Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns

60% af jægerne er positive over for udsætning, 24% er negative. For lodsejernes vedkommende er 45% positive, mens 37% er negative. 25% af befolkningen er positive, 54% negative. Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns hvem er for og hvem er imod og hvor dybt stikker det? Af Christian Gamborg, Frank Søndergaard Jensen, Jens Friis Lund, Jens Emborg, Palle Madsen og Bo Jellesmark Thorsen, Københavns Universitet Holdninger til jagt blandt befolkningen, lodsejere og jægere er belyst i en ny landsdækkende undersøgelse. Knapt halvdelen af befolkningen er positiv over for jagt generelt. Godt halvdelen af befolkningen er negative over for udsætning, et flertal af jægerne er positive, mens der blandt lodsejere er lidt flere positive end negative. Holdninger til forskellige udsagn om udsætning kan være med til at afdække, hvad støtte eller modstand bunder i. Nye tal viser, at et flertal i befolkningen mener, at jagt og vildtforvaltning har stor betydning for beskyttelse af naturen og ser jægere som naturbevarere. Men et flertal mener også, at jagt bør handle om høst og pleje af den naturlige vildtbestand noget størstedelen af de adspurgte jægere og lodsejere erklærer sig enig i. I godt hundrede år siden sidst i 1800-tallet har den såkaldt rationelle vildtpleje med fodring og udsætning, specielt opdræt og udsætning af fasaner, været en del af dansk jagt- og vildtforvaltning. 162 Skoven 4 2014

Større projekt Undersøgelsen er en del af et forskningsprojekt Jagt, vildtforvaltning og samfund, der bl.a. ser på lodsejeres og jægeres indsats for vildt og jagt samt befolkningens holdning til disse tiltag. Målet er at give et bedre grundlag for fremtidens lovgivning, forvaltning og debat inden for dette område herunder at afdække og forstå, hvilke interesse- og værdibaserede konflikter der udspringer af jagt- og vildtforvaltningen. Projektet gennemføres af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Københavns Universitet i perioden 2011-2014 med støtte fra 15. Juni Fonden. Se tidligere artikler i Skoven 1/2012, 2/2012 og 10/2013. Det er en aktivitet der har varieret meget i omfang over tid. Den har ofte delt vandene er det vildtpleje eller skydetelt? og den har været genstand for til tider heftig debat, ikke kun i fagblade, men også i dagspressen: Er det rimeligt at drive jagt på udsat vildt? Kritikere har fx påpeget, at jagten ikke er etisk forsvarlig, når fugle opdrættes alene med nedskydning for øje, at der er tale om en unaturlig bestandsforøgelse, og at udsætning er faunaforurening. Fortalere har bl.a. betonet, at det er med til at afbøde det samlede jagttryk og er et incitament til at bevare og etablere småbiotoper til gavn også for andre arter. Det fremføres, at opdrættet kan laves på en måde der er forsvarlig hvad angår dyrevelfærd, og at det dybest set handler om vildtforvaltning i et decideret kulturlandskab. Meningerne og argumenterne er mange. En række undersøgelser har set på befolkningens holdning til jagt. Flere undersøgelser har loddet stemningen i befolkningen til opdræt og udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder. I en ny landsdækkende undersøgelse afdækkes holdninger til udsætning ikke kun i befolkningen, men også blandt lodsejere og jægere (Gamborg m.fl., 2014). Målet er at komme lidt dybere ned i, hvad der kan ligge bag forskellige holdninger til udsætning og knytte udsætning generelt til jagt- og vildtforvaltningen. De første fasaner kom til Danmark i 1562 og blev i de første små 300 år mest set som en prydfugl. Opdrætning og udsætning af fasaner til jagtformål tog fart i slutningen af 1800-tallet, hvor der var højkonjunktur i landbruget. I dag er fasanen målt i udbytte den vigtigste vildtart herhjemme. (Malerier fra 1760). Tre grupper blev spurgt I 2012-2013 blev der gennemført tre landsdækkende repræsentative undersøgelser blandt jægere, lodsejere og befolkningen. De tre grupper fik tre forskellige spørgeskemaer som varierede med hensyn til indhold, men en række af spørgsmålene var fælles. Befolkningen