Amerikansk økonomi på vej frem igen

Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit jabc@di.dk SEPTEMBER 2016 Amerikansk økonomi på vej frem igen Væksten i amerikansk økonomi er på vej op igen efter et par skuffende kvartaler. Faldende ledighed og stigende realløn holder gang i forbruget, som er den store motor i amerikansk økonomi. Økonomisk fremgang og en stærk dollar giver danske virksomheder gode muligheder i USA. Ny fremgang efter et par skuffende kvartaler Der er udsigt til ny fremgang i amerikansk økonomi efter et par skuffende kvartaler. Amerikansk økonomi voksede med 2,6 pct. i Amerikansk økonomi i fortsat fremgang BNP i kædede 2009-priser, sæsonkorrigeret årsniveau 1.000 mia. USD Realvækst i procent 17,5 2,0 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kvartalsvækst BNP Anm.: De fremadrettede vækstrater er kvartalsskøn fra Consensus Economics Kilde: Macrobond 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5

2 2015, men BNP-væksten har været relativ svag i de seneste kvartaler. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 er amerikansk økonomi blot vokset med 1,2 pct. Væksten er nedjusteret med tiltagende Den skuffende udvikling i første halvdel af 2016 betyder, at man ikke kan indfri de vækstforventninger, der var tidligere på året. USA forventes nu at få en vækst på blot 1½ pct. i år. Væksten ventes dog at tiltage i de kommende kvartaler og lande på ca. 2¼ pct. til næste år. Amerikansk vækst i ujævnt tempo Amerikansk økonomi vokser i et ujævnt tempo, hvilket også fremgår af bidragene til væksten fordelt efter de forskellige typer af efterspørgsel. Forbrugerne er den store motor i amerikansk økonomi, mens det især er en nedgang i investeringerne, der har dæmpet væksten i amerikansk økonomi over de seneste par kvartaler. Ledig kapacitet dæmper investeringerne Erhvervenes investeringer i anlæg og udstyr er præget af nedgang. Kapacitetsudnyttelsen inden for både elproduktion, råstofudvinding og fremstillingsindustri er lav. Så på trods af de lave renter, så vil væksten i investeringerne være forholdsvis beskeden i de kommende år, da der fortsat er ledig kapacitet. Der er fremgang i investeringerne i forskning og boliger. Forbruget driver væksten i USA Vækstbidrag til BNP i faste priser, sæsonkorrigeret og annualiseret Procentpoint 4 3 2 1 0-1 -2-3 2013 2014 2015q1 2015q2 2015q3 2015q4 2016q1 2016q2 Privatforbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerinvesteringer Eksport Import Offentligt forbrug og investeringer BNP Kilde: Bureau of Economic Analysis 4 3 2 1 0-1 -2-3 Virksomhederne tømmer lagrene Særligt lagerinvesteringerne har dæmpet den økonomiske aktivtet i de seneste fem kvartaler. Virksomhederne har skruet ned for produktionen og har i stedet valgt at nedbringe deres lagre. Lagernedbringelserne er dog godt for den fremadrettede vækst, da nye ordrer skal produceres før, de kan leveres.

3 Det offentlige bremses af store underskud og gældslofter Eksportvirksomheder ramt af lav vækst og stærk dollar En stigende offentlig gæld betyder, at det offentlige i de seneste år har skåret ned på udgifterne. Dette gælder særligt den føderale del af de offentlige udgifter, som er underlagt det politisk bestemte gældsloft (der bliver genforhandlet med jævne mellemrum). Den samlede offentlige gæld i USA er pt. på 105 pct. af BNP. I løbet af 2015 og i starten af 2016 har der været stigende offentligt forbrug, hvilket især er drevet ude lokalt i forbundsstater. De amerikanske virksomheder har haft tilbagegang i eksporten siden starten af 2015. Dette skyldes styrkelsen af dollaren samtidig med, at væksten i verdensøkonomien er svag. Den stærke dollar har samtidig medført, at importen har været i fremgang, i og med at udenlandske varer er blevet relativt billigere. I lyset af den stærke dollar og pæn vækst i forbruget, så har importen udviklet sig relativt svagt. Opbremsning i eksporten Kædede værdier, sæsonkorrigeret årsniveau Mia. USD 2800 Mia. USD 2800 2600 2600 2400 2400 2200 2200 2000 2000 1800 1800 1600 1600 1400 1400 1200 05 06 Eksport 07 08 09 Import 10 11 12 13 14 15 16 1200 Kilde: Macrobond, sidste obs. 2. kvt. 2016 Forbedret økonomi og bedre jobmuligheder holder gang i forbruget Forbrugerne holder gang i væksten Det er de private forbrugere, der er den primære drivkraft i amerikansk økonomi. Privatforbruget, der udgør næsten 70 procent af BNP, har været støt stigende igennem de seneste år. I takt med at husholdningernes økonomi er blevet forbedret, har privatforbruget bidraget mere og mere til væksten. Det er først og fremmest en kombination af forbedrede jobmuligheder, stigende aktiekurser samt lave oliepriser, der ligger til grund for dette. Også boligmarkedet har udvist pæne takter gennem de seneste år, hvilket ligeledes har haft positiv indflydelse på amerikanernes privatøkonomi.

