Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard 2015

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Kvalitetsstandarder Mariagerfjord Kommune

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)

Lov om Social Service 86

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Notat. Forord Generelle oplysninger

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Vedligeholdelsestræning. Servicelovens 86, stk. 2

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Kvalitetsstandard Træning

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Kvalitetsstandarder for træning

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune

Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2016

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

KVALITETSSTANDARDER GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2018 SERVICELOVEN 86

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Genoptræning og vedligeholdende

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

1. Projektbeskrivelse

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard for genoptræning

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Gentofte Kommune 2015

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d

Projektbeskrivelse light

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Kvalitetsstandard Visitation

HALS KOMMUNE HJÆLP TIL GENOPTRÆNING. - hvad du kan forvente fra kommunen. kvalitetsstandard 2005

Genoptræning & vedligeholdende træning

Bornholms Regionskommune

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2017

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven.

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ændringer i kvalitetsstandarderne 2017

Rehabilitering Personlig pleje

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2017 SERVICELOVEN 86

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

Genoptræning Kvalitetsstandard 2019

Kvalitetsstandarder Sundhedsudvalget

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2018

Hverdagsrehabilitering

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog. Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse

Transkript:

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed mest mulig. Gennem de senere år er der udviklet stor evidens for træningens gavnlige effekt hos ældre, og der er således evidens for, at ældre borgeres funktionsniveau kan bevares og øges, når der sættes ind med træningstilbud, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, samt at der trænes i relevante funktioner og aktiviteter. Formål: At borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune, der første gang søger om hjemmehjælpsydelser, via træning, helt eller delvist genvinder funktionsevnen og derved igen kan varetage daglige gøremål eller klare sig med mindre hjælp/støtte og herigennem øger livskvaliteten. Borgere, der søger om hjemmehjælp, på grund af nedsat funktionsevne og umiddelbart udsigt til at ikke at kunne genvinde færdigheder, har hidtil fået bevilget permanent hjemmehjælp. Hvis der tilbydes træning i stedet for hjemmehjælp, vil borgerne opleve at bevare deres mestringsevne i en længere periode og behovet for hjemmehjælp derved udskydes eller mindskes. Delmål og mål: At borgeren skal have besøg i hjemmet af visitator senest 10 hverdage efter ansøgning af varig hjemmehjælp At visitator/koord.spl. skal videregive visitationen til de trænende terapeuter senest 2 hverdage efter visitationsbesøget At terapeuternes vurderingsbesøg foretages senest 5 hverdage efter modtagelsen af visitationen At alle nye borgere i plejekategorierne 1 og 2, som har behov for varig hjemmehjælp, tilbydes træning som ydelse frem for varig hjælp At alle visitatorerne og koord. spl. påtænker træning som indsats før bevilling af varige hjemmehjælpsydelser At det kun er visitatorer og koord. spl., der visiterer til varige hjemmehjælpsydelser i projektperioden. Det vil sige, at øvrige medarbejders udvidede kompetencer inddrages i projektperioden. Målgruppe: Inklusionskriterier: Borgere som bor i Lyngby-Taarbæk Kommune Borgere der henvender sig første gang for at få varig hjemmehjælp efter 83 i serviceloven Borgere som er berettiget til varig hjemmehjælp Borgere som er plejekategori 1 og 2 i fællessprog Eksklusionskriterier: Terminal syge Svære misbrugsproblematikker Psykisk syge Demente eller svære hukommelsessvækkede borgere Borger der i forvejen modtager træning via sundhedslovens 140 og servicelovens 86 Borger, der af postoperativ årsag, har forbud mod at udføre hjemmehjælpsydelserne selv. Borger, der tilflytter Lyngby-Taarbæk Kommune, og som har fået bevilliget varig hjælp i anden kommune 1

