Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været en del skriveri i pressen om hvorvidt, eventuelt overskydende indbetalinger skulle anvendes på en livrente eller ej. Debatten har til tider gået højt, og selvudnævnte eksperter har været ude med kritik af, at livrenterne mest er til fordel for pensionsselskaberne og deres indtjening. En livrente er i sin grundform en livslang pension ligesom folkepensionen og ATPudbetalinger. Hvis man går på pension som 65 årig, og bliver 100 år gammel, så får man udbetalingerne i 35 år. Hvis man er så uheldig at dø, lige når man er fyldt 70 år, så har man fået sine udbetalinger i 5 år. Dette skal ses i modsætning til ratepensionen, som ophører på et forud fastsat tidspunkt (skal udbetales mellem 10 og 25 år, tidligst fra du er 60 år, og seneste udbetaling som 85-årig). Med en livrente behøver man ikke gøre sig bekymringer om hvorvidt næste måneds pension bliver udbetalt det bliver den, så længe du lever. Derfor kan en livrente også betegnes som en forsikring mod at leve længe. Forskellen mellem 5 år og 35 års udbetalinger er unægtelig til at få øje på, men er det her selskaberne tjener deres penge? Nej, filosofien i en livrente er, at dem der lever kortere tid rent statistisk, bidrager til dem der lever længere tid. Pensionsselskabet sørger for omfordelingen, og hvert enkelt pensionsselskab opererer med sine egne middellevetider. Lever kunderne i selskabet i gennemsnit længere tid, end selskabet regner med, så taber selskabet penge i forhold til omfordelingen, men hvis kunderne i gennemsnit dør før middellevetiden, ja så er det rigtigt at selskabet får en gevinst. Når man tegner en livrente, skal man altså gerne ind i et selskab, der har den laveste middellevetid jo lavere middellevetid, jo større chance har man for at leve længere end middellevetiden og således vinde på selskabets bekostning. Desværre er pensionsselskaberne ikke meget for at oplyse kunderne om netop deres middellevetid, og ser vi på forskellene, så har vi kigget i Økonomisk ugebrev, nr. 26 2008, som - med selskaberne som kilde - angav følgende levealdre for en kvinde. der netop er fyldt 65 år: Pensionsselskab Lever ind til alder Skandia Pension 83,9 PFA Pension 85,2 Danica Pension 86,7 Livrenter kan være en fornuftig løsning, hvis du vil forsikre dig mod at blive rigtig gammel. Livrenter kan også tilknyttes forskellige garantier. Undervejs i opsparingsforløbet kan opsparingen sikres, hvis du skulle dø, inden du opnår pensionstidspunktet. Når
livrenten skal udbetales ved pensionstidspunktet, kan du f.eks. få garanti for udbetaling f.eks. i 10 år og derudover en dækning til ægtefælle/samlever, så din opsparing ikke går tabt, hvis du skulle gå hen og dø tidligt. Der er så mange finesser i livrenten, at vi anbefaler dig at få rådgivning, hvis du vælger at indbetale over 100.000 kr. om året og derfor skal tegne en livrente. Du skal sikre dig, at livrenten passer til dine behov. Så livrenter er ikke opfundet for, at pensionsselskaberne kan stjæle dine penge, hvis du dør tidligt. Hver femte dansker bliver fattigere og fattigere af, at spare op til pensionen. I sommerens løb er tallene for danskernes pensionsopsparing i pengeinstitutter blevet opdateret, og de viser, at der nu står ca. 77 mia. kr. kontant placeret, og renten er i langt de fleste tilfælde så lav, at inflationen langsomt men sikkert udhuler værdien. Det er højst overraskende, eftersom 2009 var et rigtigt godt investeringsår, hvor det var tid til at hente de omfattende tab, der blev uddelt i 2008. Men det kan være svært at finde det bedste selskab at spare op i, når man ikke ved hvilken middellevetid, selskabet regner med. Men der er flere faktorer, der gør det svært