PDSA-cirklen som implementeringsredskab
|
|
|
- Sara Jensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig og overskuelig måde at afprøve forandringstiltag, reflektere over udfaldet og enten justere eller afprøve videre på en større bruger/borgergruppe. Hver test-cyklus bidrager med ny viden og nye informationer om, hvordan forandringstiltaget virker i den konkrete lokale kontekst. PDSA-cirklen er en del af Forbedringsmodellen. Forbedringsmodellen Et godt grundlag for kvalitetsforbedrings- og implementeringsarbejdet er Forbedringsmodellen ( Model for Improvement, Institute for Healthcare Improvement, USA), som ses herunder: Forbedringsmodellen anviser en struktureret tilgang til målrettet udvikling, afprøvning og implementering af forbedringer i konkret praksis. Modellen opererer med fire hovedelementer: Målformulering: Hvad ønsker vi at opnå? Monitorering af forandringer: Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Konkrete forandringstiltag: Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Plan-Do-Study-Act (PDSA-cirklen): Ved hjælp af små-skala-test planlægges, gennemføres og evalueres ideer og forandringstiltag i praksis. PDSA-cirklen Udgangspunktet for PDSA-testen er, at forandringstiltagene skal afprøves/testes i mindre skala via PDSA-cirklen. Ved at arbejde kontinuerligt og intensivt med at afprøve de konkrete forandringstiltag skabes der læring om tiltagenes virkning og effekt i den konkrete kontekst. Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
2 For hver test-cyklus justeres og tilpasses forandringstiltaget til de lokale forhold. På den måde kan eventuelle utilsigtede følgevirkninger begrænses og modstand mod forandring minimeres. Ved at arbejde med PDSA-cirklen som det centrale implementeringsredskab får personalet ejerskab over både den viden, der akkumuleres, og den nye praksis, der trinvist implementeres. Det er fra dette arbejdsprincip, at metoden skaber en buttom-up effekt i organisationsforandringen. I figuren herunder præsenteres stikord til spørgsmål i de forskellige faser under små-skala-test af ideer og forandringer. PDSA-CIRKLEN Start ACT: Handle Hvilke justeringer er nødvendige? Næste PDSA cirkel? PLAN: Planlægge Formål Hypotese Hvem, hvad, hvor, hvornår? Plan for vurdering af test STUDY: Vurdere Analyse af data Sammenligne data med forventninger Sammenfatte erfaringer DO: Afprøve Gennemføre testen Dokumentere testen (også problemer og uforudsete hændelser) Hvad skete der? Center for Kvalitetsudvikling, Region Midt 2009 I praksis kan man med fordel dokumentere testene i sin helhed på et PDSAarbejdspapir. Erfaringen viser, at det kan være svært at huske hvilke ideer og interventioner, der er blevet afprøvet. Dokumentationen kan ligeledes anvendes i formidlingsøjemed til alle i personalegruppen. I takt med at arbejdsredskabet bliver indarbejdet som en rutine i udviklingsarbejdet, vil det ofte være tilstrækkeligt blot at dokumentere selve Plan-delen. Anvendelsesområde Procesplan PDSA-test kan anvendes på alle områder, hvor man er i gang med at implementerer ny viden, ny teknologi, nye processer og nye arbejdsgange. I det hele taget er ved at indføre forbedringer og udvikle kvaliteten af den nuværende praksis. Nye forandringstiltag implementeres med små skridt ved hjælpe af PDSA-metoden. Processen forløber gennem følgende niveauer: Start ved at teste på små-skala niveau det vil sige at afprøve et forandringstiltag på én bruger/borger eller pårørende. Juster og modificer forandringstiltaget på baggrund af Study Ved positiv respons fra testpersonerne, udvides testens omfang til flere brugere/borgere, pårørende og personale. Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
3 Når testen indikerer opnåede kvalitetsforbedringer, udvides testen til stor-skala (alt personale og alle borgere/brugere i en given periode). Når forandringstiltaget er afprøvet i stor-skala, og det ikke er nødvendigt at foretage flere justeringer, er forandringstiltaget klar til en evt. formel godkendelse. Forandringstiltaget nu implementeret og en integreret del af arbejdsgangen. Processen kan illustreres således: Øget kvalitet i praksis DATA Implementering af forandringstiltaget Stor-skala test (alt personale/alle borgere/brugere) Opfølgende test (mere personale/flere borgere/brugere) Små-skala test ( 1 personale/borger/bruger) Ressourcetræk