Metode: Visitator/koord. spl. modtager henvisning fra borger, læge, pårørende eller andre. Visitator/koord.spl. foretager visitationsbesøg i hjemmet senest 10 hverdage efter modtagelsen, hvor det vurderes, hvorvidt borger skal inkluderes i projektet iht. ovennævnte inklusionskriterier. Når en borger inkluderes, dokumenterer visitator/koord. spl. i visitationen i plejesystemet Uniq og sender, senest 2 dage efter, advis til en gruppe i Uniq, som indeholder de terapeuter, der indgår i projektet. Visitator/koord. spl. udfylder registeringsskema i Excel. Visitator/koord. spl. sender bevillingsbrev til borger. Træning påbegyndes af de terapeuter fra træningsenheden i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er ansat i projektet. Det første besøg hos borger, fortages senest 5 dage efter henvendelse. Terapeuterne informerer visitator, hvis der bliver behov for tidsbegrænset varig hjælp i træningsperioden. Hvis borger har behov for kørsel til/fra træningsstedet, vurderes det af terapeuten, og dette iværksættes. Visitator bevilger og opstarter hjælpen hos kommunal eller privat leverandør. Terapeuterne registrerer løbende i Excel skema omfanget af træningen og tidsforbruget. Borger træner og efter endt træning tages der stilling til evt. behov for varig hjælp. Terapeuterne udarbejder epikrise, som skrives i Uniq. Hvis der er behov for varig hjemmehjælp efter endt træning, bevilges dette af visitator efter 83 i serviceloven. Se bilag 1, 2 og 3. Intervention: Fysioterapeut og ergoterapeut udfører og vurderer COPM, STS og/eller andre relevante funktionsundersøgelser. Afhængig af den enkelte borgers behov planlægges et træningsforløb med fysio- og eller ergoterapi. Træningsforløbet tilrettelægges enten som hjemmetræning, eller som individuel træning og/eller som holdtræning på et træningscenter. Den enkelte borger tilbydes træning 1 time gange 2 ugentlig i op til 12 uger. Tidsplan: I perioden 1/10-31/12-2009 gennemfører projektlederne detailplanlægning af projektet. Herunder planlægges og gennemføres et undervisningsforløb af 9 visitatorer og 2 koordinerende sygeplejersker og et tilsvarende forløb for de terapeuter, der indgår i projektet. Der udarbejdes informationsmateriale om projektet til henholdsvis borger og samarbejdspartner. Der afholdes informationsmøder om projektet for Træningsenheden, Visitationsafsnittet og Handicapafsnittes personale samt sygeplejersker/lokalassistenter/fordelere i den kommunale leverandør. Der laves skriftlig information til de private leverandører og de praktiserende læger. I perioden 4/1-31/5 2010 visiteres ca. 100 borgere til projektet. I perioden 4/1-31/8 2010 gennemfører de visiterede brugere træning efter servicelovens 86. I perioden 1/9-30/9 2010 foretager projektledere evaluering og udarbejder rapport til ministeriet. Henvisning: Borger, læge, pårørende, hospital, hjemmepleje, private leverandører eller andre med tilknytning til borger. Organisering: Projektet organiseres med Styregruppe: 2 projektledere, leder af visitationsafsnittet Susanne Hansen(formand), koordinator for visitationsenheden Steen Jensen og ledende terapeut/souschef Tina Elsberg Urwald. Projektgruppe: visitator Helle Petersen (formand), visitator Susie Vogt Poulsen, visitator Malene Rying, udviklingsterapeut Ane Trap og fysioterapeut Maria Heide. Aktører i projekter: Visitatorer/koord. spl. og 4 trænende terapeuter. Se bilag 4. 2

Dokumentation: Visitatorer/koord. spl. udfylder efter hvert besøg registreringsskema i Excel og dokumentere i Uniq. Terapeuterne registrerer i CSC og registreringsskema i Excel og der dokumenteres endvidere i Uniq. Økonomi: Tabel 1: Budget for projektet: 01/10 2009-30/09 2010 Nr Udgift/navn Budget Antal i Sats pr. I alt time/stk./ time/stk./ kr. km km 1 Løn til medarbejdere 4.652,00 182,00 846.664 2 Transport 288,00 150,00 43.200 3 Udgifter til lokaler 0 4 Forsikring 0 5 Revision 40.000 6 Materialeanskaffelser 25.000 7 Ophold og forplejning 0 8 Undervisningshonorarer 17.876 9 Andet 0 0 I ALT 972.740 Succeskriterier: 1. Visitatorerne/koord. spl. inkluderer 80 borgere til træning i perioden 4.1.10-31.5.10. 2. Alle henviste borgere er 1. gangs visitationer/henvisninger (eller hvis vi bruger reserve henvisningerne; min. 80 % af borgeren er 1. gangs henvisninger). 3. Min. 50 % af de borgere, der har gennemført et træningsforløb, bliver helt selvhjulpne. 4. Min. 25 % af de borgere, der har gennemført et træningsforløb, klarer sig med mindre hjemmehjælp, end visitator ville have bevilget før træningen. 5. Max.25% har trods træning behov for varig hjælp. 6. 80 % af de borgere, der er bevilliget et træningsforløb, gennemfører træningen. 7. Max. 10 % af borgerne har brug for en eller flere tidsbegrænset hjemmehjælpsydelser efter 83 i serviceloven mens de trænes. 8. Min. 40 % af de borgere, der blev selvhjulpne efter et træningsforløb, modtager ikke hjemmehjælp et år efter afslutning af træning. 9. Min. 40 % af de borgere, der klarede sig med mindre hjælp efter endt træning, klarer sig efter et år med mindre hjemmehjælp en ved træningsafslutningen. 10. 75 % af borgeren, der har modtaget et træningsforløb, oplever en øget tilfredshed med deres aktivitetsudførelse på baggrund af den terapeutiske intervention. Evaluering: I perioden 1/9-30/9 2010 foretager projektledere evaluering og udarbejder rapport til ministeriet. 3

