Danske Idrætsforeninger (DIF)



Relaterede dokumenter
Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Aktivitetens omfang i de tre store idrætsorganisationer DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund.

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6


Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Vedr. høring om placering af ny SUNDskole.

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Talent- og Eliteidrætspolitik

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Fritids- og idrætspolitik 2008

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

Maj DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Idrætskonference i Randers lørdag den 18. september 8:30-15:00

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune

Fokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept

DANSKERNES IDRÆTSVANER

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Idræts- og bevægelsespolitik

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

DBU Fyns visionsplan DBU Fyn

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

LOVREGULATIV I MEDLEMSSKAB AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND OG MEDLEMSORGA- NISATIONERNE

Fælles opgaver: Landsstævne Input til hjemmesiden. DGI Vestjylland

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Indledning. Indledning. Idrætspolitik med ændringsforslag, Kultur- og Fritidsudvalget september Oprindeligt udkast til idrætspolitik

Hvad kan der søges til?

Synlighed DBBU s strategiplan

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

DBU Fyns visionsplan DBU Fyn

Folke. Oplysnings politik

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Tættere på medlemmernes behov

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Kultur- og idrætspolitik

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

Uddannelsesstrategi på idræts- og fritidsfacilitetsområdet. IDAN Forum 22. februar 2018

SKAL DIN IDRÆTSFORENING VÆRE SENIORPARTNER?

Politisk stemmeaftale om idræt

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Nyt forslag. 1. Navn Foreningens navn er Dansk Skoleidræt, Kreds Nordjylland, og den er en kreds under landsorganisationen Dansk Skoleidræt.

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

DBU Lolland-Falster. på vej mod Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

DGI HIR FÆLLES. Retningslinjer eller politik for frivillighed, samarbejde, etik m.m.

Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020

Samarbejde på tværs af aktører

Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring

Analyse via ekstern konsulent med indsigt i dansk idræt. Involvering af mange interessenter i organisationen

Transkript:

Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en naturlig del af alle menneskers liv først og fremmest for at bidrage til den enkelte danskers mentale og fysiske udvikling, men også til glæde for folkesundheden. Det er en ambitiøs vision, som kræver, at vi samler kræfterne i dansk foreningsidræt om at skabe udvikling og fornyelse. Udfordringerne Vi kan konstatere, at dansk idræt står over for nogle ganske store og nye udfordringer Den stille Revolution meget markante ændringer i befolkningens idrætsvaner. Danskerne efterspørger en langt bredere vifte af idræt og motion end tidligere og de efterspørger andre organisationsformer Øget fokus på den professionelle idræt - Både mediemæssigt og sponsormæssigt koncentreres opmærksomheden i stigende grad om den øverste elite i ganske få idrætsgrene. Afledt heraf kan det konstateres, at der er en stærkt stigende interesse i mange kommuner for at investere i omkostningstunge arenaer til den professionelle idræt. Vækst i den kommercielle idræt idræt som forretning. Vi ønsker at styrke idræt som forening, at udvikle tidssvarende tilbud til danskerne i rammer, der lægger vægt på fællesskab, udfordring og sundhed. Utidssvarende faciliteter idrætshaller og svømmehaller forfalder. Der er et akut behov for modernisering af eksisterende faciliteter og

for udvikling af nye, attraktive rammer for danskernes idrætsudfoldelse Forventninger om bidrag til folkesundhed og integration - Forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme er blevet et centralt tema i samfundet - og motion et af de vigtigste redskaber. Tillige er social og kulturel integration er blevet en iøjnefaldende samfundsmæssig udfordring. Der findes ingen lette løsninger, men idræt og foreningsliv forventes at yde et bidrag. Pres på den frivillige leder - Frivillige ledere og instruktører er foreningernes vigtigste ressource. Men foreningerne oplever, at rekruttering af frivillige er et voksende problem, og de ledere, der er aktive, forventer velfungerende organisatoriske strukturer og høj kvalitet i tilbud om uddannelse og netværk. På den baggrund har den øverste ledelse i de to organisationer i det sidste års tid gennemført en række samtaler. Ledetråde for samtalerne har været: Kan der skabes en ligeværdig fusion? Kan vi forene det bedste fra de to verdener? Kan vi forene fokus på den enkelte idrætsgren med det tværidrætslige og nærheden til det lokale foreningsliv? Bestyrelserne i DIF og DGI er nu nået så langt i samtalerne, at begge organisationers ledelser synes, at der kan svares ja til alle spørgsmål, at der kan skabes en organisation, der er i stand til at møde de nye, store udfordringer. Den nye organisation kaldes Danske Idrætsforeninger. Formålet med at skabe en ny organisation vil være: at styrke idrætsforeningernes betydning for befolkningens deltagelse i idræt og motion at sikre den organiserede idræt fortsat indflydelse og anerkendelse at udvikle synergier mellem breddeidræt og eliteidræt at sikre demokratiske og gennemskuelige beslutningsprocesser Grundprincippet er, at alle foreninger kun skal være medlem ét sted i Danske Idrætsforeninger og kun betale ét (symbolsk) kontingent. Organisationen får tre ben: Regionalforeninger, idrætsforbund og en landsorganisation. 2

