September 2009 Alkoholpolitisk handleplan for Langeland
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Baggrund...2 Organisering og implementering...3 Vision...4 Alkoholpolitik...4 Målgrupper og tilhørende mål...4 Mål og tilhørende indsatser...4 Mål 1: Det ufødte barn beskyttes mod gravides alkoholforbrug...5 Mål 2: Børn sikres mod omsorgssvigt som følge af forældrenes alkoholmisbrug...6 Mål 3: Unges alkoholdebut udskydes og alkoholforbruget blandt unge reduceres...8 Mål 4: Tilgængeligheden af alkohol for unge skal begrænses mest muligt...10 Mål 5: Arbejdslivet bruges aktivt som område til at nedsætte alkoholforbruget blandt voksne...11 Mål 6: Alkoholforbruget blandt de ældre reduceres...13 Mål 7: Alkoholbehandlingen og den sociale indsats er sammenhængende og helhedsorienteret...14 Mål 8: Der er tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige...15 Bilag 1: Skema over ansvar og implementering: Målgruppen børn og unge...15 Bilag 2: Skema over ansvar og implementering: Målgruppen voksne og ældre...18 Bilag 3: Kommissorium for det tværfaglige alkoholråd...21 Bilag 4: Kilder...23 1
Indledning Langeland Kommune har vedtaget en Sundhedspolitik med fokus på udvikling af det lange og gode liv på Langeland gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder omfattende både livsstil og levekår og favner således bredt, idet sundhed ikke blot er fravær af sygdom og nedsatte funktioner, men også tilstanden af fysisk, psykisk og socialt velbefindende, samt oplevelsen af at leve et godt liv. Et indsatsområde i Sundhedspolitikken er alkohol, der er en af de risikofaktorer, der på forskellig vis øger risikoen for funktionsnedsættelse, sygdom og i yderste konsekvens død. Den alkoholpolitiske handleplan skal således ses som en udbygning af Sundhedspolitikkens afsnit om alkohol. Den alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet ud fra en overordnet vision samt en alkoholpolitik defineret i Sundhedspolitikken. Herefter er den alkoholpolitiske handleplan opdelt i to målgrupper, hvorunder en række mål og tilhørende indsatser er beskrevet. Indsatserne er opdelt i allerede eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse samt forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012, hvor den alkoholpolitiske handleplan revideres. Det er handleplanens sigte at sætte fokus på de eksisterende indsatser og den fortsatte varetagelse af disse samt komme med forslag til en række mulige supplerende indsatser hertil. For hver målgruppe er udarbejdet et skema over ansvar og implementering, der vedlægges som bilag. Baggrund Alkohol holder op med at være en privatsag, når det går ud over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler nemlig ikke kun om et godt helbred. Men også om glæde, tryghed og overskud. Et af de typiske tegn på et uhensigtsmæssigt forbrug er netop, at man mangler overskud til familie, venner og kolleger. For Langeland Kommune skønnes omfanget af alkoholproblemer at være: Ca. 2.133 storforbrugere (drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser), heraf Ca. 1.451 med et skadeligt forbrug Ca. 347 alkoholafhængige 62 langelændere i Alkoholbehandlingen Svendborg i 2008 Ca. 149 børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har ført til en alkoholrelateret indlæggelse Børnekonsulenterne har det sidste halve år haft 14 forløb med mindst 22 børn Minimum 2 ud af 10 familiesager modtager støtte grundet alkoholproblemer Flere grupperinger af utilpassede unge bl.a. med alkoholproblemer (2003-rapport) 19 % af kontanthjælpsmodtagerne indberettet med et misbrug 71 % af borgerne i aktivering skønnes at have et misbrug Samfundsmæssige omkostninger: ca. 24.800.000 29.760.000 kr. årligt Beregnet på nationale tal fra Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik, Statens Institut for Folkesundhed, indberetninger til Arbejdsmarkedsportalen samt lokale undersøgelser. Langeland Kommune har allerede gode erfaringer med indsatser på alkoholområdet såsom projekt Børn i Familier med Alkoholproblemer (2001-09), Projekt Forebyggelse som grundtanke - 2
Forebyggelse af alkoholmisbrug (2006-08) og Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen (2008-10). Hertil kommer en række lokale indsatser. Alle er tiltag, som den alkoholpolitiske handleplan og de kommende indsatser vil bygge videre på. Organisering og implementering Organiseringen omkring den alkoholpolitiske handleplan er sket med etableringen af et tværfagligt alkoholråd (se bilag 3 for kommissorium). Den alkoholpolitiske handleplan er således udarbejdet af det tværfaglige alkoholråd, der i et tværfagligt samarbejde har søgt at skabe en sammenhængende handleplan med fokus på den helhedsorienterede indsats. Det tværfaglige alkoholråd har i udarbejdelsesfasen inddraget relevante aktører i ad hoc arbejdsgrupper for input til problemstillinger samt eksisterende indsatser og forslag til mulige supplerende indsatser. Den alkoholpolitiske handleplan har været i høring blandt kommunens Med-udvalg, samarbejdspartnere i form af virksomheder, foreninger og organisationer samt andre relevante aktører inden den endelige politiske godkendelse. Op til den politiske godkendelse er af det tværfaglige alkoholråd udarbejdet en række prioriteringsforslag ud fra forslag til mulige supplerende indsatser nævnt i den alkoholpolitiske handleplan. Efter godkendelse udarbejder det tværfaglige alkoholråd en implementeringsplan inkl. tidsmæssig prioritering af de enkelte indsatser. Det tværfaglige alkoholråd har det overordnede ansvar for at udbrede kendskabet til den alkoholpolitiske handleplan samt for at sikre, at denne implementeres. Det tværfaglige alkoholråd følger derfor løbende op på implementeringen af den alkoholpolitiske handleplan samt behovet for eventuelle justeringer. Den alkoholpolitiske handleplan revideres i 2012 af det tværfaglige alkoholråd, og følger dermed tidsplanen for Sundhedspolitikken. 3
