Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 HVAD NU HVIS... Alexander faldt ved Granikos Det skete... AF ELSE CHRISTENSEN I 334 f.kr. krydser den makedonske konge Alexander den Store Dardaneller-strædet mellem Europa og Lilleasien med en hær på mand. Hans mål er at erobre det enorme Perserrige tidens største og stærkeste magt. I begyndelsen af maj møder Alexander og hans makedonere en kæmpemæssig persisk hær ved floden Granikos ikke langt fra det gamle Troja. Med en lille fortrop indleder Alexander frygtløst slaget dør han, er alt tabt. LESSING ARCHIVE SERIE: I de kommende numre af HISTORIE vil vi stille spørgsmålet Hvad nu, hvis...? til skelsættende begivenheder, hvor historien meget let kunne have taget en helt anden drejning. I serien kan du læse, hvordan meget små marginaler har afgjort verdenshistoriens gang. Artiklen om Alexander er nummer fire i serien.... ikke 54 Historie

3 Alexander erobrer den halve verden Med sine erobringer sikrer Alexander den Store græsk overherredømme i hele den kendte verden. Det kommer til at betyde, at græsk litteratur, filosofi og videnskab bliver antikkens altdominerende kultur. Alexander den Store slog i 331 f.kr. de sidste persiske hære. Herefter lod han sig hylde som Perserrigets konge i byen Babylon. Midt i slagmarkens kaos lyser Alexander op. Med en hvid fjerbusk i hver side af sin hjelm tiltrækker han sig opmærksomheden i virvaret af harnisker, lanser og bronzehjelme. Som ung og uprøvet hærfører er det vigtigt for ham at bevise sit mod og sin snarrådighed. Derfor har den kun 22 år gamle konge på trods af advarslerne fra sine erfarne officerer ledt sin lille fortrop over floden Granikos, op ad de stejle, mudrede bredder og ind bag fjendens linjer. Nu kaster han sig frygtløst ind i kampen mod perserne, som hurtigt omringer ham og hans mænd langt væk fra den makedonske hovedstyrke. Én af perserne, adelsmanden Spithridates, hæver sin økse. Et kraftigt slag rammer Alexander i hovedet. Han mærker hjelmen kløves og noget hårdt strejfe issen. Modstanderen hæver øksen igen for at give Alexander nådestødet. Men pludselig falder angriberen til jorden, gennemboret af et spyd Kleitos, den unge konges trofaste livvagt, har reddet ham. Alexander kommer på benene igen. Med Alexander tilbage i sadlen vinder makedonerne en spektakulær sejr ved Granikos. Ifølge flere af de antikke kilder mister kun 34 makedonske soldater livet, mens persernes tab skal tælles i tusinder. Erobringstogtet Slaget er det første i togtet mod Perserriget, som be- Alexander den Stores livvagt når ikke at komme ham til undsætning, og kongen bliver dræbt. MARY EVANS To supermagter deler rovet Da Alexander falder ved Granikos, er Makedoniens tid som magtcentrum forbi. Intet andet rige formår at udfylde tomrummet, og Rom og Persien deler verden op mellem sig. For sent indser Alexander, at han er gået i en fælde. Intetanende har han ledt sin lille fortrop over floden Granikos og i armene på fjenden. Nu er de omringet, og den makedonske hovedstyrke er langt borte. Med sin hvide fjerbusk i hjelmen er den unge konge let at genkende i flokken. En perser ved navn Spithridates løfter sin økse og retter den mod Alexanders hoved. Han rammer hjelmen med et knusende slag. Ør tumler Alexander rundt uden at kunne værge for sig. Kleitos, kongens livvagt, løber frem med løftet spyd, klar til at gøre det af med angriberen. Skæbnen vil det anderledes; da perseren løfter øksen for anden gang, snubler Kleitos. Mens han falder, kan han se, hvordan angriberens økse kløver Alexanders hjerneskal. Invasionen opgives Perserne havde ventet på Alexander. De regnede med, at en ung og uprøvet hærfører ville demonstrere sit mod ved at rykke ind i fjendens rækker. Her ville de kunne dræbe ham og dermed gøre en ende på makedonernes invasion af det persiske rige. Uden Alexander ville der ikke være nogen samling på hverken hær eller hjemmefront. Perserne får ret; selv om makedonerne vinder slaget, beslutter et makedonsk krigsråd hurtigt, at invasionen ikke længere tjener noget formål. Nu gælder det i stedet om at haste hjem til Makedonien, hvor uroligheder allerede er brudt ud efter nyheden om kongens

