Med livrente og seler

Transkript

1 Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle du måske overveje en livrente. Af Sarah Cecilie Boss Undersøgelsesansvarlig Lars Baadsgaard Illustrationer Mikkel Henssel 14 TÆNK PENGE DECEMBER 2012

2 er holder tre biler og venter på grønt lys ved D krydset. Den første er en lynhurtig, rød sportsvogn, og chaufføren kører lige om lidt ud i krydset med gaspedalen i bund, hentehåret tilbage og så afsted i overhalingsbanen. Ved siden af ham holder en stationcar. Chaufføren er en smuk, moden kvinde. På bagsædet slås hendes to børnebørn om en ipad. I bagagerummet står kassen med abonnementsgrøntsager. Hun lever sundt, passer på sig selv. Den sidste bil oser lidt, motoren har det ikke for godt. Ved rattet sidder en herre med en smøg i mundvigen. Når der bliver grønt om lidt, er han den sidste, der tøffer over krydset. I hans familie bliver man ikke gammel, og mange er døde af sygdom. Hvilken bil ville du føle dig mest hjemme i? Hos den ungdommelige pensionist, der fyrer den af i ti år og derefter må klare sig for en beskeden livrente, ATP og folkepension? Eller vil du sidde ved siden af den pessimistiske pensionist, der tænker, han alligevel ikke bliver særligt gammel, så når ratepensionen og kapitalpensionen er væk efter år, står den på ATP og folkepension? Han bruger sine penge nu, mens han kan. Han regner ikke med et langt pensionistliv. Eller måske tysser du venligt på børnebørnene, mens du sætter dig ind ved siden af den klassiske pensionist med 15 års ratepension, dvs. fra hun er 65 til 80 år gammel, og derefter livrente, ATP og folkepension, til det engang er slut uanset, hvor langt, livet bliver? Pension med solidaritet Hvordan du ser dig selv og dit liv som fremtidig pensionist er helt afgørende for, hvilken kombination af pensionstyper, du vælger. Eftersom vi lever længere og længere kan det blive vigtigt at vælge ordninger, der supplerer folkepension og ATP helt frem til vi dør med livslange udbetalinger, uanset om vi bliver 72 eller 100. Det sidste kan livrenten. Den sikrer dig udbetaling hele livet, og dør du som 72-årig, går de resterende penge ind i den store pulje, der sørger for, at alle med livrente i dit pensionsselskab får penge udbetalt, til de dør. Det er altså en solidarisk ordning. De senere år er interessen for livrenter vokset, måske i takt med, at vi bliver ældre og ældre. I dag kan den 65-årige kvindelige pensionist ifølge Danmarks Statistik forvente at leve omkring 20 år mere og den mandlige D EC E M B E R TÆ N K P E N G E 15

3 Undersøgelse: Livrente Vi er blevet mere realistiske. Vi ved, at vi kan gå hen og blive meget gamle. Analysechef i ATP, Ole Beier Sørensen omkring 17 år i gennemsnit. For tyve år siden kunne den 65-årige kvinde vente at leve blot 18 år mere og den mandlige omkring 14. Om du vælger ratepensionen, livrenten eller en blanding er dit valg vores undersøgelse viser, at der ikke er nævneværdige forskelle på de omkostninger, du skal betale til pensionsselskabet. Til gengæld får du udbetalt penge hele livet med livrenten, uanset hvor længe, du lever. Ratepensionen kan du få udbetalt i mindst ti år og i nogle tilfælde op til 25 år. Den oversete livrente Livrenten er ifølge seniorøkonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen, et lidt overset pensionsprodukt. Overset af forbrugerne, af rådgiverne og af produktudviklerne. Livrente er en god forsikring mod at have brugt alle pengene, før man dør. Hvis man har en livsvarig pension, kan man trygt bruge sine penge hver måned uden frygt for at løbe tør, siger Morten Bruun Pedersen. ATP (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension) har undersøgt, hvordan vores ønsker til pensionsopsparing har udviklet sig. I 2005 indtog livrenten sidstepladsen, og favoritten var ratepension, skarpt