Faxe Kommune, Center for Børn & Undervisning. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Undervisning Analyse SSP Center for Børn og Undervisning 03-12-2014

Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Resumé:... 3 Analysens opbygning:... 3 Data:... 3 Hvor mange er der tale om?... 4 De unges basisoplysninger:... 5 Hvor gamle er de?... 5 Hvor i kommunen bor de?... 5 De unges familieære forhold:... 6 De unges skoleforhold:... 6 Ungdomsklubber:... 8 Indsatser:... 8 De unges forseelser:... 10 Indbrud:... 10 Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med indbrud:... 10 Tyveri:... 10 Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med tyveri:... 11 Røveri... 11 Våben... 11 Lov om euforiserende stoffer:... 11 Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med lov om euforiserende stoffer:... 12 Opsummering:... 12 Tiltag og handleplan... 13 Side 1 af 13

Indledning SSP styregruppen i Faxe kommune besluttede på sit møde den 4. juni 2013, at der skulle udarbejdes en analyse i relation til den høje indbrudsrate i private hjem, som på daværende tidspunkt gjorde sig gældende i Faxe kommune og i særdeleshed i Haslev. SSP analysen blev udfærdiget af daværende Center for Børn og Familie og offentliggjort via SSP styregruppens møde den 24. september 2013. Analysen skulle give et overblik over unge registreret af politiet i forbindelse med berigelseskriminalitet og lov om euforiserende stoffer, da der er erfaring med at forseelser her inden for, ofte er relaterede. På SSP styregruppens møde den 4. juni 2014 blev det besluttet, at der udarbejdes en opfølgende analyse med samme indhold og formål som analysen fra 2013, med henblik på at følge op på de indsatser, der har været iværksat siden analysen i september 2013 samt følge op på unge registreret af politiet i forbindelse med berigelseskriminalitet og lov om euforiserende stoffer. Denne analyse henvender sig til SSP samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet blandt unge, som den første analyse ligeledes gjorde. For at SSP og politi kan arbejde optimalt med det forebyggende arbejde overfor den gruppe af unge, der indgår i opfølgningen, er det nødvendigt at identificere sammenhænge og mønstre, der kan hjælpe til at danne et overblik over de unges karakteristika. Analysen fra 2013 identificerede mønstre, kategorier og specifikke kendetegn for de unge, herunder: Hvor mange er der tale om? Hvordan er kønsfordelingen? Hvor gamle er de? Hvor i kommunen bor de? Hvordan er deres familieære forhold? Herunder om de er hjemmeboende eller anbragte og har søskende, der er kendte af politi og SSP. Hvor går de unge i skole? Har nogle af dem skiftet skole? Kommer de unge i kommunens ungdomsklubber? Er de unge kendte af kommunen i forbindelse med indsatser? Hvilke unge begår hvilke forseelser? Er der sammenhænge mellem de unges forseelser? Er der nogle unge, der er mere aktive end andre? Da denne analyse skal have samme indhold og formål som analysen fra 2013, vil ovenstående mønstre, kategorier og specifikke kendetegn atter blive identificeret. Analysen er udarbejdet under hensyntagen til gældende lovgivning, Retsplejeloven 115 og Persondataloven. Side 2 af 13

