. Dokumentnr Røgfrit København 2025 aktiviteter og erfaringer

Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard, V vedrørende

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Ideoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Stine Schou Mikkelsen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup. Ungdomsprofil Københavns Kommune

Hjælp til rygestop kampagnen.

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Rygevaner blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever

Få hjælp til røgfri arbejdstid

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Historisk tilbageblik og visionært

Notat. Retningslinjer for rygning

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Partnerskaber Niels Them Kjær

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Rygevane- undersøgelse

Elever i grundskolen, 2015/16

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby.

På vej mod Røgfri Skoletid

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Rygestopaktiviteter i Region Midt. Aktiviteter afholdt i første halvår 2019

Til BUU: Orientering om ny rapport Ungdomsprofil København 2014

Udskolingsprofil 9. årgang

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Inspiration til røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Inspiration til røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Ministeren bedes redegøre for den sundhedsmæssige baggrund for, at

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

RESPEKT en forskningsundersøgelse

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

Sund By Netværkets tobaksgruppe: Temadag om nye metoder til rygestop. Tid: 25. marts kl i Kolding.

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Røgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne ryger 1. Det svarer til ca. 8. borgere i Københavns Kommune. I var andelen af rygere 21 %. Det svarer til et fald på 4 procentpoint. Tilsvarende er der også sket et fald i andelen af storrygere, dvs. personer, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, samt andelen af lejlighedsrygere i perioden. Andelen af storrygere er faldet med 2 procentpoint (fra % til 8 %), mens andelen af lejlighedsrygere er faldet med 3 procentpoint (fra 29 % til 26 %). 28-4-16 Sagsnr. 16-76489 Dokumentnr. 16-76489-2 Sagsbehandler Hanne Hellerup Eriksen I Københavns Kommune ønsker 73 % af dagligrygerne at stoppe med at ryge, og blandt disse personer ønsker 45 % hjælp til rygestop. Det svarer til ca. 25. borgere. Tabel 1 Andelen af rygere i Københavns Kommune (procent) 25 15 17 29 26 5 8 Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere 13 Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 13 (storrygere og lejlighedsrygere), samt Sundhedsprofilen 13 (dagligrygere) Rygestopkurserne tiltrækker i stigende grad de kortuddannede Der er sket en generel stigning i andelen af kortere uddannede borgere på rygestopkurser. Stigningen er størst hos dem med grundskole, som den højest fuldførte uddannelse. Andelen af borgere med længerevarende uddannelse er faldet. 1 De seneste data om antal af rygere i Københavns Kommune er fra 13; enten Den Nationale Sundhedsprofil udarbejdet af Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsprofilen udarbejdet af Region Hovedstaden. Afdeling for Folkesundhed København Sjællandsgade 4, Bygning H 2 København N Telefon 75 E-mail EV3M@suf.kk.dk EAN nummer 57989299

Tabel 2 Uddannelsesniveau for deltagerne på kurserne 5 45 4 25 15 5 17,94 15,73 39,134,14 45,14 41,92 Grundskole Kort uddannelse Længere videregående uddannelse Uddannelsesniveau 14 15 Kilde: Rygestopbasen (udtræk 22.1.16). Brug af rygestoptilbud i København Københavns Kommune tilbyder en række forskellige kurser, herunder almindelige rygestopkurser, kurser på andre sprog end dansk, kurser som afholdes udenfor forebyggelses- og sundhedscentre, kurser der kombinerer motion og rygestop (Fit & kvit), kurser på arbejdspladser, samt kurser for unge. Tabellen viser, hvor mange borgere der har deltaget på de forskellige kursustyper. Tabel 6: Antal borgere på de forskellige kursustyper Antal borgere Borgerkurser 19 Kurser på andre sprog end dansk 98 Kurser ud-af-huset 2 268 Fit & kvit 8 Arbejdspladskurser 3 Ungekurser 128 Supplerende er der afholdt 1 rygestopcaféer i 15. 2 Enkelte ud-af-husetkurser er på andre sprog end dansk Side 2 af 5