Vision Den overordnede vision med den alkoholpolitiske handleplan er, at: - Skabe sundere alkoholvaner for borgere på Langeland - Skabe sammenhæng i indsatsen omkring alkoholforebyggelse - Styrke den tidlige opsporing af alkoholproblemer Alkoholpolitik Den overordnede alkoholpolitik defineres i Sundhedspolitikken som: At nedbringe det generelle alkoholforbrug og navnlig antallet af borgere med et uhensigtsmæssigt forbrug. Ligeledes at udsætte alkoholdebuten blandt børn og nedsætte alkoholforbruget blandt unge. Målgrupper og tilhørende mål Børn og unge Mål: 1. Det ufødte barn beskyttes mod gravides alkoholforbrug 2. Børn sikres mod omsorgssvigt som følge af forældrenes alkoholmisbrug 3. Unges alkoholdebut udskydes og alkoholforbruget blandt unge reduceres 4. Tilgængeligheden af alkohol for unge begrænses mest muligt Voksne og ældre Mål: 5. Arbejdslivet bruges aktivt som område til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne 6. Alkoholforbruget blandt de ældre reduceres 7. Alkoholbehandlingen og den sociale indsats er sammenhængende og helhedsorienteret 8. Der er tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige Mål og tilhørende indsatser Herunder beskrives de enkelte mål med tilhørende indsatser, både de allerede eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse samt forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012. 4
Målgruppen børn og unge: Mål 1: Det ufødte barn beskyttes mod gravides alkoholforbrug Baggrund: Indsatsen overfor børn begynder med en indsats overfor gravide og deres ufødte barn. Alkoholforbrug under graviditeten kan have alvorlige konsekvenser for fostret og barnets senere udvikling. Ved et forbrug på 1-2 genstande pr. dag er der øget risiko for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, væksthæmning og øget forekomst af misdannelser hos barnet. Ved stort dagligt forbrug (over 7-8 genstande) er der risiko for egentlig føtalt alkoholsyndrom (FAS), der viser sig ved væksthæmning og skader i centralnervesystemet, såsom mental retardering. Føtal Alkohol Effekt (FAE) er en mildere form, men kan også give varige skader. Disse børn har behov for livslang intensiv psyko-social støtte og problemer er derfor meget omkostningstungt både økonomisk og socialt for samfund og den berørte familie. På landsplan fødes ca. 1-2 af alle børn med FAS, hvilket svarer til ca. 50 børn årligt, mens 250 børn årligt vurderes at være født med FAE. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Jordemoderkonsultationen spørger ind til den gravides alkoholforbrug jf. svangrejournal - Sundhedsplejen tilbyder besøg til alle gravide. I graviditetsbesøget spørges der ind til alkoholvaner i familien - Tværkommunalt fynsk projekt omkring gravide alkoholmisbrugere med tværorganisatorisk team tilknyttet Alkoholbehandlingen Odense. Fokus på tidlig opsporing, at motivere og fastholde risikogravide i behandling samt tværfagligt samarbejde med praktiserende læger, jordemødre, sundhedsplejersker og sagsbehandlere Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 1.1: Den praktiserende læge taler ved den første graviditetsundersøgelse med den gravide om skadevirkninger ved alkoholforbrug under graviditeten og spørger ind til den gravides alkoholforbrug. Den praktiserende læge opfordres til at tage samme emne op med kvinder, der henvender sig med ønske om prævention graviditet eller fertilitetsbehandling. Indsats 1.2: Spørgsmål om alkoholforbrug i sundhedsplejerskens møde med forældre før og efter graviditeten formaliseres f.eks. via de evidensbaserede Cage-C spørgsmål 5
Mål 2: Børn sikres mod omsorgssvigt som følge af forældrenes alkoholmisbrug Baggrund: I Danmark er der konstant 60.000 børn op i familier med en forældre, der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse. Sundhedsstyrelsen vurderer at 120.000 børn lige nu lever i familier med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen anslår, at alkoholproblemer indgår i 40 % af kommunernes anbringelsessager. De børn, hvis forældre drikker, vokser op med forskellige belastninger, svære relationer mellem forældre og barn, manglende stabilitet og omsorg. Disse børn har alvorlig risiko for at udvikle følelsesmæssige problemer og senere i livet misbrug. Således er godt 1/3 af alkoholafhængige i behandling selv vokset op med en forælder, der drak. Erfaringen viser, at de børn, der får hjælp i almindelighed får den på et meget sent tidspunkt. Der er således mange muligheder for tidligere at sætte fokus på børn i familier med alkoholproblemer både i den sociale sektor og i skoler og daginstitutioner. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Lovpligtige tværfaglige grupper for børn og unge (0-18 år) medtænker alkoholproblematikker i deres gennemgang af sager (del af projekt Forebyggelse som grundtanke - Forebyggelse af alkoholmisbrug ) - Handlingsvejledning på børne- og ungeområdet er udarbejdet 2008: Handlingsvejledning præciserer ansvar og kompetence ved alkoholproblematikker, samt beskriver hvilke samarbejdspartnere, der skal kontaktes i hvilken sammenhæng. (del af projekt Forebyggelse som grundtanke - Forebyggelse af alkoholmisbrug ) Kendskab til denne spredes via Med-udvalg og kommunens intranet - Nøglepersoner er uddannet og netværk er etableret blandt disse. Netværket af nøglepersoner skal varetage vedligeholdelse af alkoholforebyggelsen i Langelands kommunes institutioner såsom dagpleje, daginstitutioner, skoler, fritidsordninger