Regionalforeninger Danmark inddeles i et antal regioner og i hver region oprettes en regionalforening. Alle idrætsforeninger betjenes af denne regionalforening i spørgsmål vedr. kurser og uddannelse for frivillige ledere at bistå de lokale foreninger med råd og vejledning i alle spørgsmål vedrørende foreningsudvikling, økonomi, lovgivning, faciliteter m.v. at indgå i samarbejde med kommunerne om projekter og partnerskaber inden for idræt, motion og sundhed herunder samarbejde med skoler og institutioner (at bistå med tilrettelæggelse af idræt og motion på arbejdspladsen) iværksætte eller formidle idræt for særlige målgrupper (handicapidræt, idræt for overvægtige, idræt for motionsuvante, motion på recept etc.) I de største idrætsgrene vil regionalforeningerne tillige tilrettelægge og gennemføre regionale turneringer, stævner, lejre m.v. tilrettelægge og gennemføre kurser og uddannelse for instruktører og trænere inden for de rammer der er fastlagt i de pågældende idrætsforbund Idrætsforbund Idrætsforbundene får til opgave at forestå udvikling af rammer for og indhold af den pågældende idrætsaktivitet fra motionsniveau til international elite. Dertil skal de forestår udvikling af eliteidrætten i den pågældende idrætsgren - og i den forbindelse forestå udtagelse af landshold og deltagelse i internationale stævner og turneringer. De mindre idrætsforbund skal dog varetage de idrætslige aktiviteter (turneringer, uddannelse etc.) på alle niveauer. Konkret vil idrætsforbundene få til opgave at forestå aktivitetsudvikling inden for den pågældende idrætsgren på breddeidrætsområdet i samarbejde med aktivitetsudvalgene i regionalforeningerne at fastsætte rammerne for turneringer og stævner arrangeret af regionalforeningerne i den pågældende idrætsgren at tilrettelægge og forvalte udviklingen af den nationale elite i den pågældende idrætsgren i samarbejde med Team Danmark 3

at tilrettelægge og afvikle nationale mesterskaber, stævner og turneringer at forvalte internationalt fastsatte regler og standarder herunder tage stilling til tvivlsspørgsmål og tvister i første instans at udtage landshold og andre repræsentative hold til deltagelse i internationale turneringer og stævner at tilrettelægge og afvikle internationale kampe, stævner og turneringer i Danmark at gennemføre uddannelse for trænere og instruktører på højeste nationale niveau at repræsentere den danske idrætsgren i internationale idrætsforbund Landsorganisationen Danske Idrætsforeninger varetager de overordnede idrætspolitiske opgaver for dansk idræt. Organisationen fastlægger de overordnede strategier for dansk idræts udvikling, initierer aktivitets- og organisationsudvikling og varetager dialogen med offentlige myndigheder og politikere. Landsorganisationen skal varetage: fastlæggelse af overordnede strategi- og handlingsplaner for dansk idræt internationalt samarbejde herunder det olympiske arbejde, samarbejde med søsterorganisationer i andre lande, tiltrækning af internationale begivenheder og Sport for All dialog med politikere, ministerier og offentlige myndigheder politisk kommunikation forvaltning af regler vedrørende børneattester, doping m.v. indgåelse af fælles økonomiske aftaler f.eks. indkøb, forsikring, rejser, sponsoreringer m.v. it økonomi og regnskab oplysningskampagner HR bistand og rådgivning tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsesforløb for folkevalgte og frivillige i en særskilt enhed at forestå udvikling og drift af idrætsfaciliteter 4

Den politiske struktur Regionalforeningernes bestyrelse vælges af de lokale idrætsforeninger i den pågældende region. I de største idrætsgrene vælges tillige et aktivitetsudvalg, som har det politiske ansvar for idrætsaktiviteten i området, og som sender en repræsentation til årsmødet i det pågældende idrætsforbund. I de mindre idrætsforbund deltager de lokale foreninger direkte på årsmøderne. Regionalforeningerne og idrætsforbundene udvælger hver især de delegerede til landsorganisationens årsmøde. Regionalforeningerne og idrætsforbundene besidder hver 50% af stemmerne. Landsorganisationens årsmøde vedtager budget herunder fordelingsnøgler kontingent strategier og vælger landsorganisationens bestyrelse. Bestyrelsen nedsætter en række vedtægtsbestemte udvalg f.eks. Idrættens Udviklingsforum, der får til opgave at eksperimentere med og udvikle idrætsaktiviteter på det praktiske plan herunder idræt for særlige målgrupper. Idrættens Udviklingsforum skal både kunne arbejde inden for rammerne af de kendte idrætsaktiviteter og på tværs. 5

Ny politisk organisering af dansk idræt Årsmøde 50% 50% Bestyrelse Idrættens Udviklingsforum Idrætsforbund Regionalforeninger Alle lokalforeninger i øvrige idrætter Alle lokalforeninger i en region Alle lokalforeninger i hver af de 12 største idrætter Ca. 15.000 lokale idrætsforeninger 6