4 Boligmarked i bedring Boligmarkedet har vist positive takter i de senste 4-5 år. Både salget af eksisterende boliger samt opførelsen af nye boliger har været i fremgang. Over det seneste år har der dog været en opbremsning. Amerikansk boligmarked fortsat under genopbygning Boligbyggeri og boliginvesteringer, sæsonkorrigeret årsniveau Mio. enheder 3,0 Mia. USD 700 2,5 600 2,0 500 1,5 400 1,0 300 0,5 200 0,0 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 100 Byggetilladelser Påbegyndt boligbyggeri Boliginvesteringer (højre akse) Kilde: Macrobond Den forbedrede økonomi i husholdningerne danner baggrunden for den øgede efterspørgsel efter boliger samt renoveringer og har liegeledes givet sig udslag i de gennemsnitlige salgspriser, som er nået op på et relativt højt niveau. Salgspriserne tog især fart i årene fra 2011 til 2015, men de er lige som boliginvesteringerne stilnet en anelse af på det seneste. Uafbrudt jobvækst i 71 måneder Arbejdsmarkedet er i rigtig god form Fremgangen i den amerikanske økonomi afspejles i høj grad også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen har været støt stigende i flere år. Væksten i beskæftigelsen aftog i foråret 2016, men der blev fortsat skabt nye jobs. Beskæftigelsen er efterfølgende kommet op i fart igen hen over sommeren og er nu steget uafbrudt i 71 måneder. Der er nu næsten 145 mio. amerikanere i beskæftigelse, hvilket er amerikansk rekord.

5 Amerikansk arbejdsmarked i topform Sæsonkorrigeret beskæftigelsesvækst og ledighed 1.000 personer procent 600 11 400 200 0-200 -400-600 -800-1000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 10 9 8 7 6 5 4 3 Kilde: Macrobond Beskæftigelsesvækst (v. akse) Arbejdsløshed (h. akse) Arbejdsløsheden nede på det naturlige niveau Forbrugerne er i godt humør Siden 2009, hvor arbejdsløsheden rundede 10 pct., er den halveret og var i august 2016 på 4,9 pct. Dette er tæt på, hvad man i USA anser for at være det naturlige arbejdsløshedsniveau (niveauet i fravær af konjunkturudsving). De gode takter på arbejdsmarkedet er også begyndt at give sig udslag i lønningerne. Det seneste år steg den gennemsnitlige timeløn med 2½ pct., hvilket er en anelse højere end i de foregående år. Lønstigningerne er også større end inflationen, hvilket sikrer de amerikanske arbejdere stigende realløn. Bedre jobmuligheder og stigende realløn har fået forbrugerne i godt humør, og deres vurdering af den aktuelle situation er på det højeste niveau siden 2007. Dette er formentlig forklaringen på den store vækst i privatforbruget i 2. kvartal, og det giver samtidig forventninger om, at forbruget også vil stige i de kommende kvartaler.

