RANDOMISEREDE FORSØG:

Relaterede dokumenter
RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

Ordbog om effektma ling

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Mere om at skabe evidens

Hvordan kan man evaluere effekt?

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

FORSØGSPROTOKOL DESIGN MÅLGRUPPE DELTAGENDE KOMMUNER REKRUTTERING AF FAMILIER SAMTYKKE. Forsøgsprotokol Maiken Pontoppidan

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

ERFARINGER MED RCT- STUDIER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

Studiedesigns: Alternative designs

Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Samarbejde mellem forskning og praksis

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

Præcision og effektivitet (efficiency)?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

20. September Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Artikler

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Metodedebatten om evidens

Effektmålsmodifikation

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Børn i lavindkomstfamilier

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Behandling af kvantitative data

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:

Fra protokol til fondsansøgning

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Hvad kan økonomi også bruges til?

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Effektmålsmodifikation

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

- en effektundersøgelse

Transkript:

RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie

EFFEKTSTIGEN 2

HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige tildeling af indsats Sikrer at grupperne er ens på både målbare og ikke-målbare faktorer Kan håndtere kompleksitet Kræver færrest deltagere Hvis indsatsgruppe klarer sig bedre/dårligere end kontrolgruppen så kan vi konkludere at det er på grund af indsatsen 3

RCT HISTORISK SET 1061: Ben Cao Tu Jing Ginseng eller ej i forhold til at løbe 1753: Sir James Lind, læge i den engelske flåde Skørbug -Citron og appelsin overfor æblevin, fortyndet svovlsyre, havvand, eddike og urteblanding 1900erne uddannelsesområdet i USA 1920erne R. A. Fischer inden for landbruget 1930erne socialområdet i USA Cambridge Sommerville 1944 England - Patulin mod hoste 1990erne især sundhedsområdet Cochrane Collaboration 2005- Campbell Collaboration: uddannelse, kriminologi, socialområdet 4

Randomisering A B Indsats Måle udfald 5

DESIGN AF RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG Fire elementer: 1. Målgruppe 2. Randomisering 3. Indsats/kontrol 4. Måling/analyse 6

Randomisering A B Indsats Måle udfald 7

DESIGN AF RCT: MÅLGRUPPE Individ: Enkelt personer randomiseres til intervention eller kontrol Gruppe/Cluster randomisering: Når den naturlige enhed at randomisere på er gruppen (fx skole, klasse, praktiserende læge, hjemmeplejeenhed, kommune) 8

REKRUTTERING Så mange med som muligt! -overvej tiltag der kan tilskynde deltagelse Hvis målgruppen er lille kan det blive svært at rekruttere nok deltagere Få realistisk billede af, hvor mange der kan rekrutteres inden for det tidsrum man har valgt 9

INTERN/EKSTERN VALIDITET Deltagergruppen har betydning i forhold til generaliserbarheden af studiet. -Om resultaterne kan overføres til andre grupper. Du kan reelt kun sige noget sikkert om effekten på den gruppe man har undersøgt. Men man kan så måske formode at dette også vil gælde for andre grupper. 10

Randomisering A B Indsats Måle udfald 11

INDSATS/INTERVENTION Indsatsen skal være: Afgrænset Velbeskrevet Gerne teoretisk funderet Så vi ved, hvad vi måler på! 12

KONTROLGRUPPE Hvad får kontrolgruppen? Anden form for specifik behandling Anden almindelig behandling Usual Care Venteliste til samme behandling Der kan være for lille en forskel mellem behandlingen i indsatsgruppen og kontrolgruppen til at man kan finde en forskel. Det betyder ikke nødvendigvis at der ikke er en effekt, vi kan bare ikke se den. 13

ANTAL DELTAGERE Hvor mange personer vi skal have med i forsøget hænger sammen med den effektstørrelse vi forventer at finde: Jo større effektstørrelse jo større styrke/power. Jo større effektstørrelse jo færre personer behøver vi for at kunne vise en forskel Jo mindre effektstørrelse jo flere personer skal vi bruge 14