forfulgt af kapitalpension. I dag er der rykket rundt på pladserne. Den nyeste undersøgelse er fra 2011, og da foretrak næsten fire ud af ti livrenten, mens lidt færre, 36 procent, helst ville have en ratepension. Kun hver fjerde foretrak kapitalpensionen. Realiteten er, at de fleste private pensionsopsparere har en blanding af to eller tre opsparingstyper. Analysechef Ole Beier Sørensen i ATP er enig i, at livrenten er et vigtigt produkt for pensionsopsparerne: For gennemsnitsdanskeren udgør pensionstilværelsen omkring en tredjedel af voksenlivet. Det er vigtigt, at pensionen rækker til at få enderne til at mødes i hverdagen både som ung pensionist og som gammel pensionist. Derfor bør en livrente generelt være hovedelementet i pensionspakken. Han fortæller samtidig, at pensionsopsparernes tanker om pension har ændret sig. Forsikringsdelen gør måske livrenten vanskelig at forstå for mange mennesker, men billedet ser ud til at have ændret sig lidt. Tidligere var tendensen, at folk så at sige frygtede at dø tidligt og efterlade sig pensionsmidler til alle de andre i ordningen. Vores undersøgelser peger på, at folk i dag tænker mere over at sikre sig gennem hele livet. Vi er blevet mere realistiske. Vi ved, at vi kan gå hen og blive meget gamle, siger Ole Beier Sørensen. Beregnet udbetaling i alt til pensionsopspareren og arvingen (figur 1.) kr Det lysegrå område viser, at ratepension giver større samlet udbetaling, hvis du kun oplever en kort pensionstilværelse. Hver femte mangler penge ATP har lavet opgørelser over, hvor langt, de opsparede midler rækker, og eksemplet her kan måske vække en tanke eller to hos den, der lige nu overvejer, hvilken kombination af pensionsopsparinger han eller hun skal vælge. Hvis man ser på personer, der modtog en privat pension ud over ATP i 2001 og kigger ind hos dem, der stadig er i live i dag, så har hver femte ikke flere private pensionsmidler tilbage. Med andre ord. Uanset, om du vælger at sætte dig i den røde sportsvogn, i en stationcar, eller du har den pessimistiske tilgang til pensionisttilværelsen, handler det om at træffe et valg. Inden der bliver rødt. Ratepension Livrente Mænd Kvinder Det mørkegrå område viser, at livrenter giver større samlet udbetaling, hvis du oplever en lang pensionstilværelse Alder Den brune kurve viser, hvor meget der udbetales fra en ratepension tilsammen til pensionsopspareren og arvinger ved forskellige restlevetider fra det 65. år. Den brune kurve er stigende, hvilket skyldes det løbende tilskrevne afkast. Den grønne kurve viser udbetalingerne til pensionsopspareren fra en livrente ved forskellige restlevetider. Illustrationen viser med de grå arealer, at livrenter er særligt fordelagtige ved restlevetider længere end gennemsnittet for mænd (blå stiplet linje) og kvinder (rød stiplet linje). Forrentningen af indskud på 1,0 mio. kr. er beregnet ud fra Forsikring & Pension og Finansrådets samfundsforudsætninger. 16 TÆNK PENGE DECEMBER 2012

4 Hvem ligner du mest? Tre pensionisttyper De ungdommelige pensionister De ungdommelige pensionister har en kapitalpension, de får udbetalt på én gang og en ratepension, de får udbetalt over ti år. De giver den altså maksimalt gas i de første ti pensionsår, og derefter skruer de alvorligt ned for blusset og klarer sig for en lille livrente, ATP og folkepension. De klassiske pensionister Her har vi stationcar og klassiske pensionisttilværelse. Ingen kapitalpension, men en ratepension de første 15 år og så en solid livrente, ATP og folkepension resten af livet. Forventningen kan være, at behovet og ønsket om forbrug falder senere i pensionstilværelsen samtidig med, at ratepensionen udløber. De pessimistiske pensionister Pessimisterne regner ikke med at leve længe, så det kan være lige meget med den livrente, synes de. Kapitalpensionen og ratepensionen er væk efter de første ti til femten år, og så er der kun ATP og folkepension at leve af, men da er de for længst døde, regner de med. Lønindkomst før pension Kapitalpension Ratepension (10 år) Livrente ATP Folkepension Lønindkomst før pension Ratepension (15 år) Livrente ATP Folkepension Lønindkomst før pension Kapitalpension Ratepension (10-15 år) ATP Folkepension Har fravalgt livrenten Alder (Forventet levetid) Alder (Forventet levetid) Alder (Forventet levetid) D EC E M B E R TÆ N K P E N G E 17

