Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske Osmannerrige satte alle afgørende spor på historien i området. Persere, arabere og tyrkere Tre betydningsfulde folk i dagens Mellemøsten: Persere, arabere og tyrkere kan alle føre deres historie tilbage til en storhedstid i Mellemøstens historie. Perserriget Det første storrige var Perserriget o. 550-330 f.v.t. som havde centrum i Iran og var datidens hidtil største rige. Riget faldt sammen, da det blev erobret af den store feltherre Alexander den Store. Romerriget Det næste storrige, som satte sig spor i regionens historie, var Romerriget. Store dele af Mellemøsten var underlagt og påvirket af dette rige frem til dets fald i 476. Men for selvforståelsen i dagens Mellemøsten er det dog især de arabiske storriger og det tyrkiske Osmannerrige, som har betydning. De arabiske storriger De arabiske folks storhedstid falder sammen med udbredelsen af religionen Islam. Denne tro er i dag den dominerende i regionen. Islam og det arabiske storrige blev udbredt fra Den Arabiske Halvø i årene efter 630. Udbredelsen foregik med stor hast, og 100 år senere strakte det arabiske storrige, kalifatet, sig fra Indien i øst til Spanien i vest. Da det var størst, dækkede riget således hele det område, som vi i dag kalder Mellemøsten, og mere til. Arabisk kultur og sprog Arabisk kultur og sprog spredtes i kalifatets område. I dag taler langt de fleste i Mellemøsten derfor arabisk. Det arabiske skriftsprog er det samme i alle arabiske lande. Udtale og ordforråd kan dog variere fra øst til vest. Men med god vilje kan araberne dog godt forstå hinanden på kryds og tværs gennem Mellemøsten. Så selv om de sidste arabiske storriger gik i opløsning i middelalderen, så lever den arabiske samhørighed videre gennem den fælles tro, kultur og sprog. Det tyrkiske Osmannerrige Tyrkerne har også en fortid med et storrige. Dette rige blev kaldt Osmannerriget efter den første leder, hærføreren Osman. Fra grundlæggelsen i 1281 udviklede Osmannerriget sig i løbet af 200 år til et storrige, som ikke bare kontrollerede og dominerede store dele af Mellemøsten. Også som europæisk stormagt gjorde Osmannerriget sig gældende, indtil riget brød sammen under 1. verdenskrig. Osman 1. var den legendariske grundlægger af Osmannerriget. Wikimedia Commons. Vidste du, at.. herskerne over de historiske storriger i Mellemøsten alle havde forskellige titler? Perserrigets hersker var konge, romerrigets leder var kejser. Den arabiske hersker kaldtes kalif, og osmannerrigets leder hed sultan. Fakta Perserriget : ca. 550-330 f.v.t. Romerriget (vest): 753 f.v.t.- 476 e.v.t. Romerriget (øst): 753 f.v.t.-1453 e.v.t. Det arabiske Rige: ca. 622 e.v.t.- Osmannerriget: ca. 1281-1922 e.v.t. Af Poul Steiner Jensen Opdateret 6. november 2013 Side 1 af 5
Ordforklaring Romerriget - Et lille folk fra byen Rom erobrede store landområder fra ca. 500 f.v.t. til ca. 400 e.v.t., så Rom voksede fra at være en lille bystat til at dække datidens største rige. På sit højdepunkt i 1. århundrede dækkede Romerriget Nordafrika, størstedelen af Europa og Lilleasien. Mellemøsten - Mellemøsten er betegnelsen for de lande, der ligger i den østligste del af Middelhavet og landene ved den Persiske Bugt. Der er ikke helt enighed om, hvilke lande der tilhører regionen. Persere - En perser er en person fra det geografiske område, der i dag kaldes Iran. Indtil 1935 kaldtes det nuværende Iran Persien. f.v.t. - Betyder før vor tidsregning. Det svarer til f.kr. (før Kristi fødsel). Det vil sige før år 1. Alexander den Store - Side 2 af 5
Hellenistisk hersker, hærfører og bygrundlægger. Underlagde sig hele den kendte antikke verden i perioden 334-325 f.v.t.. Islam - Islam er en religion med troen på en gud. Ordet betyder "underkastelse" eller "hengivelse". Tilhængerne af religionen kaldes muslimer. Der er over en mia. muslimer i verden. Islams hellige bog er Koranen. Muslimer mener, at koranens tekst er blevet åbenbaret til profeten Muhammed. Der findes to store trosretninger i Islam: sunni og shia. Den Arabiske Halvø - Side 3 af 5
Den Arabiske Halvø, som også kaldes Arabien er en halvø i Sydvestasien, som ligger, hvor Asien støder op til Afrika. Størstedelen af halvøen udgøres af Saudi-Arabien. kalifatet - Kalifatet er en islamisk statsform, der har til mål at samle alle muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en åndelig leder kaldet kaliffen. Kaliffen styrer som en direkte arvtager tilbage fra Muhammed og hans styre. kultur - En kultur er et lands eller folks vaner og traditioner som fx sprog og religion. Osmannerriget - Osmannerriget er en statsdannelse, som opstod i Mellemøsten i 1200-tallet. Riget er opkaldt efter hærføreren Osman 1. Osmannerriget var en dominerende regional magt i 1500-1600-tallet. Osmannerriget brød sammen i perioden op til den 1. verdenskrig. Tyrkiet er en efterfølgerstat til Osmannerriget. 1. verdenskrig - Den 1. verdenskrig er betegnelsen for den verdensomspændende krig, der i perioden 1914-1918 udkæmpedes primært i Europa. Krigen blev vundet af England, Frankrig og USA. Krigen førte til tre kejserrigers fald, det tyske kejserrige, det østrig-ungarske kejserrige og det osmanniske rige. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv. Osman 1. - Side 4 af 5
Osman 1., osmannisk hærfører og leder, der grundlagde det osmanniske rige omkring 1280. kalif - En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform. Det er en islamisk regeringsform, hvor den verdslige og gejstlige ledelse er samlet i én person, kaliffen. sultan - En sultan er titlen på en hersker, som gjorde krav på al magt i det islamiske samfund. e.v.t. - Det betyder efter vor tidsregning. Det svarer til e.kr. (efter Kristi fødsel). Det vil sige efter år 1. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5