ANTAL DELTAGERE Tommelfingerregler (ikke absolut!): Stor effekt: 25 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.80) Moderat effekt: 64 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.50) Lille effekt: 400 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.20) Generelt siger vi gerne 100-150 i alt 15

FRAFALD Der er næsten altid nogen, der falder fra undervejs - Rekrutter lidt flere end der er brug for Er dem der falder fra anderledes? -> risiko for forskellige grupper, der ikke kan sammenlignes. 16

Randomisering A B Indsats Måle udfald 17

DESIGN AF RCT: RANDOMISERING Almindelig lodtrækning: Der er en gruppe, der passer til indsatsen og alle kan randomiseres med det samme. Venteliste: Der er en venteliste til et tilbud/kursus, hvor man kan randomisere hvem der modtager tilbuddet/kurset nu og hvem, der skal vente til næste runde. Løbende rekruttering/randomisering: Rekrutteringen sker løbende og derfor sker randomiseringen ligeledes løbende efter en på forhånd fastlagt procedure. 18

RANDOMISERING Randomisering skal være uforudsigelig og uafhængig af dem, der er indblandet i forsøget. Det har vist sig at der snydes med det, når det er muligt Åbne konvolutterne Røntgenfotografere konvolutter Bytte om på rækkefølgen Mange metoder til randomisering Individniveau (ALTID BEDST!) eller gruppeniveau (cluster) Brug simpel randomisering hvis muligt Behøver ikke altid være 1:1 19

RANDOMISERING Simpel randomisering lodtrækning, liste med tilfældige tal Blok randomisering fx blokke af 4 eller 6 Parvis randomisering når man har to Matching man matcher et par, fx alder eller køn Minimisering man udvælger nogle karakteristika som har betydning (fx alder, køn, problemniveau) især når man har få deltagere. 20

DESIGN AF RCT Venteliste: Kontrolgruppen står på venteliste Alle får indsats Ikke muligt med langtidsopfølgning Stepped wedge: Bruges ved udrulning af indsats. Individer eller grupper randomiseres til at begynde indsats på forskellige tidspunkter. Alle får indsatsen men på forskelligt tidspunkt. Ikke muligt med langtidsopfølgning 21

STEPPED WEDGE 22

DESIGN EKSEMPLER Individ: DUÅ Baby: Familier randomiseres til DUÅ Baby eller TAU Cluster: Kræver en del clustre gerne 40 - minimum 12 Skoleklasser (fx klasseledelse) Daginstitutioner (fx sprogstimulering) Sagsbehandler QRCT quasi-randomiseret: ikke tilfældig/randomiseret fordeling men næsten. Naturligt forekommende opdeling fx fødselsår, dag i uge man henvender sig 23

ETISKE PROBLEMSTILLINGER Er det uetisk at en lodtrækning afgør om man skal have behandling eller ej? Argumenter FOR randomisering på sociale område: Store regionale forskelle i behandling/tilbud Ikke enighed om, hvad der bør tilbydes Meget sjældent at kontrolgruppen ikke bliver tilbudt nogen behandling/tilbud overhovedet (oftest standard behandling) Ofte kan det man tilbyder indsatsgruppen kan betragtes som noget ekstra oven i standard behandlingen. 24

ETISKE OVERVEJELSER RCT-studier skal gerne kunne bidrage med væsentlig ny viden til at forbedre forholdene for borgerne i vores samfund. Målet er at maksimere sandsynligheden for at få et brugbart resultat af undersøgelsen samtidigt med at vi minimerer besværet for undersøgelsesdeltagerne. 25

ETISKE FORHOLD Mundtlig og skriftlig information om studiet til forældre Skriftligt samtykke Kan trække sig ud til hver tid Fortrolighed Datatilsyn Etisk godkendelse Forsøgsprotokol registreres Bedre Familiebehandling 21-04-2016 26

27

RCT OPSAMLING RCT er det design, der egner sig bedst til at måle effekt Man kan udtale sig om kausalitet at A medfører B Randomiser hvis I overhovedet har mulighed for det Det behøver ikke at være så svært Men alt skal planlægges FØR i går i gang Start i det små 28

29