6 Amerikanske forbrugere er glade for den aktuelle sitation Forbrugerforventninger, sæsonkorrigeret Indeks, 1985 = 100 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Forventninger til fremtiden Aktuel situation Samlet Kilde: Macrobond og Conference Board Forbrugerne er blevet mere usikre, men ser fortsat lyst på fremtiden Erhvervslivet er mindre optimistiske Forbrugernes forventninger til fremtiden er aftaget på det seneste, men befinder sig fortsat på et relativt højt niveau. Nedgangen i væksten, usikkerhed omkring præsidentvalget og centralbankens udmeldinger om renteforhøjelser har sandsynligvis påvirket forbrugernes syn på fremtiden. Overordnet set er forbrugerne dog fortsat i godt humør. Mens forbrugerne er i godt humør, så er erhvervstilliden mere afdæmpet. I august faldt fremstillingsvirksomhedernes samlede erhvervstillid ned under 50, hvilket signalerer tilbagegang, mens serviceerhvervenes erhvervstillid aftog til 51,4, hvilket er det laveste niveau i 6 år. Augusts dyk i erhvervstilliden blandt servicevirksomhederne er overraskende, særligt da erhvervstilliden i månederne op til har været væsentligt mere optimistisk, og samtidig bør udsigten til stigende forbrug holde gang i servicevirksomhedernes efterspørgsel. Fremstillingsvirksomhedernes erhvervstillid er faldet i takt med, at væksten i verdenshandlen er bremset op, og dollaren er steget i værdi. Første rentestigning i næsten 10 år Opstraming af pengepolitiken Den amerikanske centralbank (FED) hævede i slutningen af 2015 renten for første gang i næsten 10 år. Det er især bedringen på arbejdsmarkedet, der er årsagen til opstramingen af pengepolitiken, da arbejdsløsheden er tæt det strukturelle niveau.

7 Flere renteforhøjelser i vente men usikkerhed om tempo FED har meldt ud, at der er flere renteforhøjelser i vente. Men inflationen er fortsat lav, og det samme gælder væksten i de seneste kvartaler. Der hersker derfor pt. usikkerhed om, hvornår og hvor meget renten hæves. Hvis de seneste kvartalers opbremsning fortsætter, kan en rentestigning få længere udsigter. Dollarkursen Kroner pr. 100 US-dollar 1000 Kroner pr. 100 US-dollar 1000 900 900 800 800 700 700 600 600 500 500 400 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 Kilde: Danmarks Nationalbank, sidste obs: 2016:9:9, værdi = 660.5 12 13 14 15 16 400 Dollaren stabiliseret på et højt niveau Væksten er tiltagende Dollaren er steget i værdi med udsigten til, at FED ville begynde at stramme pengepolitiken, samtidig med at ECB har lempet. Den stærke dollar har svækket de amerikanske eksportvirksomheder, men har derimod givet danske og europæiske virksomheder en konkurrencefordel. Dollaren er over det seneste år blevet stabiliseret på et relativt højt niveau, hvilket vidner om en stærk amerikansk økonomi, på trods af et par kvartaler med lav vækst. Væksten vil være tiltagende Ifølge Consensus Economics vil væksten i amerikansk økonomi være tiltagende i de kommende kvartaler, hvilket betyder, at væksten næste år lander på ca. 2¼pct. Forbrugerne forventes at fortsætte med at bruge flere penge i de kommende år. Men det er særligt en bedring i industriproduktionen og erhvervsinvesteringerne, der vil løfte væksten. Hvis ikke investeringsniveauet begynder at stige inden for den nærmeste fremtid, kan det dog blive en udfordring at opnå den ventede økonomiske vækst.

8 Økonomiske udsigter for USA 2012 2013 2014 2015 2016 2017 BNP (Realvækst) 2,2 1,7 2,4 2,6 1,5 2,3 Privat forbrug (Realvækst) 1,5 1,5 2,9 3,2 2,7 2,6 Erhvervsinvesteringer (Realvækst) 9 3,5 6 2,1-0,7 2,8 Industriproduktion (Realvækst) 2,8 1,9 2,9 0,3-0,7 1,9 Inflation (Procent) 2,1 1,5 1,6 0,1 1,2 2,2 Arbejdsløshed (Procent) 8,1 7,4 6,2 5,3 4,9 4,6 Kilde: Consensus Economics Væksten under pres af lav produktivitetsvækst Amerikansk økonomi har i de seneste år været udfordret af en lav vækst i produktiviteten. Derfor er det endnu mere afgørende med øgede investeringer, da det kan være med til at løfte produktiviteten og væksten i amerikansk økonomi. Den stigende beskæftigelse vil øge kapacitetsudnyttelsen og behovet for flere nye investeringer. Hvis ikke amerikanerne får øget produktiviteten, kan væksten kun komme fra øget arbejdsindsats. Men arbejdsløsheden er allerede tæt på det strukturelle niveau og forventes at falde yderligere i den kommende tid, hvilket betyder, at væksten kan blive bremset af mangel på arbejdskraft. I USA har man typisk haft en fordel af, at arbejdsstyrken er vokset over tid, men den lave arbejdsløshed kan give udfordringer med adgang til arbejdskraft. Hvilket også er blandt FED s bevæggrunde for at stramme pengepolitikken. Vækst på mere end to pct. årligt i de næste 10 år USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked På trods af lav produktivitetsvækst og lav ledighed forventes USA at kunne opretholde en vækst på ca. 2,2 pct. årligt i perioden fra 2018 til 2028. Til sammenligning forventes eurolandenes vækst i samme periode at ligge en del lavere på ca. 1,5 pct. USA er vigtig for danske eksportvirksomheder Danske virksomheder afsætter mere og mere på det amerikanske marked, og det er derfor af afgørende betydning, hvordan det går landets økonomi. Overordnet set er eksporten til USA steget gennem de seneste år og tog særligt fart fra 2014 til 2015 som følge af styrkelsen af dollaren. USA indtager nu pladsen som Danmarks tredjestørste eksportmarked efter Tyskland og Sverige, og næsten hver tiende eksportkrone hentes nu på det amerikanske marked.