Resumé: Det særkende, der identificeres gennem analysen, tegner et generaliseret billede af den unge, der er i fokus. Der er tale om en ung mand på 17 år, der har postnummer 4690, bor hos en enlig forælder, han har været gennem 3 skoleskift og er, på tidspunktet for registreringen hos politiet, uden for skolesystemet (har opfyldt sin undervisningspligt). Øvrige mulige valide mønstre og sammenhænge kan ikke identificeres. I forhold til analysen fra sidste år er der 13 % af de unge i denne analyse, som også var en del af sidste års analyse. Analysens opbygning: Analysen er grundlæggende kvantitativ, hvilket vil sige, at den kortlægger en gruppe af personer på en række variabler, hvor resultaterne kan generaliseres. Denne type analyse besvarer spørgsmål som hvor mange og hvor meget og kan teste hypoteser, men har også en række begrænsninger i og med den er af generaliserende karakter. Analysen tager derfor heller ikke stilling til, hvorvidt tiltag og handleplan på området har haft en effekt, da dette ikke er blevet målt. Analysen fremdrager en række resultater og oplysninger på baggrund af hvilke, man videre vil kunne drøfte effekten af diverse tiltag og handleplanen. At analysen er kvantitativ harmonerer dog med formålet for analysen; at give et overblik over gruppen af unge i fokus. Da det er politisk vedtaget, at denne analyse skal have samme indhold og formål som analysen fra 2013, bygges denne op på samme måde som den forrige analyse. Først behandles de unges basisoplysninger (alder, køn, postnummer, hjemmeboende/anbragt, skoleforhold samt hvorvidt de unge er eller har været i kontakt med kommunen i forbindelse med lov om Social Service). Herefter behandles oplysningerne fra politiet angående de unges forseelser (indbrud, tyveri, røveri, besiddelse af stoffer og lignende). Denne del af analysen bygger på håndgribelige data. Nogle oplysninger i analysen bygger på vurderinger og skøn foretaget af SSP samarbejdet og politiet. De forhold, der karakteriserer den unge på tidspunktet for registreringen hos politiet, er de forhold, der medtages i analysen. Hvis den unge bor hos mor på tidspunktet for registreringen, er det dette, der medtages i analysen, uagtet at den unge måske i mellemtiden er flyttet for sig selv. Data: De unge identificeres ved hjælp af politiet og SSP samarbejdet. Analysen bygger på politiets registreringer af unge, der har været i kontakt med politiet på grund af en forseelse eller hændelse med hensyn til berigelseskriminalitet, lov om euforiserende stoffer og våbenloven samt på SSP samarbejdets kendskab til de unge. Der er tale om unge, der på tidspunktet for registreringen har været borgere i Faxe Kommune, og dermed ikke unge, der er anbragt på opholdssteder beliggende i Faxe Kommune. Denne gruppe af unge udgør dog en meget stor del af politiets registreringer, da der er relativt mange opholdssteder beliggende i Faxe Kommune. I datamaterialet til denne analyse blev der sorteret 14 unge fra, fordi de er hjemmehørende på et Side 3 af 13

opholdssted med en anden kommune end Faxe Kommune som handlekommune. Disse unge er medvirkende til at præge statistikkerne for Faxe Kommune, da de begår kriminalitet i kommunen. De unge, der indgår i analysen er i aldersgruppen 14 år til det fyldte 17. år, som i analysen fra 2013, for at øge de komparative muligheder. Det er de unges alder på tidspunktet for registreringen, der er afgørende for hvorvidt de medtages i analysen. Der vil derfor indgå unge, som på nuværende tidspunkt er fyldt 18 år. Data er samlet fra den 16. august 2013 til den 27. oktober 2014 1 - i alt 14 måneder. Der vil derfor, ganske givet allerede inden analysens endelige udfærdigelse, være nye unge, som kunne være en del af analysen, men af hensyn til deadline for analysen, måtte indsamlingen nødvendigvis stoppe. Man kan derfor sige, at analysen giver et øjebliksbillede af situationen i Faxe Kommune. Første gennemgang af politiets registreringer gav en liste på lige over 80 unge. Derefter blev listen sorteret i forhold til alder (på 14-17 år. Der blev blandt andet sorteret 15 unge under 14 år væk), borger i kommunen samt type af forseelser og hændelser. Dette gav en liste på 46 unge, som er det antal, der indgår i analysen. De 46 unge har været involveret i forseelser og hændelser, der omhandler: *indbrud *røveri *tyveri *lov om euforiserende stoffer *våbenloven. Disse ovenstående fem punkter benævnes kategorier, hvori de unge inddeles gennem analysen. Disse kategorier er udvalgt, da der er tale om forskellige former for berigelseskriminalitet. Lov om euforiserende stoffer er inkluderet, da politiets erfaring og mistanke er, at der ofte er en sammenhæng mellem berigelseskriminalitet og lov om euforiserende stoffer. Overtrædelse af våbenloven er inkluderet, da unge, der er i denne kategori, eksempelvis kan være sigtet for tyveri af våben samt besiddelse af våben. På baggrund af forskellige grader af involvering i ovenstående forseelser registreres de unge i politiets lister som: *sigtede *mistænkte *PER (sagens person) *antrufne (truffet i forbindelse med eksempelvis en hændelse eller mistænkt) Denne opdeling anvendes også i analysen. Hvor mange er der tale om? Der indgår 46 unge i analysen. Disse 46 unge er taget med i analysen, fordi de unges kontakt med politiet omhandler former for berigelseskriminalitet, våbenloven og/eller lov om euforiserende stoffer. Ud over de unge på listen, er der unge over 18 år, som er kendte af politiet og SSP i forhold til indbrud, tyveri, røveri, hælervarer og tyvekoster. 1 Den første analyses datamateriale blev indsamlet fra efterår 2012 til den 15. august 2013. Side 4 af 13

