Rapport i forbindelse med aflevering af regnskab for de bevilgede midler, kr , til ovennævnte projekt.

Relaterede dokumenter
EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV

Albertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017

Skoleudsættelse. Information og vejledning til forældre om udsat skolestart

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Assens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé Assens. Tilskud fra puljen til inklusion maj 2017 Sags nr.:

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Sprogarbejde i hele institutionen:

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Den pædagogiske læreplan

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Afslutningsrapport vedr. skolenetværk vedr. formativ evaluering og udvikling af skriftlighed

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

Praktikstedsbeskrivelse Børnehuset ved Åen En god hverdag i børnehøjde

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Nytårshilsen fra UU 2014

Tema Læring: Portfolio som metode

Vejledning til udfyldelse af ansøgningsskema vedrørende den fællesregionale pulje til forskning i forebyggelse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Pædagogisk vejledning til institutioner

En god vejleder kontrollerer og leder processen, ikke indholdet! Vejlederhæfte

NÅR DIT BARN IKKE TALER

Vejledning Fælles Rum

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Reformens hovedindhold.

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Hornbæk Skole Randers Kommune

Overgangen mellem daginstitution, skolesproggrupper og skole for tosprogede børn.

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Pædagogiske Læreplaner. For

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Udskudt skolestart er børn

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

OPTION TIL RM OG RN BILAG 8 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS ÆNDRINGSHÅNDTERING

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Retningslinjer Kulturens Udviklingspulje

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

1. marts apr Afgjort den 12. august Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010.

Semesterevaluering foråret 2014 IT/kommunikation

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

TG S KVALITETSSYSTEM

Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 2016

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Er du klædt på til test? VPP

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Transkript:

Projektnummer: 115867 Projektets titel: Projektansvarlig: E-post: Hjælpemiddelinstituttet, Aided Language Hjælpemiddelinstituttet owr@hmi.dk Ansøgt beløb kr 456.000,00 Bevilget beløb: kr 453.000,00 Pulje: Kontaktperson: GOF2142 GOF Handicaporg, info møder Ole Wriedt Rapport i forbindelse med aflevering af regnskab for de bevilgede midler, kr. 453.000, til ovennævnte projekt. I forbindelse med projektet Aided Language Skills bliver nedenfor givet et overblik over projektforløbet og vedhæftet ses et regnskab med de dokumenterede udgifter, der har været i projektforløbet. Kommentarer til projektregnskabet i forhold til projektbudgettet vil være at finde i Excel-filen ved regnskabet. Baggrunden for projektet: Udgangspunktet var, at der i faglitteraturen og på faglige konferencer tegnede sig et billede af manglende overbliksskabende studier af børn, som anvender kommunikationshjælpemidler. Her savnedes velunderbygget viden, som kunne danne grundlaget for interventioner i forhold til elevgruppen af normalbegavede non-verbale børn i modsætning til en personligt opbygget erfaring af varierende kvalitet. Antalsmæssigt er der ikke tale om en stor elevgruppe, og ofte medfører dette, at det for den professionelle er den første elev uden talesprog, de arbejder med. Viden om den typiske udvikling og variationerne ved at tilegne sig grafiske kommunikationsformer, er yderst vigtig for at kunne have de rette forventninger til elevernes udvikling og vigtig for de professionelle, så de på et fagligt fundament, kan forholde sig reflekterende i tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats og læring. Uden denne information kan man ikke vide, hvordan udvikling med støttet kommunikation bedst understøttes for forskellige grupper af børn på forskellige alderstrin. Det er vigtigt at viden, om hvilke færdigheder en optimal udvikling vil kræve, bliver en fælles faglig viden, og ikke en viden, som i heldigste fald opnås i forhold til det enkelte barn. Heri ligger udfordringerne i at tilrettelægge og tilbyde et undervisnings- og kommunikationsmiljø, som på bedste måde støtter op om sprogudviklingen hos børn med store sprogvanskeligheder. Formålet med nærværende projekt har været at udvikle dokumentation på den sproglige udvikling hos børn, der bruger kommunikationshjælpemidler.

