HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016 Sag 122/2016 Anklagemyndigheden vedrørende Foranstaltning under efterforskning (advokat Stefan Reinel) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Københavns Byret den 5. januar 2016 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 17. februar 2016. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Henrik Waaben og Oliver Talevski. Påstande Advokat Stefan Reinel har nedlagt påstand om, at X-bank ikke pålægges at udlevere oplysninger til politiet vedrørende fremtidige kontobevægelser. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Retsgrundlag Retsplejelovens 804, stk. 1, er sålydende: 804. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som nævnt i 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan der meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. Når pålæg meddeles en er-
- 2 - hvervsvirksomhed, finder 189 tilsvarende anvendelse for andre, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til sagen. Bestemmelsen blev nyaffattet ved lov nr. 229 af 21. april 1999. Af lovforslagets bemærkninger om edition fremgår bl.a. (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, lovforslag nr. L 41, s. 840-41 og s. 875): Den del af lovforslaget, der vedrører reglerne om beslaglæggelse og edition, svarer i vidt omfang til gældende ret. Der foretages derfor ikke her en nærmere gennemgang af de gældende regler. Der henvises i stedet til gennemgangen i betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning, s. 9-36. Strafferetsplejeudvalget har ikke fundet behov for en omfattende reform af reglerne om beslaglæggelse og edition. Den gældende retstilstand er efter udvalgets opfattelse i det store hele tilfredsstillende. Justitsministeriet kan i det væsentlige tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og forslag. Lovforslaget svarer derfor i meget vidt omfang til udvalgets lovudkast. Til 804 Denne bestemmelse, der fastsætter betingelserne for edition, afløser den nugældende 827, stk. 1. Den nugældende 827 benyttes i praksis bl.a. til at pålægge f.eks. et pengeinstitut at udlevere oplysning om eksistensen af en bankkonto. Der er ikke tilsigtet nogen ændring heri. I betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning hedder det bl.a. (s. 33-34): Det kræves ikke, at de dokumenter eller genstande, der ønskes udleveret eller forevist ved edition, beskrives præcist, men oplysningerne herom må dog være så nøjagtige, at genstanden eller dokumenterne kan bestemmes. Ifølge motiverne i 1892-proceskommissionens udkast til lov om strafferetsplejen (1899) kunne pålæg efter bestemmelsen om editionspligt gives ikke blot med hensyn til bestemte ting, som kunne individuelt beskrives, men også med hensyn til de ting, der overhovedet inden for en nærmere fremtid f.eks. måtte blive fundne på et bestemt sted eller pantsatte eller givne i forvaring af en bestemt person. Det bemærkes i den forbindelse, at den ændrede formulering af be-
- 3 - stemmelsen om editionspligt ved lov nr. 149 af 21. april 1965 ikke tilsigtede nogen realitetsændring med hensyn til afgrænsningen af det materiale, som kan være genstand for edition. Af bemærkningerne til 135 om edition i 1892-proceskommissionens udkast til lov om strafferetsplejen fremgår bl.a.: Det i denne Paragraf omhandlede Paalæg maa i øvrigt kunne gives ikke blot med Hensyn til bestemte Ting, som kunne individuelt beskrives, men ogsaa med Hensyn til de Ting, der overhovedet indenfor en nærmere Fremtid f. Eks. maatte blive fundne paa et bestemt Sted eller pantsatte eller givne i Forvaring af en bestemt Person; men selvfølgelig maa det, forinden noget Tvangsmiddel i saa Tilfælde kan anvendes, være givet, at saadanne Ting virkelig senere ere fundne af eller pantsatte eller deponerede hos den Paagældende. Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) blev bestemmelsen i retsplejelovens 806, stk. 3, indsat i loven. Bestemmelsen giver mulighed for editionspålæg inden for et tidsrum på højst 4 uger over for flere banker på baggrund af en enkelt retskendelse, så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. I lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse hedder det bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 164, s. 8-9): 4. Kendelse på transaktion 4.1. Gældende ret Retsplejelovens 804 indeholder bestemmelser om edition hos personer, der ikke er mistænkte, dvs. udlevering eller forevisning af dokumenter og andre genstande af betydning for gennemførelsen af en straffesag. Efter bestemmelsen kan både fysiske og juridiske personer pålægges editionspligt. Med en kendelse om edition kan politiet bl.a. bemyndiges til at indhente oplysninger om eksistensen af bankkonti og nærmere oplysninger om eventuelle konti. Sådanne oplysninger indhentes i praksis normalt i to omgange, først ved en kendelse om, at eksistensen af konti skal oplyses, og derefter ved en kendelse om, at transaktioner vedrørende identificerede konti skal oplyses. Efter praksis kan en kendelse om oplysning om transaktioner på en identificeret bankkonto også angå fremtidige transaktioner i en nærmere angivet periode, jf. Østre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 side 1147.