4 gyndte en måned forinden, da de makedonske tropper i april 334 f.kr. krydsede Dardaneller -strædet og gik ind i Asien. Perserriget er imponerende i sin udstrækning; fra nutidens Tyrkiet i vest, til Egypten i syd og videre til vore dages Pakistan i øst breder det umådelige rige sig. Invasionen har været under forberedelse, siden Alexanders far, Filip, samlede Makedonien og derefter underlagde sig de ellers så magtfulde græske bystater. Filip nåede dog aldrig at fuldføre Alexander skaber græsk kæmperige I kølvandet på Alexanders erobringer bliver græsk kultur og filosofi dominerende fra Grækenland i vest over Egypten i syd til nutidens Pakistan i øst. Det skete... AFGØRENDE SLAG ALEXANDERS RIGE ALEXANDERS RUTE MAKEDONIEN PELLA GRANIKOS GRÆKEN- LAND ALEXANDRIA EGYPTEN ARMENIEN BAKTRIEN ISSOS GAUGAMELA MESOPOTAMIEN PARTHIEN BABYLON GEDROSIEN Indusfloden INDIEN sin plan, for i 336 f.kr. blev han myrdet. Det blev derfor Alexander, der måtte fuldføre invasionen af Perserriget. Den nye konge er på det tidspunkt kun tyve år, men godt skolet. Krigskunst har han lært af sin far, mens den berømte filosof Aristoteles har undervist ham i filosofi, litteratur og naturvidenskab. Han viser sig hurtigt at være en modig og taktisk dygtig hærfører. Et år efter sejren ved Granikos besejrer han ved landsbyen Issos i det sydlige Anatolien en overtallig persisk styrke, og i 331 f.kr. står det afgørende slag mod perserkongen Dareios' samlede hærstyrker ved Gaugamela i nutidens Irak. Mod alle odds vinder makedonerne endnu en gang en overbevisende sejr mod overmagten. Togtet slutter med invasionen af Punjab i det vestlige Indien i 327 f.kr. Alexander er nu nået ud til grænserne af verden, sådan som han og hans samtidige kender den. Biblioteket i Alexandria Kun fire år får Alexander lov til at herske over sit imperium, før han dør. Riget bliver herefter delt op mellem hans generaler. Ligesom Alexander er de bevidste om den græske kulturs egenart, og de bruger de erobrede rigdomme på at udbrede græsk kultur og videnskab. Alexander nåede at grundlægge en række byer. Én ROMERRIGET ISTOCKPHOTO... ikke ROM Efter Makedoniens opløsning deler Rom og Persien den antikke verden i to. død. De makedonske tropper, der har lidt svære tab, trækker sig derfor tilbage. Plaget af indre magtkampe om tronen og angreb udefra går landet snart efter i opløsning. Få år efter Alexanders død har Makedonien derfor mistet al styrke. PERSERRIGET PERSEPOLIS ISTOCKPHOTO Persien blomstrer op Makedoniens forsvinden som magtfaktor får afgørende betydning for hele Middelhavsområdet. Persien behøver ikke længere frygte en makedonsk invasion, og landet kan derfor i stedet koncentrere sig om at konsolidere det mægtige rige. De fredelige tider giver plads til, at handel og kultur kan blomstre, og også religionen vinder frem. Den dominerende religion, som dyrker Ahura Mazda, Sandhedens og Lysets Gud, har med sine ideer om det godes kamp mod det onde universel appel og får tilhængere overalt i riget. Rom bliver en stormagt Idyllen varer ikke ved. Den græske by Athen har efter det makedonske riges opløsning genvundet sin frihed. Den driftige handelsby forsøger snart at skaffe sig markeder og indflydelse i den vestlige del af Middelhavet, men det provokerer Kartago, en fønikisk bystat i det nordlige Afrika, som ser dette område som sit domæne. De rivaler begynder derfor en lang og opslidende krig. Mens Kartago og Athen kæmper, gør andre lande indhug i handelen, og økonomien lider. Samtidig mister omverdenen interessen for den græske kultur og dens engang så populære kunst og litteratur. Rom formår at udnytte situationen. Under påskud af at komme Kartago til undsætning går den magtfulde by ind i konflikten. Snart indlemmer Rom hele Italien, Sicilien og til sidst også Kartago i et nyt imperium. Det nye storrige kaster sig over Athen, og byen bliver brændt ned. Kun 56 Historie