o. lign - Børnekonsulenter er tilknyttet kommunen i forbindelse med projekt Børn i familier med alkoholproblemer (2001-2009). Børnekonsulenterne fungerer som sparringspartnere for sagsbehandlere og har samtaler med de berørte børn og deres familier. Efter 2009 skal kommunen tage stilling til, hvorvidt denne funktion skal fortsætte med betaling fra kommunen. - Tværfagligt samarbejde med børnekonsulenter og sagsbehandlere er iværksat - Børne-familieperspektivet indtænkes i Alkoholbehandlingen Svendborg, idet behandlerne spørger ind til misbrugeres eventuelle børn, og disse inddrages i behandlingen såfremt det skønnes hensigtsmæssigt. Det undersøges endvidere, om børnene har behov for særlig støtte og der handles på dette. - Beskæftigelsesprojekterne Jobværkstedet og Rådhuskælderen indtænker børneperspektivet ved at spørge ind til eventuelle børn i sager med alkohol - Folkeskolerne tilbyder skolefé-ordning og familieklasser til børn med ekstra behov for støtte f.eks. som følge af alkoholproblemer i familien 6
Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 2.1: Børn i familier med alkoholproblemer opspores og støttes, idet spørgsmål om alkohol integreres i alle myndighedssamtaler med 50 Indsats 2.2: Voksenafdelingen og Jobcentret indtænker børneperspektivet ved systematisk at spørge ind til eventuelle børn i sager med alkohol Indsats 2.3: Kommunen tilbyder kortere kurser (2x2 timers) til lærere, pædagoger og sagsbehandlere indenfor børneområdet. Kurserne tilbydes alle nyansatte og repetition til allerede uddannede efter behov. Der indtænkes mulighed for fællesmøder indenfor de forskellige faggrupper i forbindelse med kurserne for at sikre opbakning og deltagelse Indsats 2.4: Forsøg med generel model for audit på børne- og ungeområdet, i sager hvori alkohol indgår, er udarbejdet i 2008, ligesom der er gennemført audit på et mindre antal anonymiserede sager med alkoholproblematikker. Dette formaliseres til en fast procedure Indsats 2.5: Kommunen laver samlet informationsfolder om indsatser og tilbud på alkoholområdet målrettet institutioner og borgere Indsats 2.6: Spørgsmål om alkoholforbrug formaliseres i sundhedsplejens møde med forældre i forbindelse med graviditets- og efter-graviditetssamtaler Indsats 2.7: Der tages initiativ til oprettelse af samtalegrupper for børn i familier med alkoholproblemer Indsats 2.8: Alle daginstitutioner udarbejder en klar og tydelig alkoholpolitik. Denne kan f.eks. indgå i daginstitutionernes virksomhedsplaner. Kommunen bidrager til dette ved at tilbyde hjælp til opbygning og indhold samt oplæg ved fagfolk på området. 7
Mål 3: Unges alkoholdebut udskydes og alkoholforbruget blandt unge reduceres Baggrund: Danske unge har længe haft europarekord i druk, men de senere år har løbende undersøgelser registreret en mindre nedgang i de 13-15 åriges erfaringer med og forbrug af alkohol. Men på trods af denne positive udvikling har mange danske unge fortsat et meget højt forbrug af alkohol. Jo tidligere de unge debuterer med alkohol, des større er risikoen for at de senere udvikler et egentligt misbrug enten af alkohol eller narkotiske stoffer, ligesom et højt alkoholforbrug øger risikoen for, at den unge senere udvikler afhængighed. Alkohol giver særlige problemer for unge, fordi de områder af hjernen, som alkohol særligt påvirker, først er færdigudviklet i 20-25-års alderen. Derfor nedsætter alkohol unges dømmekraft i endnu højere grad, end det gælder for voksne. Generelt er de fysiske, psykiske og sociale problemer, som følge af et højt alkoholforbrug anderledes for de unge end for voksne, idet der for de unge primært er tale om ulykker og problemer, der opstår i forbindelse med beruselse. Derudover er der påvist en sammenhæng mellem de unges alkoholforbrug og indlæringsvanskeligheder. Undersøgelser viser, at skræmmekampagner og almindelig oplysning ikke har den store effekt på de unges forbrug, mens diskussioner omkring gensidige forventninger til kammeraternes forbrug og ikke mindst forældrenes holdninger og involvering påvirker de unges måde at håndtere alkohol på. De fleste skoler gør allerede en indsats for at udskyde børn og unges alkoholdebut dels igennem undervisning og dels igennem inddragelse af forældrene omkring fælles aftaler om alkoholdebut og -forbrug i klasserne. Disse tiltag kan sikres via formaliserede indsatser på området samt suppleres med indsatser fra andre relevante aktører. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Informationer og støtte til alkoholpolitik for skolebørn via SSP-samarbejdet og Team Ung - SSP-samarbejdet har bl.a. som formål at arbejde med alkoholforebyggelse blandt de unge - Kommunen støtter op om Sundhedsstyrelsens nationale uge 40-kampagne. Herigennem inddrages skoleelever i det oplysende arbejde, ligesom kampagnen er med til at sætte alkohol på dagsordenen i skolerne - Målrettet indsats i forhold til udsatte unge: Gademedarbejderne i Team Ung laver opsøgende arbejde i forhold til unge op til 25 år bl.a. omkring alkoholrelaterede problemer - Natteravnene, frivillige voksne, er til stede i nattelivet ca. to weekender om måneden. Fokus på trygt natteliv og rådgivning til unge bl.a. omkring alkoholforbrug Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 3.1: Kommunen standardiserer og iværksætter alkoholforebyggende indsatser på 6. og 7. klassetrin. Indsatserne skal bl.a. fokusere på forældrenes muligheder og ansvar for at udskyde børn og unges alkoholdebut så længe som muligt samt påvirkninger af de unge igennem gruppetilhørsforhold. SSP-samarbejdet og Team Ung indtænkes i dette arbejde 8