Særlige udfordringer En PDSA-test kan gennemføres fra planlægning til handling på ganske kort tid alt efter hvilket forbedringstiltag der testes på. Ideen er at testene integreres i den daglige opgaveløsning. Det kræver således ikke en masse ekstra personaleressourcer. Det er dog nødvendigt at afsætte tid til at evaluere testene og planlægge opfølgende test. At arbejde efter PDSA-metoden kræver at magten til at lave forandringer uddelegeres til medarbejderne. Det er nødvendig at etablere en lille gruppe til at drive forandringsarbejdet med repræsentanter fra de relevante faggrupper. Det er ligeledes vigtigt at de involverede har tilstrækkelig autoritet blandt kolleger. For at få flow i testarbejdet er det nødvendigt at projektgruppen har guerillaledelse således at alle medlemmer har fuldmagt og generalstjerner, og om nødvendigt kan arbejde på tværs i organisationen. Det kan være svært at opdele forbedringsarbejdet i små dele. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvad man kan nå inden næste uge, frem for hvad der kan gøres Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
4 om et halvt år og så planlægge testearbejdet derefter. Omsætning af viden PDSA-metoden fordrer at de erfaringer testene giver straks omsættes til ny viden ved at tilpasse og justere næste test. Forventet værdiskabelse PDSA-metodikken er en måde at implementerer ny praksis på. Det betyder, at man i processen foretager en implementering af et givet forbedringstiltag og således skaber udvikling. Medarbejdere oplever, at de får større indflydelse på udvikling af det daglige arbejde ved at bruge PDSA-cirklen. Konkrete eksempler på anvendelse Case-eksempel på implementering med små skridt med brug af PDSA-test i forbindelse med den landsdækkende patientsikkerhedskampagne Operation Life Eksempel På Intensiv Afdeling i Næstved har man brugt PDSA-test til at få implementeret nye behandlingsmetoder i praksis. Afdelingen har erfaret, at metoden er meget brugbar i dagligdagen. Forandringstiltagene tilpasses den lokale kontekst via mange små test og afprøvninger i praksis. For hver test evalueres forløbet og forandringstiltaget tilpasses. De mange test betyder også, at mange medarbejdere involveres i forandringsarbejdet og får ejerskab til den nye praksis. På Folkesundhed og Kvalitetsudviklings hjemmeside: kan du se en film om afdelingens arbejde med PDSA-test omkring mundpleje af patienter i respirator i forbindelse med implementering af Respiratorpakken i den landsdækkende Kampagne Operation Life. Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
5 Eksempel på en PDSA-test om udarbejdelse af et skema til belysning af frivillige medarbejderes samarbejdspartnere både i og uden for et bestemt socialpsykiatrisk aktivitetstilbud. Et eksempel - Recovery ACT: Handle Samme test skal gennemføres igen af en anden medarbejder. Dette skal sikre at skemaet bliver arbejdsvenligt. Den anden medarbejder ser ikke denne vurdering inden gennemførelsen, da medarbejderen resikerer at blive farvet subjektiv, hvilket giver støj på linien i forhold til nye fund! Nyt PDSA skema udfyldes onsdag 4/6-08 STUDY: Vurdere Den halve time var nok til udfyldning af skema Den frivillige havde dog ikke umiddelbart fået bedre overblik. Har ikke bedre overblik, men det har du vel... det medfører at du har styr på det og kan så forøge mit overblik Knuds overblik var forbedret. Han vurdere at skemaet især gav overblik over hvor kaotisk den frivilliges situation var, og hvor vigtigt det var at skabe mere overblik Selve skemaets form kan forbedres. Vil være lettest, efter Knuds vurdering, hvis man starter med at nedskrive samarbejdspartnere og kontakt på disse i første kolonne En metode skal skabes, som sikrer at skemaet bliver i medarbejderens bevidsthed. Placeringen i mappen er ikke tydelig nok Start PLAN: Planlægge Formål: Afprøvning af nylavet skema Hypotese:Skemaet vil forbedre den frivilliges og medarbejderens overblik ift. samarbejdspartnere, opgaver og ansvar Hvem/hvad/hvornår: Knud Afprøver skemaet med en frivillig onsdag d. 28/5. Kenneth afgør på dagen, hvem der er til stede på caféen og hvem der har energi til at udfylde skemaet. Plan for vurdering: Knud spørger brugeren om skemaet har skabt bedre overblik for den frivillige og redegøre for hvordan han mener skemaet virker i praksis DO: Afprøve Knud fandt onsdag en frivillig, som gerne ville medvirke til udfyldning af skema. Der blev afsat en halv time til udfyldningen De tog udgangspunkt i en aktuel situation der omhandlede undersøgelse af muligheder for flexjob Skemaet blev udfyldt og lagt i den frivilliges mappe Center for Kvalitetsudvikling, Region Midt 2009 Nyttige kilder og henvisninger Det er muligt at læse mere om Forbedringsmodellen på Kontakt Konsulent Helle Høgh, [email protected] / Konsulent Jesper Buchholdt Gjørup, [email protected] / CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
