Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe ind. Overgrebene skal stoppes. Ofret skal støttes og hjælpes. Krænkeren skal anmeldes og eventuelt behandles. Hvis ingen griber ind, bliver barnet/den unge både offer for seksuelle overgreb og offer for omverdenens manglende støtte. november 2011
Indhold 2 Side Formål 3 Definition 3 Symptomer på seksuelle overgreb 4 Børn der krænker børn 4-5 Hvad gør du som medarbejder? 5 Lovgivning 5 Hvad skal lederen gøre? 6 Hvad gør kommunen? 6 Politianmeldelse 6-7 Presse 7 Revision 7 Vigtige kontaktoplysninger i Kalundborg 7 Rådgivning, behandling, supervision mv. 7 Nyttige hjemmesider 8 2
Formål 3 Også mennesker med handicap udsættes for seksuelle overgreb. Det er en kendsgerning, at mennesker med handicap er overrepræsenterede i gruppen af ofre for seksuelle overgreb. Det er en kendsgerning, at overgreb mod mennesker med handicap oftest begåes af et menneske, som ofret kender eller er afhængig af. Det er en kendsgerning, at mennesker med udviklingshæmning også begår seksuelle overgreb, og at deres ofre ofte er andre mennesker med udviklingshæmning. Denne seksualpolitik er tænkt som en hjælp til i videst muligt omfang at sikre børnene/de unge mod overgreb begået af andre børn/unge eller af personalet. Desuden skal seksualpolitikken i videst muligt omfang sikre personalet mod ubegrundet mistænkeliggørelse. Børnene/de unge har meget forskellige funktionsniveauer, hvorfor eventuelt særlige retningslinier for det enkelte barn vil være beskrevet i barnets/den unges elevplan. Denne seksualpolitik kan og bør ikke stå alene. Pædagogisk planlægning, faglig refleksion og indbyrdes åbenhed er et godt værn mod overgreb på børn/unge og mod mistænkeliggørelse af de ansatte. Der skal derfor skabes rammer og muligheder for indflydelse og åbenhed. Den pædagogiske faglighed sammen med den personlige intuition og umiddelbare fornemmelse er elementer i afdækning af uhensigtsmæssige relationer mellem børn/unge og voksne. At turde stole på sin egen faglighed og turde tage en problemstilling op, også selv om den måtte involvere en kollega, når man fornemmer, at der er noget galt med et barn/en ung, er altafgørende for arbejdet med at forhindre, at et barn/en ung lider overlast. Definition Et seksuelt overgreb finder sted, når et menneske påtvinger et andet menneske en seksuel handling, som dette menneske ikke ønsker; fordi han eller hun ikke har givet sit samtykke, eller er blevet presset til at give det. Et seksuelt overgreb kan altså involvere fysisk kontakt, men der kan også være tale om et overgreb, selvom krænkeren ikke rører ved sit offer. Eksempler på fysiske overgreb Krænkeren rører ved ofrets kønsorganer Krænkeren berører andre dele af ofrets krop, for eksempel brysterne Ofret tvinges til at røre krænkerens kønsorganer Ofret tvinges til samleje Ofret tvinges til anden kønslig omgang Eksempler på ikke-fysiske overgreb Krænkeren blotter sig for ofret Ofret tvinges til at klæde sig af Ofret tvinges til at se på pornografiske billeder/film Ofret udsættes for sexchikane: mundtlige, seksuelle tilnærmelser, som ofret ikke ønsker. 3
Symptomer på seksuelle overgreb 4 På dette område er der ingen "facitliste". Mange af de adfærdsmæssige symptomer, mennesker udviser efter at have været udsat for et seksuelt overgreb, er identiske med de symptomer mennesker udviser ved anden mistrivsel. Også nogle medicinske påvirkninger kan give lignende symptomer, ligesom visse hjernedysfunktioner kan give et eller flere af de samme symptomer. Hvis barnet / den unge udviser et eller flere af de oplistede symptomer, er adfærdsændringen altså i sig selv ikke et "bevis" på, at et seksuelt overgreb har fundet sted, men en mistanke kan bestyrkes, hvis flere af de nævnte symptomer udvises. Psykiske tegn på seksuelle overgreb: Ændret personlighed eller adfærd. Barnet / den unge gør og siger ting, som han/hun ikke plejer Lav selvfølelse. Barnet / den unge mister troen på sig selv og bliver meget usikker og selvudslettende Depression. Barnet / den unge bliver indadvendt og ulykkelig Angst. Barnet / den unge udviser angst. Tilbagetrækning. Barnet / den unge mister kontakt med vennerne eller holder op med at gå ud Søvnløshed. Barnet / den unge kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har mareridt Spiseforstyrrelser. Barnet / den unge spiser ikke eller kun meget lidt, ligesom det modsatte - at spise usædvanligt meget - kan være tilfældet. Tab af færdigheder eller forringet funktionsniveau. Barnet / den unge kan ikke længere gøre ting, som han/hun kunne tidligere. Tab eller forringelse af taleevne. Barnet / den unge kan ikke huske ord, han/hun plejer at kunne, eller der opstår stammen. Selvskadende adfærd. Barnet / den unge slår, sparker, kradser bider sig selv eller skader sig selv på andre måder. Udadreagerende adfærd. Barnet / den unge slår, sparker, kradser eller bider andre, eller skader dem på andre måder. Upassende seksuel opførsel eller overdreven fokus på sex. Barnet / den unge blotter sig eller rører ved sig selv foran andre og / eller overdriver seksuelle tilnærmelser til andre Fysiske tegn på seksuelle overgreb: Barnet / den unge har blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold Barnets / den unges tøj er revet i stykker eller forsvundet Barnet / den unge har hifter og/eller ømhed omkring kønsorganerne Barnet / den unge har en seksuelt overført sygdom eller er blevet gravid Børn der krænker børn Børn har et naturligt behov for at udforske deres egen krop og seksualitet på egen hånd eller sammen med andre. Dette kræver dog, at de børn, der deltager, er helt enige om betingelserne for legen, og at det enkelte barn har mulighed for at sige fra undervejs. Det vigtige og vanskelige består her i at kunne afgøre, hvornår legen er gået over stregen, og om der er tale om krænkelse af et eller flere børn/unge. Hvis et barns/ en ung krænker et andet barn / en anden ung, kan det være en måde at bearbejde og udleve de smertelige erfaringer, de selv har fået ved at have været udsat for et seksuelt overgreb. 4
Det er dog vigtigt at huske på, at det langt fra er alle børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, der selv bliver krænkere, ligesom det ikke er alle krænkere, der selv har været udsat for et overgreb. 5 Hvad gør du som medarbejder? Når det gælder viden eller mistanke om seksuelle overgreb, bør du henvende dig til din nærmeste leder med din viden / mistanke så hurtigt som muligt. Det videre forløb vil foregår i tæt samarbejde med en eller flere fra ledelsesteamet. Hvis din viden / mistanke omhandler din leder, skal du enten opsøge en anden fra ledelsesteamet eller selv henvende dig til kommunen med din viden / mistanke. Hvis en medarbejders henvendelse til specialcentrets ledelse om mistanke om seksuelle overgreb ikke bliver taget alvorlig, har medarbejderen fortsat pligt til at underrette barnets bopælskommune. Det gælder uanset om mistanken drejer sig om at barnet / den unge er udsat for overgreb på Specialcenter Sigrid Undset eller udenfor dette, eller mistanken retter sig mod et andet barn / ung eller en ansat. Se i øvrigt Kalundborg Kommunes handleguide s. 25-26 Lovgivning Her henvises til Kalundborg Kommunes handleguide s. 23.. Herunder et uddrag: Du har som borger underretningspligt efter Servicelovens 154: Enhver der får kendskab til at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring m. v., har pligt til at underrette kommunen. Underretningspligten gælder også i forhold til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig opmærksomhed umiddelbart efter fødslen. Du har som medarbejder skærpet underretningspligt jævnfør Servicelovens 153 stk 1-3: Offentligt ansatte og andre personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller formodning om, at et barn eller en ung under 18 år, har brug for særlig støtte, har skærpet pligt til at underrette kommunen. Underretningen er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er således tilstrækkeligt, at barnet eller den unge er i vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved. underretningspligten indtræder kun, hvis det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene og barnet eller den unge. Vi har altså som ansatte mere end andre pligt til at underrette de sociale myndigheder om mistanker og viden om overgreb, mistrivsel m.v.. Hvis du vil vide mere om lovgrundlaget for seksuelle overgreb/forbrydelser, kan du læse i straffelovens kapitel 24. Her et uddrag fra justitsministeriets hjemmeside: Straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden indeholder en række forskellige bestemmelser, som har til formål dels at beskytte mænds og kvinders adgang til selv at bestemme, hvem de vil stå i seksuelt forhold til, dels at beskytte børn og unge og visse særlig udsatte personer mod seksuelle overgreb. Det gælder f.eks. straffelovens 216 om voldtægt, 217 om samleje ved anden ulovlig tvang og 222 om samleje med personer under 15 år. Bestemmelserne omfatter både samleje og anden kønslig omgængelse end samleje. Straffelovens kapitel 24 indeholder endvidere en række andre bestemmelser, dels om seksuelle krænkelser af mindre grov karakter ( 232 om blufærdighedskrænkelse), dels om 5
