TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk Finn Sivebæk Hvorfor konflikter Finn Sivebæk 1
BUNDGARN Steffen Ortmann WILDLIFE ECOLOGY AND MANAGEMENT (BLOCK 2) CONSERVATION-RELATED DEMOGRAPHY AND POPULATION DYNAMICS BUNDGARN Problemet Fisk i bundgarn præderes og beskadiges Problemets omfang Over hele landet og på alle årstider Kan være betydeligt for den enkelte fisker Hvordan kan problemerne afhjælpes Forsøg med spærrenet Overdækning Bortskræmning Bestandsregulering 2
Tab forårsaget af skarver NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Naturstyrelsens skarvforvaltningsgruppe 4. September 2014 Antal ynglepar reduceres med 50% bundgarnsfisker Tom Hansen Course in Wildlife Ecology and Management, spring 2011, Block 5: Cormorants: Population ecology, modelling and management Steffen Ortmann UNIVERSITY, National Environmental Research Institute Halveres tabene når vi halverer antallet af skarver 100 80 60 50% reduktion 40 20 50% reduktion 0 0 500 1000 1500 2000 Antal skarver i regionen Course in Wildlife Ecology and Management, spring 2011, Block 5: Cormorants: Population ecology, modelling and management WILDLIFE ECOLOGY UNIVERSITY, AND MANAGEMENT National Environmental (BLOCK 3) CONSERVATION-RELATED Research Institute DEMOGRAPHY AND POPULATION DYNAMICS 3
Tab forårsaget af skarver Observationer tyder på, at bundgarn udgør nogle af de mest attraktive fødesøgningssteder for skarver Steffen Ortmann Hvis bundgarn er et meget attraktivt sted at søge føde 100 80 60 40 20% reduktion 20 50% reduktion 0 0 500 1000 1500 2000 Antal skarver i regionen Course in Wildlife Ecology and Management, spring 2011, Block 5: Cormorants: Population ecology, modelling and management WILDLIFE ECOLOGY UNIVERSITY, AND MANAGEMENT National Environmental (BLOCK 3) CONSERVATION-RELATED Research Institute DEMOGRAPHY AND POPULATION DYNAMICS 4
Forudsigelse Da bundgarn tilsyneladende udgør en attraktiv fødekilde, vil der formentlig skulle ske en betydelig reduktion i antallet af skarver i lokalområdet, førend en effekt vil kunne ses på det antal skarver der opsøger bundgarnene BUNDGARN Har vi en stabil situation Problemet er tilsyneladende fortsat alvorligt for en del bundgarnsfiskere Antallet af fiskere der forsøger at ernære sig ved bundgarnsfiskeri har været faldende Hvilke forhold kunne belyses bedre Udvikle og afprøve nye metoder til at modificere bundgarn, men der savnes gode ideer til hvordan dette gøres 5
PRÆDATIONEN I FJORDENE OG HAVET Finn Sivebæk WILDLIFE ECOLOGY AND MANAGEMENT (BLOCK 2) CONSERVATION-RELATED DEMOGRAPHY AND POPULATION DYNAMICS PRÆDATIONEN I FJORDENE OG HAVET Problemet Prædation kan påvirke antallet af unge fisk, der når en fangbar størrelse / den reproduktive alder Torsk, hvilling, skrubber, ising, ål Problemets omfang Vanskeligt at opgøre prædationens bidrag til dødeligheden Muligvis har prædationen en betydelig effekt i nogle opvækstområder 6
Summeret antal reder PRÆDATIONEN I FJORDENE OG HAVET Hvordan kan problemerne afhjælpes Forsøge at nedbringe skarvernes fødebehov i yngletiden: Undgå at nye kolonier får lov at vokse Nedbringe fødebehovet i eksisterende kolonier uden for yngletiden: Skræmme skarver væk fra dagrastepladser og overnatningspladser Indgreb i nye kolonier 12000 10000 8000 6000 4000 45 kolonier udsat for tiltag 45 uforstyrrede kolonier 2000 0 0 1 2 3 4 År efter etablering WILDLIFE ECOLOGY AND MANAGEMENT (BLOCK 2) CONSERVATION-RELATED DEMOGRAPHY AND POPULATION DYNAMICS 7