5 Undersøgelse: Livrente Livrenter: Spar tusindvis af kroner i omkostninger Tænk Penges modelperson kan spare over kroner om året i omkostninger på sin livrente. Af Sarah Cecilie Boss Undersøgelsesansvarlig Lars Baadsgaard et kan godt betale sig at shoppe rundt i flere forskellige D pensionsselskaber og få beregninger på, hvad den livrente, du ønsker, koster i de forskellige selskaber. Der er nemlig flere tusinde kr. at spare i omkostninger om året, viser en undersøgelse, som Tænk Penge har lavet. Vi har bedt pensionsselskaberne beregne de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ud fra oplysninger om vores modelperson (se fakta om undersøgelsen). Beregningerne viser, at Skandia er billigst blandt markedsrente-ordningerne med en ÅOP på 0,73 procent. Det dyreste selskab er Nykredit med en ÅOP på 1,42 procent. Det betyder, at det for vores modelperson koster mere end en halv procent eller mere end kr. om året at få administreret en livrente hos Nykredit end hos Skandia. Du skal dog være opmærksom på, at tallene i skemaet ikke giver et billede af, hvilket pensionsselskab der er billigst for dig. Men skemaet viser, at der er betydelige forskelle. Det er vigtigt at få pensionsselskaberne til at lave din helt individuelle beregning af ÅOP, inden du træffer beslutning om valg af selskab. Du kan også bruge omkostningsmålerne på pensionsselskabernes hjemmesider til at give dig en overordnet indikation af, hvilket selskab der er billigst. Men også her er det nødvendigt, at du får lavet præcise beregninger i selskaberne, inden du køber din livrente. De årlige omkostninger i procent er den bedste rettesnor for, hvilken livrente, du skal vælge. Du kan se på afkast og meget andet, men det varierer så meget over tid, at du ikke kan vælge efter det. Omkostningerne er det mest stabile element", siger Forbrugerrådets seniorøkonom Morten Bruun Pedersen. Og netop omkostningerne ser Forbrugerrådet kritisk på: Jo enklere et produkt er, jo billigere for forbrugeren. Derfor opfor- Pensionsudbyder Pensionsordningens navn hos selskabet Gennemsnitsrente (se boks til højre) Skandia Skandia Skandia Topdanmark Topdanmark Topdanmark Skandia Bonuspension Skandia Bonuspension Skandia Bonuspension Klassisk livrente Klassisk livrente Klassisk ratepension Markedsrente (se boks til højre) Danica Pension Danica Pension Danica Pension Nykredit Nykredit Nykredit SEB SEB SEB Balance, livsvarig pension u. garanti Balance, livsvarig pension m. garanti Balance, ratepension Livslang pension Livslang pension m. ydelse ved død Nykredit ratepension Tidspension Tidspension Tidspension Skandia Skandia Match 1 Skandia N/A Skandia Skandia Match 1 1) Pensionsselskaberne er blevet bedt om at beregne ÅOP således, at omkostningerne ved ratepension kan sammenlignes med omkostningerne ved livrenter. Fakta om undersøgelsen Skema Vi har undersøgt de væsentligste forhold omkring livrenter. Otte store pensionsselskaber, der udbyder individuelle, private livrenter, er blevet bedt om at levere information om deres livrenteprodukt. Derefter har vi sammenlignet livrenter med samme selskabs ratepension med 20 års udbetalingsperiode, svarende til den sandsynlige gennemsnitlige restlevetid for en 65-årig kvinde, jf. Danmarks Statistik. Vi har adskilt livrente med gennemsnitsrente og livrente med markedsrente. Det er vigtigt, at forbrugeren vurderer fordele og ulemper ved gennemsnitsrente og markedsrente ud fra egen situation. Drøft dette med en kompetent rådgiver. Omkostninger: Vi har bedt selskaberne om at beregne omkostningerne, så ratepension og livrenter kan sammenlignes og dermed fortælle os, om livrenter er dyrere at administrere end ratepension. Det har givet 18 TÆNK PENGE DECEMBER 2012