blev spurgt om almindelige danskeres erfaringer med og holdning til dyrelivet i naturen samt jagt og vildtforvaltning. Undersøgelsen foregik via internettet udsendt gennem AnalyseDanmark. I alt svarede 1001 personer fordelt repræsentativt på alder og køn. Lodsejerne beskrev ejendommen (land- og skovbrug) og hvilke former for jagt samt vildt- og naturtiltag der finder sted herpå. Desuden fremførte de personlige holdninger til en række spørgsmål om jagt og vildtpleje. Der indkom i alt 1.207 svar (svarprocent: 57). Svarene dækker knap 100.000 ha. Jægerne blev spurgt om den enkelte jægers praksis for jagt og vildtforvaltning samt holdning hertil. Undersøgelsen opnåede i alt 1.130 svar (svarprocent: 56). Tabellerne præsenterer data i deres rå form. Det vil sige også uden en vægtning eller nogen form for statistisk analyse. I den næste artikel i dette nummer skitseres holdninger og synspunkter omkring regler for udsætning. Fra vild til tam til vildt Udsætning af vildt har været kendt i Danmark siden middelalderen, men særligt siden den rationelle vildtpleje opstod. Denne vildtpleje var kendetegnet ved et skel mellem det vildt, der blev anset som nyttigt (typisk spiseligt fx harer og rådyr), og skadeligt (fx kragefugle og rovdyr). På en række større godser blev der etableret egentlige jagtvæsener med systematisk opdræt og udsætning. Fasanen er i dag den udbyttemæssigt vigtigste vildtart i Danmark. Siden middelalderen er fasaner opdrættet i fasangårde til prydformål og som spise til festmåltider på de kongelige slotte. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at eksperimentere med at sætte de opdrættede fasaner fri om sommeren. Men man erfarede hurtigt, at de var et let bytte for rovdyr og rovfugle med mindre disse blev holdt nede. Og hvis fasanerne klarede de første skær, kunne de kun vanskeligt klare sig gennem vinteren, med mindre de blev vinterfodret (Laursen, 2009). I 1870-erne blev der på flere danske herregårde oprettet fasanerier efter tysk og engelsk forbillede med systematisk opdræt, og fasaner blev herefter anset for jagtvildt. Opdræt af agerhøns vandt i mindre omfang indpas omkring 1900-tallet. På samme tid begyndte man med egentligt andeopdræt og udsætning til jagtformål. Der har været rejst diskussion, om de udsatte fugle som ofte betegnes fuglevildt er et naturgode eller et kulturprodukt (Laursen, 2009). Hælder man til det sidste, har nogen bemærket, at så burde fuglene måske i stedet kaldes fugletamt (Theil & Fischer-Nielsen, 2002). I dag opdrættes og udsættes i runde tal hvert år ca. 1 mio. fasaner, ½ mio. gråænder og 50.000 agerhøns (Vildtforvaltningsrådet, 2006). Udsætning foregår både i stor og lille skala, og finder ifølge lodsejerne sted på 17% af de ejendomme, hvor der drives jagt (Jensen m.fl., 2013). Skoven 4 2014 163

Tabel 1. Meninger om jagt og jægere. Der er forskellige meninger om jagt og jægere. Hvor uenig/enig du er i følgende udsagn? Holdning til jagt I det følgende trækkes nogle resultater frem, der vedrører holdning til jagt generelt og holdning til udsætning af fuglevildt. uenig Hverken enig eller uenig + Ved ikke enig 1. Jagt er bredt forankret i befolkningen 30/22/19 32/23/23 38/55/58 2. Jægere er naturbevarere 18/7/15 26/9/10 56/84/75 3. Jægere går mest på jagt for 24/39/26 27/20/19 49/41/55 spændingens skyld 4. Jægere er i stigende grad byboere 20/21/14 56/36/35 24/43/51 5. Jagt bør handle om høst og pleje af 7/9/7 20/11/11 73/80/82 den naturlige vildtbestand 6. Jægernes plantning for vildtet er til 8/5/7 35/8/13 57/87/80 gavn for naturen 7. Jagt er noget for de rige 47/67/58 24/13/23 29/20/19 8. Jagt er en friluftsaktivitet (på linie 16/9/13 15/7/13 69/84/74 med lystfiskeri og svampeplukning) 9. Jagt- og vildtforvaltning leder til en 45/69/59 41/19/26 14/12/15 forvridning af naturen 10. Jagt og vildtforvaltning har stor betydning for beskyttelse af naturen 11/6/14 24/9/22 65/85/64 Tabel 2. Holdning til den måde (jagtform) jagten foregår på. Jagt kan foregå på mange måder. Nedenstående måder er alle tilladte i dag (efter nærmere regler). Påvirker det din overordnede holdning til jagt, om jagten foregår... Nej Ja (negativt) Ja (positivt) på havet? 