Resultatopgørelse for forretningsmæssige aktiviteter Vejdirektoratets strategi for den forretningsmæssige : For at støtte udviklingen af vej- og transportsektoren samt for at nyttiggøre viden, kompetence, udstyr og fortsat styrke egen kvalificering, skal Vejdirektoratet i øget grad omsætte eksisterende og ny viden til produkter og rådgivningsydelser, som formidles og leveres på forretningsmæssige vilkår. Den forretningsmæssige omfatter Vejdirektoratets indenlandske indtægtsdækkede, som er opført på 28.21.1.9., den udenlandske indtægtsdækkede (eksport), som er opført på 28.21.1.91., samt tilskudsfinansieret forsknings, som er opført på 28.21.1.95. Vejdirektoratet valgte i 1999 at prioritere trafiksikkerhedsmæssig rådgivning af kommuner og amter. Vejdirektoratets styrke er totalløsninger på vejområdet herunder trafiksikkerhed - hvorfor den tværgående produktudvikling skal styrkes. Mål og resultater for indenlandsk indtægtsdækket Vejdirektoratet markedsfører og sælger ydelser og produkter til andre offentlige og private er i Danmark og Norden. I 1999 er opnået gode resultater i relation til kommunerne. VEJMAN-grundpakke nr. 1 blev solgt umiddelbart før årsskiftet. Hermed er Vejdirektoratet tilknyttet 38 pct. af de danske kommuner via VEJ- MAN-programmer. Fremgangen i 1999 er primært sket blandt kommuner med et forholdsvist lille vejnet. Et andet vigtigt mål blev nået i 1999, idet kontrakten med at implementere VIS i det Islandske Vejdirektorat kunne afsluttes med et godt resultat. Som forventet blev der indgået en vedligeholdelsesaftale foreløbigt for et år samt aftaler om udvikling af tre tillægsmoduler til IsVIS, hvilket øger omsætningen for projektet med 18 pct. Vejdirektoratet afsætter i stigende omfangs trafikrevisioner på amtslige og kommunale projekter. Derudover forventer Vejdirektoratet sig meget af målebilen, DyRoS. Bilen måler veje med et specielt GPS- og videoudstyr. Målingerne bruges af amter, kommuner og Vejdirektoratet til digitale kort og øvrige vejsystemer. Samtlige statsveje og flere amtsveje er målt ind med GPS, og flere er undervejs. Eksportmæssigt er der et stort potentiale for produktet, bl.a. har Tyskland, Sverige og Norge vist stor interesse. Vejdirektoratet har i 1999 påbegyndt en udvikling af en internetudgave af Vejdirektoratets og amternes fælles IT-system MASTRA, som er et system til efterbehandling af trafikregistreringer. Brugerne af internetudgaven forventes primært at blive kommuner, som vil få en nem adgang til en hurtig og sikker efterbehandling af deres trafikdata. Vejdirektoratet afholder årligt to IVworkshops for kommuner, hvor Vejdirektoratet i 1999 præsenterede sine produkter, og der er i den forbindelse kommet forespørgelser fra ca. 5 kommuner. I 1999 afholdt Vejdirektoratet for første gang en tilsvarende workshop for amterne med ca. 35 deltagere. 57 57
Det lykkedes ikke for Vejdirektoratet i 1999 at gennemføre det faglige og omsætningsmæssige løft på sikkerhedsområdet i 1999, jf. Vejdirektoratets strategiske delmål. Forventningerne til afsætning af måletekniske ydelser blev heller ikke opfyldt i 1999. En uheldig prismæssig udvikling på enkelte måleprodukter (f.eks. videomålinger) har reduceret IV-resultatet væsentligt. Disse forhold søges oprettet i 2. Udgiftsbaseret resultatopgørelse for indeværende år for indenlandsk indtægtsdækket 1. kr. - udgifter (ekskl. anvendelse af overskud) + provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. - tilbagebetaling og forrentning af statslige puljer m.v. + diverse TB-bevillinger (f.eks. statens selvforsikring) - evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) Årets driftsoverskud - forbrug af overskud fra tidligere år 31.9 3.312 Omkostningsbaseret resultatopgørelse for indeværende år for indenlandsk indtægtsdækket 1. kr. Regnskab 1999 31.9 Direkte omkostninger 19.581 Driftsoverskud før ind. omk. (fordelte fællesomk.) 11.428 Indirekte omkostninger 1.731 Driftsoverskud før afskrivning og forrentning m.v. Afskrivning Forrentning Budget 1999 32.2 25.8 6.4 6.4 Opgørelse af det akkumulerede overskud for indenlandsk indtægtsdækket 1. kr. Akkumuleret overskud ultimo forrige år +/-evt. primokorrektioner vedr. regnskabet forrige år +årets overskud -evt. overskud overført til den ordinære Akkumuleret overskud ultimo indeværende år 3.646 4.343 Oversigt over driftssituationen for indenlandsk indtægtsdækket 1. kr. før forrentning for 1997 +årets overskud før forrentning for 1998 +årets overskud før forrentning Virksomhedens driftssituation 441 3.25 4.343 58 58