Det er ikke muligt, at sige noget om de unges eventuelle banderelationer på baggrund af datamaterialet samt oplysningernes fortrolighed. Der henvises i stedet til SSP samarbejdet og politiets kendskab til de unge og deres relationer. De unges basisoplysninger: Hvor gamle er de? Pr. 27. oktober 2014 er de unges aldersfordeling: Alder: Antal: 14 år 24 % 15 år 19 % 16 år 22 % 17 år 35 % Af de 46 unge er der 24 % piger. I 2013 var det tal 13 %. I 2013 var der en meget stor andel 17 årige (52 %) og kun 5 % 14 årige. I 2014 er den aldersmæssige fordeling mere jævn. Hvor i kommunen bor de? Alle unge i analysen boede på tidspunktet for registreringen i Faxe Kommune, og en meget stor andel bor her fortsat. Enkelte unge er på nuværende tidspunkt fraflyttet kommunen eller er flyttet internt i kommunen. På baggrund af de unges postnumre kan man se, at flest primært er bosat i Haslev. Til opland hører øvrige postnumre i kommunen. Denne inddeling er valgt for at anonymisere datamaterialet. 30 Postnummer/antal unge 25 20 15 10 Postnummer/antal unge 5 0 Haslev Faxe Karise Opland Side 5 af 13

Det skal bemærkes, at de unges folkeregisteradresse ikke nødvendigvis er retvisende for, hvor de opholder sig. Tallene afspejler resultaterne fra analysen i 2013. Kigges der nærmere på adresserne på de unge, der har postnummer i 4690 Haslev, ses det, at de er fordelt jævnt ud over hele byen og at nogle bor i det nærmere opland til Haslev. Der således ikke en koncentration af unge, der er bosat et bestemt sted i byen. De unges familieære forhold: Hvorvidt de unge er hjemmeboende, bor alene eller er anbragt kan ses af nedenstående skema: Hjemmeboende med mor og far 28 % Hjemmeboende med biologisk 24 % forælder og stedforælder Hjemmeboende med en forælder 41 % Alene boende 4 % Anbragt 2 % Sammenlagt bor 52 % enten hos mor og far eller hos en biologisk forælder og en stedforælder. En stor andel bor dog hos en enlig forælder for de flestes tilfælde hos en enlig mor. Der er undersøgt, om de 46 unge har søskende. Der er 26, der har enten ældre eller yngre søskende. Der er flere af disse søskende, der er mere eller mindre kendte af SSP. De unges skoleforhold: Oplysninger om de unges skolegang, skoleskift og uddannelsesforløb er baseret på nutidige oplysninger, og dermed ikke som resten af oplysningerne i analysen, taget på tidspunktet for de unges registrering hos politiet. De 46 unge fordeler sig således på skolerne: 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skole Skole Side 6 af 13

Særlige undervisningstilbud retter sig mod unge, som ikke får tilstrækkeligt ud af den almene folkeskoles tilbud og derfor har brug for et særligt skoletilbud. I denne gruppe hører blandt andet heldagsskoler, produktionshøjskoler, særlige efterskoler samt ungdomsskoler. På folkeskolerne findes ligeledes særlige undervisningstilbud, men data tillader ikke at skelne herimellem. Unge uden for skolesystemet er unge, der har opfyldt undervisningspligten. I analysen fra 2013 var der en meget stor andel i særlige undervisningstilbud. Enkelte unge kan der kun findes oplysninger fra 6. klasse på, hvilket skyldes at kommuner bruger forskellige registreringssystemer. At der er flere unge fra analysen tilknyttet Vest- og Midtskolen harmonerer med at også flest unge har postnummer i 4690, hvor Vest- og Midtskolen har afdelinger. Det skal bemærkes, at de unges reelle fremmøde på skolerne, ikke er en del af denne analyse. Da der er en relativ stor andel af de unge, der er uden for skolesystemet i denne analyse, er der kigget nærmere på, hvorvidt disse unge er i Ungdommens Uddannelse regi. Alle unge, der er uden for skolesystemet i foregående diagram, har UU konktakt til. De typer af uddannelse, som de er gået i gang med efter folkeskolen illustreres i nedenstående diagram: 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Uddannelsestype Uddannelsestype Der er tale om såvel grundforløb (gr.) som hovedforløb (hv.) inden for Erhvervsuddannelser samt varierende praktikforløb og forskellige former for undervisning på folkeskoleniveau. Andet dækker over eksempelvis udviklende og forberedende aktiviteter. De unges uddannelses-status er såvel i gang (60 %), afsluttet (12 %) som afbrudt (24 %). UU har kontakt til de unge, der har afbrudt eller afsluttet deres forløb. Der kan ikke oplyses nærmere herom på grund af oplysningernes følsomhed. Forskning 2 og flere undersøgelser 3 viser, at problemer i skoletiden og 2 Bl.a. Christoffersen, M.N. m.fl.: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko og beskyttelsesfaktorer. SFI rapport 11:34. København, 2011. 3 Bl.a. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle. Side 7 af 13

