Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft Sagsnummer: 00.01.00-G01-111-16 Skrevet af: Nanna Thorn Poulsen E-mail: Nanna.Thorn.Poulsen@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: 24-08-2016 Sendes til: Byrådet Lisbeth Sand har på vegne af Næstehjælperne stillet spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 vedrørende kontanthjælpsloftet. Spørgsmålene ses nedenfor. Indledende svar Et flertal i Folketinget har den 17. marts 2016 vedtaget nye regler om et kontanthjælpsloft og en 225- timers regel for modtagere af kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp). Herudover er målgruppen for integrationsydelse udvidet. Lovgivningens intention er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. april 2016 og får virkning fra 1. oktober 2016. Med kontanthjælpsloftet fastsættes en øvre grænse for den samlede hjælp, som borgeren kan modtage i ydelse, særlig støtte og boligstøtte. Kontanthjælpsloftet omfatter ikke daginstitutionsbetaling, børneog ungeydelse samt børnetilskud. Overstiger den samlede hjælp kontanthjælpsloftet, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse af hjælpen sker først fuldt ud i særlig støtte, herefter i boligstøtte. Boligstøtten nedsættes også, selvom den ikke udbetales til den person, der modtager hjælp. Det er Udbetaling Danmark, der foretager beregningen af borgerens samlede hjælp og træffer afgørelserne om eventuel nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte. Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Det ligger ikke inden for kommunens muligheder at kompensere borgerne økonomisk for lovbestemte lavere ydelser og sanktioner i beskæftigelsesreglerne, f.eks. virkningerne af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Randers Kommune har informeret bredt om de nye regler og deres konsekvenser bl.a. ved oplæg på sprogskolen, oplæg for bostøtter og SKP-medarbejdere mv. Randers Kommune har ikke etableret særlige indsatser og tilbud i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere mv. der berøres af 1
kontanthjælpsloftet, da de eksisterende tilbud om rådgivning mv., der stilles til rådighed for alle borgere i Randers Kommune med behov herfor, vurderes at være fuldt ud dækkende. Både Ydelseskontoret og Den Boligsociale Enhed vil være behjælpelig med at forsøge at finde løsninger f.eks. i form af økonomisk rådgivning, økonomisk tilskud i det omfang reglerne herom muliggør dette samt afdækning af muligheder for flytning til en billigere bolig. Borgere, der er i risiko for at miste deres bolig, tilbydes desuden råd og vejledning i Borgerservice. Det bemærkes i øvrigt, at de refererede tal for Københavns Kommune ikke er korrekte, men skyldes en misforståelse i dialogen mellem journalisten og forvaltningen i Københavns Kommune, hvilket forvaltningen i Københavns Kommune efterfølgende har redegjort for. Herunder følger svar på de syv stillede spørgsmål: 1: Borgmesteren bedes redegøre for hvor mange borgere, der mister dele af eller hele deres boligsikring og særlig støtte til høje boligudgifter, når kontanthjælpsloftet rammer den 1 oktober 2016. Randers Kommune har i dag ca. 3.100 borgere på kontanthjælp mv. (529 modtagere af integrationsydelse, 881 modtagere af uddannelseshjælp og 1.682 modtagere af kontanthjælp). Da nogle af de nye regler ændrer på de beregninger, som Udbetaling Danmark foretager, har Randers Kommune ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om, hvor mange personer, der konkret vil opleve en økonomisk konsekvens som følge af kontanthjælpsloftet. KL har dog netop udarbejdet et skøn over, hvor mange, der vil blive ramt af kontanthjælpsloftet i hver af landets kommuner. Ud fra KL`s skøn vil 589 personer blive ramt af loftet i Randers Kommune. KL har brugt Beskæftigelsesministeriets skøn på 30.150 fuldtidspersoner (fuldt indfaset) for, hvor mange der berøres (dvs. trækkes i ydelserne) på landsplan og har fordelt dem på kommunerne ift. andel ydelsesmodtagere på de tre berørte ydelser. KL understreger, at der ikke er taget højde for lokale forskelle i sammensætningen af ydelsesmodtagere, og tallet skal derfor tages med behørigt forbehold, men er indtil videre det bedste skøn, det er muligt at give. 2: Borgmesteren bedes redegøre for, hvor mange borgere, der risikerer, at måtte gå fra hus og hjem, fordi de mister boligsikring og særlig støtte til høje boligudgifter, når kontanthjælpsloftet rammer den 1 oktober 2016. Randers Kommune har ikke tal for dette, da er vanskeligt at vurdere på forkant. Beskæftigelsesministeren har dog i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (Beskæftigelsesudvalget 2015-2016, L 113 endeligt svar på spørgsmål 31) forholdt sig til, hvorvidt kontanthjælpsloftet vil medføre en stigning i antallet af hjemløse. Beskæftigelsesministeren deler ikke vurderingen af, at lovændringen i sig selv skulle medføre en stigning i antallet af hjemløse. 2