Vejdirektoratets indenlandske indtægtsdækkede har med et overskud på,7 mill. kr. ikke levet op til tidligere års resultater, idet det forventede resultat var ca. 4, mill. kr. Visse måleprodukter har som nævnt ovenfor - givet dårlige resultater. Vejdirektoratet har påbegyndt en revision af IV, der skal vurdere rentabiliteten af de enkelte produkter. Der er i 1999 hensat et millionbeløb til nyinvesteringer til produktionsudstyr. Mål og resultater for udenlandsk indtægtsdækket (Eksport) Hovedformålet med Vejdirektoratets eksport er at stille viden til rådighed for udenlandske myndigheder på kommercielle vilkår og at støtte eksport af dansk knowhow gennem samarbejde med danske er. Samtidig kan Vejdirektoratet selv drage nytte af den dynamik og de udviklingsmuligheder, det giver at drive forretning i udlandet. Vejdirektoratet har i 1999 haft forventning om, at driftsresultatet for den udenlandske indtægtsdækkede blev forbedret. Disse forventninger blev dog ikke indfriet. Udgiftsbaseret resultatopgørelse for indeværende år for udenlandsk indtægtsdækket 1. kr. - udgifter (ekskl. anvendelse af overskud) + provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. - tilbagebetaling af og forrentning af statslige puljer m.v. + diverse TB-bevillinger (f.eks. statens selvforsikring) - evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) Årets driftsoverskud - forbrug af overskud fra tidligere år 26.411 3.884-4.473 Omkostningsbaseret resultatopgørelse for indeværende år for udenlandsk indtægtsdækket 1. kr. Regnskab 1999 Budget 1999 Direkte omkostninger Driftsoverskud før ind. omk. (fordelte fællesomk.) Indirekte omkostninger Driftsoverskud før afskrivning og forrentning m.v. Afskrivning Forrentning 26.411 28.614-2.23 2.27 25.1 22.8 2.3 2.3 Opgørelse af det akkumulerede overskud for udenlandsk indtægtsdækket 1. kr. Akkumuleret overskud ultimo forrige år +/-evt. primokorrektioner vedr. regnskabet forrige år +årets overskud -evt. overskud overført til den ordinære Akkumuleret overskud ultimo indeværende år - 3.283-7.756 59 59
Oversigt over driftssituationen for udenlandsk indtægtsdækket 1. kr. før forrentning for 1997 +årets overskud før forrentning for 1998 +årets overskud før forrentning Virksomhedens driftssituation - 1.735-1.548-7.756 Resultatet for Vejdirektoratets forretningsmæssige aktiviteter i udlandet viser et underskud på 4,5 mill. kr. i 1999, hvilket skyldes, at Vejdirektoratets eksport har i 1999 været præget af en række uheldige forhold: Nye projekter er af rekvirenten blevet udskudt til senere implementering og den allerede vundne projektportefølje har ikke resulteret i en så hurtig afvikling som forventet ved indgangen til 1999. Vejdirektoratet har iværksat en gennemgribende reorganisering af eksporten m.h.p. alene at videreføre de mest overskudsgivende aktiviteter. Indsatsen omfatter en betydelig rationalisering af administration og markedsføring samt en stærkt forbedret styring og ledelse af aktiviteterne. Mål og resultater for tilskudsfinansieret forsknings Vejdirektoratets tilskudsfinansierede forsknings omfatter projekter, som bl.a. udføres for andre offentlige er samt EU. Vejdirektoratets forskningsprojekter omhandler materialeteknologi, ofte med en miljø- og genbrugsmæssig vinkel, informationsteknologi samt trafiksikkerhedsforskning. Blandt produkterne kan nævnes ALT- MAT- og SMART-projektet. ALT-MATprojektet (forkortelse for alternative materialer) finansieres delvis af EU og er et samarbejde mellem ledende institutter i syv europæiske lande. Projektets hovedformål har været at definere metoder, som kan være med til at bestemme egnethed af alternative materialer, herunder hvordan materialerne kan vurderes med hensyn til mekaniske egenskaber, funktionskrav, som må stilles, og risiko for udvaskning af forskellige stoffer fra de anderledes materialer. SMART-projektet har til formål at udvikle et system til permanent overvågning af betonbroer. I projektet deltager sensorfabrikanter, som skal udvikle nye billige sensorer til installering i eksisterende broer. Et tredje af Vejdirektoratets forskningsprojekter er Vikinge-projektet, som er et nordisk samarbejde omkring trafikovervågning, informationsnetværk, trafikkontrol og trafikantservice. 6 6