Arbejdsgange visitatorer og koord. sygeplejersker i projekt træning før varig hjælp Arbejdsgang Visitators rolle Dokumentation Andet Modtager henvisning fra borger, pårørende, læge eller andre Aftalen bookes i Uniq og der sendes bookningsbrev til borgeren. Visitationsbesøg hos borger foregår i borgerens hjem. Planlægge visitationsbesøg i hjemmet. Borger skal besøges senest 10 hverdage efter henvendelse. Vurderer om borger er berettiget til varig hjælp. Vurderer om borger er i plejekat. 1 eller 2 Vurderer om borger kan inkluderes i projektet. BILAG 1 Vær obs. om det er ægtepar, da begge skal bookes og være berettiget til hjælpen. Hvis der er behov for midlertidig hjælp, der trænes efter 140/ 86 eller har andre eksklusionskriterier medvirker borger ikke i tiltaget. Hvis borger inkluderes i projektet Hvis borger ekskluderes fra projektet ved visitationsbesøget Mundtlig information om træningstiltaget under visitationsbesøget Sende afgørelsesbrev om tiltaget incl. pjece. til borger. Der bevilges varig hjemmehjælp efter 83. Efterfølgende dokumentes i Uniq, med funktionsvurdering og resume. Ny bold til ydelsen trækkes over. Efterfølgende registreres i Excel. Inden 2 dage sendes advi til trænende terapeuter i projektet om opstart af træningsydelser. Dokumenteres i Uniq. Hjemmehjælpsydelserne registreres på vanlig vis og bestilles hos leverandøren. Hvis der er behov for tidsbegrænset hjælp i træningsperioden Borgere der undervejs udgår af projektet Vurdering af behov for hjælp efter henvendelse fra terapeuter Efter vurdering bevilges der varig hjemmehjælp efter 83 Bevilge tidsbegrænset hjemmehjælpsydelser i Uniq. Bestille hjælp hos leverandøren. Registreres i Excel og i Uniq Hvis der er behov for varig hjemmehjælp efter endt træning Vurdering af varige ydelser efter 83 Dokumentere i Uniq og Excel 4

BILAG 2 Arbejdsgange for terapeuter i projekt træning før varig hjælp Arbejdsgang Ydelse Dokumentation Andet Modtager Advis fra visitation inkluderet borger til projekt. (Der oprettes en advis gruppe til de udførende Planlægge 1. besøg med fys+ ergo samt kontakter borger mhp. dato/tid. Evt. indhente oplysninger fra relevante samarbejdpartnere, Aftale i uniq/csc. Terapeuter opretter borgeren i CSC samt opretter journal (blåt omslag) Terapeuter skriver, terapeuter i projektet). e.l., hospital etc. hvis det skønnes nødvendigt, brev til borger for bekræftelse af aftale Terapeuter skriver borger på liste igangværende borgere på opslagstavle. 1. besøg hos borger foregår i borgerens hjem og udføres tværfagligt med en fysioterapeut og en ergoterapeut inden 5 hverdage fra henvendelse. Efter hver individuel træning Efter hver holdtræning Ergo + fys udfører/vurderer: COPM STS Andre relevante funktionsundersøgelser. Motivation for selvhjulpenhed. Træningspotentiale i forhold til mål Beskriver behandlingsplan og hvilke træningsydelser der er behov for. Vurderer om borger har brug for kørsel til træningsydelser Informerer visitatorerne om behovet for tidsbestemt personlig hjælp, samt udlevering af hjemmehjælpspjece COPM STS Relevante undersøgelser Behandlingsplan, forløb og ydelser. Om borger har behov for kørsel til træning. Registrere besøgsdato under opstartsdato i projektets Excel regneark. Registrere tidsforbruget på besøget exkl. kørsel Registrere i CSC-sundhed SKSkoder (AAF6 + ZZ5049) både for ergo og fys. Dokumentere om borger er egnet eller ikke egnet til et træningsforløb. Registrere tidsforbruget bag på behandlingskort efter hver intervention på separat papir. Registrere ydelsen i CSCsundhed Registrere ydelsen i CSCsundhed. Sende Advis til 0.0 visitation hvis borger IKKE har et træningspotentiale, eller af anden årsag ikke opstarter træningsforløb. Kontakte visitationen hvis borger skal modtage tidsbestemt hjælp i træningsperioden. Koordinere og planlægge træningsydelser og forløb i forhold til individuel træning. Informere Tina hvis borger skal modtage et holdtilbud. Informere receptionen om kørselsbehov. Arbejdsgang Ydelse Dokumentation Andet 5