- 4-4.2. Lovforslagets udformning 4.2.1. For at følge sådanne transaktionsspor vil politiet efter de gældende regler skulle anmode retten om en række på hinanden følgende kendelser om edition. Det er således nødvendigt at indhente en særskilt retskendelse for hver enkelt bankkonto, der er anvendt af bagmændene. Dette vil i praksis kunne besværliggøre og forsinke efterforskningen unødigt, da hver ny kendelse først kan indhentes, når politiet efter modtagelse af materiale fra et pengeinstitut kan konstatere, hvilken anden konto midlerne blev overført fra eller til. De pågældende oplysninger om transaktioner ville også efter de gældende regler om edition kunne kræves udleveret. Den foreslåede bestemmelse vil dermed ikke give adgang til edition med hensyn til flere oplysninger end efter de gældende regler, men bestemmelsen vil lette fremgangsmåden og dermed fremskynde indhentelsen af oplysninger. Med den foreslåede forenklede fremgangsmåde for edition vil politiet kunne følge transaktionssporet uden indhentelse af mellemliggende kendelser, og de samlede oplysninger om transaktioner i straffesagen vil dermed kunne indhentes i ét samlet forløb. Dette vil give bedre mulighed for at etablere et tilstrækkeligt grundlag for at kunne beslaglægge udbytte fra strafbare forhold, inden midlerne er hævet kontant, overført til udlandet osv. Endvidere vil efterforskningen af sådanne sager generelt kunne effektiviseres, fordi politiet vil kunne indhente de samme oplysninger, der i dag kræver en række kendelser, på grundlag af én samlet kendelse. Anbringender Advokat Stefan Reinel har anført navnlig, at det ikke direkte kan udledes af retsplejelovens 804, stk. 1, at der skulle være hjemmel til at tillade edition vedrørende fremtidige kontobevægelser. Allerede af den grund er der ikke et tilstrækkelig klart retsgrundlag for at tillade et så omfattende indgreb som det, anklagemyndigheden har anmodet om. Der er ikke i forarbejderne til lov nr. 229 af 21. april 1999, hvor editionsbestemmelsen i retsplejelovens 804, stk. 1, blev nyaffattet, støtte for, at edition også skulle kunne omfatte fremtidige oplysninger. Det eneste, der støtter den antagelse, er udtalelsen i motiverne til 1892- proceskommissionens udkast til lov om strafferetsplejen fra 1899. I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om edition blev det her anført, at også ting, der inden for en nærmere
- 5 - fremtid måtte blive fundne på et bestemt sted, kan være genstand for edition. Af naturlige årsager blev der ikke herved taget højde for den teknologiske udvikling. Den foreliggende sag angår kontooplysninger, mens forarbejderne alene angår rørlige ting. Landsrettens udvidende fortolkning af editionsbestemmelsen har derfor ikke tilstrækkelig støtte i disse motiver. Det er rigtigt, at det i bemærkningerne til lov nr. 634 af 12. juni 2013, hvor bestemmelsen om kendelse på transaktion blev indsat i retsplejelovens 806, stk. 3, er anført, at det følger af retspraksis, at en kendelse om edition efter retsplejelovens 804, stk. 1, om oplysninger på en bankkonto også kan angå fremtidige transaktioner i en nærmere angivet periode, jf. Østre Landsrets kendelse i UfR 2002 s. 1147. Kendelsen er imidlertid ikke i overensstemmelse med den kort tid efter afsagte kendelse fra Højesteret gengivet i UfR 2003 s. 137, hvor det anføres, at udlevering af oplysninger, der registreres i fremtiden, ikke er omfattet af reglerne om edition. I den nævnte højesteretskendelse blev det antaget, at udlevering af positionsoplysninger om mobiltelefoner kunne ske efter reglerne om observation i retsplejelovens 791 a, stk. 2, og ikke efter retsplejelovens 804, stk. 1. Efterfølgende blev der ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 indsat en udtrykkelig hjemmel i retsplejelovens 791 a, stk. 5, hvorefter disse fremtidige oplysninger kan udleveres. Lovændringerne fra 2006 og 2013 viser, at lovgiver er særlig opmærksom på, at en klar og direkte hjemmel er en forudsætning for et så alvorligt indgreb, som fremadrettede indgreb er udtryk for. Det bemærkes i øvrigt, at det indgreb, som anklagemyndigheden har anmodet om, mere har karakter af overvågning og dermed observation, end det har karakter af edition. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at der i retsplejelovens 804, stk. 1, er fornøden hjemmel til også at få oplyst om kontobevægelser, når de foretages. Sager om kædesvig er karakteriseret ved, at det kriminelle udbytte ofte flyttes hastigt fra den ene konto til den anden. Der var ikke tidligere med hjemmel i retsplejelovens 804, stk. 1, mulighed for at udstrække en kendelse om edition til mere end én bankkonto. Hjemlen hertil
