BYG BRO MELLEM SILOERNE

Relaterede dokumenter
Bo Vestergaard. Konsulent. Aktionsforsker. Forfatter. & Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg

Byg bro mellem siloerne!

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter

Figur: Siloer og sammenhæng. Må deles med angivelse af kilden: Vestergaard (2016): Byg bro mellem siloerne

TILLIDSSKABENDE LEDELSE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER

Selvstændig konsulent. Bo Vestergaard. Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis. ddrag bragt i...

Kirsten Wisborg Vicedirektør Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

Patientansvarlig læge

Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner 5* i JP

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Facilitering af relationel koordinering

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

Samarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Ledelse og koordinering af sammenhængende patientforløb

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

NOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Digitaliseringsstrategi

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt 11. januar 2018 Et visuelt referat fra dagen

Projektbeskrivelse. Pilotprojekt for udvikling af samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Klinik Psykiatri

Projekt om udvikling af samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Klinik Psykiatri Syd

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg

Bornholms Hospital Direktionen. Værdibaseret styring. Fagligt selskab for ledende sygeplejersker. Niels Reichstein Larsen

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den med opfølgning den

Mål og Mening. Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen, arbejdsmiljøkonferencen 2014

Bilag A: Implementering af FMK (dec. 2014)

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde 2016 Lægelig Videreuddannelsesråd

Viborg Kommune Januar 2015

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Matrixorganisationen på godt og ondt

v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen

Bornholms Hospital. Styring og DRG. DRG Konference Charlotte Helene Westh

KBU Kompetencevurderingsskemaer

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

EN NY SOCIALSTRATEGI

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

REFERAT. Temamøde i Det Lægelige Uddannelsesråd på Regionshospitalet Randers: Resultater fra 3-timers møderne i 2016

Ledelse i akutmodtagelser og hvordan det hænger sammen med kvalitet

EN INTRODUKTION TIL RELATIONEL KOORDINERING

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Et integrerende sundhedsvæsen

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Fair proces klæder ledere på til at tilrettelægge og gennemføre forandringsprocesser.

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni

Lederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere.

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

SBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet

Fra egenmestring til fællesmestring med Relationel Kapacitet Sammenhæng i indsatser, sammenhængende borgerforløb

Bilag G Omkostningsdatabasen

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Byg bro mellem siloerne

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Sikkert design af processer praktisk og i omgivelserne

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Tidlig Indsats på Tværs

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Få mere ud af din medicin

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Kvalitetssikring af den skriftlige patientinformation

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Transkript:

Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate

Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb Bo Vestergaard, 2016 ISBN: 978-87-996403-1-7 1. udgave, 1. oplag 2016 Layout og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold Tryk: Specialtrykkeriet A/S, Viborg Printed in Denmark 2016

Indholdsfortegnelse del 1 Prolog Er løsningen brobygning og sammenhæng i borger forløbet? 10 Kapitel 1 Introduktion 18 Kapitel 2 Brobyggende koordinering i sammenhængende borgerforløb 33 del 2 Kapitel 3 Teori bag ledelsesprocesserne 66 Kapitel 4 Ledelse af analyse, udvikling og afprøvning 84 del 3 Kapitel 5 Skab bølger af brobyggende projekter den overordnede projektmodel 108 Litteratur 126 5

Modeller Siloer og tværgående borgerforløb 10 Ændringer i ressourceforbrug 15 Ledelsesprocesserne for brobygning mellem siloer 23 Sammenhæng i borgerforløb 24 To veje til bedre sammenhæng i borgerforløb 31 Strukturer, der understøtter tværgående koordinering 44 Dynamikken i fair og unfair proces 71 Vilkårs- og mulighedsrum 73 Beslutningsprocesser i organisationer 77 Formel beslutningsmagt i grupper 81 Debrief. Det korte møde 102 Forløb for en bølge af brobyggende projekter 110 Den overordnede projektmodel 113 6

8

del 1 9

Prolog: Er løsningen brobygning og sammenhæng i borgerforløbet? Situationen i den offentlige sektor Fra borgerne har et problem, til borgerne står i en bedre situation, er der ofte mange fagpersoner involveret. Der kan sagtens være 7-30 fagpersoner involveret i et borgerforløb. Det kræver koordinering og helhedstænkning på tværs af fagpersoner, enheder og sektorer. I modellen nedenfor ses et generelt og forenklet billede på, at borgerforløb involverer fagpersoner på tværs af organisationsskel. Det betyder, at forbedring af sammenhæng i borgerforløb kræver et tværgående samarbejde mellem forskellige fagpersoner, afdelingsledere og chefer. Siloer og tværgående borgerforløb (Silo)chef (Silo)chef (Silo)chef Leder A Leder B Leder C Leder D Leder E Leder F 1 2 3 4 5 6 7 8 Hovedpointen er, at det næste store løft i kvalitet for borgeren og effektivitet for organisationen ligger i bedre sammenhæng i hele 10

