Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Transkript

1 Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold til. Fælles Elevråd pegede på faglig fordybelse/lektiecafé samt motion og bevægelse. På baggrund heraf, er der blevet udarbejdet et spørgeskema, som 3-5 udskolingslever på alle distriktsskoler har besvaret. Elevernes stemme Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan lektiecafé/faglig fordybelse er organiseret. Eleverne fremhæver derfor forskellige styrker ved lektiecafé/faglig fordybelse, men generelt peger de på, at: Det giver mulighed for at arbejde videre med gruppeopgaver efter undervisningen Lektierne er lavet (eller delvist lavet), når eleverne tager hjem fra skole Det giver mulighed for at forbedre sig inden for bestemte fag Generelt efterlyser eleverne, at lektiecafé/faglig fordybelse giver mulighed for fordybelse i fagene med fagligt kvalificeret personale. Nogle steder er det organiseret på anderledes måder, som giver god mening for eleverne: Faglig fordybelse fungerer rigtig godt. På vores skole har vi en hel onsdag, hvor vi fordyber os i et fag, og det gør, at man har mulighed for at tage på tur og lave nogle større ting. Cirka halvdelen af eleverne oplever, at lektiecafé/faglig fordybelser reducerer antallet af lektier efter skoler, mens den anden halvdel ikke oplever at lektiemængden er reduceret. For at gøre lektiecafé/faglig fordybelse mere attraktivt for eleverne, foreslår eleverne: At placere lektiecafé tidligere på dagen flere lærere til at hjælpe eleverne med lektier længere tid til faglig fordybelse mulighed for at vælge det fra hvis man ikke har lektier eller arbejder bedre hjemme. 1

2 Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne samt skolelederne i Hillerød Kommune med henblik på at drøfte en række fokusområder i læringsreformen. Herunder blev fokusområdet motion og bevægelse drøftet i grupper, og hovedpointerne fra drøftelserne indgår som datakilde i erfaringsopsamlingen. Nedenfor følger en række input, som fremkom på mødet. Igangsatte indsatser På dialogmødet blev der givet udtryk for, at organiseringen har båret præg af, at det var obligatorisk i år 1, at den nyeste bekendtgørelse først er kommet sent, og at man derfor ikke har haft mulighed for at lave store justeringer i år 2. De fleste steder har man derfor organiseret dem med en lektiecafé/studiecafé (hovedfokus på træning) og særlige faglige fordybelseskurser, som tidsmæssigt er placeret sidst på dagen. Flere steder har pædagogerne ansvaret for lektiecaféen. Hvad der opleves som særlig udbytterigt Der bliver særligt vægt på følgende fordele ved indsatserne: Elever får mulighed for at lave lektier i skoletiden Særlige faglige fordybelseskurser virker motiverende for eleverne Man kan hjælpe elever med særlige behov Der bliver et naturligt rum for gruppearbejde Hvad der opleves som særligt udfordrende Der bliver lagt vægt på følgende udfordringer i arbejdet med fokusområdet: Det opleves generelt, at undervisningen har haft er blandet kvalitet ift. faglighed Det er logistisk udfordrende at få de rigtige medarbejdere til at varetage undervisningen Der er tilført en for lille ressource til, at man kan forvente faglig fordybelse i al undervisingen Manglende it-udstyr kan blokere for lektielæsning Lektiehjælp i skolen kan medvirke til, at forældrene mister indblik i deres børns læreprocesser, og forældre dermed kan blive mere koblet af samarbejdet med skolen Eleverne er ofte trætte og sultne i de sidste timer Hvis man blot sidder der for at sidde der kan elever miste lysten til at være effektiv Hvordan man fortsat kan understøtte fokusområdet På dialogmødet efterspørges der en højere grad af videndelingskultur blandt skolerne. Derudover blev følgende foreslået: Kortere skoledage med tolærerordninger vil kunne afhjælpe træthed og Der skal lægges vægt på den faglige fordybelse, fx gennem temadag, særlige kurser Der skal i højere grad fokusere på stærke elever Der skal arbejdes med nye former for holddeling for at skabe fleksibilitet og variation i skoledagen Der er behov for en videre drøftelse af lektiebegrebet i Hillerød Kommune, især mhp. at udskolingselever skal sikre en god overgang til ungdomsuddannelserne. 2