87/86 7/3 6/11 i skoven? 85/82 10/4 5/14 i landbrugslandskabet (det åbne 84/82 9/3 7/15 land)? som enkeltmandsjagt? 84/77 9/4 7/19 som en gruppe af jægere 71/65 25/23 4/12 (selskabsjagt)? på eget areal? 85/77 7/5 8/18 på lejet areal? 84/80 10/9 6/11 af jægere der har lejet jagten på 78/56 18/38 4/6 arealet for en enkelt dag? af jægere der har lejet jagten på 84/75 9/9 7/16 arealet for et år eller længere? på den naturlige vildtbestand? 79/76 12/5 9/19 på udsat fuglevildt? 53/55 43/37 4/8 Jægerne er ikke stillet dette spørgsmål En række af de undersøgte udsagn om udsætning forekommer i forskellige dele af debatten mellem de etablerede aktører, dvs. særligt de organisationer, der forholder sig offentligt til jagt og vildtforvaltning. Dermed er det et mål for undersøgelsen at vise gangbarheden af disse udsagn hos den menige jæger, lodsejer eller i befolkningen. Overordnet om jagt Med hensyn til den overordnede holdning til jagt fremgår det, at lidt under halvdelen af befolkningen har en lidt eller meget positiv holdning til jagt, en fjerdedel er lidt eller meget negative over for jagt, mens hele 30% angiver Hverken/eller. Jægere er (af indlysende grunde) ikke stillet dette spørgsmål. 75% af lodsejerne er positivt indstillet over for jagt. Et flertal (omkring tre fjerdedele) i de tre grupper ser jagt som en friluftsaktivitet på linie med lystfiskeri og svampeplukning. De er enige i, at jagt bør handle om høst og pleje af den naturlige vildtbestand (Tabel 1). Jagtformer Der blev spurgt, om der kan være forhold vedrørende den måde, jagt foregår på, som spiller en rolle for ens holdning. Det viste sig, at de fleste af de undersøgte måder (jagtformer) ikke påvirker befolkningens og lodsejernes holdning positivt eller negativt (Tabel 2). Udsat vildt Størst udsving findes, når der spørges til, om det påvirker holdningen til jagt om jagten foregår på den naturlige vildtbestand eller på udsat fuglevildt. 43% af befolkningen mener, at det påvirker deres holdning i negativ retning, når jagten sker på udsat fuglevildt, mens 53% ikke mener, at det påvirker deres holdning. Tilsvarende tal for lodsejerne er 37% og 55%. Kun henholdsvis 4% og 8% mente det havde en positiv effekt for deres holdning. Dagleje - årsleje Det påvirker også holdningen, om jagten drives af jægere, der har lejet jagtarealet for en enkelt dag, eller af jægere der har lejet arealet for et år eller længere. Her siger 18% af befolkningen, at det påvirker negativt med dagleje, versus 10% når der er tale om et år eller længere. 39% af lodsejerne svarer, at det påvirker deres holdning negativt, når der er tale om dagleje mod 9% for et år eller længere. 164 Skoven 4 2014

Antal jægere Det slår også igennem, om der er tale om enkeltmandsjagt eller en gruppe af jægere (selskabsjagt). Mens kun 9% af befolkningen mener, at enkeltmandsjagt påvirker deres holdning negativt, er tallet 25% for selskabsjagt. De tilsvarende tal for lodsejerne er 4% og 23%. Konklusion Det ser således ud til, at holdningerne især påvirkes af længden af jagtaftalen (dagjagt versus sæsonjagt) og om det er selskabsjagt/enkeltmandsjagt, samt mest markant om jagten foregår på udsat fuglevildt eller ej. Holdning til udsætning Overordnet om udsætning Ser man på den overordnede holdning til udsætning, er lidt over halvdelen af befolkningen lidt eller meget negative over for udsætning af fuglevildt til jagtformål. En fjerdedel er lidt eller meget positive, mens en femtedel svarer Hverken/eller. For jægerne forholder det sig stort set omvendt: 60% er lidt eller meget positive over for udsætning og en fjerdedel er negative. Hos lodsejerne er der lidt flere positive (45%) end negative (37%) (Gamborg m.fl., 2014). Udsætning og vildtpleje For at få en bedre forståelse af, hvad der kan ligge bag accept af, hhv. modstand mod udsætning, blev befolkningen, lodsejere og jægere præsenteret for 20 udsagn vedrørende udsætning (Tabel 3). Der blev ikke skelnet mellem udsætning af fasaner, gråænder eller agerhøns. Hvis udsætning knyttes til vildtpleje svarer 53% af lodsejerne, at de er enige i, at udsætning fortsat bør være en del af vildtplejen. 