PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU
ØKONOMISK ANALYSE Produktionen i Danmark er på før-krise-niveau Dansk industrivirksomheder nyder godt af en stærk konkurrenceevne. Både kapacitetsudnyttelsen og ordreindgangen er på sit højeste i flere år, og det giver udslag i en solid udvikling i industriens produktion og beskæftigelse. Den helt store hæmsko for en fortsat fremgang i industrien er imidlertid mangel på kvalificeret arbejdskraft. Danske produktionsvirksomheder klarer sig godt. Virksomhedernes ordreindgang er på det højeste niveau i fem år, og det har blandt andet givet udslag i en højere kapacitetsudnyttelse, som nu er på det højeste niveau, siden finanskrisen satte ind, jf. figur 1. Kapacitetsudnyttelsen har været svagt stigende siden 2010, og ligger nu over gennemsnittet for perioden 2005 til 2016. En tiltagende kapacitetsudnyttelse indikerer, at flere virksomheder kommer tættere på fuld kapacitetsudnyttelse. På den baggrund har flere virksomheder været nødt til at udvide produktionskapaciteten enten ved at investere i nye maskiner eller ansætte flere medarbejdere. Dette har ført til en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i industrien med knap 13.000 personer siden 2013, og i samme periode er bruttoinvesteringerne i maskiner med videre også taget til. Figur 1. Kapacitetsudnyttelse og ordreindgang i industrien Nettotal 60 40 20 0-20 -40-60 95 85 80 75 70 65 60 Procent Ordreindgang, faktisk Kapacitetsudnyttelse (højre akse) Gns. kapacitetsudnyttelse (2005-2016) Kilde: Danmarks Statistik, sidste observation 3. kvartal 2016, tabel BARO1 og BARO4. Årsagen til fremgangen i industrien skal blandt andet tilskrives en forbedret konkurrenceevne, der især er båret frem af en øget produktivitet. Danske industrivirksomheder er blandt de førende i verden inden for brug af robotter og anden automatisering.samtidig har 1
løntilbageholdenhed de seneste år været med til at bidrage til en styrket lønkonkurrenceevne. Dertil har danske industrivirksomheder formået at hæve kvaliteten og dermed prisen på deres produkter de seneste år, hvilket har gjort virksomhederne i stand til at øge indtjeningen i forhold til deres udenlandske konkurrenter. De positive takter giver også udslag i en solid fremgang i industriens produktionsindeks. Siden industriens produktion nåede et historisk lavpunkt i 2009, er produktionen udvidet markant og har de seneste måneder ligget på samme historisk høje niveau, som før finanskrisen brød ud, jf. figur 2. Figur 2. Industriens produktionsindeks 125 120 115 110 105 95 85 01/2008 05/2008 09/2008 01/2009 05/2009 09/2009 Indeks 2010 = 01/2010 05/2010 09/2010 01/2011 05/2011 09/2011 01/2012 05/2012 09/2012 01/2013 05/2013 09/2013 01/2014 05/2014 09/2014 01/2015 05/2015 09/2015 01/2016 05/2016 Industri Trend Anm.: Trendudviklingen er bestemt pba. programmet JDemetra+. Kilde: Danmarks Statistik, sidste observation august 2016, tabel PROD01. De fem industrier der står for den største del af den samlede industriproduktion i Danmark, er føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (22 pct.), maskinindustrien (18 pct.), medicinalindustrien (13 pct.), metalindustrien (7,8 pct.) og møbel- og anden industri 1 (7,5 pct.). Ser man nærmere på udviklingen i disse industrier, fremgår det, at især maskin-, medicinal-, møbel og anden industri har klaret sig godt de seneste år, jf. figur 3. De to sidstnævnte har formået at løfte produktionen med 50 pct. siden 2010, mens maskinindustrien i samme periode løftede produktionen med 30 pct. 1 Møbel- og anden industri dækker over møbelindustrien (25 pct.), legetøj og medicinske instrumenter (62 pct.) og reparation og installation af maskiner og udstyr (13 pct.) 2
Figur 3. Industriens produktionsindeks for de fem største industrier i dansk industri, trendudvikling 160 150 140 130 120 110 80 01/2008 05/2008 09/2008 01/2009 05/2009 Indeks 2010 = 09/2009 01/2010 05/2010 09/2010 01/2011 05/2011 09/2011 01/2012 05/2012 09/2012 01/2013 05/2013 09/2013 01/2014 05/2014 09/2014 01/2015 05/2015 09/2015 01/2016 05/2016 Industri Medicinalindustri Maskinindustri Anm: Trendudviklingen er bestemt pba. programmet JDemetra+. Kilde: Danmarks Statistik, sidste observation august 2016, tabel PROD01. Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv. Når virksomhederne klarer sig godt, stiger efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Flere og flere virksomheder melder allerede nu om udfordringer med at skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft, og ifølge en analyse fra AE-rådet kommer der til at mangle 30.000 faglærte alene inden for jern- og metalområdet allerede i 2025 2. Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan dermed blive en alvorlig hæmsko for Danmark som produktionsland. Store årgange af faglærte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet nu og i de kommende år, og uddannes der ikke nye faglærte som industri- og automatikteknikere der samtidig har kompetencerne til at håndtere ny teknologi som fx robotter risikerer virksomhederne at måtte flytte deres produktion ud af Danmark. Der er derfor behov for en kraftig indsats for at uddanne flere faglærte. Det er dog værd at notere, at usikkerhed om konsekvenserne af Brexit og moderate forventninger til den generelle udvikling i verdensøkonomien kan lægge en dæmper på produktionsudviklingen i den nærmeste fremtid, da Danmark som en lille åben økonomi er meget afhængig af udviklingen på eksportmarkederne. Trods denne usikkerhed om den økonomiske udvikling står danske virksomheder godt rustet i den internationale konkurrence. Verdensbanken har netop kåret Danmark til igen i år at have det bedste erhvervsklima i Europa og det tredje bedste erhvervsklima i verden. Danmark og dansk industri er altså på rette spor. Dog er der risiko for, at virksomhederne må takke nej til flere ordrer, eller vælge at flytte produktionen ud, hvis ikke der uddannes flere faglærte. 2 https://www.danskmetal.dk/nyheder/analyser/sider/danmark-mangler-30000-jern-og-metalarbejdere-i- 2025.aspx 3
Yderligere oplysninger og kommentarer Thomas Søby Cheføkonom, Dansk Metal thso@danskmetal.dk 30 83 10 71 Jens Dissing Munk Pressechef, Dansk Metal jedm@danskmetal.dk 30 17 88 74 Mikkel Skydsgaard Økonom, Dansk Metal misk@danskmetal.dk 60 64 38 12 Jonas Lau-Jensen Hirani Studentermedhjælp, Dansk Metal johl@danskmetal.dk 30 58 14 97 4