Målet har været at dokumentere den sprogligt-semantiske, -pragmatiske og -grammatiske udvikling hos børn, som bruger kommunikationshjælpemidler. Derudover er det at undersøge brugen (i hvilke situationer, hvor ofte, brugt til hvad, med hvem, hvordan osv. osv.) af grafiske kommunikationssystemer på forskellige alderstrin. Elevgruppen i projektet er klart defineret. Det er elever som ved start af testning er mellem 5 og 15 år. De må ikke have høre- eller synsforstyrrelser eller nedsættelser, må gerne bruge briller, og skal af personalet tæt på eleven vurderes som værende ikke-udviklingshæmmet. Elevgruppen er ofte vanskelig at teste grundet deres kommunikationsproblemer og manglende verbale sprog og deres ofte store fysiske funktionsnedsættelser. Umiddelbart ser det derfor ud til, at børnene ofte slet ikke testes sprogligt og psykologisk, og vigtig information om deres udvikling tilvejebringes derfor ikke til den videre pædagogiske indsats. Dokumentationen i projektet er fremkommet ved at sætte eleverne i situationer, hvor de har behov for og lyst til at kommunikere. Kommunikationspartnerne i de forskellige opgaver er forældrene, lærer eller pædagog, jævnaldrende og testeren. Der er således fremskaffet en stor mængde sætninger produceret med kommunikationshjælpemidler, sprog produceret omkring et stort antal emner og produceret i mange forskellige situationer og til mange forskellige formål sprogligt set. Ved at samle denne viden får man også et meget vigtigt referencestudie for fremtidig forskning i udviklingen af alternativ og supplerende kommunikation og kommunikationshjælpemidler. Når den første udgivelse fra projektet er offentliggjort, bliver materialerne udviklet i projektet alment tilgængelige for professionelle, der arbejder med børn, der bruger kommunikationshjælpemidler. Desuden ligger der i materialet forslag til egnede standardiserede tests/prøver, som er udvalgt og afprøvet i projektet. Projektforløbet Projektet har været meget spændende og også udfordrende at gennemføre, fordi der har været et stort antal internationale samarbejdspartnere. Der er således 15 lande tilknyttet projektet. Dette har dog medført en ikke uvæsentlig tidsmæssig forskydning. Der har været forskellige årsager til projektets forsinkelse, og de vigtigste nævnes her efterfølgende: Materialet, der er blevet anvendt i projektet, er udarbejdet specifikt til projektet, og da der er mange kulturelle hensyn at tage med en så international gruppe, har det taget uventet lang tid at nå frem til et anvendeligt materiale, og projektet er derved blevet forsinket. Alle nationale projektledere sikrer, at materialet bliver lokaliseret på det pågældende sprog, og at der testes og udarbejdes opgørelser af alle tests og kommunikationssituationer, og derfor er det af yderste vigtighed og af afgørende betydning for udfaldet af det samlede projekt, at der er enighed, og at det er meget velbeskrevet, hvordan selve set-up et omkring kontakten med eleverne, deres forældre, deres lærere og de jævnaldrende skal håndteres. Formuleringerne, af hvordan testningerne skulle gennemføres ned til mindste detaljer, skulle gennemtænkes, formuleres, oversættes og den praktiske afvikling viste sig at kræve

ændringer, der skulle implementeres, for at opgørelserne kunne vise netop de situationer, man ønskede at sætte eleverne i. Så sent som d. 15-05-2009 kom seneste opdatering af, hvorledes testene skulle gennemføres, og hvordan resultaterne skulle registreres, så det bliver gjort på en måde, som gør, at resultaterne er valide, sammenlignelige og med den helt nødvendige kvalitet. Udover dette arbejde med testudformning og opgørelsesskemaer, tog det desuden lang tid og meget arbejde at få projektets store billedmateriale på plads. Alle tegninger skulle kunne anvendes i alle de deltagende lande, således at materialet viste genkendelige billeder, eleverne ville have en nogenlunde sikker mulighed for at kunne genkende. (En postkasse, politibetjent osv. er ikke ens i alle lande, og ikke alle steder kender man en kælk eller en bakke med sne, hvorimod en hest er genkendelig alle vegne). Også den danske del af projektet har givet anledning til en tidsmæssig forskydning. Før der lå et oversat materiale i færdig stand, kunne selve arbejdet med eleverne ikke påbegyndes, og grundet de mange forbedringer, ændringer og justeringer var oversættelse af materialet et arbejde, som måtte strække sig over en del tid, og en opgave som projektlederen ofte måtte vende tilbage til. Oversættelsen drejede sig både om oversættelse af: instruktionerne, det konkrete materiale, opgørelsesskemaerne og de benyttede standardiserede tests og her efter gennemførsel af elevarbejdet er der behov for oversættelse af alle testresultater til engelsk, således resultaterne kan sammenstilles på tværs af de sproglige forskelle. Arbejdet med eleverne, deres forældre, lærere og jævnaldrende har også medvirket til at trække projektet ud, idet det har vist sig, at eleverne, trods det de var meget motiverede for at medvirke i projektet, alle udtrættedes hurtigere, end vi havde forudset, og de enkelte seancer blev derfor ofte kortere end forudset med efterfølgende behov for at kontakte dem flere gange og med det som baggrund forlænge det enkelte testforløb. Årsagen til deres udtrætning lå givetvis i de nødvendige betjeningsmåder, de havde i forhold til deres kommunikationshjælpemiddel samt det koncentrerede arbejde med kommunikationsopgaverne. Projektet startede sidst i 2006, og der var lagt op til et forløb på under et år dette fremgik af den oprindelige projektansøgning. Hurtigt kunne det ses, at tidsplanen ikke ville holde, og der var behov for at udvide perioden for at kunne gennemføre projektet som beskrevet. Dette blev beskrevet og accepteret af Undervisningsministeriet. Senere viste det sig igen nødvendigt at søge om udsættelse af sluttidspunkt for projektet, idet der opstod problemer for den danske samarbejdspartner, Kommunikationscentret i Hillerød med deres muligheder for at deltage i projektet som aftalt. Da aftalen blev indgået var Kommunikationscentret tilknyttet Frederiksborg Amt. De så på det tidspunkt ingen problemer i at kunne gennemføre projektet på de indgåede vilkår som en konsulentydelse. Men i forlængelse af amternes nedlæggelse og Kommunikationscentrets overgang til Hillerød kommune opstod der så store forandringer, at Kommunikationscentret i første omgang meddelte, at de ikke ville kunne opfylde betingelserne for den indgåede aftale og stå med halvdelen af arbejdet med eleverne. Dette, kombineret med at der var problemer med at finde de rette elevprofiler, afstedkom, at vi igen søgte om udsættelse og fik det efter aftale med Undervisningsministeriet. For at kunne færdiggøre projektet til tiden aftaltes det med Kommunikationscentret, at de afleverede deres