borgerens forløb på tværs af fagpersoner, enheder og sektorer. Det er ikke nok, at fagpersonerne er dygtige. Den tværgående koordinering er også afgørende for, hvor høj kvalitet og effektivitet der kan skabes. Byg bro mellem siloerne. Fokusér på at øge kvaliteten ved at skabe bedre sammenhæng i borgerforløb. Så følger effektiviteten med. Her er fire pointer om siloer: Siloerne skal ofte ikke rives ned! De kan noget godt: opbygge solid og dyb faglighed. Det har vi brug for som borgere og patienter. Tit er det muligt at skabe særdeles god koordinering mellem fagpersoner og sammenhæng i forløbet for borgeren indenfor en silo. Vanskelighederne opstår, når vi som borgere har problemer, der går på tværs af siloerne. På tværs af områder af fokuseret ekspertise. erne med deres særlige fokus er ofte organiseret under forskellige nærmeste ledere og kan være underlagt forskellig lovgivning og separate budgetter. Her er udfaldet for borgeren stærkt afhængigt af, at fagpersoner og ledere på tværs af siloerne skaber sammenhæng i borgerens forløb. Og det kan være svært. For med siloerne (fx en faggruppe, et team, en afdeling, en forvaltning eller et center) organiserer vi os på en sådan måde, at der er noget, som er udenfor fokus. Derfor skal der bygges nogle broer mellem siloerne i form af nye arbejdsgange, så borgeren får den rigtige hjælp allerede når borgeren er klar til det. Ikke først når organisationen er klar til det. Det øger kvaliteten for borgeren og mindsker det samlede ressourcetræk i organisationen. 11

Eller sagt i kort form Dygtige fagpersoner + god koordinering på tværs af siloerne = sammenhæng i borgerforløbet = højere kvalitet og effektivitet. Pointerne er lettest at vise i en case, som i dette tilfælde er fra et hospital (se intro + kapitel 2 for kommunale cases). Casen er baseret på en brobyggende intervention. Følgeforskning er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (Edwards, 2014). Casen sætter scenen for bogen. Casen er konkret. Men den er ikke et forsøg på at anvise én korrekt løsning, som kan kopiers til andre organisationer. Løsninger skal som udgangspunkt tilpasses eller udvikles af de medarbejdere og ledere, som skal drifte løsningerne. Det øger chancen for, at løsningerne rent faktisk kommer til at virke i praksis. Casen er konkret, fordi det er i det konkrete, at de generelle pointer viser sig: Øg kvalitet og effektivitet ved at bygge bro mellem siloerne, så der skabes sammenhæng i borgerforløbet: Borgeren får den rigtige hjælp, når borgeren er klar til det. Ikke først når organisationen er klar. Casen er opdelt i tre akter. Jeg bruger generelt borgerforløb som samlebetegnelse for både borger- og patientforløb. 1. akt. Situationen før brobygning mellem siloerne rigtig hjælp men forsinket På en ortopædkirurgisk afdeling får flere hundrede patienter hvert år nye knæ og hofter og foretaget andre kirurgiske indgreb. Mange patienter og især ældre patienter har også medicinske lidelser. Selvom deres medicinske tilstand er stabil ved indlæggelse, kan den let forværres eller komme ud af kontrol i forbindelse med en opera- 12

tion. Det håndteres ved at tilkalde speciallæger fra en anden enhed (fx endokrinologisk, hjerte- eller nyremedicinsk). Denne arbejdsproces har en indbygget forsinkelse, fra problemet opstår og opdages, til det behandles og kommer under kontrol (op til 72 timer). Det kan skabe større gener for patienterne og ende med alvorlige situationer som nyresvigt, hjerteflimren eller vand i lungerne. Bemærk: Det er arbejdsgangene i forbindelse med borgerforløbet ikke de dygtige fagpersonerne der skaber problemerne. Det er derfor systemet eller mere konkret arbejdsgangene der skal laves om. 2. akt. Situationen efter brobygning mellem siloerne rigtig hjælp når borgeren er klar En medicinsk speciallæge fra endokrinologisk afdeling deltager hver formiddag i forstuegang på ortopædkirurgisk afdeling, hvor det i fællesskab planlægges, hvilke patienter endokrinologen umiddelbart efter skal tilse. Derefter gås stuegang, hvor endokrinologen behandler. Endokrinologerne har faglig ekspertise til meget tidligt i forløbet at opdage og behandle en medicinsk ubalance. Det betyder færre gener for patienterne, kortere indlæggelsestid og et mindre samlet ressourcetræk på speciallæger og plejepersonale. Konkret reduceres antallet af medicinske tilkald fra 70 til 26 i en tremåneders periode, der er sammenlignelig med året før. Et fald på ca. 63 procent. Tallene dækker over, at endokrinologerne dagligt opdager og håndterer ortopædkirurgiske patienter med medicinske problemstillinger. Ledere og fagpersoner fra de to siloer har i denne case opdaget, at arbejdsgangene skabte en situation, hvor borgeren fik den rigtige 13

