ved Krogstenshave: HEKSEFEST! Den 23. juni 2015 fra 16-18.30 Midsommersangen findes bagerst i dette hæfte. 2013
Sankt Hans Dato 23. juni: Sankt Hans aften 24. juni: Sankt Hans dag Sankt Hans dag er den 24. juni - præcis ½ år før jul. Aftenen før er naturligvis Sankt Hans aften I år holder vi HEKSEFEST DEN 23. juni fra 16-18.30 Baggrund Den 24. juni er Johannes Døberens helgendag. På dansk er hans navn, Johannes, blevet til Hans - og dagen før hans dag er derfor Sankt Hans aften. Krogstenshave traditioner Traditionen tro, tænder vi op i bålstederne ved Café haven. Igen i år vil der være fælles grill i Café haven fra kl. 16 og musikalsk underholdning. Spisningen vil dog foregå i indendørs. Der bliver grillet pølser og varmet brød, som er gratis for alle Krogstenshaves beboere og personale. Drikkelse skal beboere og personale selv betale. Der vil være mulighed for at købe øl, vand, kaffe og is. Pårørende er også velkommen til at deltage, men skal tilmelde sig til Pia i Krogen Prisen er 35,- kr. for 2 pølser med brød. Der er kun begrænset pladser, da vi ellers ikke kan tilbyde de beboere som gerne vil deltage, en plads til arrangementet.. Aktivitetsmedarbejderne og Teknisk service sørger for, at der bliver gjort klar til arrangementet. Afdelingerne sørger for nok personale + En tilbagemelding til Pia om, hvor mange beboere og personale der spiser i afdelingen og hvor mange der kommer ned til arrangementet senest d. 22. juni.
Traditioner Bemærk: Denne dag skal det varme måltid serveres til frokost, dog % biretten, som skal serveres til aftenkaffen, sammen med en pølse- eller ostemad. Bagerst i hæftet findes Midsommersangen Skikken med at sætte en kludeheks på toppen af bålet dukkede først op i løbet af 1900-årene. Kombinationen Midsommervisen, bål og heksen på bålet er så vidt vides, brugt første gang ved en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring 1900. Midsommervisens tekst er af Holger Drachmann og melodien er af P. E. Lange-Müller. Det er normalt de tre første vers, af "Midsommervisen", der anvendes til bålfester.
Hvorfor fejrer vi sankthans? Det er en ældgammel skik at fejre midsommer. Det har danskerne gjort siden Odin og Thors dage. Den 21. eller 22. juni er det sommer-solhverv med årets længste dag, og sankthans aften fejrer vi altid den 23. juni. Det er så sankthans dag den 24. juni. Efter sankthans bliver dagene igen kortere, indtil vi når vinter-solhverv i december. Sankt Hans betyder egentlig "den hellige Hans" - og det er selveste Johannes Døberen, der er tale om. Han og Jesus delte året imellem sig, sagde de første kristne i hvert fald. Men når de skriftkloge havde beregnet, at Jesus var født den 25. december, hvorfor har Johannes så ikke fødselsdag den 25. juni? Fordi de skriftkloge udtrykte det anderledes. De sagde, at Jesus var født 6 dage før 1. januar, og Johannes 6 dage før 1. juli, altså 24. juni. Lægeurter. Ved Sankt Hans er hele naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på årets længste dage. Sankt Hans er derfor også glædens fest. I tidligere tider mente de overtroiske, at kraften var nærmest magisk. Sankt Hans nat indsamlede kloge koner og kloge mænd (datidens læger) mange af de lægeurter, som de skulle bruge i årets løb til at kurere folk med, f.eks. den lilla-klokkede smukke plante fingerbøl (digitalis), som er dødbringende, hvis den indtages i større mængder, men som kunne hjælpe til at styre hjerteproblemer, hvis den blev brugt med let hånd. Lægevidenskaben har overtaget denne visdom. Netop en ekstrakt af fingerbøl indgår i medicin mod hjerteproblemer. Mest kendt var sankshansurten (sedum telephium), der, mente man, havde den forunderlige evne, at den kunne varsle menneskers skæbne. I Thy blev den ligefrem kaldt spåblomst, i Sønderjylland levekål og på Fyn lykkeblomst, hvor lykke betyder "skæbne". Ritualet var, at pigen plukkede to sankthansurter, en for sig selv og en for den karl hun havde et godt øje til. Så satte hun urterne fast under en loftsbjælke. Voksede stænglerne nu mod hinanden, var det et godt varsel, men hvis de voksede fra hinanden, måtte hun prøve med et par nye sankthansurter næste år.