indsamlede data på 2 elever d. 1. juni 2009. Der lå stadig nogle uafklaretheder i materialet, og Kommunikationscentret valgte derefter at melde klart ud, at de ikke kunne aflevere det resterende og måtte stoppe arbejdet med projektet med det samme. Disse problemer for projektet er udelukkende opstået pga. amternes nedlæggelse og Kommunikationscentrets deraf følgende anderledes økonomiske situation. Disse er så stramme, at de ikke pt. kan indgå i samarbejder, der ikke er fuldt finansierede, og da der indgår en del e genfinansiering i projektet, måtte hele arbejdet med projektet afbrydes og afsluttes for deres vedkommende. Sammenlagt betyder dette, at vi pt. ikke har kunnet opfylde den fulde kvote af elever, som vi beskrev i projektansøgningen. Vi skulle have testet og samlet informationer fra 10 elever fra den aktuelle elevgruppe, men har måttet nøjes med 8 elever. Arbejdet med at teste disse og indsamle data er afsluttet. På grund af ovenstående forviklinger og det deraf følgende tidsforbrug, mangler nu kun dele af den egenfinansierede del af projektet; nemlig selve analysen af data fra det indsamlede materiale, udfyldning af skemaerne, som matcher den opbyggede database, som skal rumme alle data fra alle eleverne. Dette arbejde har måttet vige til fordel for selve arbejdet med testningen og indsamling af materiale. Jeg har valgt denne prioritering for det første for at kunne færdiggøre den eksternt finansierede del af projektet og for det andet for ikke igen at stå med samme problem, som jeg oplevede, da jeg oversatte materialet til dansk, nemlig at der efterfølgende i en periode løbende kom mange redigerede versioner. Databasestruktureringen er ved at blive opbygget, og jeg vurderer det vil være sandsynligt at dette arbejde, som finder sted på Oslo Universitet, vil medføre justeringer og forbedringer af afleveringsformen. Disse retningslinjer er endnu ikke sendt ud til de projektdeltagende lande, men det forventes at ske indenfor en o verskuelig fremtid. I forlængelse af færdiggørelsen af indsamling af data har jeg fokuseret på at lave opgørelser af data og analyser af video, som jeg vurderer, vil holde hele vejen igennem til databasen elementer, hvor det giver sig selv, hvordan de skal opgøres, og hvordan de skal sendes, når det kommer dertil. De steder, hvor opgørelserne er mere komplekse, har jeg valgt at udskyde så længe som muligt for ikke at komme i en situation, hvor materialet og opgørelserne skal gennemgås endnu en eller flere gange, og hvor en del af arbejdet måske ender med at være overflødigt. Om eleverne: Der har i arbejdet med eleverne vist sig udfordringer i de tilsyneladende enkle inklusionskriterier. Således er flere elever testet, da de umiddelbart levede op til inklusionskriterierne, men er senere blevet frasorteret i denne projektsammenhæng, fordi de viste sig at have specifikke synsvanskeligheder, som ikke var afklarede fra starten, og hvor man ikke helt var sikker på de problemer, det kunne skabe i projektmæssig sammenhæng. Også elever, som grundet den tid indsamlingen af data varede, den øgede fokus på dem og deres kommunikative færdigheder, både fra projektets side og fra forældre, lærere og andres side, måtte frasorteres undervejs, da de benyttede sig af deres utydelige verbale sprog i højere grad, end hvad der er hensigtsmæssigt for projektet.

Resultaterne af projektet På en international konference i juli 2010 er planen, at de første resultater af projektet vil blive præsenteret, og der vil derefter blive udgivet en bog, som vil give et første samlende overblik over projektet med de resultater, som ligger ligefor. Meningen er derefter, at de involverede partnere får adgang til hele det samlede materiale og frit kan se på netop deres særlige interessefelter i materialet og i samarbejde med studerende ved de involverede universiteter analysere data og udgive faglige artikler på den baggrund. Selvom Danmark ikke er repræsenteret ved et universitet, da der ikke på universiteterne her i landet er et særligt fokus på dette område, får vi fuld adgang til at bearbejde de udgivelser, der kommer, og vi kan frit oversætte og udgive dem på dansk. Disse resultater og fri adgang til alle materialer fra projektet vil derefter blive præsenteret på forskellige danske fag-specifikke konferencer, og det er håbet derigennem at styrke den faglige indsats i forhold til elever, der bruger kommunikationshjælpemidler.