Indsats 3.2: Alle folkeskoler og ungdomsuddannelser udarbejder en klar og tydelig alkoholpolitik. Kommunen bidrager til dette ved at tilbyde hjælp til opbygning og indhold samt oplæg ved fagfolk på området Indsats 3.3: Folkeskolernes samarbejde med Skole og Samfund om kurser til forældrebestyrelser omkring samarbejde med skolen i indskolingen udvides til forældrebestyrelser i de ældre klasser omkring samarbejde og fælles aftaler Indsats 3.4: Fokus på folkeskolens ældste klasser ved samtaler om alkoholforbrug via sundhedsplejerskers undersøgelse ved udskolingen Indsats 3.5: Tværfagligt forum, der svarer til de lovpligtige tværfaglige grupper, etableres. Forummet favner de 18+årige, og i forummet indgår også repræsentanter fra det psykiatriske system. Indsats 3.6: Natteravnene, frivillige voksne der er til stede ved arrangementer for unge, genstartes. Målet er 20-25 frivillige og at være ud mindst en aften i hver weekend samt ved arrangementer hvor de unge er. Fokus på trygt natteliv og rådgivning til de unge bl.a. omkring alkoholforbrug Indsats 3.7: De frivillige foreninger, der har unge som målgruppe, tilbydes temamøder om alkoholvaner, signaler og handlemuligheder samt hjælp til udvikling af alkoholpolitikker Indsats 3.8: Der etableres et Team Ung ungdomsråd, hvor beslutninger om og til unge bliver behandlet af unge. Ungdomsrådet kan evt. knyttes op til Ungdomshuset 9
Mål 4: Tilgængeligheden af alkohol for unge skal begrænses mest muligt Baggrund: Der er god dokumentation for, at regulering af udbud og tilgængelighed af alkohol er en effektiv indsats, når det kommer til at mindske især de unges forbrug af alkohol. Derfor må tilgængelighedsområdet medtænkes i den forebyggende indsats. Dette gælder ikke alene nationale udbudsregulerende indsatser, men også lokale indsatser omkring begrænsning af tilgængeligheden. Bevillingssystemet spiller en central rolle i forhold til tilgængeligheden, idet man herigennem kan mindske den direkte tilgængelighed, men også mindske eksponeringen af alkohol overfor borgerne, heriblandt de unge. Der er mange relevante aktører i de lokale festmiljøer som værtshuse, halballer og lignende festarrangementer, ligesom der også er væsentlige økonomiske interesser på spil. Det er derfor nødvendigt at etablere et samarbejde mellem de offentlige og private aktører, således at der kan udarbejdes fælles mål og indsatser. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Idrætshallernes cafeterier har fokus på eksisterende aldersgrænser for køb af alkohol - Ved halfester og lignende er voksne til stede og sikrer overholdelse af aldersgrænser for køb af alkohol Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 4.1: Den forebyggende indsats indtænkes i bevillingsnævnet, idet bevillingsnævnet suppleres med fagpersoner fra forebyggelsen, så det sundhedsmæssige perspektiv repræsenteres i tildelingen af bevillinger Indsats 4.2: Bevillingsnævnet udarbejder en restaurationsplan, hvor alkoholbevillinger i boligområder og områder med børne- og ungeinstitutioner begrænses Indsats 4.3: Kommunen, politiet og restaurationslivet samarbejder om kurser og systematisk information om bevillingshavernes ansvar for at undgå udskænkning til mindreårige Indsats 4.4: Kommunen, detailhandlen og erhvervslivet samarbejder og støtter op om 16- årsloven for salg af alkohol og krav om ID-fremvisning. Dette kan f.eks. ske ved udstedelse af legitimationskort til alle 16-årige. Indsats 4.5: Markedsføring og udskænkning minimeres de steder, hvor børn og unge færdes såsom sportshaller, reklamestandere i nærheden af skoler og boligområder Indsats 4.6: Der sikres muligheden for at komme med taxa hjem også i weekenden i alle ender af øen. Hermed sikrer vi ikke bare et trygt natteliv, men også mulighed for at komme sikkert hjem, og undgå spirituskørsel eller voldsepisoder i ventetiden på taxa. 10
Målgruppen voksne og ældre: Mål 5: Arbejdslivet bruges aktivt som område til at nedsætte alkoholforbruget blandt voksne Baggrund: Arbejdslivet er et vigtigt område i forhold til tidlig opsporing af alkoholproblemer og en nedsættelse af alkoholforbruget blandt voksne. Ved arbejdslivet tænkes både arbejdspladsen og de kommunale instanser i forbindelse med arbejdsløshed eller sygedagpenge. Arbejdspladsen kan sætte ind med alkoholpolitikker omkring alkoholforbrug på arbejdspladsen samt handleplaner og kurser for medarbejdere og ledere omkring opsporing og samtaler omkring ansattes alkoholproblemer. Ved at tage fat på problemet inden et storforbrug udvikler sig til afhængighed er der stor sandsynlighed for en positiv ændring af alkoholvanerne. Ifølge tal fra Alkoholbehandlingen Svendborg har 35 % af langelandske borgere i behandling arbejde eller er studerende. Behandlingssuccesen er væsentlig større ved borgere, der stadig har et arbejde, hvilket formodes at skyldes en større motivation og opbakning til behandlingen. For arbejdsgiverne er gevinsten ved en indsats mod alkoholproblemer mindsket sygefravær, fald i risikoen for arbejdsulykker, højere kvalitet af arbejdsindsatsen og et godt image for virksomheden. Tal fra Alkoholbehandlingen Svendborg viser desuden, at 29 % af langelandske borgere i behandling er på kontanthjælp eller dagpenge hvilket indikerer, at Jobcentret og sagsbehandlere må medtænkes som aktører i forbindelse med opsporing af alkoholproblemer og hjælp til at nedsætte alkoholforbruget blandt voksne. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Nøglepersonsuddannelser er gennemført for en stor del af de ansatte i kommunen samt nøglepersonsnetværk dannet (del af projekt Forebyggelse som grundtanke - Forebyggelse af alkoholmisbrug ) - Praktiserende læge samarbejder med virksomheder omkring kontrol med ansattes antabusbehandling - Jobværkstedet samarbejder med alkoholkonsulent fra Alkoholbehandlingen om rådgivning omkring borgere med alkoholproblemer - Alkoholkonsulent fra Alkoholbehandlingen tilbyder rådgivning til ledere og ansatte på offentlige og private arbejdspladser samt undervisning af f.eks. teamledere på virksomheder omkring signaler på alkoholproblemer, handlingsvejledning og behandlingsmuligheder Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 5.1: Kommunen tilbyder rådgivning og kortere kurser omkring alkohol til ansatte på kommunale og private arbejdspladser samt foreninger. Hertil kommer systematisk uddannelse af frontpersonale i Jobcentret. Indsats 5.2: Kommunen som arbejdsplads udarbejder en aktiv og velkendt alkoholpolitik for sine ansatte. Virksomheder med offentlig støtte forventes ligeledes at udarbejde en lignende alkoholpolitik for sine ansatte Indsats 5.3: Kommunen tilbyder støtte, råd og vejledning til at udarbejde lokale 11
alkoholpolitikker på de kommunale arbejdspladser indeholdende ansvar og handling ved signaler på alkoholproblemer Indsats 5.4: Der arbejdes på metode til at medtage alkoholforbrug som en del af kommunens og virksomheders Arbejdspladsvurdering (APV), evt. som en del af lokale alkoholpolitikker, eller via samarbejde med Arbejdstilsynet Indsats 5.5: Spørgsmål om alkohol integreres i alle myndighedssamtaler, herunder også samtaler i forbindelse med ledighed Indsats 5.6: Fortsætte udvikling af metoder til opsporing og tidlig indsats, herunder arbejde på systematisk metode til at spørge ind til alkohol ved samtaler med ledige Indsats 5.7: Ved kommunens samarbejde med virksomheder omkring aktivering, løntilskud osv. spørges der systematisk ind til virksomhedens alkoholpolitik Indsats 5.8: Kommunens laver samlet informationsfolder om indsatser og tilbud på alkoholområdet målrettet virksomheder, arbejdspladser og borgere 12
Mål 6: Alkoholforbruget blandt de ældre reduceres Baggrund: Ældres alkoholforbrug er steget markant siden 1987, hvilket skyldes ændringer i alkoholkulturen, velfærdsstigninger og at de nye ældregenerationer har et andet forhold til alkohol. Ældre tåler færre genstande end yngre mennesker og har større risiko for at få skader af alkohol. Alkoholskaderne på de forskellige organer viser sig hurtigere, og nogle ældre har større risiko for fald på grund af alkoholindtag. På Langeland er andelen af ældre borgere stor i forhold til resten af landet, forstået som den aldersgruppe der har forladt arbejdsmarkedet (65+), og de ældre er derfor en vigtig målgruppe at inddrage i den alkoholforebyggende indsats. Plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejehjem kan have svært ved at håndtere de dilemmaer, der kan være forbundet med ældre med et problematisk alkoholforbrug, hvorfor retningslinjer og uddannelse for plejepersonalet er en del af indsatsen. Ligeledes kan sundhedspersonale som praktiserende læger og sygeplejersker indtænkes i indsatsen i form af uddannelse i opsporing og samtaler med de ældre om deres alkoholvaner. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Nøglepersonsuddannelser er gennemført bl.a. for ansatte i hjemmeplejen samt nøglepersonsnetværk dannet (del af projekt Forebyggelse som grundtanke - Forebyggelse af alkoholmisbrug ) - Handlingsvejledning til hjemmeplejen omkring borgere med svært alkoholmisbrug er under udarbejdelse - Forebyggende hjemmebesøg og hjemmeplejen spørger ind til alkoholforbrug jf. nedskrevne handleplaner - Spørgsmål om alkoholforbrug er integreret i ældreplejens visitationssamtaler (del af projekt Forebyggelse som grundtanke - Forebyggelse af alkoholmisbrug ) - Fysio- og ergoterapeuterne møder i genoptræningen borgere, der ikke er kendt af det kommunale system. Her har terapeuterne fokus på alkohol Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 6.1: Indsats overfor ældre, herunder fortsat tilbud om kortere kurser (2x2 timers) om alkohol til ansatte i hjemmeplejen med henblik på tidlig opsporing og kendskab til hjælpemuligheder Indsats 6.2: De praktiserende læger tilbydes kurser i samtale om alkoholvaner med de ældre borgere Indsats 6.3 De frivillige foreninger med ældre som målgruppe tilbydes temamøder for de frivillige om alkoholproblemer, signaler og handlemuligheder Indsats 6.4 Der sikres tilbud om aktiviteter, sociale arrangementer o. lign. for de ældre for at forebygge begyndende alkoholproblemer. Hermed nås en bredere gruppe end alene ældre tilknyttet kommunens hjemmepleje 13
Mål 7: Alkoholbehandlingen og den sociale indsats er sammenhængende og helhedsorienteret Baggrund: Med alkoholproblemer og -behandling følger ofte sociale problemstillinger, der bør medtænkes i en helhedsorienteret indsats. Der skal sikres en sammenhæng mellem opsporing og identifikation af alkoholproblemer, iværksættelse af behandling, støtte og opbakning, opfølgning efter behandling samt koordinering mellem indsatsområderne både internt i kommunen og mellem kommunen og eksterne samarbejdspartnere. Ansvarsfordelingen blandt de forskellige aktører omkring sociale indsatser og alkoholbehandling kan være uklar, men samarbejde er altafgørende for en helhedsorienteret og vellykket indsats. Samtidig er kendskabet til alkoholbehandlingsmuligheder vigtig, særligt når Alkoholbehandlingen finder sted udenfor kommunen som tilfældet med entreprenøraftalen med Svendborg Kommune og Alkoholbehandlingen Svendborg. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Kommunal aftale med Alkoholbehandlingen Svendborg om behandling og rådgivning, herunder tele-alkoholbehandling - Praktiserende læge tilbyder rådgivning samt antabusbehandling - Alkoholkonsulent fra Alkoholbehandlingen Svendborg fungerer som opsøgende i forhold til at rådgive og undervise i alkoholproblemstillinger - Uddannede nøglepersoner i kommunens forskellige afdelinger har kendskab til alkoholbehandlingens tilbud - Integreret sammenhængende indsats omkring opsporing af alkoholproblemer og tilbud om rådgivning og behandling til deltagere i beskæftigelsesprojekter Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 7.1: Forebyggelse og behandling knyttes tættere sammen i form af en opsøgende alkoholkonsulent, der kan sætte alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling Indsats 7.2: Praktiserende læge spørger ind til alkoholforbrug ved konsultationer og samarbejder med alkoholkonsulent fra Alkoholbehandlingen omkring opsporing og rådgivning Indsats 7.3: Integreret behandlingsindsats overfor udsatte voksne således at ansatte indenfor socialområdet spørger systematisk ind til klienternes alkoholforbrug, ligesom der spørges ind til samarbejdspartneres - såsom virksomheders - alkoholpolitik Indsats 7.4: Handlingsvejledning udarbejdes for beskæftigelsesområdet (del af Projekt Forebyggelse som grundtanke - Forebyggelse af alkoholmisbrug ) Indsats 7.5: Der arbejdes på model for udkørende alkoholbehandler eller professionel rådgiver/behandler tilknyttet Jobværkstedet målrettet de mere udsatte alkoholmisbrugere, der ikke kan rummes i eksisterende behandlingstilbud i Svendborg Indsats 7.6: Kommunens laver samlet informationsfolder om indsatser og tilbud på alkoholområdet målrettet virksomheder, kommunens arbejdspladser og borgere 14
Mål 8: Der er tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige Baggrund: Omkring 45 % af de hjemløse i Danmark skønnes at være afhængige af alkohol, ligesom 33 % af de hjemløse selv angiver alkoholmisbrug som en væsentlig årsag til deres hjemløshed. De mest udsatte alkoholafhængige falder ofte udenfor de eksisterende behandlingstilbud, der ikke kan rumme denne målgruppe. Der kan være tale om blandingsmisbrugere, psykisk syge, langvarigt syge pga. misbrug, personer der er, eller har risiko for at blive, hjemløse. Denne gruppe kræver en særskilt indsats, der kan tage hånd om både afhængighed, fysiske og psykiske skader som følge af alkoholmisbruget og sociale problemer. Denne indsats skal sikre rådgivning og støtte samt behandling for misbruget. Indsatsen skal dels rettes til den alkoholafhængige og dels til dennes familie. Eksisterende indsatser til løbende justering og vedligeholdelse: - Bo- og værestedet På Hjørnet kan medvirke til at sikre rammer og hjælp til at komme ud af et alkoholmisbrug - Støttekontaktpersonsordningen udarbejder handlingsvejledninger inkl. alkohol i forbindelse med projekt Bænken og Hjørnet - Hjemmeplejen uddeler medicin og yder omsorg til udsatte alkoholafhængige i eget hjem - Samarbejde mellem På Hjørnet og hjemmeplejen om supervision af personalet på plejehjem omkring alkoholmisbrugere bosiddende på plejehjem - Ansatte i kontakt med udsatte alkoholafhængige har desuden fokus på eventuelle børn i form af skærpet indberetningspligt Forslag til mulige supplerende indsatser frem til 2012: Indsats 8.1: Psykisk syge i eget hjem eller på bosteder kan ofte have et alkoholmisbrug, der ikke behandles tilstrækkeligt. Personalet eller opsøgende teams tilbydes kurser og inddrages målrettet i behandlingsindsatsen Indsats 8.2: Blandingsmisbrugere og socialt udstødte tilbydes alkoholbehandling i tilknytning til den behandling, de modtager allerede. Indsats 8.3: Etablering af værested for de hårdest udsatte alkoholafhængige Indsats 8.4: Behovet for udvikling af rummelige botilbud til målgruppen afdækkes, herunder etablering af et plejehjem for gamle alkoholmisbrugere Indsats 8.5: Tilbud til de mest udsattes familier 15
Bilag 1: Skema over ansvar og implementering: Målgruppen børn og unge Mål med tilhørende eksisterende indsatser samt forslag til mulige supplerende indsatser Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Sundhedsplejerske Sagsbehandler Børn og Unge Voksenafdeling og Jobcenter Forebyg- gelses- Centret SSP og Team Ung Alkoholbehandlingen Folkeskolen Ungdomsuddannelser Bevillingsnævn Bevillingshavere Detailhandlen/ virksomheder Borgere/ forældre Mål 1: Det ufødte barn beskyttes mod gravides alkoholforbrug Jordemoderkonsultationen spørger til alkohol Ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg spørges til alkohol Tværkommunalt fynsk projekt omkr. Gravide alkoholmisbrugere Indsats 1.1: Snak om alkoholforbrug ved første graviditetsbesøg ved lægen Indsats 1.2: Spørgsmål om alkoholforbrug til forældre via sundhedsplejersken X X X Mål 2: Børn sikres mod omsorgssvigt som følge af forældrenes alkoholmisbrug Lovpligtige tværfaglige grupper (0-18 år) medtænker alkohol i gennemgang af sager Handlingsvejledning på børn- og ungeområdet Uddannede nøglepersoner og netværk Børnekonsulenter tilknyttet kommunen, sparringspartner og samtaler med børn Tværfagligt samarbejde mellem børnekonsulenter og sagsbehandlere Børne-familieperspektivet indtænkes i Alkoholbehandlingen Beskæftigelsesprojekter indtænker børneperspektivet X X X Skolefé-ordning og familieklasser 15
Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Sundhedsplejerske Sagsbehandler Børn og Unge Voksenafdeling og Jobcenter Forebyg- gelses- Centret SSP og Team Ung Alkoholbehandlingen Folkeskolen Ungdomsuddannelser Bevillingsnævn Bevillingshavere og sportshaller Detailhandlen/ virksomheder Borgere/fo rældre Indsats 2.1: Spørgsmål om alkohol i alle myndighedssamtaler 50 Indsats 2.2: Spørge ind til børn i sager med alkohol X Indsats 2.3: Kurser til fagpersoner Indsats 2.4: Generel model for audit Indsats 2.5: Informationsfolder omkring indsatser og tilbud X Indsats 2.6: Spørgsmål om alkoholforbrug til forældre via sundhedsplejersken X Indsats 2.7: Samtalegrupper for børn i familier med alkoholproblemer Indsats 2.8: Daginstitutioner udarbejder alkoholpolitik X Mål 3: Unges alkoholdebut udskydes og alkoholforbruget blandt unge reduceres Informationer og støtte til alkoholpolitik SSP-samarbejdet arbejder med alkoholforebyggelse Støtte til uge 40-kampagne X Målrettet indsats ifht. udsatte unge: Opsøgende arbejde X Natteravnene til stede 2 gange månedligt X Indsats 3.1: Alkoholforebyggende indsatser i grundskolen Indsats 3.2: Alkoholpolitik på folkeskoler og ungdomsuddannelser X X 16
Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Sundhedsplejerske Sagsbehandler Børn og Unge Voksenafdeling og Jobcenter Forebyg- gelses- Centret SSP og Team Ung Alkoholbehandlingen Folkeskolen Ungdomsuddannelser Bevillingsnævn Bevillingshavere og sportshaller Detailhandlen/ virksomheder Borgere/fo rældre Indsats 3.3: Skole og Samfund-kurser til forældrebestyrelser Indsats 3.4 Fokus på folkeskolens ældste klasser X Indsats 3.5: Tværfagligt forum, 18+ årige Indsats 3.6: Natteravnene til stede hver weekend Indsats 3.7: Temamøder og hjælp til alkoholpolitik i frivillige foreninger X Indsats 3.8: Etablering af ungdomsråd X Mål 4: Tilgængeligheden af alkohol for unge skal begrænses mest muligt Idrætshallers cafeterier fokus på aldersgrænser Voksne til stede ved halfester, fokus på aldersgrænser Indsats 4.1: Forebyggende indsats indtænkes i Bevillingsnævnet Indsats 4.2: Restaurationsplan inkl. bevillinger i boligområder og områder med børne- og ungeinstitutioner Indsats 4.3: Kurser og information til bevillingshaverne Indsats 4.4: Samarbejde og støtte op omkring 16-årsloven for salg af alkohol Indsats 4.5: Markedsføring og udskænkning minimeres hvor børn og unge færdes X Indsats 4.6: Mulighed for at komme sikkert hjem, taxakørsel på øen X X 17
Bilag 2: Skema over ansvar og implementering: Målgruppen voksne og ældre Mål med tilhørende eksisterende indsatser samt forslag til mulige supplerende indsatser Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Ansatte i Voksenafdeling Ansatte i Jobcenter Løn og Personale Ansatte i hjemmeplejen Forebyg- gelses- Centret Alkoholbehandlingen Jobværkstedet Opsøgende Teams Hjørnet Virksomheder/arbe jdspladser Borgere /kolleger /pårørende Mål 5: Arbejdslivet bruges som aktivt område til at nedsætte alkoholforbruget blandt voksne Uddannede nøglepersoner og netværk Praktiserende læge: virksomhedssamarbejde omkr. antabus Jobværkstedet samarbejder med alkoholkonsulent Rådgivning til offentlige og private virksomheder Indsats 5.1: Kurser til ansatte på offentlige og private arbejdspladser samt foreninger Indsats 5.2: Alkoholpolitik for kommunen som arbejdsplads Indsats 5.3: Råd og vejledning til udarbejdelse af lokale alkoholpolitikker Indsats 5.4: Metode ifht. Arbejdspladsvurdering Indsats 5.5: Spørgsmål om alkohol i alle myndighedssamtaler Indsats 5.6: Udvikling af metoder til at spørge ind til alkohol Indsats 5.7: Spørge til virksomheders alkoholpolitik ved samarbejde omkr. aktivering osv. X 18
Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Ansatte i Voksenafdeling Ansatte i Jobcenter Løn og Personale Ansatte i hjemmeplejen Forebyg- gelses- Centret Alkoholbehandlingen Jobværkstedet Opsøgende Teams Hjørnet Virksomheder/arbe jdspladser Borgere /kolleger /pårørende Indsats 5.8: Informationsfolder om indsatser og tilbud Mål 6: Alkoholforbruget blandt de ældre reduceres Uddannede nøglepersoner og netværk X Handlingsvejledning til hjemmeplejen Forebyggende hjemmebesøg og hjemmepleje spørger til alkoholforbrug Spørgsmål om alkoholforbrug integreret i visitationssamtaler Fysio- og ergoterapeuterne har fokus på alkohol i mødet med borgere Indsats 6.1: Tidlig opsporing og kurser til ansatte i hjemmeplejen Indsats 6.2: Kurser til læger om samtaler om alkoholvaner X X Indsats 6.3: Temamøde for frivillige Indsats 6.4: Tilbud om aktiviteter, sociale arrangementer o. lign. Mål 7: Alkoholbehandlingen og den sociale indsats er sammenhængende og helhedsorienteret Kommunal aftale med Alkoholbehandlingen Svendborg Prakt. læge: Rådgivning og antabus X Alkoholkonsulent opsøgende ifht. rådgivning og undervisning Nøglepersoner har kendskab til Alkoholbehandlingens tilbud X X 19
Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Ansatte i Voksenafdeling Ansatte i Jobcenter Løn og Personale Ansatte i hjemmeplejen Forebyg- gelses- Centret Alkoholbehandlingen Jobværkstedet Opsøgende Teams Hjørnet Virksomheder/arbe jdspladser Borgere /kolleger /pårørende Opsporingsindsats i beskæftigelsesprojekter Indsats 7.1: Opsøgende alkoholkonsulent omkr. forebyggelse og behandling Indsats 7.2: Praktiserende læge spørger til alkoholforbrug og samarbejder med alkoholkonsulent Indsats 7.3: Socialområdet spørger til klienters alkoholforbrug og samarbejdspartneres alkoholpolitik Indsats 7.4: Handlingsvejledning for beskæftigelsesområdet Indsats 7.5: Model for udkørende alkoholbehandling Indsats 7.6: Informationsfolder om indsatser og tilbud X X X X Mål 8: Der er tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige På Hjørnet kan sikre rammer og hjælp til at komme ud af alkoholmisbrug Støttekontaktpersonsordningen udarbejder handlingsvejledning Medicin og omsorg til alkoholafhængige i eget hjem Supervision af personale på plejehjem omkr. alkoholmisbrugere på plejehjem X 20