6 Pensionstype Beregnet ÅOP i procent 1) Årligt beløb til udbetaling (kr.) i år 1 (mand) Årligt beløb til udbetaling (kr.) i år 1 (kvinde) Årligt beløb til udbetaling (kr.) i år 1 (unisex) Pensionsselskabets estimat for restlevetid for en 65-årig mand (år) Pensionsselskabets estimat for restlevetid for en 65-årig kvinde (år) Pensionsselskabets estimat for restlevetid for en 65-årig unisex (år) Livrente u. udbetalingsgaranti 1,11% N/A N/A N/A N/A 21 Livrente m. udbetalingsgaranti i 10 år 1,11% N/A N/A N/A N/A 21 Ratepension (20 år) 1,11% Livrente u. udbetalingsgaranti 0,98% ,44 24,94 24,94 Livrente m. udbetalingsgaranti i 10 år 0,98% ,44 24,94 24,94 Ratepension (20 år) 0,98% Livrente u. udbetalingsgaranti 0,91% ,4 21,7 20,1 Livrente m. udbetalingsgaranti i 10 år 0,91% ,4 21,7 22,9 Ratepension (20 år) 0,91% Livrente u. udbetalingsgaranti 1,42% N/A 20,44 24,94 N/A Livrente m. udbetalingsgaranti i 10 år 1,42% N/A 20,44 24,94 N/A Ratepension (20 år) 1,37% Livrente u. udbetalingsgaranti 1,00% ,6 20,5 18,5 Livrente m. udbetalingsgaranti i 10 år 1,00% ,6 20,5 18,5 Ratepension (20 år) 1,00% Livrente u. udbetalingsgaranti 0,73% N/A N/A 21 Livrente m. udbetalingsgaranti i 10 år N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Ratepension (20 år) 0,73% N/A: not available ikke tilgængelig. Produktet udbydes ikke hos pensionsselskabet til nye kunder, eller der foreligger ikke oplysninger ved undersøgelsens afslutning. Alm. Brand Pension, Let Pension og Nordea Pension er aktører på markedet for private livrenteprodukter, men har af ressourcemæssige grunde fravalgt at deltage i undersøgelsen. Markeds- eller gennemsnitsrente? Vi har listet pensionsselskaberne alfabetisk og efter, om de udbyder produkter baseret på markeds- eller gennemsnitsrente. Markedsrente: Pensionsselskabet bestemmer, hvordan dine penge skal investeres eventuelt ud fra en risikoprofil, du har valgt, og ud fra, hvor lang tid der er til din pension skal udbetales. Du vil se udsving i dit årlige afkast, og det kan i nogle år være negativt. Det betyder, at din opsparings værdi kan blive mindre i nogle år. Markedsrente er velegnet til dig, der er villig til at løbe en risiko i jagten på større afkast, i forventning om flere penge i sidste ende. Ulempen kan være værditab og mindre stabilitet i udbetalingerne end ved gennemsnitsrente. os et billede af prisniveauet for vores modelperson, som er en 65-årig, der tegner en livrente på kr. i et pensionsselskab, hvor forbrugeren i forvejen har en ratepension. Første års udbetaling: Pensionsselskaberne har desuden beregnet første års udbetaling for en 65-årig mand/kvinde/unisex ud fra hvert enkelt selskabs skøn for den forventede, gennemsnitlige restlevetid for selskabets kunder og forventning til afkast. Figur 1 (side 16) Konsekvens af valg: Vi har desuden undersøgt konsekvensen af forbrugerens valg af henholdsvis ratepension og livrente uden udbetalingsgaranti ved forskellige restlevetider fra 0 til 30 år startende ved 65 år (se figur 1 på side 16.) Stiger andelen af pensionister, der bliver meget gamle, vil det alt andet lige gøre udbetalingerne på livrenter lavere. For en livslang livrente uden udbetalingsgaranti går den resterende kapital og det resterende afkast til de øvrige kunder med livrenter i pensionsselskabet, når pensionsopspareren dør. Derfor er der i beregningen af de samlede udbetalinger fra livrenter