3 Opsamling fra spørgeskemaer til ledelser Alle skoleledelser har i fællesskab udfyldt et spørgeskema, hvor der bliver spurgt ind til alle syv fokusområder. Skoleledelserne har skullet forholde sig til: hvilke indsatser der er blevet iværksat målene med indsatserne virkningen af indsatserne udfordringer i forhold til arbejdet med fokusområdet vurderinger af næste skridt i forhold til fremtidig understøttelse af fokusområdet I det følgende følger opsummering på ledelsernes besvarelser. Organisering af undervisningen Skolerne har organiseret faglig fordybelse/lektiecafé på forskellige måder. De fleste skoler har en egentlig lektiecafé og et supplerende kursusudbud med målrettede tilbud, som eleverne kan vælge, fx læsekursus, matematik for særligt talentfulde elever, praktisk/musiske tilbud mv. Nogle skoler har også obligatoriske læse- og bevægelsesbånd i indskolingen, og en enkelt skole har valgt et at bruge muligheden for at supplere med en ekstra time i 5. klasse og 6. klasse i tysk/fransk for at få mere tid til faglig fordybelse i faget. Flere skoler kalder undervisningen for studietid for at lægge vægt på elevernes medansvar for egen læring. Pga. den sene bekendtgørelse om ændring af regler for omfang og den tidsmæssige placering af faglig fordybelse og lektiehjælp, er undervisningen de fleste steder placeret i slutningen af skoledagen, selvom der nu ikke er krav om dette længere. Skoler med profillinjer i udskolingen har desuden inddraget nogle af timerne på særlige linjedage. Specialskolen har lige siden dens begyndelse været et heldags skoletilbud, og dette har betydet, at den faglige fordybelse og lektiehjælpen er blevet integreret fuldt ud i undervisningen. I indskolingen varetages faglig fordybelse/lektiecafé på en del af skolerne af pædagoger, mens det oftest er lærere, der varetager undervisningen fra klassetrin. Med inspiration fra Tåsingeskolen i Svendborg Kommune er faglig fordybelse på én af Hillerød Kommunes skoler organiseret i to kontorer i indskolingen (dansk og matematik) på mellemtrinnet desuden i engelsk. Her arbejdes der ud fra individuelle elevmål med elevmapper, der knytter sig til fagene. I denne organisering er faglig fordybelse placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt, enten sidst på dagen eller i direkte tilknytning til den faglige undervisning, hvis det er muligt. Faglig fordybelse varetages her af de lærere, der har timerne i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, og på denne måde skabes der sammenhæng til den fagopdelte undervisning. Mål med organiseringen Skoleledelserne lægger både vægt på elevernes behov for træning af færdigheder samt behovet for faglig fordybelse. Målsætningerne er udtalt på de fleste skoler, men afhænger af den lokale organisering og prioritering. Flere ledere giver dog giver udtryk for, at organisering og formål er et udtryk for det muliges kunst. Her følger eksempler på målsætninger: At øge kvaliteten og kvalificeringen af elevernes behov for faglig fordybelse At skabe fleksibilitet og særlige tilbud for forskellige elevgrupper At styrke særlige fagområder, fx ved at hæve læseniveauet At eleverne får mulighed for at arbejde med deres individuelle mål At understøtte fagenes mål gennem tid til faglig fordybelse 3