at vælge det bedste selskab. I dag udbydes de fleste pensionsprodukter, med mulighed for at du selv kan påvirke hvordan pensionsopsparingen undervejs skal investeres. Når livrenten skal udbetales er det i langt de fleste selskaber slut med denne mulighed. Tabel følger på næste side! Når udbetalingerne påbegyndes bliver din opsparing overført til den pulje af kunder, hvor det er pensionsselskabet, der bestemmer hvordan din opsparing skal forvaltes. Vi synes, at det vil gavne kunderne, at selskaberne produktudvikler således, at der er et tilbud til kunder med forskellig grad af risikovillighed for den opsparede kapital, idet du derved får mulighed for at påvirke størrelsen af den månedlige livrente i forhold til det afkast, der kan opnås, for den ønskede risikovillighed. 2
Pensionsopsparing i pengeinstitutter indestående Kapital- og ratepensioner, type 2007 t. kr. Andel 2008 t. kr. Andel 2009 t. kr. Andel Puljer 101.866.127 28,4 82.184.605 28,1 94.475.395 25,8 Kontant 52.408.829 14,6 64.631.574 22,1 76.581.056 20,9 Depoter 204.504.804 57,0 146.010.871 49,8 195.163.509 53,3 Ialt 358.779.760 100,0 292.827.050 100,0 366.219.960 100,0 Kilde: Indberetning til Finanstilsynet, Pengeinstitutternes tabel 2.11 og 2.20 Det man især kan hæfte sig ved, ved at betragte udviklingen fra 2008 til 2009 er følgende: Puljeopsparingen er kun steget med 15% fra 2008 til 2009 Den kontante opsparing er steget med små 19% i samme periode og endelig Opsparingen i depoter steg med næsten 34% Hvad læser vi i tallene? For det første har puljerne generelt set ikke genvundet tabet fra 2007 til 2008. Puljerne mistede ca. 20% fra 2007 til 2008, men hentede kun 15% i løbet af 2009. Samlet set går puljeopsparingen tilbage i perioden 2007-2009 med knap 7,3% hvorimod depoterne kun er nede med et minus på knap 4,6% i samme periode (minus ca. 40% i 2008 og plus ca. 34% i 2009). For depotopsparere tyder det derfor på, at de er mere tro overfor den risiko, de er villige til at påtage sig. Og alt andet lige betyder det, at puljeopsparere til gengæld er flygtet over i enten en lavere risiko eller er gået kontant. Og det er jo skidt! Adfærden tyder på, at det tilsyneladende er sket efter devisen, køb når det er dyrt, og sælg når det er billigt. Vi har i en anden artikel her i Krystalkuglen beskæftiget os med begrebet risiko, som på glimrende vis sætter ovennævnte investeringsadfærd i perspektiv, og vi kan kun anbefale pensionssparere at få foretaget en test af deres risikovillighed specielt dem der står kontant, og det er jo hver femte opsparer i et pengeinstitut! 3
Hvornår er det, at risikoen er størst? når aktiekursen er højest, eller når den er lavest? Den altovervejende vigtigste faktor for afkastet af en pensionsopsparing er valg af risiko: Høj risiko giver muligheder for høje afkast, men også tab. Med lav risiko kan man sove roligt om natten, men afkastet vil være ringe og måske ikke stort nok til at følge trit med inflationen. Når private skal vurdere risiko, sker det desværre ofte på et ikke objektivt grundlag, som kan give anledning til fejldispositioner. Når private handler enkeltaktier, viser det sig ofte i undersøgelser 1, at de opnår et afkast, der er væsentligt ringere end markedsafkastet. Den årsag, der ofte peges på, er for meget handel kombineret med ringe diversifikation (man køber for få forskellige aktier), hvilket fører til meget svingende resultater og unødvendig høj risiko. Der peges også på, at man ofte køber aktier, der har haft store voldsomme udsving eller på anden måde er blevet kraftigt omtalt i medierne. Med andre ord: man har en tendens til at følge med flokken. Flokadfærd kan være en god ting tag for eksempel det gamle Østeuropa, hvor folk stimlede