skoleskift er en risikofaktor for unge, der er i fare for at havne i kriminalitet og/eller misbrug, samt at det er en indikator for, at den unge kan have vanskeligheder. Derfor medtages de unges skoleskift i denne analyse: 30% 25% 20% Skoleskift 15% 10% Skoleskift 5% 0% 0 1 2 3 4 5 6 Som det fremgår af ovenstående, er der således mange af de unge, der har skiftet skole flere gange. Lige over hver fjerde har skiftet skole tre gange. Ungdomsklubber: I analysen fra 2013 blev der forsøgt at skabe overblik over, hvorvidt de unge kommer i de kommunale klubber, men da der ikke anvendes registrering af de unge alle steder, kunne der ikke gives et retvisende billede heraf. Derfor er dette punkt udeladt i denne analyse, om end det skønnes at knap halvdelen af de unge på et tidspunkt har haft deres gang i en af ungdomsklubberne. Indsatser: Da der skal tages hensyn til persondataloven, kan det ikke oplyses præcis hvilke indsatser, de unge, der indgår i analysen, har haft i forhold til lov om Social Service, i og med oplysningerne bliver personhenførbare på grund af antallet af unge samt kommunens størrelse. Dertil kommer, at der kan være mangelfulde oplysninger samt at der er ibrugtaget nyt journaliseringssystem, hvilket gør oplysningerne usikre. Derfor er oplysningerne i dette afsnit af overordnet karakter, hvor der siges noget om, hvor mange, der er eller har været kendte af kommunen i forhold til lov om Social Service. En søgning på de 46 unge viser at 56,5 % har haft kontakt til kommunen inden for Serviceloven på et eller andet tidspunkt op til analysens udarbejdelse. I forrige analyse var det tal 65,7 %. Der er udelukkende søgt på de unge og ikke deres forældre, ligesom der ikke er søgt på økonomiske tilskud. Det er derfor muligt, der findes Side 8 af 13

flere unge, der er kendte af kommunen samt at de unge, der optræder i systemerne har flere indsatser. Ligeledes må der tages forbehold for, at der i dataindsamlingsperioden kan være sket ændringer. Desuden har det heller ikke været muligt at tage højde for hvorvidt sagerne på de unge er opdaterede eller ej i systemerne f.eks. med hensyn til slutdato for en indsats. De 56,5 % har eller har haft kontakt til kommunen på baggrund af såvel undersøgende, forebyggende eller behandlende indsatser, herunder børnefaglig undersøgelse, rådgivning, konsulentbistand, kontaktpersonsordning, familiebehandling, døgnophold på eget værelse eller anbringelse. Nogle unge har flere eller fortløbende foranstaltninger efter samme paragraf samt foranstaltninger efter flere forskellige paragraffer, men nogle har også kun en enkelt indsats som eksempelvis rådgivning og nogle har fået lavet en børnefaglig undersøgelse, uden der har været behov for at igangsætte en foranstaltning. Side 9 af 13