4 At sikre udfordringer til alle gennem kurserne samt at give adgang til kendte lærere til lektielæsningen At fokusere på træning af færdigheder, så elever ikke får lektier med hjem Understøttelse af medarbejdere Skoleledelserne har understøttet medarbejderne ved at skabe rammer for organiseringen af faglig fordybelse/lektiecafé. De fleste steder er der blevet indført helt nye strukturer i skoledagen, som har taget tid at planlægge. To skoler har med deltagelse af ledelse, lærere og pædagoger deltaget i et projekt sammen med Undervisningsministeriets læringskonsulenter, og skoleledelserne giver udtryk for, at projektet har medført, at de er blevet mere fokuseret på, hvordan faglig fordybelse kan understøtte fagenes mål. En anden skole har været på studietur til Tåsingeskolen, hvor en arbejdsgruppe efterfølgende er kommet med et oplæg til ny organisering. Faglig fordybelse er hovedsageligt blevet drøftet på medarbejdermøder, i pædagogiske udvalg og på pædagogiske dage, hvor flere skoler giver udtryk for, at man har været i dialog om fastlæggelse og justeringer af indhold og organisering. På disse interne møder giver flere skoler også udtryk for, at man har fremhævet de gode eksempler og henvist til inspiration fra andre skoler. Flere skoleledelser lægger desuden vægt på, at de har brugt meget tid på at kommunikere indhold og rammer for undervisningen til både medarbejdere og forældre, da dette har været et særligt behov. Elevernes udbytte Skoleledelserne vurderer, at det endnu er for tidligt at vurdere effekten af faglig fordybelse/lektiecafé efter de nye regler, der trådte i kræft den 1. august Her følger en opsummering af skoleledelsernes opfattelse af de foreløbige virkninger for elevernes udbytte af undervisningen: Målrettede kurser får positive tilbagemeldinger fra eleverne og giver i overvejende grad et godt udbytte og har høj deltagelse. Eleverne udtrykker tilfredshed, når de bliver udfordret individuelt gennem tydelige mål. Skolerne har eksempler på elever, som får et stort udbytte af lektiehjælpen, men vurderingen er også at læringsudbyttet er blandet for den brede elevgruppe. Udbyttet af faglig fordybelse understøttes bedst, hvis det er en medarbejder med faglig kompetence, der varetager undervisningen, eller hvis der er en tydelig forventningsafstemning mellem lærer og pædagog. Dygtige og fokuserede elever kan godt overkomme deres træthed, men de elever som har mest brug for at kunne udnytte tiden, kan have svært ved Mange elever giver udtryk for, at de er trætte sidst på skoledagen, og lærerne bekræfter dette. SFO mærker mere trætte børn efter kl i SFO-tiden. En del inkluderede børn har ikke kræfter til at deltage i fritidsaktiviteter efter skole, selvom de har tid til at nå derhen Ledelsesmæssige udfordringer Skoleledelserne italesætter følgende ledelsesmæssige udfordringer: Der ligger et stort arbejde i at få logistikken til at gå op, og at få kvalitet ind i undervisningen ved at sikre den rette bemanding. Administrativt kan der desuden ligge et større arbejde med tilmeldingssystemer til særlige kurser, hvis skolen har sådanne tilbud. 4

5 Faglig fordybelse/lektiecafé har fyldt meget i medierne, og der har derfor ligget en stor ledelsesmæssig udfordring i løbende at kommunikere overbevisende og meningsfyldt om indhold og rammer til forældre. Det er en stor udfordring at få den økonomiske ressource til at række. Udbyttes vurderes at være bedre i år to, efter at ressourcetildelingen er blevet fordoblet i forhold til det første år. At sikre, at eleverne i større udstrækning kan tage et større medansvar for egen læring. At få faglig bredde repræsenteret hos medarbejderne, hvis man arbejder ud fra en årgangslæst model. Det kan være en udfordring at få medarbejderteams til at se fleksible muligheder i placeringen af faglig fordybelse i løbet af skoledagen. Det kan være en udfordring for medarbejderne at finde supplerende materialer til faglig fordybelse. Justering i organiseringen af undervisningen De fleste skoler giver udtryk for, at de vil overveje nye organiseringsformer for det kommende skoleår, hvor man i højere grad vil inkorporere faglig fordybelse som et integreret og understøttende element i skoledagen med tydeligere sammenhæng til fagene. En skole, der har arbejdet ud fra en årgangslæst model, overvejer at bryde årgangsopdelingen og samlæse faglig fordybelse og lektiehjælp for hele mellemtrinnet og udskolingen. Hensigten er her at give adgang til flere forskellige faglige lærerressourcer. På baggrund af ovenstående ledelsesmæssige udfordringer arbejder to skoler aktuelt på at ansøge om nedsættelse af skoletiden. 5