Udgiftsbaseret resultatopgørelse for indeværende år for tilskudsfinansieret forsknings 1. kr. - udgifter (ekskl. anvendelse af overskud) + provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. - tilbagebetaling af og forrentning af statslige puljer m.v. + diverse TB-bevillinger (f.eks. statens selvforsikring) - evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) Årets driftsoverskud - forbrug af overskud fra tidligere år 7.17 4.364 Opgørelse af det akkumulerede overskud for tilskudsfinansieret forsknings 1. kr. Akkumuleret overskud ultimo forrige år +/-evt. primokorrektioner vedr. regnskabet forrige år +årets overskud -evt. overskud overført til den ordinære Akkumuleret overskud ultimo indeværende år 3.18 5.923 Oversigt over driftssituationen for tilskudsfinansieret forsknings 1. kr. før forrentning for 1997 +årets overskud før forrentning for 1998 +årets overskud før forrentning Virksomhedens driftssituation 4.6-826 5.923 Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forsknings i 1999 1. kr. Statslige fonds- og programmidler EU og andre internationale tilskudsgivere Øvrige tilskudsgivere I alt Regnskab 7.17 7.17 Resultatet for Vejdirektoratets tilskudsfinansierede forsknings viser et overskud på 2,7 mill. kr. i 1999. Dette skyldes, at der i 1999 er forudbetalt EUmidler på 2,5 mill. kr., som skal overføres til andre organisationer i 2. Sekundære omkostninger Udgifterne til den forretningsmæssige omfatter i henhold til gældende regler alle direkte udgifter til produktion af de indtægtsdækkede ydelser, inkl. udgifter til salgsfremmende foranstaltninger samt en ligelig andel af udgifter til drift af produktionsapparatet, herunder en forholdsmæssig andel af Vejdirektoratets administrations- og ledelsesudgifter. For indtægtsdækket og tilskudsfinansieret forsknings sikres dette ved en fordeling af de direkte projektrelaterede udgifter (afdelingens og områdernes egen administration og ledel- 61 61
se) fra den ordinære, produktionsomkostninger samt fællesomkostninger. For den udenlandske indtægtsdækkede s vedkommende er dette sikret ved, at en helt og fuldt afholder alle udgifter, som kan henføres til dens aktiviteter, så som husleje, telefon, porto, administration m.v. Vejdirektoratets princip for beregning og fordeling af fællesomkostninger har i store træk fulgt de samme principper igennem årene. I 1996 blev fordelingsnøglen justeret, således at fordelingen nu sker forholdsmæssigt ud fra direkte omkostninger i stedet for ud fra timeforbrug. Udgifter til fordeling er opdelt i tre grupper: Sekundære omkostninger Omfatter områdeledelse og administration: Områdernes egne fællesomkostninger er forholdsmæssigt fordelt på OV- og IV-produktionen. Centrale fællesomkostninger Omfatter central ledelse og administration samt bygninger og service: De centrale fællesomkostninger fordeles forholdsmæssigt på de forskellige underkonti efter størrelsen af omkostningsmassen på de forskellige underkonti. Produktionsomkostninger Udgifter vedrørende produktionsapparatet betragtes som produktionsudgifter og fordeles til primære opgaver/formål. Følgende typer udgifter betragtes som produktionsudgifter: Anskaffelse af udstyr (udstyr til brug ved flere tværgående opgaver). Laboratoriedrift (som bruges til flere tværgående opgaver). Værkstedsdrift (som bruges til flere tværgående opgaver). Reparationsudgifter (herunder medgået tid). Driftsudgifter (f.eks. materialer og brændstof, herunder medgået tid til eks. IT). Ventetid, som opstår direkte i forbindelse med produktionen (f.eks. tekniske nedbrud eller vejrlig). Følgende typer udgifter er direkte udgifter og derfor ikke produktionsudgifter: Tidsforbrug til udførelse af de(n) primære opgave(r) (f.eks. tid på en måleopgave). Udlæg anvendt til udførelsen af de(n) primære opgave(r) (f.eks. rejseudgifter). 62 62