udnyttelse mv. af andre i seksuelle sammenhænge (f.eks. 230 og 235 om børnepornografisk materiale, 228 om rufferi og 229 om alfonseri). 6 Hvad skal lederen gøre? Lederen skal straks efter at have fået kendskab til mistanken om overgrebet udarbejde en redegørelse for forløbet. Dette foregår i tæt samarbejde med den medarbejder, der sidder inde med viden om det skete. Redegørelsen, som sendes til Børne og Familieafdelingen, skal indeholde følgende punkter: En objektiv beskrivelse af, hvad der er observeret (hørt og/eller set) Lederens kommentarer Eventuelle uddybende kommentarer fra medarbejderen og/eller andre, som har kendskab til sagen Så vidt muligt også barnets/den unges egne oplevelser og forklaringer Lederen og 7 eller medarbejderen skal samtidig orientere forældremyndighedsindehaveren eller barnets/den unges værge. Hvis hjemmet ønsker krisehjælp, skal dette iværksættes. Såfremt barnets/den unges forældre er mistænkt for at begå overgreb mod barnet/den unge, sker inddragelse via hjemkommunen eller via politiet i de sager, hvor forældrene er anmeldt i sagen. Hvis en ansat bliver meldt til politiet for mistanke om overgreb, bør denne ikke umiddelbart orienteres om dette, da politiet skal have mulighed for at lede efter beviser på bopælen mv. uden den mistænkte har mulighed for at slette/fjerne eventuelt bevismateriale. Hvis en medarbejder mistænkes eller anmeldes for at have begået et seksuelt overgreb mod et barn / en ung der er i centerets varetægt, vil dette meddeles det øvrige personale, når der er grundlag for en sådan vidensdeling. Skolebestyrelsen underrettes som i alle andre personalesager således også om den ansatte er fritaget for eller suspenderet fra tjeneste. I konkrete sager hvor der er foretaget anmeldelse af en ansat, informeres også ikke-berørte forældre / værger. Det kan være hensigtsmæssigt, at der på et sådant informationsmøde deltager personale fra Børn og Familie. Bemærk at alle oplysninger i disse sager gives i anonymiseret form (Forvaltningslovens 27). Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at anmelde tilfælde, hvor den bliver bekendt med, at der er begået et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Kommunen har dog ikke altid pligt til at foretage anmeldelse umiddelbart, da det i visse sager kan være rimeligt, at kommunen selv orienterer sig i sagen, hvis dette kan ske uden skade for en efterfølgende politimæssig efterforskning. Politianmeldelse Som hovedregel er det det krænkede barns/den unges hjemkommune, der træffer beslutning om indgivelse af politianmeldelse på baggrund af indberetningen fra Specialcenter Sigrid Undset. I tilfælde hvor sagen i særlig grad involverer specialcentrets personale, træffer specialcentrets leder afgørelse om indgivelse af politianmeldelse. 6
Den politimæssige efterforskning skal i videst muligt omfang beskyttes. Det er derfor vigtigt, at barnet/den unge ikke går i bad, smider sit tøj ud eller foretager andre handlinger, der kan ødelægge polititekniske beviser (her tænkes på overgreb der opdages hurtigt efter de er blevet begået). 7 Presse Det er alene specialcenterets ledelse, der varetager kontakt til og med pressen. Revision Seksualpolitikken revideres årligt. i MED-udvalget. Hvis der er rettelser, gøres der opmærksom på disse på de efterfølgende personalemøder / pædagogiske råd / infomøder. Vigtige kontaktoplysninger : Specialcenter Sigrid Undset: Centerleder Vagn Engell, telefon 59 55 08 01 (privat 22 75 35 60) Børneskolen: Malene Thyrring telefon 59 55 08 11 eller Inge Kronborg telefon 59 55 08 06 STU: Ingse Rasmussen, telefon 59 55 08 17 Kildebo: telefon 59 53 55 90 eller mobil 26 18 08 67 Fritidshjemmet Tulla: Tina Forsingdal 59513097 Kommunale forvaltninger: Faglig enhed undervisning: Specialundervisningskonsulent: 59 53 45 16 / mobil: 52 20 37 32 Faglig enhed Børn og Familie : 59 53 54 16 (man-onsdag: 8-15, torsdage: 8-17, fredage: 8-13) SSP teamleder: 59 53 54 35 Andre: Akuttelefonen: 70 15 07 08 (Døgnet rundt guider sygeplejersker videre til den rigtige og hurtigste hjælp) Vagtlæge: 70 15 07 00 Politi: 46 35 14 48 (midt og vestsjællands politi) AKUT skade: tlf: 1-1-2 Rådgivning, behandling, supervision mv. Center for voldtægtsofre (Rigshospitalet), telefon 35 45 40 85 Teamet for seksuelt misbrugte børn (Rigshospitalet), telefon 35 45 39 84 Projekt JANUS, telefon 33 69 03 69 (børn/unge der krænker andre børn/unge) LEV FRI, telefon 30 68 02 56 (generelt om seksuelle overgreb) 7
Nyttige hjemmesider 8 www.voldtaegt.dk www.rigshospitalet.dk/rh.nsf/content/teamforseksueltmisbrugtebrn.dk (bemærk -brn) www.projekt-janus.dk 8