I øvrigt er det hændt mere end én gang, at karlene har listet sig til at sno kæresteplanterne sammen! "Skjæmt" kaldte man det. Hellige Kilder. Men det mest forunderlige Sankt Hans nat, var det mirakuløse vand i de hellige kilder: Det blev forvandlet til medicin, troede man. Overalt i landet var der sådanne kilder, som man valfartede til. Nogle drak af vandet og andre vaskede sig i det, og så overnattede man i øvrigt ved kilden. Pudsigt nok drikker danskerne den dag i dag kildevand som aldrig før. I 1985 f.eks. drak den danske befolkning 33 millioner liter! Traditionen med at besøge de rigtige kilder Sankt Hans nat er nu næsten borte - i modsætning til bålene. Sankt Hans blus. Kildebesøg og bålbrænding hørte nemlig sammen. Man sagde, at "man brændte Sankt Hans blus" eller "glædesblus", og det foregik som regel på et højt punkt, så ilden kunne ses langt borte fra. Skæret fra bålene, som ofte blot var halmknipper sat på stager, var med til at holde alt ondt - hekse og onde magter - væk fra den højtidelige, næsten hellige midsommernat, troede man. Det er det, Holger Drachmann skriver om i sidste vers af midsommervisen: "dem vil vi fra livet med glædesblus holde". Imens spillede de lokale spillemænd, og man sang og dansede, de gamle så på og frydede sig og børnene fik lov til at være længe oppe.
Sankt Hans heksen. Sankt Hans heksen, som vi brænder på midsommerbålet, fortsætter den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige Sankt Hans aften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til med rædselsfulde følger for mange kvinder (og mænd) i hele Europa. I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark. Men ellers er der ikke i nogen af de gamle beretninger - eller på de kendte malerier - om Sankt Hans aften noget der tyder på, at man har brændt en heks på bålet. Det er først så sent som i 1920erne og 30erne, at Sankt Hans bålet med heksen bliver et grotesks og makabert minde om tidligere tiders heksebrændinger. I Sverige og Norge, hvor man også har midsommer- eller Sankt Hans blus kender man ikke noget til sådanne moderne "heksebrændinger". Det gør man derimod i visse egne af Tyskland og Østrig, hvor man Sankt Hans aften på et bål brænder, hvad man under ét kalder "Hexe" i betydningen "strådukke" klædt ud som et "skræmmevæsen". Det er også fra Tyskland, at ordet "Bloksbjerg" stammer. På tysk hedder det Brocken. Det ligger i Harzen og er områdets højeste top på 1142 m. Ifølge folketroen foregik heksenes forsamling med djævelen på Bloksbjerg enten skærtorsdag, Valborgsaften eller Sankt Hans aften. Ude omkring i Europa kendes mange forskellige strådukker, der under forskellige navne - Judas f.eks. - og betegnelser er blevet brændt på bålet til forskellige tider af året. Men ingen "rigtige" hekse.
I Danmark er det som nævnt først i 1920erne, vi møder Sankt Hans heksen. Det er på egnen omkring Kalundborg, hvor mange tyske arbejdere var beskæftiget på skibsværftet under 1. verdenskrig. Måske er det via dem, Sankt Hans heksen er kommet ind i den danske midsommerfest? Det eneste vi imidlertid ved med sikkerhed er, at det er en ny tradition, og at den oprindelig er tysk. Selve Sankt Hans bålet - og midsommerfesten - er jo en dejlig tradition at fortsætte. I Sverige har de været så kloge, at de fra 1953 lagde Sankt Hans aften på en fredag. Her brændes ikke bål - det gør man i Sverige den 30.4 på "Vahlborgsmässoafton". Om fredagen danser man om "Midsommarstången" og synger. Og lørdag som er ren helligdag - sover hele Sverige rusen ud, og der festes slet ikke. Men i Danmark har vi til gengæld stadig Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers smukke midsommervise fra 1885: "Vi elsker vort land..." - som for os hører med til en rigtig Sankt Hans med bål med eller uden heks - og fest. Man kunne ifølge overtroen altid teste, om en kvinde var heks, ved at binde hende nøgen og smide hende i vandet fra en bro, hvis hun kunne flyde så var hun skyldig, og hvis hun sank og druknede, så kunne hun begraves i indviet jord, og derved kunne hun sikres en plads i paradiset. Det var vigtigt, at man ikke forhindrede, at ærlige folk blev begravet i indviet jord, selve tabet af livet betød ikke så meget som det evige liv. Normalt vil kvinder kunne flyde, men med hovedet nedad og ende og lår opad Billedet er fra 1600tallet.
Shubidua Midsommersangen. Vi elsker vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark, under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje, vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans bli'r dog din sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade, men den skønneste krans bli'r dog din sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand, giver rigeligst gave til flittige hænder, når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler, da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans ret som føllet og lammet der frit over engen sig tumler, da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans ret som føllet og lammet der frit over engen sig tumler.
Vi elsker vort land og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark, under strand vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde, hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans, den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans, den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.