Børn i lavindkomstfamilier
|
|
- Minna Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. hhs@sfi.dk
2 2
3 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det hemmelige kapitel 3
4 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 4
5 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? Hvad? Hvordan påvirker husstandsindkomsten i barndommen barnets udvikling? 5
6 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? Hvordan? Ideelt set: Kontrolleret forsøg -> randomiseret indsats. 6
7 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? Hvordan? Ideelt set: Tilfældigt hvem der får lavindkomst 7
8 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 8
9 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 9
10 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 10
11 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? I praksis: Vi vil ikke lave forsøg Derfor: 1) Udnytte naturlige eksperimenter (se Det hemmelige kapitel ) 2) Beskrivende analyser (siger intet om årsag -> virkning) 11
12 12
13 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? Hvorfor? 1) For at forstå konsekvenser af politiske tiltag. 2) For at kunne tilrettelægge indsatser. 13
14 2 Rapportens resultater Udgangspunkt 1) Familiens samlede disponible indkomst, justeret for familiestørrelse. 2) Lavindkomst defineret i forhold til alle andre familier: Lavindkomst=Husstandsindkomst <60pct. af medianindkomsten 3) Indkomstsituationen i barnets første 15 leveår. 14
15 2 Rapportens resultater Hvorfor har I ikke kontrolleret for noget? 1) Vi har ikke kontrolleret for forældres uddannelse, alder eller andre faktorer. 2) Det ville ikke bringe os tættere på en effekt, men blot gøre fortolkningen mere kompliceret. 3) Fokus: Så simpelt og intuitivt som muligt. 15
16 2 Rapportens resultater: Lavindkomst i 1980erne, hvor er de i dag? Flere end 1 ud af 25 oplevede mindst tre år i lavindkomst 16
17 2 Rapportens resultater: Lavindkomst i 1980erne, hvor er de i dag? 17
18 2 Rapportens resultater: Lavindkomst i 1980erne, hvor er de i dag? 1 vs. 0 år i lavindkomst, 3 procent point færre har påbegyndt ungdomsuddannelse 18
19 2 Rapportens resultater: Lavindkomst i 1980erne, hvor er de i dag? 1 vs. 0 år i lavindkomst, 9 procent point flere har afbrudt en ungdomsuddannelse. 19
20 2 Rapportens resultater: Lavindkomst i 1980erne, hvor er de i dag? 1 vs. 0 år i lavindkomst, ½ års mindre uddannelse 20
21 2 Rapportens resultater: Lavindkomst i 1980erne, hvor er de i dag? 1 vs. 0 år i lavindkomst, 1 procent point flere er på førtidspension. 21
22 2 Rapportens resultater: Lavindkomst og skolepræstationer 22
23 2 Rapportens resultater: Lavindkomst og skolepræstationer 1 vs. 0 år i lavindkomst, 0.6 til 0.9 karakterpoint lavere i 9. klasse (dansk og matematik). 23
24 2 Rapportens resultater Opsummering 1) Børn der oplevede lavindkomst i barndommen har gennemført færre års uddannelse, været mere ledige og har lavere indkomst som 30-årig. 2) Jo flere år af barndommen i lavindkomst, des dårligere klarer de sig som voksen. Signifikant forskel ml. 0 og 1 år i lavindkomst på alle udfald. 24
25 3 Hvad betyder resultaterne så? 1) Husk: Resultaterne fra rapporten siger intet om påvirkning, effekt, årsag-virkning, osv. Den siger blot, at der er en korrelation. 2) 1 år i lavindkomst vs 0 år i lavindkomst 0 år: Alle andre børn (også dem der aldrig er i nærheden af lavindkomst). 1 år: Børn der et år er i lavindkomst (og de andre år måske er tæt på) Sammenligningsgruppen er ikke nødvendigvis retvisende. 25
26 4 Det hemmelige kapitel: Litteraturstudie 26
27 4 Det hemmelige kapitel: Litteraturstudie ex 1: Dahl og Lochner 2012 USA Beskæftigelsesfradrag giver variation i indkomst Den variation er korreleret med hvordan børnene klarer sig i skolen Effekter størst for de svageste familier 1000 USD -> 6 procent af en standardafvigelse bedre præstationer 27
28 4 Det hemmelige kapitel: Litteraturstudie 28
29 4 Det hemmelige kapitel: Litteraturstudie ex 2: Løken 2012 Norge Olieboom Variation i effekt på familier Den variation er korreleret med hvordan børnene klarer sig i skolen: Antal års uddannelse og IQ-test som 18 årig KUN effekter for de svageste familier 29
30 Børn i lavindkomstfamilier Hvad ved vi? - Rapport viser tydelige sammenhænge: Børn der oplevede lavindkomst i barndommen har gennemført færre års uddannelse, været mere ledige og har lavere ledighed som 30-årig. - men den siger intet om effekt - Flere internationale studier finder effekt men effekt afhænger af kontekst. - Vi har brug for mere viden. 30
31 Børn i Lavindkomstfamilier Hvad ved vi? 31
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereBØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER
BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER 15:22 HANS HENRIK SIEVERTSEN CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY 15:22 BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER HANS HENRIK SIEVERTSEN CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE
Læs mereAntallet af fattige børn er fordoblet siden 2002
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor
Læs mereFattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser
Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Nyt dansk forskningsstudie slår fast, at en opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn senere klarer sig i voksenlivet. Hvis man har oplevet
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereProgression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.
Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereAdfærdseffekter af offentlige udgifter
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 117 Offentligt Adfærdseffekter af offentlige udgifter Hvad ved vi om effekterne af offentlige investeringer i børn og hvad vil vi gerne vide? Miriam Wüst, SFI Høring
Læs mereHvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereHvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs mereBØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereEnghavegård Skole. Enghavegård Skole - Antal elever
Antal elever Enghavegård Skole Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.692.321 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 70.003 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 69,7 Antal årsværk (pædagoger) 24,7 Antal
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereHVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereEN GOD START 15:38 BETYDNINGEN AF ALDER VED SKOLESTART FOR BARNETS UDVIKLING HANS HENRIK SIEVERTSEN
EN GOD START BETYDNINGEN AF ALDER VED SKOLESTART FOR BARNETS UDVIKLING 15:38 HANS HENRIK SIEVERTSEN 15:38 EN GOD START BETYDNINGEN AF ALDER VED SKOLESTART FOR BARNETS UDVIKLING HANS HENRIK SIEVERTSEN
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereForældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse
Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad
Læs mereStengård Skole. Stengård Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) 38.506.296 Bevilling pr. elev (2018) 66.851 Kr. (Kommunalt gennemsnit) 71.522 kr. Antal årsværk (lærere) 35,8 Antal årsværk (pædagoger) 17,0 Antal 6-16 årige i distriktet
Læs mereBørns it-forbrug Børn er fuldgyldige forbrugere af dyr elektronik. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom
Børns it-forbrug 2016 - Børn er fuldgyldige forbrugere af dyr elektronik Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom 725.600 børn mellem 6-17 år har egne elektroniske enheder Har dette barn egne elektroniske
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereGladsaxe Skole. Gladsaxe Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.708.635 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.900 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 63,6 Antal årsværk (pædagoger) 25,8 Antal 6-16 årige i
Læs mereSkovbrynet Skole. Skovbrynet - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 37.081.753 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 107.796 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 45,6 Antal årsværk (pædagoger) 16,3 Antal 6-16 årige i
Læs mereMørkhøj Skole. Mørkhøj Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 32.050.268 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 78.748 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 29,9 Antal årsværk (pædagoger) 14,7 Antal 6-16 årige i
Læs mereBuddinge Skole. Buddinge Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 45.354.523 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.392 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 52,3 Antal årsværk (pædagoger) 29,6 Antal 6-16 årige i
Læs mereHelt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereSkolestart og lommepenge 2015. Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom
Skolestart og lommepenge 2015 Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Otte ud af ti børn får lommepenge. Halvdelen af dem får faste lommepenge, og resten får lommepenge nu og da. Får dit barn lommepenge
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBørnefattigdom 2002-2006 09:10
Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereDe udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?
De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereSkolestøtte til børn i familiepleje
Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:
Læs mereDen sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne
In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereMonitoreringsrapport PMTO
Monitoreringsrapport PMTO Monitorering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) Data indsamlet fra 29-21 Udarbejdet af Socialstyrelsen Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereSamfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær
Samfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær Michael Rosholm Institut for konomi, Aarhus Universitet INSTITUT FOR KONOMI Overlevelseskurver for sygedagpenge, I godt 1/3 af forløbene var borgeren
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Appendiks Statistisk beregnede fokusområder Indhold 1 Læsevejledning 2 Daginstitutionerne Dagplejen Skole 6 6 SFO 7 Fritidsklubber 8 2 Læsevejledning Hvad
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs mereEVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,
EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt
Læs mereNOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN
NOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD NOTAT: INDSATSER FOR TOSPROGEDE
Læs mereKommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereØkonomiske vanskeligheder:
Økonomiske vanskeligheder: Tilfældigheder eller uhensigtsmæssig adfærd? Claus Thustrup Kreiner Søren Leth-Petersen Louise Willerslev-Olsen Københavns Universitet EPRN 28 June, 2015 Spørgsmål Hvorfor kommer
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereMetodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data
Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data Dette notat præsenterer metoden bag beregningen af de modeller, der anvendes til bestemmelse af sammenligningskommuner i FLIS. Den seneste beregning er
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereEn samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov
SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af et kompetenceløft? præsen TATION Baggrund
Læs mereMarkedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018
Markedsanalyse 12. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer Landbrug & Fødevarer
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereUdflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv
Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Ph.d. studerende Louise Glerup Aner Center for Strategisk Byforskning Institut for Geografi og Geologi, KU Hverdagslandskaber en undergruppe i CSB
Læs mere