Slutevaluering i borgerens eget hjem foretages tværfaglig af fysioterapeut og ergoterapeut Revurdering af COPM Re-STS Evt. re-test, af funktionsundersøgelse Vurdering af om borger er blevet selvhjulpen med den ydelse som de i første omgang ønskede hjælp til. COPM revurdering. Re-STS Evt. re-test af funktionsundersøgelser. Epikriseskrivning. Registrere tidsforbruget for slutevalueringen excl. kørsel. Registrere det samlede antal gange for henholdsvis hjemmetræning, ambulant træning på træningscentret samt holdtræning i projektets Excel regneark. Registrere det samlede tidsforbrug excl. kørsel og dokumentation for henholdsvis hjemmetræning og ambulant træning på træningscentret i projektets Excel regneark. Notere udregning for COPM resultatet for udførelse og tilfredshed i projektets Excelregneark Notere STS start/slut i projektets Excel- regneark. Notere dato for afslutning af trænings-forløbet i Excelregneark. Sende Epikrisen som advis til 0.0 visitation. Give journal til reception, der efterfølgende sender epikrise til e.l. Journal arkiveres som vanligt af receptionen Terapeut lukker træningsforløb i CSCsundhed, og laver forside til journalen til brug i receptionen. Receptionen lukker kontaktforløb på borgeren i CSCsundhed. Borgere der frafalder projektet efter træningsopstart. Epikriseskrivning, hvor årsag til frafald noteres i Uniq. Registrere det samlede antal gange for henholdsvis hjemmetræning, ambulant træning på træningscentret samt holdtræning i projektets Excel regneark. Registrere det samlede tidsforbrug inkl. kørsel og dokumentation for henholdsvis hjemmetræning og ambulant træning på træningscentret i projektets Excel regneark. Advis til 0.0 visitationen Ugentlig konference mellem projektets fysioterapeuter og ergoterapeuter Borger tages op mhp. revurdering og /eller evaluering af behandlingsplan/ ydelse. Dokumentere beslutninger i journal 6

BILAG 3 Visitation af alle førstegang henvendelser for varig hjælp Henvendelse fra borger, læger, pårørende eller andre Forløb lukkes Terapeuten skriver epikrise Visitator vurderer om borger opfylder inklusionskriterierne? Nej Visitator bevilger varige ydelser til borger Ja Delvist Nej Ja Ja Vurdering ved ergo/fys.: COMP og STS Nej Terapeuten vurderer om borgeren har brug for tidsbegrænset hjælp i træningsperioden Terapeuten slutevaluerer intervention. Er målet nået? Hjemme træning Ergoterapi Fysioterapi Terapeuten vurderer om borgeren har træningspotentiale? Ja Individuel træning Ergoterapi Fysioterapi Holdtræning Ergoterapi Fysioterapi 7

BILAG 4 Organisering: Styregruppe: De 2 projektledere, leder af visitationsafsnittet Susanne Hansen(formand), koordinator for Visitationsenheden Steen Jensen og ledende terapeut/souschef Tina Elsberg Urwald. Kompetence: Styregruppen har det overordnede ansvar, skal sikre at projektet gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, at der afrapporteres og føres regnskab ud fra ministeriets retningslinier. Styregruppen ind kalder ad hoc personer efter behov. Afholder møde en gang om måneden i begyndelsen og til sidst i forbindelse med afrapportering. Formanden indkalder styregruppen til møde i begyndelse af september mhp. den overordnede plan. Projektgruppe: visitator Helle Petersen (formand), visitator Susie Vogt Poulsen, visitator Malene Rying, udviklingsterapeut Ane Trap og fysioterapeut Maria Heide. Kompetence: Projektgruppen har det daglige ansvar for projektet, udarbejder forslag til tids- og handleplan og foretager status. Udarbejder oplæg til og gennemfører undervisning og information før, under og efter projektet. Afholder møder 1-2 gange om måneden. Har løbende kontakt med aktører. Nedsætter ad hoc arbejdsgrupper. Aktører i projekter: Visitatorer/koord. spl. og de 4 nye trænende terapeuter. Visitatorernes opgaver: Visitatorer og koordinerende sygeplejersker visiterer til projektet, dokumenterer/registrerer. Udførende terapeuters opgaver: Trænende terapeuter udarbejder plan for træningen gennemfører træning, udfører relevante test før og efter træningen og dokumenterer/registrerer. Interessenter: Borger, læge, pårørende, hospitaler, hjemmepleje, private leverandører, politikere, Visitationsafsnittet, træningsenheden i Lyngby-Taarbæk Kommune, de udførende terapeuter, Voksen- og Handicapafdelingen, Ældreservice, Social- og Sundhedsforvaltningen, lokal presse eller andre med tilknytning til borger. 8