Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar 2016 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder Tak for i dag
Praksissamarbejde Mere folkeskole i læreruddannelsen intention fra politisk side praksissamarbejde forstået som et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og ledelse i praktikskolen aftale mellem ministerium og KL
Praksissamarbejde partnerskabsaftaler mellem kommuner og Metropol Praksissamarbejde er et udtryk for en didaktisk tænkning og en måde at undervise på i læreruddannelsens moduler. De konkrete mål for praksissamarbejdet tager udgangspunkt i det/de implicerede moduls kompetencemål. Praksissamarbejdet kan antage mange former og initieres af begge parter. Indhold og mål aftales i en dialog mellem den/de modulansvarlige undervisere på professionshøjskolen og de lærere, som efter aftale med kommunen indgår i samarbejdet.
Praksissamarbejde Metropols udmøntning Praktikskolerne kan med praksissamarbejdet sætte fokus på skolens særlige indsatsområder, få styrket arbejdet med særlige faglige forhold eller udvikle områder i skolen For at praksissamarbejdet bliver velfungerende for både praktikskoler og læreruddannelse må begge parter være aktive udøvere i samarbejdet Det mest hensigtsmæssige er, når begge parter aktivt tænker praksissamarbejde som en del af en naturlig årsplanlægning på skolen/uddannelsen og ser muligheder for samarbejde om relevante faglige problemstillinger, som en naturlig del af arbejdet med at uddanne kommende lærere
Praksissamarbejde Praksissamarbejdet er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praksissamarbejde. På uddannelsens 3. år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 2.
Praksissamarbejde For uddannelsens sidste 2 år ser fordelingen af moduler, der skal være i fokus for praktikvirksomheden således ud: 5. semester praktik praktikniveau 2 I 5. semester er de studerende i praktik på praktikniveau 2. Praktikken er 6 uger, dvs. 30 praktikdage i alt. Praktikken afsluttes med en intern mundtlig prøve. Der foregår ikke praksissamarbejde i dette semester. 6. semester praksissamarbej de Undervisningsfag 2 7. semester praksissamarbej de Undervisningsfag 3 I 6. semester er det de studerendes undervisningsfag 2 modul 3, der er i fokus for praksissamarbejdet. Praksissamarbejdet foregår med praktikskoler, der har haft studerende i praktik på niveau 2, enten med de samme eller andre studerende. Undervisningsfag 2 kan være alle fag, som findes i folkeskolens fagrække. Her vil samarbejdet koncentrere sig om fagenes faglige indhold eller fagdidaktiske problemstillinger. I 7. semester er det de studerendes undervisningsfag 3 modul 3, der er i fokus for praksissamarbejdet. Praksissamarbejdet foregår med praktikskoler, der skal have studerende i praktik på niveau 3, enten med de samme eller andre studerende. Undervisningsfag 3 kan være alle fagene, som findes i folkeskolens fagrække. Her vil samarbejdet koncentrere sig om fagenes faglige indhold eller fagdidaktiske problemstillinger. 8. semester praktik praktikniveau 3 I 8. semester er de studerende i praktik på praktikniveau 3. Praktikken er på 6 samlet uger, dvs. 30 praktikdage i alt. Praktikken afsluttes med en ekstern mundtlig prøve. I samme semester skriver de studerende deres professionsbachelorprojekt, det kan skrives i tilknytning til de skoler, hvor de studerende er i praktik.
Former for praksissamarbejder Undersøgelsesrum Undervisningsforløb Deltagelse i skolens/klassens undervisning Udviklingsprojekter Cases og tekster
Form for praksissamarbejde Eksempel på indhold Undersøgelsesrum Observation af undervisning i kultur i engelsk, og undervisning i kultur de studerende skal udvikle et spil inden for sandsynlighed/statistik med lærervejledning, som de skal afprøve på praktikskolen. De skal evaluere deres eget spil, samt målsætte læringsmål/tegn på læring ud fra forenklede Fælles Mål. Optagelse af en indskolingselevs oplæsning De studerende deltager i en konference, hvor læsevejlederen overdrager resultaterne fra den nationale test til dansklærerne De studerende observerer igangsættelsen af et skriveforløb, herunder gøre notater om skriveordren og skrivekulturen på skolen/i klassen og efterfølgende indsamle elevernes skriftlige produktioner mhp at inddrage dem i undervisningen på modulet. De studerende observerer en elevs læsning ad to gange mhp. at karakterisere elevens læsekompetence for at kunne komme med forslag til den videregående læsning; evt inddrage testresultater for eleven. Undervisningsforløb En dag forfatterskole tilrettelagt af studerende for elever. Forud havde studerende modtaget elevtekster så de studerende kunne forberede sig til hver enkelt elev. Dialogisk oplæsning for en mindre gruppe børn Deltagelse i skolens/klassens undervisning Hver studerende får hver en elev, som de skal træne læsestrategier og/eller læseforståelse med (eleven kan evt. have behov for særligt tiltag fordi vedkommende læser under eller over niveau.) Udviklingsprojekter Cases og tekster Lærerne sender en stak elevtekster, som de studerende analyserer, vurderer og formulerer feedback til Lærerne giver oplysninger om hhv. fagtekst og fiktionstekst, som de studerende formulerer opgaver/spørgsmål til
Praksissamarbejde Konkret planlægning af forårets praksissamarbejde mellem skole og underviser
www.phmetropol.dk