- 6 - blev skabt ved indsættelsen af retsplejelovens 806, stk. 3, om kendelse på transaktion. I forarbejderne til indsættelsen af bestemmelsen er det udtrykkeligt nævnt, at politiets efterforskningsmuligheder mod denne type kriminalitet skulle styrkes, således at politiet hurtigt og effektivt kan følge pengestrømmene med henblik på at sikre udbyttet fra det strafbare forhold. Det blev i samme forbindelse nævnt, at det følger af retspraksis, at en kendelse om edition også kan angå fremtidige transaktioner på en bankkonto i en nærmere angivet periode. Dette må opfattes som en tilkendegivelse af, at der er den fornødne hjemmel til fremadrettet edition i retsplejelovens 804, stk. 1, da lovforslagets formål netop var at styrke politiets efterforskningsmuligheder, og da det er af væsentlig betydning løbende at kunne følge transaktionerne på en bankkonto. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 229 af 21. april 1999, at selvom editionsbestemmelsen blev nyaffattet, så var der ikke tiltænkt nogen ændringer i retstilstanden. Det er endvidere nævnt, at den dagældende editionsbestemmelse i praksis bl.a. anvendtes til at pålægge et pengeinstitut at udlevere oplysninger om eksistensen af en bankkonto. I betænkning nr. 1223/ 1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning, der lå til grund for lovforslaget, er motiverne til 1892-proceskommissionens lovudkast fra 1899 citeret som udtryk for gældende ret. Af disse motiver fremgår, at pålæg efter bestemmelsen om editionspligt kunne gives ikke blot med hensyn til de ting, som kunne individuelt identificeres, men også med hensyn til de ting, der overhovedet inden for en nærmere fremtid f.eks. måtte blive fundne på et bestemt sted eller pantsatte eller givne i forvaring af en bestemt person. Disse forarbejder må forstås således, at de tillige hjemlede adgang til at pålægge editionspligt fremadrettet. Dette må sammenholdes med det nævnte i forarbejderne til indsættelsen af retsplejelovens 804, stk. 1, om, at edition også kan angå eksempelvis bankoplysninger. Der er således taget højde for den teknologiske udvikling. Højesterets kendelse gengivet i UfR 2003 s. 137 angik anvendelsen af retsplejelovens 791 a i forbindelse med skygning af en person via dennes mobiltelefon. Uanset at oplysninger om kontobevægelser eventuelt måtte kunne anvendes til efterfølgende at kortlægge en persons færden, er der ikke tale om sammenlignelige indgreb, idet hensigten med indgrebet i denne sag ikke har været at indhente oplysninger om kontobevægelser i realtid som led i en igangværende observation mod en mistænkt. Formålet med indgrebet er derimod løbende at kunne
- 7 - følge transaktioner med henblik på bl.a. beslaglæggelse og afdækning af evt. medgerningsmænd. Bemærkningen om edition i relation til skygning i Højesterets kendelse kan derfor ikke tillægges betydning i denne sag. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om der i retsplejelovens 804, stk. 1, er hjemmel til at pålægge en bank at oplyse om kontobevægelser, der finder sted inden for et nærmere fastsat tidsrum efter afsigelsen af en kendelse om edition (fremadrettet edition). Dette spørgsmål kan ikke anses for afgjort ved bemærkningerne om edition i Højesterets kendelse af 25. oktober 2002 (UfR 2003 s. 137), der vedrørte anvendelsen af retsplejelovens 791 a om observation. Det samme gælder Højesterets kendelse af 22. juli 2009 (UfR 2009 s. 2610). Efter retsplejelovens 804, stk. 1, kan der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse under nærmere angivne betingelser meddeles en person pålæg om at forevise eller udlevere genstande, som den pågældende har rådighed over. Efter forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til 135 i 1892-proceskommissionens udkast til lov om strafferetsplejen, betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning og bemærkningerne til lovforslag nr. L 41 af 8. oktober 1998) kan det pålægges en person at udlevere genstande, herunder oplysninger fra pengeinstitutter, som den pågældende har eller inden for et nærmere fastsat fremtidigt tidsrum vil få rådighed over. I overensstemmelse hermed er det i retspraksis fastslået, at en kendelse om oplysning om transaktioner på en identificeret bankkonto også kan angå fremtidige transaktioner i en nærmere angivet periode, jf. bl.a. Østre Landsrets kendelse af 25. februar 2002 (UfR 2002 s. 1147). Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love blev der i retsplejelovens 806 indsat et nyt stykke (stk. 3), som giver mulighed for editionspålæg inden for et tidsrum på højst 4 uger over for flere banker på baggrund af en enkelt retskendelse ( kendelse på transaktion ), så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. I forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 164, s. 8-9) er den ovennævnte retspraksis lagt til grund.
- 8 - På den anførte baggrund finder Højesteret, at der i retsplejelovens 804, stk. 1, er hjemmel til som sket inden for et tidsrum på 4 uger at pålægge en bank at oplyse om fremtidige kontobevægelser. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.