9 Dansk eksport til USA Eksport i løbende priser, rullende år Mia. kr. 120 100 80 60 Tjenester 40 20 Varer 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Danmarks Statistik Eksporten til USA er faldet sfa. færre indtægter fra søtransport Dansk eksport af varer til det amerikanske marked er i første halvdel af 2016 på samme niveau som i 2015. Tjenesteeksporten er i første halvdel af 2016 dog faldet med ca. 5 mia. kr. i fht. første halvdel af 2015. Dette skyldes en nedgang inden for søtransport, der i høj grad kan henføres til faldende fragtrater. Dansk eksport til USA, 2015 Andre tjenenster 15% Medicinske, pharmaceutiske produkter og andre kemiske artikler 28% Søtransport 31% Maskiner og instrumenter 15% Kilde: Danmarks Statistik Andrer varer 8% Fødevarer 3% Søtransport, medicin og maskiner fylder meget i eksporten til USA Søtransporten udgør næsten en-tredjedel af eksport til USA, og dermed hovedparten af tjenesteeksporten. Betragter man fordelingen af eksporterede varer til USA, er det særligt medicin, der vejer tungt,

10 men også maskiner udgør en betydelig andel. Eksporten af maskiner og instrumenter består blandt andet af industrimaskiner, høreapparater, ventiler, pumper og dele til vindmøller. Danske fødevarevirksomheder eksporterer for knap 3 mia. kr. til USA. I forhold til størrelsen på det amerikanske marked er der her et potentiale for den danske fødevareindustri. Det samme gør sig gælden på flere andre områder som f.eks. sundhed, energi, miljø, forbrugsvarer og kvalitetsprodukter. 320 forbrugere med en høj velstand Geografiske forskelle Væksten i amerikansk økonomi er pt. meget svag, men der er udsigt til fremgang, og da dollaren fortsat er stærk, så har de danske virksomheder stadig gode muligheder på det amerikanske marked. Der er i USA mere end 320 mio. indbyggere, og de har i gennemsnit et velstandsniveau, der er 20 pct. højere end blandt os danskere (købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger). Det er primært i landets nordøstlige hjørne, at velstanden og købekraften er høj, men også i de mere centralt belligende stater er der plads til danske varer på hylderne. Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er lavest i Missisippi, der ligesom de fleste andre sydstater ligger i den lave halvdel. Indkomst pr. indbygger i de amerikanske stater 2015 Årsniveau, USD Kilde: US Bureau of Economic Analysis Anm. Alaska: USD 56.333 Hawaii: USD 49.160 USA dikterer tempoet i verdensøkonomien og påvirker dermed alle eksportvirksomheder USA er ikke bare afgørende for de dansk virksomheder, der sælger deres produkter på det amerikanske marked. USA er verdens klart

11 største økonomi og udgør næsten en fjerdedel af den samlede verdensøkonomi 1. Dermed har amerikanerne afgørende indflydelse på væksten i hele verdensøkonomien og påvirker dermed alle danske eksportvirksomheder og hele dansk erhvervsliv. Ifølge Nationalbanken har USA større betydning for dansk eksport end de umiddelbare tal viser. En stor del af eksporten til andre lande ender i sidste ende hos den amerikanske forbruger. 1 Opgjort i årets priser i dollars. Landenes indbyrdes størrelse kan variere med udsving i dollarkursen. Opgøres BNP i købekraftskorrigerede enheder er Kina størst, takket være sine mere end 1,3 mia. indbyggere.