Beskæftigelsesministeren pointerer, at kontanthjælpsloftet ikke ændrer på satserne i kontanthjælpssystemet. Det vil sige at borgerne stadig modtager den samme forsørgelsesydelse som hidtil. Samtidig får det nye kontanthjælpsloft først virkning 6 måneder efter, det er trådt i kraft, hvilket giver modtagere af kontanthjælp mv. tid til at tilpasse sig de nye regler. Beskæftigelsesministeren bemærker endvidere, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem lavere indkomst og risikoen for at blive sat ud af boligen. Undersøgelser gennemført af SFI viser således, at der som oftest ikke er én enkelt forklaring på, at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flere faktorer, som fx manglende evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psykiske problemer, misbrug osv. 3: Borgmesteren bedes redegøre for, hvad det anslås at koste kommunen i gennemsnit per udsættelse og genhusning af en enlig mor eller far med 1 eller flere børn. Udgifterne forbundet med udekørende fogedforretning er følgende: - Retsafgift: 300 kr. - Udekørende fogedforretning: 400 kr. - Mødesalær advokat (i de tilfælde, hvor udlejer ikke selv er med ude): 1.300 kr. Herudover på løber der variable udgifter til låsesmed og vognmand. En genhusning vil ikke nødvendigvis påføre kommunen ekstra omkostninger, idet de ting, der vil være behov for at søge om (nyt indskudslån/depositum, etableringshjælp, flyttehjælp osv.) vil være mod tilbagebetaling, såfremt det bevilges. 4: Borgmesteren bedes redegøre for, hvad kommunen gør for at sikre, at ingen enlige mødre eller andre, der rammes af kontanthjælpsloftet per 1 oktober 2016, bliver udsat af deres bolig, skal genhuses eller ender på gaden som hjemløse. Både Ydelseskontoret og Den Boligsociale Enhed vil være behjælpelig med at forsøge at finde løsninger f.eks. i form af økonomisk rådgivning, økonomisk tilskud i det omfang reglerne herom muliggør dette samt afdækning af muligheder for flytning til en billigere bolig. Borgere, der er i risiko for at miste deres bolig, tilbydes i forvejen råd og vejledning i Borgerservice. Der er ikke etableret særlige tiltag for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der rammes af kontanthjælpsloftet, da den eksisterende tilbudsvifte vurderes at være fuldt ud dækkende. I forbindelse med reformen vil behovet for evt. yderligere indsats for de berørte borgere løbende blive vurderet. 5: Borgmesteren bedes redegøre for, hvad det anslås at koste kommunen i gennemsnit per tvangsanbringelse. 3
Der er pt. 32 tvangsanbringelser i Randers kommune, hvor den gennemsnitlige omkostning er 450.000 kr. pr. år. Forventningen fra Familieafdelingen er, at lovændringen ikke vil føre til tvangsanbringelser, hvorfor der ikke er ekstra udgifter forbundet hermed. 6: Borgmesteren bedes redegøre for, hvorledes man vil koordinere kontanthjælpssystemet og familieafdelingen, så der ikke tvangsfjernes børn, som måske kunne været blevet hos deres mor eller far, hvis mor eller far var blevet hurtigt afklaret til en revalidering, et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og dermed ikke ramt af kontanthjælpsloftet. Anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke Familieafdelingen tvangsfjerner eller anbringer ikke børn og unge med økonomi som primær årsag. Begrundelsen for en anbringelse vil i alle tilfælde være barnet/den unges mistrivsel og udvikling set i forhold til forældrenes evne til at varetage den samlende omsorg for barnet. En anbringelse vil således kun finde sted i situationer hvor forholdet mellem barnet/den unge og forældre skaber mistrivsel hos barnet/den unge. Familieafdelingen kan udelukkende anbringe et barn/en ung uden samtykke med afsæt i 58 i serviceloven. Af 58 kan begrundelse for anbringelse uden samtykke læses: 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, Overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller Andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Der kan således ikke findes lovhjemmel for en anbringelse uden samtykke, med mindre der er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed og udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer, eller barnet/den unge viser åbenlyse tegn på at mistrives i hjemmet. Desuden skal der jf. 52, stk. 3, nr. 7 være begrundet mistanke om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. 4
Samarbejde mellem Familieafdelingen og kontanthjælpssystemet Medarbejdere i kontanthjælpssystemet har jf. 153, som alle andre personer i offentlig tjeneste eller hverv, skærpet underretningspligt. Dvs. at medarbejdere i kontakthjælpssystemet skal underrette socialforvaltningen hvis medarbejderen får kendskab til: At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Der er således ikke særlige procedurer for koordinering af samarbejdet mellem kontanthjælpssystemet og socialforvaltningen. Samarbejdet rammesættes af 153 i lov om social service. En families økonomiske situation vil alene ikke danne grundlag for, at Familieafdelingen skal undersøge familieforhold yderligere. 7: Borgmesteren bedes redegøre for, om man har tænkt sig at gøre en særlig indsats for at vejlede og hjælpe udsatte borgere, der bliver ramt hårdt af kontanthjælpsloftet, med at søge om enkeltydelser eller på anden måde hjælpe økonomisk, så de ikke må gå fra hus og hjem. Ydelseskontoret har informeret bredt forud for at kontanthjælpsloftet får virkning, bl.a. ved oplæg på sprogskolen, for bostøtter og SKP-medarbejdere mv. Både Ydelseskontoret og Den Boligsociale Enhed vil desuden være behjælpelig med at forsøge at finde løsninger f.eks. i form af økonomisk rådgivning, økonomisk tilskud i det omfang reglerne herom muliggør dette samt afdækning af muligheder for flytning til en billigere bolig. Borgere, der er i risiko for at miste deres bolig, tilbydes i forvejen råd og vejledning i Borgerservice. Reglerne for hjælp i særlige tilfælde i form af enkeltydelser er ikke ændret. Det vil sige, at borgerne skal opfylde de sædvanlige betingelser for at være i målgruppen for eksempelvis rimeligt begrundede enkeltudgifter mv. Det er derfor generelt ikke muligt at kompensere for konsekvenserne af de nye regler ved bevilling af enkeltydelser. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. 5