bidrager med Forbedringsmodellen PDSA-cirklen cirklen. Ved Side 1
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau.. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Dagens menu 1. Hvad er forbedringsmodellen?
Implementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål
Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen
Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet
Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Introduktion til Forbedringsmodellen
Introduktion til Forbedringsmodellen v/ Lise og Britta www.cfk.rm.dk Formål og indhold Formål: At give en introduktion til Forbedringsmodellen, PA-test og forbedringstavlen som redskaber til implementering
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Oplægsholder: Tina Lynge og Vibeke Rischel!"##$%& P(&"$)& *+,- Hvorfor sker der ingen forandring? Every system is perfectly designed to achieve
Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler
Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Introduktion til forbedringsmodellen
Introduktion til forbedringsmodellen LS I d. 7/2 kl. 13-14 (samt 14-15) Pernille Bechlund, faglig leder, Frederiksberg Kommune Bente Øllgaard, fagkoordinator, Thisted Kommune Søren Schousboe Laursen, projektleder,
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Forbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
Handleplan til at sikre korrekt medicinhåndtering
GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Handleplan til at sikre korrekt medicinhåndtering i TOP NOTAT Dato: 4. november 2013 Af: Anette Westphal Handleplan til at sikre korrekt medicinhåndtering
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Implementeringsmodul Program for dagen 10.30: Kvalitetsmodellens
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet
Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet Forventningsafstemning Individuel øvelse brug 3 min. Hvad er og betyder fastholdelse for dig? Hvad er og betyder spredning for dig? Tilbagemelding i plenum
Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute
Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning
Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden
Workshop 4 Kulturforandring
Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære
Et spadestik dybere. Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015
Et spadestik dybere Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015 1) Sætte fælles mål med affinity diagram 2) Proceskort og forbedringsmodel 3)
Specialuddannelse for psykiatrisygeplejersker
Specialuddannelse for psykiatrisygeplejersker Implementering og fastholdelse af ny praksis 9. April 2014 Jesper Buchholdt Gjørup CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Erfaringerne viser dog også, at
Forbedringsmodellen for nye deltagere. Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl
Forbedringsmodellen for nye deltagere Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl. 13.00 14.30 Hvem er vi? Bodil Elgaard Andersen konsulent, DSFP [email protected] Arjen Peter
Hvis du vil arbejde med udvikling af sygepleje Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, SLB
Hvis du vil arbejde med udvikling af sygepleje Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, SLB Dette dokument indeholder vejledninger til at komme i gang med nye projekter til udvikling af sygeplejen Specialeansvarlige
Dagens program og Forbedringsmodellens effekt
Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens
Kom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke
Kom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke 2017 1 Forord I Region Midtjylland har vi en vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser, hvor vi leverer den
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt
LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor
Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet. Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune
Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune Forbedringsmodellen lidt historik All improvement will
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Dorte Mayann Hansen, Forbedringskonsulent Program for workshoppen 11.15-12.45 Introduktion Baggrund for forbedringsarbejdet
Session 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde
Session 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde Deming s System of Profound Knowledge Deming s redskab til at gå et spadestik dybere Appreciation of a system Theory of Knowledge
Spredning. Britta Ravn Kontorchef, Videnscenter Gennembrud
Spredning Britta Ravn Kontorchef, Videnscenter Gennembrud [email protected] 2 Spredning Spredning betyder, at den læring og kvalitetsudvikling, der finder sted i én del af organisationen aktivt deles
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference. Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted Programmet Den brændende platform for hvorfor dette arbejde er nødvendigt Kort
Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
IMPLEMENTERINGS- MODEL
IMPLEMENTERINGS- MODEL Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan, Do, Study, Act og er en metode til at arbejde løbende med forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Forandringshjulet. Hvad ønsker vi at opnå?
!"#$%& ' ))) &%)*!"#$+ 1 Forandringshjulet Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Mål Målinger Pakkerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Den Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: [email protected] Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers. Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00.
Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00 Vilje Sikkert Patientflow Projektleder Stine Rasmussen Sikkert Patientflow
Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord
Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord Sandra Dübe, SSH Gitte Haase Jørgensen, SPL Mille Korsgaard Ziethen, SSA Lone Kelm, daglig leder Hanne Miang, projektleder Tidlig opsporing
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske
Velkommen. V/ Charlotte Gjørup Hjemmeplejechef
Velkommen V/ Charlotte Gjørup Hjemmeplejechef Program Kl. 10.00 10.15 Velkomst og kaffe V. Charlotte Gjørup Kl. 10.20 10.40 Kl. 10.45-11.30 Kl. 11.35-12.20 Kl. 12.20 13.00 KL. 13.00 13.10 KL. 13.10 13.15
Disposition. Kvalitetsforbedring og spredning. The knowing-doing-gap Fastholdelse Spredning Teste og implementere
Kvalitetsforbedring og spredning Kvalitetskommuneprogrammet Kvalitetskonference 26. og 27. november 2008 i Oslo www.regionmidtjylland.dk Disposition The knowing-doing-gap Fastholdelse Spredning Teste og
Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
Hvordan fremmer vi god implementering?
Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed
Profil til stillingen som. sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder. Mariagerfjord Kommune
Profil til stillingen som sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder Mariagerfjord Kommune Denne profil beskriver de overordnede rammer for jobbets indhold samt forventninger til kandidaterne. Organisation. Sundhed-
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne
Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap
Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:
Plan for selvmordsforebyggelsespakken udarbejde en forandringsteori. Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Plan for selvmordsforebyggelsespakken udarbejde en forandringsteori Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ethvert selvmord, er et selvmord for meget Det overordnede mål
I sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør
I sikre hænder Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja, direktør Thisted Kommune Frederiksberg Kommune Viborg Kommune Sønderborg Kommune Lolland Kommune Forberedelse
Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1
Projekt tidstro dokumentation Sengeafsnit, E1 Baggrund for projektet Tidstro dokumentation, ved brug af de mobile pc er hos patienterne, har mange fordele. Man har som sundhedspersonale adgang til oplysninger
FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