Antal reder xx NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Møde i Skarvforvaltningsgruppen, Kalø 12. september 2013 Oliering af æg Jan Skriver Steffen Ortmann Nedbringelse af fødebehovet i eksisterende kolonier Course in Wildlife Ecology and Management, spring 2011, Block 5: Cormorants: Population ecology, modelling and management Oliering af æg i en koloni i Limfjorden 1200 1000 Med oliering Uden oliering 800 600 400 200 0 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 8
Tiltagene 1993-2015 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI % af alle reder udsat for indgreb Møde i Skarvforvaltningsgruppen, Kalø 12. september 2013 20 16 12 8 4 0 Florian Möllers 2014 2011 2008 2005 2002 1999 1996 1993 Men... Uvist om tiltagene har haft betydning for fiskeriets fangster af fx skrubber og torsk i fjordene og i havet Steffen Ortmann Steffen Ortmann 9
PRÆDATIONEN I FJORDENE OG HAVET Har vi en stabil situation Lokalt afhænger prædationens omfang bl.a. af, hvordan de lokale kolonier udvikler sig Hvilke forhold kunne belyses bedre Har det økonomisk værdi, at de pågældende fiskebestande påvirkes af prædationen Flere forsøg på at bestemme prædationens bidrag til dødeligheden blandt juvenile fisk Påvirker prædationen mængden af fisk der reproducerer sig PRÆDATION AF LAKSEFISK Finn Sivebæk WILDLIFE ECOLOGY AND MANAGEMENT (BLOCK 2) CONSERVATION-RELATED DEMOGRAPHY AND POPULATION DYNAMICS 10
PRÆDATION AF LAKSEFISK Problem - Snæbel Voksne individer præderes og beskadiges om vinteren PRÆDATION AF LAKSEFISK Problem Laks og havørred Smolt præderes under vandringen til havet Skjern Å 11
PRÆDATION AF LAKSEFISK Problem Bækørred Præderes oppe i vandløbene PRÆDATION AF LAKSEFISK Problem Stalling Præderes i vandløbene, især i kolde vintre 12
PRÆDATION AF LAKSEFISK Problemets omfang Snæbel: indikationer på at prædationen fra skarver udgør meget et stort problem Laks: Skjern Å laks: 26-59% af smoltene præderet Gudenå-laksen: næppe et stort problem Ørred: varierer meget fra vandløb til vandløb kan være kritisk for bestande af sø-ørreder PRÆDATION AF LAKSEFISK Bækørred og stalling: prædationen kan være hård i kolde vintre 13
KAN PROBLEMERNE AFHJÆLPES Bortskræmning langs åer og i åmundinger Skjern Å deltaet KAN PROBLEMERNE AFHJÆLPES Bortskræmning fra overnatningspladser Skjern Å og Hestholm Sø 14
PRÆDATION AF LAKSEFISK Har vi en stabil situation: Vedvarende problemer i Jylland og på Fyn År til år udsving bl.a. pga. variation i vintrenes hårdhed Hvilke forhold er det vigtigt at få belyst Kvantificering af prædationens bidrag til dødeligheden Hvor langt kan man komme med bortskræmning langs åer og på overnatningspladser kan frivillige kræfter mobiliseres til at gennemføre bortskræmningen Hvorfor kan der opstår konflikter Bundgarn Problemets omfang? Andre interessenter Hjælp til selvhjælp Myndighed - NST Udvikle og afprøve løsningsmuligheder Målrettede tiltag 15
FORHOLD DER SKABER KONFLIKTER Hvor stort er problemet egentlig Hvor god dokumentation skal der til førend der bør handles Hvem bør påtage sig ansvaret og arbejde på at få problemet løst Hvem skal betale for udvikling af løsninger og for de løbende udgifter Hvilke værktøjer er det acceptabelt at tage i brug Er det OK at regulere bestanden Er der tilstrækkelig dokumentation for at de upopulære tiltag vitterlig virker TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Tak Tak til Niels Jepsen, DTU Aqua for assistance Tak til fotograferne hvis fotos jeg har lånt Henrik Baktoft 16