De unges forseelser: Indbrud: I indbrudskategorien indgår også indbrud i for eksempel lager. Om der er blevet begået indbrud i et privat hjem, i lejlighed eller andet sted skelnes der imidlertid ikke imellem. 10 % af de 46 unge er kommet i kontakt med politiet pga. indbrudsrelaterede hændelser. I analysen fra 2013 var det tal 42 % ud af 38 unge. Her er tale om et fald i antallet. De unge i denne kategori er både sigtede, PER og antrufne. Da der er meget få unge i denne kategori, kan det ikke oplyses mere præcist pga. oplysningernes personhenførbarhed, men det kan oplyses, at de unge kun har en registrering hver i forhold til indbrudsrelaterede hændelser. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med indbrud: Af de ovenstående 10 % er flest med postnummer i 4640 Faxe. Derudover er eneste fælles træk, at der er tale om en mandlig 9. klasses folkeskoleelev, der bor hjemme. Øvrige parametre kan ikke defineres med sikkerhed. Af de unge, der har været i kontakt med politiet angående indbrud, har 80 % af dem også haft kontakt til politiet angående forskellige former for tyveri. Tyveri: I denne kategori indgår også eksempelvis tyveri fra butik, garage og lager, brugstyveri af eksempelvis bil og knallert samt hæleri. I denne kategori findes i alt 31 unge af begge køn, men langt de fleste er drenge. I 2013 var tallet 14 unge, så der er tale om en stigning. Nogle unge er i flere kategorier (sigtede, mistænkte, PER, antruffen eller U15). 60% 50% 40% Tyveri 30% 20% Tyveri 10% 0% Sigtede Mistænkte PER Antrufne U15 Side 10 af 13

Der er en større andel af de unge, der er under den kriminelle lavalder på 15 år 24 % i denne analyse. 64 % af det samlede antal 14 årige i analysen er registreret for tyveri en stor del af det er tyveri fra butik. De unges fordeling mht. antal gange, de er indblandet i en sag eller hændelse dvs. antal forhold - der omhandler tyveri, viser at der er 5, der har 3 eller flere registreringer i denne kategori. De unge er i næsten alle tilfælde sigtet for forholdene. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med tyveri: Af de ovenstående 31 unge er der ikke en aldersmæssig fordeling, som skiller sig ud. De 31 unge er ligeligt fordelt på 14,15,16 og 17 år. Langt størstedelen er bosat i postnummer 4690. En lille overvægt af de unge bor sammen med mor og far, og har skiftet skole 1 eller 3 gange. De unge er ligeligt fordelt mellem at være uden for skolesystemet og indskrevet i et skoletilbud. Kun knap 10 % af de 31 unge har et særligt skoletilbud. Af de 31 unge har under halvdelen været i kontakt med politiet i en af de øvrige kategorier af forseelser. En lille overvægt har haft kontakt til politiet ang. indbrud. Røveri I denne kategori indgår trusler eller vold i forbindelse med berigelsen og dermed adskiller den sig fra indbrud og tyveri. I denne kategori findes i alt kun 2 % af de unge, hvorfor der ikke kan analyseres yderligere i denne kategori uden det bliver personhenførbart. Der er dog tale om, at det generelle billede i analysen går igen i denne kategori jf. resuméet. I 2013 var tallet lige over 10 %. Våben I denne kategori indgår besiddelse af våben - såvel pistoler som knive og lignende. Der indgår kun 2 % af de 46 unge i denne kategori, hvorfor der ligeså ikke kan analyseres yderligere i denne kategori. Der er dog tale om, at det generelle billede i analysen går igen i denne kategori jf. resuméet. I 2013 var tallet 18,4 %. Lov om euforiserende stoffer: I denne kategori indgår overtrædelser med hensyn til blandt andet at være i besiddelse af større eller mindre mængde hash primært og/eller salg heraf. Der indgår i alt 10 unge ud af de 46 af begge køn i denne kategori, dog flest drenge. De unge er sigtede eller antrufne. I 2013 var tallet 20 ud af 38. Side 11 af 13

