KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

Relaterede dokumenter
Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Developments and outlooks for biogas in Denmark. Danish-German Bioenergy: Technologies, Opportunities and Outlook March 15, 2016

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Cleantech Dag Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Nationalpark Vadehavet Workshop 17.september Handelsskolen i Ribe

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling.

Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

A Framework for Decentralized Decision-making in IVM

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november Fremtidens anvendelse af søterritortiet

BioConcens: Biogas Socio-economy

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

Baltic Development Forum

Ressourceeffektivitet og politikintegration

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

BALANCERING AF FJERNVARME FOR ØGET OPTAG AF LAVTEMPERATUR OVERSKUDSVARME

Experiences of Region Zealand

Foreningen for danske biogasanlæg

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Exhibit A: Bloomingdale Borough. Regional Master Plan Overlay Zone Designation. Ringwood Borough. West Milford Township.

Screeningen der ikke finder sted: Case omkring klimaplaner og - strategier

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

ComBigaS. Complete biogas solutions

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Afgrøder til biogasanlæg

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS

Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

BIOGAS 2020 PÅ SAMSØ LBG TIL SAMSØ-FÆRGEN UDFORDRINGER OG INNOVATIVE LØSNINGER

BiogasForum Øresund. Seminar 10. March Anlægstyper samt udviklingen af biogasanlæg gennem tiden Teknisk gennemgang af biogasanlæg

Energy-saving potential A case study of the Danish building stock. Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter

The Green Power Plant Seahorn Energy

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

l i n d a b presentation CMD 07 Business area Ventilation

Handelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005

Landscape changes and agriculture. Landscape definition

Model Brugsanvisning Instruction manual

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Restoration management in Lille Vildmose:

Last Lecture CS Amp. I D V B M 2. I bias. A v. V out. V in. Simplified Schematic. Practical Implementation V GS

Biogasmøde Tinglev Grænseoverskridende samarbejde FHF AAU SDU / IHK URS

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Grønne tage i et bygherreperspektiv

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in:

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

State of Mechanical Biological Waste Treatment in Germany Dipl.-Ing. Dr. Bernd Märtner

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009

After-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Vandforsyningens Water Footprint

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Danish Technology Center Denmark

Strukturudvikling og beslutningsstøtte til placering af fremtidens biogasanlæg

Sand ell survey December/November 2009

IDA National energiplan Elsystemer

Etablering og drift af rådgivningsvirksomhed

CO2-udslip fra biodiesel, biogas og el - hvorfor varierer opgørelserne? Andreas Moltesen Energistyrelsen

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur

GLOBAL GIS PLATFORM RAMBØLL BO GRAVE INTEGRATED BUSINESS TECHNOLOGY

DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

EU's vejledninger om klima

Transkript:

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F O R E N E R G I T E K N O L O G I G R Æ S - T I L - B I O G A S I I - 2. M A R T S 2 0 1 6, S D U

The open landscape Meadow, heather, marshland, moor, lakes Threats Intensive cultivation Urbanization Climate changes Nutrient pollution Lack of nature conservation Biodiversity in Denmark 2010 Yellow: Loss Green: Improving/constant Grey: Unknown (Ejrnæs et al, 2011)

GRASS FROM NATURE CONSERVATION AREAS The energy balance of utilising meadow grass in Danish biogas production. A.K.P. Meyer, C.S. Raju, S. Kucheryavskiy, J.B. Holm-Nielsen In press: Resources, Conservation and Recycling (2015) Meadow Biomass Livestock Crops Meadow Biogas plant Crops Energy

Biodiversity on Meadows in Denmark Yellow: Loss Green: Improving/constant Grey: Unknown Literature studies Statistical analysis Descriptive PCA PLS ANOVA GIS analysis Calculating geometry (area) Point-to-point distance Spatial join

The total area of meadow habitats potentially available for biomass acquisition via harvest Coastal meadow Fresh water meadow Total Ha 13,712 43,050 56,762

56,762 ha

Energy Balances Net Energy Gain (NEG) = Output Energy Input Energy Energy Return on Energy Invested = Output Energy Input Energy

Energy Balances Energy Inputs Harvest and collection Transport of harvest machinery Baling of the grass Loading to tractor Transport to road Offloading from tractor and loading to truck Transport to a biogas plant Offloading from truck Pre-treatment Feeding to digester Operation of the biogas plant and management of the digestate Fertilisation with digestate Energy Inputs 3.8-5.8 t TS/ha 150 L/kg volatile solids

600,000 GJ

Energi balancen - Naturplejegræs Høst Transport (på fast vej) Transport til/fra vej Transport af maskineri Læsning Lagring Findeling og indfødning Total forbrug GJ 136.809 37.318 10.200 23 59.691 74.614 22.369 341.024 % af total produktion 13.2 3.6 1.0 0.0 5.8 7.2 2.2 32.9 % af total forbrug 40.1 10.9 3.0 0.0 17.5 21.9 6.6 100.0 CH4 produktion (25% tab ved lagring) Total produktion (15-25% fratrukket til drift af anlæg) Netto GJ 34.903 1.036.670 695.646

Roadside grass Bioenergy production from roadside grass: A case study of the feasibility of using roadside grass for biogas production in Denmark. A.K.P. Meyer, E.A. Ehimen, J.B. Holm-Nielsen Resources, Conservation and Recycling 93 (2014) 124 133 Harvest and collection of roadside vegetation created positive impacts in the flora and fauna of the roadsides. Increases in the species richness of the roadsides have been documented when the grass cuttings are removed after harvest (Noordijk et al., 2009; Parr and Way, 1988).

Field studies - Sampling - Practical experiences - Visual inspection Lab Experiments - Heavy Metals, - TS & VS GIS analysis - Road selection - Calculating geometry (lenght) - Buffer analysis (transport distance)

Energy Inputs Harvesting and collection Loading of containers containing grass on trucks Transport Loading, off loading and emptying containers Storage Operation of biogas plant Transport of digestate Energy Outputs Scenario Length of roads Harvestable area (Km) (Ha) t fresh/ha t TS/ha t VS/ha May October May October May October Conservative 15,745 Optimistic 34,983 25,178 Practical 17,996 Motorway 4.25 6.25 1.17 1.71 1.1 1.54 Main road 1.5 3.92 0.33 0.96 0.29 0.74 Minor road 4.5 5.75 0.87 1.07 0.8 0.93 0.22 m3 CH4/kg VS

Farm scale biogas Plants Centralised biogas Plants Centralised and farm scale biogas plants Cons. Optim. Pract. Cons. Optim. Pract. Cons. Optim. Pract. Input energy (GJ) 51,420 76,918 44,317 52,285 78,302 50,230 50,638 75,667 48,347 Output energy (GJ) 111,546 178,373 127,493 124,932 199,777 142,792 118,983 190,264 135,992 NEG (GJ) 60,126 101,454 83,176 81,415 121,476 92,339 68,345 114,597 87,646 EROEI 2.17 2.32 2.88 2.39 2.55 2.84 2.35 2.51 2.81

Energibalancen græs fra vejsider 37-58% af totalt energi forbrug 19-25% af brutto energiproduktion 31-49% af totalt energi forbrug 16-25% af brutto energiproduktion

Konklusion - perspektivering Energimæssigt rentabelt at udnytte græs fra vejsider og naturområder Mulighed for forbedring af naturkvaliteten ved høst og fjernelse af biomasse fra naturområder og vejsider Netto energiproduktionen kan øges ved optimeret håndtering Mulighed for synergieffekt? Optimere håndteringen via planlægning og koordinering på tværs af biomasserne