hjælp men forsinket. En organiseret forsinkelse. De har nu bygget bro mellem siloerne, så borgeren får den rigtige hjælp til tiden. Allerede når borgeren er klar. Ikke først når organisationen er klar. Intermezzo Bemærk: Formålet er ikke at ophøje casens konkrete løsninger til de rigtige løsninger for lignende organisationer. Brobyggende løsninger kommer til at virke bedst, når de tilpasses eller udvikles af de ledere og fagpersoner, der skal drifte løsningerne. 3. akt. Nyt problem! Ændringer i ressourceforbrug og økonomi? Fordelen ved den nye og bedre sammenhæng i borgerforløbet er klar: Kvaliteten er øget for borgeren. Samlet set bruger organisationen færre ressourcer på tværs af siloerne. 14

Nedenfor ses et eksempel på, hvordan øget sammenhæng i borgerforløbet ændrer ressourcetrækket i organisationen. Ændringer i ressourceforbrug Endokrinologisk Ortopæd Intensiv Hjertemedicinsk Nyremedicinsk Samlet Bruger mere (1/2 læge pr. dag) Bruger mindre Bruger mindre Bruger mindre Bruger mindre Bruger mindre Det er i denne fase, at opretholdelse af den nye bro mellem siloerne ofte bliver truet. Samlet set bruges der færre ressourcer i den nye situation, og kvaliteten er øget. Hvorfor er det et problem? Der sker ofte det, at én silo nu bruger flere ressourcer, for at andre siloer kan bruge færre. Eller at der fælles bruges flere ressourcer tidligt i borgerforløbet, hvilket mindsker ressourcetrækket senere i forløbet. Fx bruger medicinerne ½ dag på stuegang hver dag, hvor det før var ad hoc/ved tilkald. På ortopædkirurgiske afdelinger og andre specialafdelinger mindskes ressourcepresset. Hvorfor? Fordi den brobyggende løsning generelt gør det muligt at undgå, at indlagte personers medicinske ubalancer forværres eller kommer ud af kontrol. Problemerne sætter ofte ind lige efter succesen med at bygge bro mellem siloerne og skabe sammenhæng i borgerforløbet. Den overordnede økonomiske ledelse og det etablerede økonomisystem er tilpasset siloerne. Så nu risikerer enhed A at blive slået i hovedet 15

for synligt at bruge flere ressourcer. Det nye ressourceforbrug på ½ stilling er meget synligt i et budget. Sammenhængen til det mindskede ressourceforbrug (og den øgede kvalitet) længere henne i borgerforløbet er det derimod ofte mere krævende at dokumentere og synliggøre. Ledelses- og økonomisystemet har ofte besvær med at håndtere afvigelser og justeringer i pengestrømme, budgetter og ressourceforbrug på tværs af siloer. Hvis justeringerne udebliver, udgør det en reel risiko for, at den nye arbejdsgang og resultater ikke kan fastholdes. Der er forskellige måder at justere pengestrømme, budgetter og ressourcer på. Det afgørende er, at de udgør en reel opbakning til den nye arbejdsgang, hvor der er skabt bedre sammenhæng i borgerforløbet. Det er vigtigt, at topledelsen 1_ er forberedt på, at disse problemer ofte vil opstå, når der skabes sammenhæng i borgerforløb ved at bygge bro mellem siloerne 2_ er klar til at bakke op om den nye arbejdsgang og hurtigt justerer i det økonomiske system, så sammenhæng i borgerforløbet kan fastholdes. 16

Øg kvaliteten, hjælp flere, og spar penge I prologen har jeg vist pointen om, at brobygning mellem siloer i borgerforløbet kan gøre det muligt at leve op til følgende krav: Øg kvaliteten! Hjælp flere! Spar penge! Det sker ved at bygge bro mellem siloerne og skabe sammenhæng i borgerforløb, så borgerne får den rigtige hjælp til tiden. Det hjælper til at stoppe en forværring af borgerens situation og støtter fremskridt. Det frigør tid og skaber et mindre ressourcetræk i det samlede borgerforløb. Det er en forudsætning men ikke nok at fagpersonerne er dygtige i deres silo. De næste løft i kvalitet for borgeren og effektivitet for organisationen skal ske ved at bygge bro mellem siloerne: Arbejdsgange, som gør det let for fagpersonerne på tværs af siloer at koordinere for at skabe sammenhæng i borgerforløbet. For og med borgeren. Det er den ledelsesopgave, bogen her handler om. 17