39% af befolkningen erklærer sig enige, dog svarer samme andel Ved ikke eller Hverken/eller. Dette afspejler antageligt, at en del ikke ved, hvad vildtpleje indebærer. Ikke overraskende er der opbakning fra to tredjedele af jægerne. Begrundelser for udsætning Flere udsagn omhandler, hvordan udsætning kan og rent faktisk bliver begrundet. Udvikling. Der blev spurgt, om udsætning af jagtbart vildt er vigtig for den økonomiske udvikling i landdistrikterne. Her erklærer kun 27% af lodsejerne og af jægerne sig Tabel 3. Holdning til forskellige udsagn om udsætning af fuglevildt med henblik på jagt. Der er forskellige holdninger til at sætte fuglevildt ud i naturen med henblik på jagt. Du bedes angive, hvor uenig eller enig du er i hvert enkelt udsagn. 1. Udsætning af vildt med jagt for øje bør stoppes 2. Udsætning er med til at aflaste omfanget af jagt på den naturlige bestand 3. De nuværende regler for udsætning af fuglevildt bør lempes 4. Det er i orden, at udsætning sker med kommerciel jagt for øje 5. Tiltag i naturen i forbindelse med udsætning bevirker en forvridning af naturen 6. Udsætning af dyr medfører øget motivation for naturpleje blandt jægere og skovejere 7. Udsatte fasaner kan optræde i så store mængder, at det virker unaturligt 8. Man kan se forskel i adfærd hos udsatte fasaner og ikke-udsatte fasaner 9. Udsætning bør fortsat reguleres med loft over antallet af udsatte fugle 10. Udsætning af fuglevildt er kun for at tilfredsstille jægernes behov for at skyde mange fugle 11. Udsætning af jagtbart vildt er vigtig for den økonomiske udvikling i landdistrikterne 12. Jagt på udsatte fugle bør ses som en fritidsaktivitet på linie med f.eks. lystfiskeri og svampeplukning 13. Udsætning af jagtbart vildt er en flere hundrede år gammel tradition, der bør fortsætte 14. Udsætning bør fortsat være en del af vildtpleje 15. Udsat vildt bør ved jagtsæsonens start have opnået en adfærd, der svarer til det øvrige vildts 16. Udsat fuglevildt kan karakteriseres som produktionsdyr uden hegn 17. Det er i orden, at udsatte dyr fodres i en periode efter udsætning 18. Udsatte fasaner har en unaturlig adfærd 19. Jagt på udsatte fugle er ikke rigtig jagt 20. Udsatte fugle er nemmere at nedlægge end de vilde fugle uenig Hverken enig eller uenig + Ved ikke enig 29/61/48 34/18/21 37/21/31 14/19/22 45/29/27 41/52/51 35/33/34 58/48/47 7/19/19 47/34/41 29/13/22 24/53/37 14/35/32 45/32/31 41/33/37 18/13/16 51/26/30 31/61/54 8/12/15 50/19/24 42/69/61 6/19/12 64/34/39 30/47/49 6/15/13 36/23/30 58/62/57 14/32/24 29/17/20 57/51/56 34/36/39 52/37/34 14/27/27 38/31/33 30/22/23 32/47/44 32/17/24 43/24/31 25/59/45 23/15/22 38/18/25 39/67/53 4/6/7 37/16/23 59/78/70 13/26/23 34/23/28 53/51/49 12/10/8 33/15/19 55/75/73 10/31/20 56/29/39 34/40/41 17/36/25 30/16/24 53/48/51 7/28/20 48/25/37 45/57/43 Skoven 4 2014 165

enige og kun 14% af befolkningen. (Det skal dog bemærkes at 52% af befolkningen til dette mere faktuelle spørgsmål svarer Ved ikke eller Hverken/eller ). Jægeres behov. En anden form for begrundelse med modsat fortegn er påstanden om, at udsætning af fuglevildt kun sker for at tilfredsstille jægernes behov for at skyde mange fugle. Heri erklærer 57% af befolkningen og 56% af lodsejerne sig enige, mens 51% af jægerne også er enige i dette. Tradition. Det fremføres også, at udsætning er en flere hundrede år gammel tradition, der bør fortsætte. Hertil svarer 45% af lodsejerne og 59% af jægerne, at de i en eller anden grad er enige heri. 25% af befolkningen er enige, men en lige så stor del svarer Ved ikke. Naturlig udsætning En del af udsagnene handler om påvirkning af naturen, eller hvor naturligt eller unaturligt udsætning anses for at være. Forvridning. Kritikere har fremført at tiltag i naturen i forbindelse med udsætning bevirker en forvridning af naturen. Dette argument står delvist i modsætning til tilhængeres argument om, at udsætning medfører motivation for naturpleje. I befolkningen er 41% uenige i at der er tale om en forvridning. 