Der er 30 % af de unge, der har haft mere end én kontakt til politiet på grund af lov om euforiserende stoffer og dermed er mere aktive inden for denne kategori end de øvrige. Det er ikke muligt at sige noget om størrelsen eller graden af de unges besiddelse og/eller forbrug af euforiserende stoffer. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med lov om euforiserende stoffer: Af de ovenstående 10 unge bor de fleste i postnummer 4690. De unge er 17 år og har skiftet skole 3 gange for de flestes vedkommende. Flest bor hos en enlig forælder og er uden for skolesystemet. Der er 30 % af de unge i denne kategori, der også har haft kontakt til politiet på grund af tyveri. Opsummering: Formålet med analysen har været at følge op på analysen fra 2013, og dermed give et grundigt indblik i de unges basisoplysninger, for at se hvad der kendetegner disse unge, sat i forhold til de forseelser og hændelser, de unge er registreret for af politiet. I de kategorier, hvor det er muligt at analysere de unges oplysninger, går det gennemsnitlige billede igen: at der er tale om en ung mand på 17 år, der bor i postnummer 4690 hos en enlig forælder, som for nuværende er uden for skolesystemet (har opfyldt sin undervisningspligt) og at denne unge mand har 3 skoleskift bag sig. Dette billede har kun ændret sig med hensyn til den unges skolegang og bo-forhold. I analysen fra 2013 var der tale om en ung mand på 17 år, med postnummer 4690, bosat hos enten en enlig forælder eller hos mor og far. Den unge var i 2013 tilknyttet et særligt skoletilbud og havde 3 skoleskift bag sig. Der er relativt få unge, der er gengangere fra sidste års analyse 15 %. Med hensyn til forseelser viser det sig, at det ikke længere er indbrud, men derimod tyveri, der er flest unge, der er registreret for. De tyverier, der er tale om, er i den lettere ende af skalaen, som eksempelvis butikstyveri, tyveri fra omklædningsrum og lignende. Hvor sidste års analyse viste flere sammenfald mellem registreringer af de unge i flere kategorier, viser denne analyse, at det ikke er tilfældet. Der er i alt tale om at 19 % af de unge er registrerede i mere end én kategori. Der er ikke nogen entydige sammenfald mellem de unges forseelser. Hvis man afsluttende ser på de unge, der er mest aktive med hensyn til både antallet af forseelser og kategorier indenfor hvilke, de begår lovovertrædelser, er der ca. 5-7 unge af begge køn, der træder frem. Nogle har begået gentagene lovovertrædelser indenfor få kategorier og nogle har begået få overtrædelser indenfor flere kategorier. Kendetegnende for denne gruppe af unge er, at de er mellem 15 og 17 år, bor i postnummer 4640 og flere af dem har skiftet skole et større antal Side 12 af 13

gange. De er alle kendte af kommunen. Herudover er der ingen sammenfald i deres oplysninger. Tiltag og handleplan Der har gennem de sidste år været flere tiltag iværksat dels med forebyggelse for øje dels med kriminalitetsreduktion som mål: Skærpet indsats mod indbrud iværksat af Sjælland og Lolland Falsters Politi i tæt samarbejde med Faxe Kommunes SSP indsats samt Det Opsøgende Team på klubområdet. SSP konsulenten og en lokal betjents afholdelse og varetagelse af forældrenetværk. Det kriminalitetsforebyggende SSP samarbejde herunder bl.a. støtte, rådgivning, kontakt til erhvervsdrivende, samarbejde med foreninger, samarbejde på tværs samt div. aktiviteter og arrangementer som Sidste Skoledag. Den generelle klubindsats overfor børn og unge, hvor fokus er på trivsel, relations dannelse, tidlig indsats, forældresamarbejde og forebyggelse af problemer. Projekt Nye veje; en tidlig indsats overfor unge drenge i 6-8 kl. der udviser begyndende tegn på mistrivsel i skolen. Der har været gennemført 5 forløb 2011-2013 med i alt 33 unge. Forestås af Det Opsøgende Team i Klub Tingvej i samarbejde med Skoleledelsen, SSP-/AKT-lærerne samt SSP konsulenten. Hot-spot indsats i Det Opsøgende Team tilknyttet klubberne; en tværgående geografisk indsats, som møder de unge, hvor disse kommer; i klubberne, på gaderne eller til særlige arrangementer. Labyrint, hvor det er muligt at give hurtigere hjælp til unge i alderen 12-18 år med behov for særlig støtte og deres familier. Prioritering af en sammenhængende ungeindsats, herunder omlægningen af den specialiserede ungeindsats med fokus på en mere individuel og fleksibel indsats, for at øge de unges chancer for at opnå selvforsørgelse. Handleplan SSP Styregruppen besluttede på sit møde den 24. september 2013, på baggrund af analysen af eventuelle sammenhænge mellem unge med kriminalitets- og misbrugsproblematikker fra 2013, at der skulle udarbejdes et forslag til en handleplan for mulige indsatser. Forslag til handleplan og fremtidig organisering af SSP-samarbejdet har været sendt i høring i SSP Koordinationsgruppen. Formålet med SSP handleplanen var at tydeliggøre perspektiver for nuværende og mulige fremtidige lokale indsatser, der kan være med til at styrke den kriminalitetsforebyggende indsats i Faxe Kommune således, at unge med kriminalitets- og misbrugsproblemer kan hjælpes på den bedst mulige måde. I handleplanen beskrives både eksisterende tiltag og forslag til fremtidige tiltag herunder blandt andet at projekt Nye veje" udvides til at gennemføre yderligere forløb samt til at tilbyde forløb til piger også. Side 13 af 13