5 SCANPIX/AKG-IMAGES Under de makedonske konger i Egypten blev Bibelen oversat til græsk. ABLESTOCK I byen Alexandria grundlægger de makedonske ptolemæere antikkens største bibliotek. Her kopieres de antikke værker i titusindvis, og periodens største tænkere strømmer til byen for at forske og undervise. af dem, Alexandria i Egypten, får en særlig betydning. Her grundlægger Alexanders general Ptolemæus antikkens største tænketank, Museion. Her udregner Arkimedes vandets opdrift. Her kortlægger Hipparchos stjernehimlen. Og her udstikker Euklid geometriens grundregler. Dertil kommer tænketankens enorme bibliotek, hvor kopier af de antikke værker bliver samlet. Biblioteket kommer til at spille en stor rolle for bevarelsen af den græske filosofi og kultur. Bibelen oversættes Under ptolemæernes styre bliver Bibelen oversat fra hebraisk til græsk og herefter udbredt til hele verden. Efter nogle århundreder bliver de græske filosoffers værker oversat til arabisk, og filosoffer som Platon og Aristoteles kommer til at inspirere mange islamiske filosoffer. Flere af Alexanders erobringer forbliver makedonske i ca. 250 år, før områderne bliver underlagt romerne. På den tid har den såkaldte hellenisme græsk sprog, kultur og filosofi slået sig fast som fælles kultur i de erobrede lande, og den bliver senere en fast del af europæisk tankegods. Platons og Aristoteles' tanker om demokrati inspirerer oplysningstidens ideer om frihed og lighed i 1700-tallet. Og i den nye verden lader forfatningsfædrene sig inspirere af Aristoteles, da de i 1787 udformer USA's grundlov efter filosoffens ideer om den mest retfærdige og lige styreform. LÆS MERE: Michael Wood: In the Footsteps of Alexander the Great, BBC Books 2004 Peter Green: The Hellenistic Age, Modern Library Inc få eksemplarer af de græske tragedier, filosofiske og videnskabelige skrifter overlever plyndringerne. En ny verdensorden Tilbage står to stormagter, Rom og Persien. Ingen af de to riger har dog lyst til at brede sig, men foretrækker at sikre ro og orden inden for egne grænser. De to riger har stærke fællestræk, Romerne deler værdier med perserne og overtager bl.a. den persiske Ahura Mazda-religion. ULLSTEIN BILD og snart smelter kulturerne sammen med persernes tro som fælles religion. Den romersk-persiske kultur lægger vægt på sociale hierarkier, slægt og traditioner. Det er værdier, som i modsætning til de græske filosoffers tanker om demokrati og politisk lighed egner sig til at støtte det bestående frem for at skabe forandring. Den verden, som vokser frem i skyggen af de to imperier, er derfor præget af stilstand, og den antikke verden bliver en samling af lokalsamfund uden fælles sprog og kultur. I Judæa trives den jødiske tro, som med tiden bliver suppleret af en kult omkring Jesus fra Nazareth. Senere opstår også en lokal arabisk kult omkring Muhammed. Alle tre trosretninger har hellige skrifter, som er skrevet på det lokale sprog, forbeholdt deres egen, snævre kulturkreds. Kultur forbliver lokale fænomener, som eksisterer side om side uden udveksling af ideer. De græske filosoffers værker går tabt. I stedet vinder de persiske religionsfilosofier frem. Tankeeksperimentet om, hvad der ville være sket, hvis Alexander den Store var faldet ved Granikos, bygger på Josiah Obers kapitel Conquest Denied i bogen What If (Pan Books, 2001) ULLSTEIN BILD Historie