45% svarer dog Ved ikke eller Hverken/eller. Dette afspejler sandsynligvis manglende konkret viden om effekterne eller det skal ses som udtryk for, at det er upræcist, hvad der ligger i forvridning. 35% af jægerne og 32% af lodsejerne er uenige i udsagnet. Mere naturpleje. Til udsagnet, om at udsætning af dyr medfører øget motivation for naturpleje blandt jægere og skovejere, svarer 61% af jægerne og 54% af lodsejerne, at det er de enige i. Kun 31% af befolkningen er enige (51% svarer dog Ved ikke eller Hverken/eller ). Vildtets adfærd. Flere af udsagnene handler om vildtet og dets adfærd. 47% af jægerne og 49% af lodsejerne er enige i, at man kan se forskel i adfærd hos udsatte fasaner og ikke-udsatte fasaner. Kun 30% af befolkningen er enige, men 64% af disse svarer ikke overraskende Ved ikke eller Hverken/ eller hvilket ca. 35% af jægere og lodsejere også gør. Produktionsdyr. Der blev spurgt om, hvad udsatte fasaner skal sammenlignes med. Omkring halvdelen af befolkningen, jægerne og lodsejerne er enige i, at udsat fuglevildt kan karakteriseres som produktionsdyr uden hegn. Kun en fjerdedel af jægerne erklærer sig uenige i dette udsagn. Manglende viden For alle svar gælder, at der som tidligere nævnt er en høj andel af Hverken/eller og Ved ikke. Det gælder især i svarene fra befolkningen når det drejer sig om spørgsmål, der kan opfattes mere faktuelle end holdningsbaserede. Det afspejler sandsynligvis, at en del ikke har (mange) erfaringer eller særlig viden om jagt og vildtforvaltning. Når der også ses en del indifferente svar på nogle af de holdningsbaserede udsagn, kan det være fordi en del måske ikke finder problemstillingerne specielt væsentlige for dem, eller de har måske ikke en udtalt mening om emnet. Det er dog i den sammenhæng vigtigt at betone, at selvom man besidder viden, og der er enighed om fakta, kan der naturligvis være vidt forskellige meninger om emnet, der bunder i forskel i holdninger og bagvedliggende værdier. Afdækning af disse er væsentlig for at forstå, hvor diskussionen om en udsat del af jagt og vildtforvaltningen bevæger sig hen. Afrunding Befolkningen er delt i deres holdning til jagt. Knapt halvdelen er positive, og en fjerdedel er negativt indstillet. Jagt og vildtforvaltning forbindes med naturpleje og -beskyttelse i alle tre svargrupper befolkningen, jægere og lodsejere. Alle tre grupper ser jagt som noget, der (hovedsageligt) bør handle om høst og pleje af den naturlige vildtbestand. Der er måske ikke overraskende størst positiv holdning til udsætning med henblik på jagt blandt jægere og delvist lodsejere (der dog er mere delte i spørgsmålet), mens lidt over halvdelen af befolkningen forholder sig negativt til udsætning. Udover udsætning er kommerciel jagt, jagt i større selskaber og dagjagter aspekter, der alle trækker i negativ retning i synet på jagten blandt befolkningen og for de to sidstes vedkommende også blandt lodsejere. I den følgende artikel ses der nærmere på holdninger til vildtpleje og til regler for udsætning, særligt biotopplanerne. Referencer Gamborg, C., Jensen, F.S., Lund, J.F. & Thorsen, B.J. 2014. Holdninger til jagt og udsætning af fuglevildt - resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen, lodsejere og jægere. IFRO Dokumentation 2014/1. Jensen, F.S., Lund, J.F., Emborg, J., Gamborg, C., Madsen, P., Thorsen, B.J. & Tvedt, T. 2013. Lodsejere gør en aktiv indsats for vildt og jagt. Skoven 10/2013: 442-444. Laursen, J. 2009. Herregårdsjagt i Danmark. København: Gads Forlag. Theil, T. & Fischer-Nielsen, N. 2002. Naturligvis? Jæger 4/2002: 22-24. Vildtforvaltningsrådet 2006. Indfangning, udsætning og jagt på fasan, agerhøne og gråand i Danmark. Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet. Fotos Vildtparade: Jens Friis Lund. Malerier: Af Jakob Samuel Beck, ca. 1760, Wikimedia. Jagt: Søren Fodgaard. Skovadministration - en tillidssag skovrider Frank Lærke SKOVraadgivningen Tlf.: 3022 7255 E-mail: franklaerke@mail.dk www.skovraadgivningen.dk 166 Skoven 4 2014