Effekt af rygestopkurser i København Blandt deltagerne på rygestopkurserne er 71 % røgfri ved kursets afslutning og 29 % røgfri efter 6 mdr. Der er sket et fald i antallet af borgere, der er røgfri efter 6 mdr. fra 14 til 15. En mulig årsag til dette fald kan være, at deltagerne i stigende grad er storrygere. Figur 1 Rygestopkursernes succesrate 8 7 6 5 4 59 62 61 Gennemfører rygestopkursus 68 72 71 29 Røgfri ved afslutning Røgfri efter 6 mdr 13 14 15 Brug af Stoplinien I 15 har Stoplinien haft 88 rådgivningssamtaler med københavnere. Det omfatter henvendelser fra borgere pr. telefon, sms og email. Derudover har Stoplinien haft 8 individuelle rådgivningsforløb pr. telefon med københavnske borgere. Tabel 5 Brug af Stoplinien Aktivitet Antal Reaktive rådgivningssamtaler 88 Rådgivningsforløb 8 Stoplinien monitorerer andelen af kortuddannede over år, der benytter Stoplinien. I 15 har Stoplinien haft 441 rådgivningssamtaler eller -forløb med kortuddannede borgere i Københavns Kommune. Det svarer til 48 % af den aktivitet, som Stoplinien har i kommunen. Tabel 6 Kortuddannede over år, der benytter Stoplinien Aktivitet Antal/Andel Reaktive samtaler eller samtaleforløb for kortudd. over år 441 Andel af samtaler/forløb for kortudd. over år 48 % Side 3 af 5

Brug af digitale rygestoptilbud Mange borgere benytter digitale tilbud i forbindelse med rygestop, særligt Kræftens Bekæmpelses apps E-kvit og Xhale. I 15 oprettede 846 københavnere oprettede en profil på E-kvit. Derudover har det siden december været muligt at registrere bopælskommune i rygestopapp en for unge, Xhale, og i december oprettede 132 unge københavnere sig som brugere i appen. Unges rygevaner I efteråret 15 udkom SIFs rapport om unge og rygevaner; Ungdomsprofilen 14 3, der viser, at på de danske gymnasier og erhvervsskoler ryger op imod 5 % af eleverne lejlighedsvist eller dagligt. Tabel 3 Udklip fra SIF Ungdomsprofilen 14: Hver femte gymnasieelev i København ryger dagligt Omkring hver femte gymnasieelev i Københavns Kommune (21 %) angiver, at de ryger dagligt. Andelen er lidt større blandt drenge (22 %) end blandt piger ( %). Hermed ryger næsten dobbelt så mange københavnske gymnasieelever dagligt ift. landsgennemsnittet. Der er en lidt større andel piger (34 %) end drenge ( %), der ryger lejlighedsvist. Tabel 4 Rygevaner blandt gymnasieelever i Københavns Kommune (procent) Piger Drenge Total Ryger aldrig 46 % 48 % 46 % Ryger 34 % % 32 % lejlighedsvist Ryger hver dag % 22 % 21 % Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 16: Ungdomsprofilen Københavns Kommune Hver femte dagligrygende gymnasieelev er storryger Gymnasieelever, der ryger dagligt, ryger i gennemsnit 9,5 cigaretter om dagen (8,7 cigaretter blandt piger,,7 cigaretter blandt drenge). På landsplan er gennemsnittet 9,3 cigaretter om dagen. I alt er ca. hver femte dagligrygende gymnasieelever i Københavns Kommune (21 %), 3 Statens Institut for Folkesundhed 16: Ungdomsprofilen Københavns Kommune Side 4 af 5

storryger. Det vil sige, at de ryger minimum 15 cigaretter om dagen. Andelen af storrygere er 17 % blandt pigerne og 26 % blandt drengene. (Statens Institut for Folkesundhed 16: Ungdomsprofilen Københavns Kommune). Blandt gymnasieeleverne i Københavns Kommune, der ryger enten dagligt eller lejlighedsvist, ønsker over halvdelen (58 %) at stoppe; 61 % blandt pigerne og 52 % blandt drengene (Statens Institut for Folkesundhed 16: Ungdomsprofilen Københavns Kommune). Mange gymnasieelever ryger vandpibe og e-cigaretter Størstedelen af gymnasieeleverne i Københavns Kommune har prøvet at ryge vandpibe. I alt har 55 % prøvet det få gange, og 16 % ryger vandpibe jævnligt/dagligt. Blandt gymnasieeleverne i Københavns Kommune har 38 % røget e- cigaretter få gange, men 5 % ryger e-cigaretter jævnligt/dagligt (Statens Institut for Folkesundhed 16: Ungdomsprofilen Københavns Kommune). Tabel 5 Brug af vandpibe og e-cigaretter blandt gymnasieelever i Københavns Kommune (procent) Vandpibe E-cigaretter Nej % 57 % Få gange 55 % 38 % Jævnligt/dagligt 16 % 5 % Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 16: Ungdomsprofilen Københavns Kommune Side 5 af 5