ved forskellige restlevetider udelukkende beregnet summen af de årlige udbetalinger. TÆNK Penge anbefaler Vi uddeler ikke et TÆNK Penge anbefaler i denne undersøgelse. Det skyldes, at undersøgelsens formål er at analysere og vurdere forskelle mellem ratepensioner og livrenter. Derudover undersøgte vi generelt, om livrenteproduktet dækker et reelt behov hos forbrugerne, og om de derfor kan anbefales til pensionsopsparere. Vi anbefaler, at du som kunde beder dit pensionsselskab om en individuel beregning af omkostningerne for lige præcis din livrente. Gennemsnitsrente: Pensionsselskabet bestemmer, hvor dine penge skal investeres og sørger for at udjævne afkastet over tid, så du er sikker på et positivt afkast hvert år. Gennemsnitsrente kan være det rigtige, hvis sikkerhed og stabilitet er vigtigt for dig, og hvis du ikke vil have en mere individuel investeringsstrategi. Ulempen kan være, at selskabets sikre investeringer for at skaffe dig et lovet afkast står i vejen for investeringer, der kan give højere afkast. De senere år har gennemsnitsrenteprodukterne dog givet et konkurrencedygtigt afkast i forhold til afkast fra markedsrenteprodukter. D EC E M B E R TÆ N K P E N G E 19

7 Undersøgelse: Livrente drer vi pensionsselskaberne til at udvikle deres produkter og forenkle dem for at få forbrugernes omkostninger ned, siger Forbrugerrådets seniorøkonom Morten Bruun Pedersen. Der er kun få og små forskelle på beregnet ÅOP på ratepensions- og livrenteprodukter hos pensionsselskaberne. Det betyder, at livrenter ikke er dyrere at administrere for selskaberne end ratepensioner. Og derfor er det generelt ikke dyrere at købe en livrente end at købe en ratepension for forbrugeren. Lad dig ikke narre Tænk Penge har også regnet på udbetalingen det første år. Og lad dig ikke forblænde af, at nogle af selskaberne i skemaet giver en højere udbetaling i år 1 end andre. Første års udbetaling påvirkes af, hvordan pensionsordningen forventes at blive forrentet og af, hvor længe selskabet regner med, at kunderne lever. Vurderingen kan ændre sig over tid, og så kan det ende med, at din udbetaling i de senere år bliver en anden end den første års udbetaling. Derfor afhænger dine livrenteudbetalinger blandt andet af, hvor gode liv, dine med-opsparere er, deres helbredstilstand og hvornår de dør. Men det kan du selvfølgelig eller heldigvis ikke vide noget om, så derfor er omkostningerne i sidste ende det eneste, du med en vis mening kan bruge at rette dig efter, når du vælger selskab. Restlevetid forskellig Der er forskel på, hvilken restlevetid pensionsselskaberne bruger. For eksempel giver Topdanmark og Nykredit en mand 20,44 år at leve i fra han er 65 år, til trods for, at Danmarks Statistik kun giver ham lidt over 17 år. Selskaberne skal skønne deres kunders restlevetid og indberette tallene til Finanstilsynet. Der kan være forskelle, blandt andet fordi nogle selskaber måske har mange kunder i en bestemt faggruppe eller andet, der gør, at selskaberne skønner, at deres kunder typisk lever lidt længere eller lidt kortere end gennemsnittet. Sidst, men ikke mindst, handler restlevetidsskønnet også om, at selskaberne gerne vil være sikre på at udbetale det til kunden, de har stillet ham eller hende i udsigt. Pensioner: Livrente er en pensionsopsparing, der sikrer dig penge hele dit liv, uanset hvor langt, det bliver. Ratepension er en pensionsform, hvor du får pengene udbetalt i rater i løbet af 10 til 25 år. Kapitalpensionen får du som engangsudbetaling. ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP giver dig et supplement til folkepensionen hele dit liv og er faktisk en livrente. Folkepension har alle danske statsborgere ret til, hvis de har haft 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Herefter bliver fuld folkepension udbetalt hele livet, måned for måned. Hvor meget man får i folkepension er afhængigt af blandt andet indtægt og samlivsforhold. gode råd Indbetal på en livrente ved siden af din kapital- og ratepension, med mindre du har et dårligt helbred og regner med, at pensionistlivet bliver kort. Indbetal på en livrente på din arbejdsmarkedspension, hvis det er muligt. Det er ofte billigere end at indbetale på en privat ordning. Du kan sikre dig en mere stabil, årlig udbetaling ved at vælge lav risiko på din livrente, når udbetalingerne begynder. Forsøg at forhandle med dit pensionsselskab om et eventuelt indskudsgebyr, hvis du har en kapital- eller ratepension, som du vil ændre til en livrente. Beslut, hvor vigtig arvens størrelse til f.eks. ægtefælle eller børn er for dig. Eller om du ønsker mest muligt udbetalt til dig selv. Tegn eventuelt en livrente med udbetalingsgaranti til fordel for arvingerne. Spar mange penge på selv at investere din kapital- og ratepensionsopsparing via din netbank. Når du bliver pensioneret kan du ændre en del af ratepensionen til en livrente. Kilde: Forbrugerrådet 20 TÆNK PENGE DECEMBER 2012

8 Fordele og ulemper ved livrenter? Fordele Ulemper Muligheder og bemærkninger Fradrag i topskatten uden beløbsbegrænsning. Udbetalingen fortsætter i hele din levetid, uanset hvor gammel du bliver. Lav beskatning med kun 15,3 pct. af afkastet. Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb. De løbende udbetalinger beskattes som personlig indkomst dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du dør tidligere end gennemsnittet, taber dine arvinger noget af din opsparing, som du har anvendt til livrenter. Udbetalingerne stopper, og resten af din indbetaling går til de øvrige kunder, der har tegnet livrenter, medmindre du har tegnet en udbetalingsgaranti. Ved udbetaling af én omgang pålægges en høj afgift på 60 pct. En livrente kan ikke senere ændres til en ratepension. Evt. modregning i pensionstillæg. Særlige fradragsregler for indbetalinger på individuelle/private livrenter. Du kan aftale en udbetalingsgaranti, så dine efterladte begunstiges ved din død. Denne sikring af arvinger betaler du selv i form af en mindre, årlig udbetaling. Ved at spare op på en livrente sikrer du dig, at du ikke kommer til at bruge pengene inden pensionstilværelsen. Du kan ofte ikke selv sørge for at investere i aktier og obligationer via din netbank, men er bundet af at lade pensionsselskabet investere dine penge. Din opsparing er i praksis bundet til pensionstidspunktet modsat såkaldte frie midler, som du kan bruge, når du vil. Fordele og ulemper ved ratepension? Fordele Ulemper Muligheder og bemærkninger Fradrag i topskatten, dog med en begrænsning på beløbet. Der kan maksimalt indbetales kr. efter arbejdsmarkedsbidrag om året. Særlige fradragsregler for indbetalinger på individuelle/private ratepensioner. Du kan selv sørge for at investere i aktier og obligationer via din netbank og derved spare mange penge. Lav beskatning med kun 15,3 pct. af afkastet. Udbetalinger kan fordeles over 10 til 25 år. Fra 2012 gælder særlige regler for udbetalingernes start. Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb. De løbende udbetalinger beskattes som personlig indkomst dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalingerne stopper, når den aftalte udbetalingsperiode er ophørt og opsparingen brugt. Ved udbetaling af én omgang pålægges en høj afgift på 60 pct. Evt. modregning i pensionstillæg. Ratepensionen kan eventuelt ændres til en livrente, inden du begynder at få den udbetalt. Ved at spare op på en ratepension sikrer du dig, at du ikke kommer til at bruge pengene inden pensionstilværelsen. Din opsparing er i praksis bundet til pensionstidspunktet modsat såkaldte frie midler, som du kan bruge, når du vil. D EC E M B E R TÆ N K P E N G E 21