DCE Nationalt center for miljø og energi

Relaterede dokumenter
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Sørestaurering i Danmark

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

Bagsværd Sø Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Næringsstoffer i vandløb

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ

1. Introduktion Lokalitet Undersøgelser Resultater Vandkemi Vandplanter Fiskebestanden 11

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Basisanalyse for Vandområdeplaner

DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND

Brakvandssøer: struktur og funktion

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Viborg Kommune. Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Titel: Prøvetagning af bentiske kiselalger i søer. Til brug ved udvikling af indeks til vurdering af økologisk tilstand jfr. vandrammedirektivet

Sørestaurering i Danmark

Københavns søers miljøtilstand 2012

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. sawgu Den 30. april Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30.

Transkript:

DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS

NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson

Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte Sander Johansson

Undersøgelsesprogrammet i søer omfatter bl.a. Koncentration af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) Koncentration af klorofyl a (algemængde) Sigtdybde (vandets klarhed) Biologiske elementer vandplanter fisk planteplankton I alt 168 søer indgår i kontrolovervågning af søernes udvikling og tilstand. Ikke alle søer undersøges med samme intensitet. AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Liselotte Sander Johansson

Kontrolovervågning af søer 2011-2015 Søernes udvikling (KU) 18 søer. Kemi hvert år. Høj prøvetagningsintensitet. Biologi hvert 3./6. år. AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Søernes tilstand (KT) 150 søer (30 søer pr. år) lavere prøvetagningsintensitet Liselotte Sander Johansson

Hvor kommer kvælstof og fosfor fra? Spildevand: 16% -> 4% Spredt bebyggelse: 22% -> 15% Spildevand: 9% -> 3% AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Næringsstoffer KU-søer - totalfosfor Indløbskoncentration 10 sommermålinger i 10 søer Koncentration i søvand 10 sommermålinger i15 søer 0,15 -> 0,09 mg/l 0,1 -> 0,04 mg/l AARHUS

Næringsstoffer KU-søer - totalkvælstof Indløbskoncentration 10 sommermålinger i 10 søer Koncentration i søvand 10 sommermålinger i15 søer 6,2 -> 3,6 mg/l 1,8 -> 0,9 mg/l AARHUS

Klorofyl a (algemængde) og sigtdybde (vandets klarhed) KU-søer Klorofyl a 10 sommermålinger i15 søer Sigtdybde 10 sommermålinger i 15 søer Ca. 25 µg/l i 2013 Ca. 2 m i 2013 AARHUS

Udvikling i undervandsplanter og fisk i KU-søer Årlig/3-årlig prøvetagning i 9 søer 6-årlig prøvetagning i 15 søer 1988-1992 1993-1997 1998-2003 2004-2009 AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Udvikling på enkeltsø-niveau i KU-søerne Antal søer Total Forbedring Ingen ændring Forværring Total fosfor koncentration i indløbsvand 10 7 3 0 Total fosfor koncentration i søvand 15 12 3 0 Total kvælstof koncentration i indløbsvand 10 10 0 0 Total kvælstof koncentration i søvand 15 13 2 0 Klorofyl a 15 7 6 2 Sigtdybde 15 9 5 1 Plantedybdegrænse 9 4 5 0 % andel af rovfisk 15 3 12 0 AARHUS

Udvikling i vandkemi i KT-søer af typen fersk, lavvandet, kalkrig (5 sommerprøver i 50 søer) Signifikant fald i fosfor- og kvælstofkoncentrationen Ingen signifikant ændring i klorofyl a og sigtdybden AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Udvikling i undervandsvegetation i KT-søer af typen fersk, lavvandet, kalkrig (50 søer) Signifikant stigning i plantedækningsgraden, det plantefyldte volumen og antallet af arter Ingen ændring i plantedybdegrænsen AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Udvikling i fiskesamfundet i KT- søer af typen fersk, lavvandet, kalkrig (50 søer) Ingen signifikant ændring i nogen af parametrene AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Vurdering af søernes miljøtilstand iht. Vandrammedirektivet Kvalitetselement Indikatorer/metrics/index Planteplankton (EU interkalibreret) Klorofyl a % andel blågrønalger % andel gulalger Forekomst af indikatorarter Anden akvatisk flora undervandsplanter (EU interkalibreret) Dybdegrænse (søer med middeldybde >3 m), Plantedækket areal (søer med middeldybde <3 m), Forekomst af indikatorarter Anden akvatisk flora fytobenthos (bundlevende kiselalger, under udarbejdelse) Eksisterende indeks (IPS), baseret på arters indikatorværdier er foreslået. Fisk (afventer EU interkalibrering) Total fangst (antal) pr. garn % rovfisk >10 cm % skalle/brasen Middel-individbiomasse Bunddyr i bredzonen På det foreliggende grundlag vurderet ikke-egnet i danske søer AARHUS

AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS AARHUS