Mål og indsatser Aktører Praktiserende læge Ansatte i Voksenafdeling Ansatte i Jobcenter Løn og Personale Ansatte i hjemmeplejen Forebyg- gelses- Centret Alkoholbehandlingen Jobværkstedet Opsøgende Teams Hjørnet Virksomheder/arbe jdspladser Borgere /kolleger /pårørende Fokus på eventuelle børn: Skærpet indberetningspligt Indsats 8.1: Kurser til og inddragelse af personale/opsøgende teams omkr. psykisk syge Indsats 8.2: Alkoholbehandling til blandingsmisbrugere og socialt udstødte Indsats 8.3: Værested for de hårdest udsatte alkoholafhængige Indsats 8.4: Rummelige botilbud, herunder plejehjem for gamle alkoholmisbrugere Indsats 8.5: Tilbud til de mest udsattes familier X X 21
Bilag 3: Kommissorium for det tværfaglige alkoholråd Formål: - Sikre en tværfaglig organisering af det forebyggende arbejde på alkoholområdet - Koordinere forskellige tiltag og indsatser på området - Udvikle fælles grundlag for kommunal alkoholpolitisk handleplan Det tværfaglige alkoholråds ansvar og opgaver: - Undersøge og beskrive lokale alkoholproblemer - Fastlægge formål og mål for alkoholforebyggelse i kommunen og kommunens borgere - Udvikle strategier omkring alkoholforebyggelse i kommunen - Udvikle forslag til alkoholpolitisk handleplan til politisk vedtagelse - Kontinuerligt planlægge, strukturere og koordinere tiltag på alkoholområdet - Arbejde for bred faglig opbakning og politisk vedtagelse af tiltag på alkoholområdet - Arbejde for og facilitere processen med gennemførelse og implementering af tiltag - Sikre løbende information til interessenter (ledere, politikere og relevante fagpersoner) i kommunen - Indtænke tværkommunalt samarbejde på alkoholområdet og sætte fokus på dette i projektperioden - Sikre fortsatte aktiviteter Det tværfaglige alkoholråds sammensætning: Gruppen er bredt sammensat af repræsentanter for forskellige fagområder og forvaltninger/områder i kommunen samt repræsentanter fra erhvervs- og fritidslivet. Gruppen kan yderligere suppleres med andre relevante repræsentanter eller nedsættelse af ad hoc arbejdsgrupper Det tværfaglige alkoholråds medlemmer: Thomas Rosenquist, Servicedirektør, Langeland Kommune René Gotfredsen Nielsen, Leder, Børn og Kultur, Langeland Kommune Bjarne Nielsen, fmd. Sundhedsudvalget Helle Hansen, fmd. Uddannelses- og Socialudvalget Lars Prytz, næstfmd. Arbejdsmarkedsudvalget Michael Keldsen, Leder, Den kommunale ungdomsskole Hanne L. Jørgensen, Leder, Jobværkstedet Aase Rosenfeldt, Idrætssammenslutningen Ulrik Bremholm, fmd. Turist- og Erhvervsforeningen Flemming Johansen, Horesta, Dansk Erhverv Kaj Kruse, Fyns Politi Anne Marie Hedegaard, Leder, ForebyggelsesCentret Inger Stenstrøm Rasmussen, Projektkoordinator, ForebyggelsesCentret Veronica Hansen, Alkoholkoordinator, projekt Alkoholforebyggelse i kommunen (2008-10) Mødeform og frekvens: Hvor ofte: Ca. 4-5 gange årligt. 21
Mødefastlæggelse planlægges for et år ad gangen. Varetagelse af formandskab og sekretærfunktion: ForebyggelsesCentret Alkoholkoordinator tilknyttet projekt Alkoholforebyggelse i kommunen deltager i det tværfaglige alkoholråds møder i projektets løbetid (2008-10), ligesom referater fra møder tilgår projektets styregruppe i samme periode. 22
Bilag 4: Kilder Relaterede projekter og politikker: Langeland Kommunes Sundhedspolitik: www.langelandkommune.dk Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Svendborg, Ærø og Langeland: http://www.svendborg.dk/files/svendborg%20kommune/social%20og%20sundhed/socialafdeling /Focus%20p%C3%A5%20alkohol%20-%20projektbeskrivelse.doc Projekt Børn i familier med alkoholproblemer: http://www.alkoholbehandlingscentret.dk/n%c3%a5r%20du%20er%20fagperson/bornekonsulent er/~/media/subsites%20og%20weblight/institutioner/alkoholbehandlingscentret/bifaprospe kt.ashx Projekt Forebyggelse som grundtanke Forebyggelse af alkoholmisbrug: http://www.forebyggelsescentret.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=49&itemid=1 33 Internetbaserede databaser og hjemmesider: Arbejdsmarkedsportalen: http://amportal.bm.dk/ Danmarks Statistik: www.dst.dk Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk Litteratur: Alkoholbehandlingen: Oplysninger om patienter i Alkoholbehandling i perioden 01.01.08-31.12.08. Alkoholbehandlingen Odense og Svendborg Balvig, Flemming og Sørensen, Anne-Stina (2005): Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Djøf-forlagene Benjaminsen, Lars og Christensen, Ivan (2003): Hjemløshed i Danmark 2007. National kortlægning. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Christoffersen, Mogens Nygaard (2000): Risikofaktorer Langtidsvirkninger af forældres misbrug. Socialforskningsinstituttet Grønbæk, Morten et. al(2006): Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003. Statens Institut for Folkesundhed og Styrelsen for Socialrådgivning og Social Service, Socialministeriet Grønbæk, Morten; Tolstrup, Janne Schurmann et. al (2008): Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for Folkesundhed Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (2006): Unge, fester og alkohol. Akademisk Forlag Hovedværkstedet (2003): Kortlægning af udvalgte sociale problemer i Rudkøbing Kommune. Rudkøbing Kommune Nielsen, Bent og Nielsen, Annette Søgaard (2001): Odense-modellen. Et bidrag til en evidensbaseret praksis ved behandling af alkoholmisbrugere. Fyns Amt Nielsen et. al (2006): Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet. Kræftens bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 23
Sund By Netværket (2008): 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats. Sund By Netværket Sundhedsministeriet (1999): De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug. Sundhedsanalyser. Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen (1999): Graviditet og alkohol. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2003): Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner. Sundhedsstyrelsens publikationer Sundhedsstyrelsen (2008): Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen 24