sammen, når de så en lang kø. Ofte vidste de ikke, hvad de stod i kø efter, men butikken måtte jo have noget, der var værd at vente på, siden så mange stod i kø! Når man investerer sin pensionsopsparing, og hvis man har erkendt med sig selv, at man ikke er en aktieekspert, kan man undgå fristelsen til at handle for meget, ved at overlade investeringsbeslutningen til pensionsudbyderen. Ved at være med i en kollektiv ordning får man en meget større risikospredning end det ellers er muligt, og handelsomkostningerne er lavere. I en moderne, privat pensionsopsparing, slipper man dog ikke for at tage højde for risikoen: Ønsker du høj, mellem eller lav risiko? Hvis man vælger høj risiko, så vil man få tab, når aktiemarkedet falder, som det skete i f.eks. 2002 og senest i 2008. Nu kan flokmentalitet også være en farlig ting. I årene op til 2002 så vi stærkt stigende aktiekurser, man talte om new economy i aviserne (læs: aktierne kan kun blive ved med at stige og stige), hvorefter den såkaldte IT boble bristede med et brag. I årene op til gældskrisen i 2008 var krisen i 2002 glemt, og igen var markedsfornemmelsen: Det kan kun gå opad. Flokmentaliteten er farlig på de finansielle markeder. Når markederne stiger, og aktierne bliver dyrere og dyrere (stiger i kurs), opleves aktiemarkederne som subjektivt ufarlige og risikofrie. Taxachauffører holder op med at køre Taxa og bliver on-line aktiehandlere i stedet for. 1 F.eks. den svenske undersøgelse af Anders E. S. Anderson: All guts, No Glory: Trading and Diversification among Online Investors, Juni 2004. 4
Du bliver fristet til som pensionsopsparer at lave dit valg om, til at tage en højere risiko. Når markederne netop er faldet, som i 2002 og 2008, opfattes aktiemarkederne som subjektivt meget farlige og risikofyldte bare se på afkastet på din pensionsordning hvis du har haft høj risiko! Mange bliver fristet til at vælge om til en lav risiko af frygt for nye tab. så du undgår nedture på aktiemarkedet, og husker at lægge om så du får fordel af opturene, så kan du jo prøve dig som aktiespekulant men gør det for mindre beløb, indtil du har konstateret om du tilhører det store flertal, der får et afkast som er væsentligt lavere end det almindelige markedsafkast! Når man skifter risiko på sine ordninger, risikerer man at øge risikoen på sin pensionsordning helt unødvendigt ganske som aktieinvestoren der køber og sælger konstant. Når man lader sig påvirke af aviserne og subjektiv risikoopfattelse, kan man være fristet til at lægge om til højrisikopuljer op til 2007, hvorefter man får et stort tab. Når man så går i ly for stormen efter 2008 går man glip af, at markederne retter sig igen i 2009. Aktier er altid risikofyldte. Der er faktisk god grund til at mene at de er mest risikofyldte når de er steget stabilt over en længere periode netop der hvor din subjektive risikoopfattelse vil føle her er fred og ingen fare. Man skal aldrig stole på sin subjektive risikoopfattelse. Man skal en gang for alle beslutte sig til hvilken risiko man kan tåle hvilket tab kan jeg holde til, uden at jeg emotionelt bliver skræmt og lægger min pensionsordning om i kontanter? Når din subjektive risikoopfattelse er lagt fast, så vælg en pensionsordning der passer til din risikoprofil, og hold fast i dit valg, med mindre dine personlige forhold ændrer sig væsentligt. Hvis du virkelig mener, at du kan lægge risikoprofilen på din pensionsordning om, 5 Nyhedsbrevet Krystalkuglen udgives af BEDSTpension Forsikringsmægler A/S, Centervænget 19, 3400 Hillerød - Tlf. 4824 2414 - www.bedstpension.dk Redaktion: Gert Aage Nielsen (ansv.), gn@bedstpension.dk Allan Christensen, ac@bedstpension.dk og Gerner Abildtrup, ga@bedstpension.dk