Modulvejledning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015

Modulvejledning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1

Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form... 5 Din indsats... 7 Vejledning... 7 Eksamen... 8 Det skriftlige oplæg... 8 Mundtlig eksamen... 9 Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe... 10 Kvalitetssikring og evaluering af modulet... 11 Litteratur... 11 Relevante links... 12 Fagansvarlig og koordinator for modulet... 12 Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2

Strategisk ledelse i den offentlige sektor (5 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til modulet Strategisk ledelse i den offentlige sektor. Formålet med modulet er at give dig såvel teoretisk som praktisk viden om den strategiske sammenhæng mellem politiske, strategiske, driftsmæssige og borgerorienterede perspektiver på den aktuelle udvikling i den offentlige sektor af velfærdspolitikker og moderniseringsstrategier. Derudover har modulet til at formål: at udvikle dine/jeres handlekompetencer til at analysere og i praksis håndtere og implementere strategiske beslutningsprocesser med udgangspunkt i den kompleksitet som moderniseringen af den offentlige sektor er udtryk for, og som bl.a. kommer til udtryk i en mangfoldighed af styringsrationaler og koncepter, at udvikle dine/jeres strategiske kompetencer til i et helhedsorienteret perspektiv at fokusere og skabe sammenhængskraft mellem politiske, strategiske, driftsmæssige og borgerorienterede interesser og forståelser. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Strategisk ledelse i den offentlige sektor er et valgmodul på Den Offentlige Lederuddannelse og kan tages enten som et enkeltmodul eller som en del af uddannelsen. Modulet udgør 5 ECTS-point. Hovedtemaer for modulet Strategisk ledelse i offentlige organisationer omfatter strategi i forhold til organisationens omverden, strategi i forhold til interne forhold og samspillet mellem disse to. Modulet fokuserer med det udgangspunkt på tre hovedtemaer: 1. Strategi, strategiudvikling og implementering af beslutninger. Når omverdensvilkåret for strategisk ledelse er præget af hyperkompleksitet og uforudsigelighed, kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med strategiudvikling som et mere dynamisk begreb som ikke arbejder med op og ned (top-down / bottom-up) men arbejder med organisationen som samskabende og reflekterende. Samtidig vil det ofte kunne opleves som et vilkår for offentlige leder, at det i højere grad drejer sig om at implementere topledelsens strategiske beslutninger end selv at træffe dem hhv. bidrage til dem. 2. Strategibegrebet i en offentlig kontekst. Vilkårene for strategisk ledelse i offentlige organisationer kan karakteriseres som et krydspres mellem politisk styring, central topledelsesforvaltning, decentrale driftsbeslutninger, selv- eller medledende medarbejdere og bruger-/borgerforventninger. Dette rejser særlige ledelsesudfordringer og fokuserer bl.a. på din egen og organisationens kompetenceudvikling. De forskellige ledelseslag i organisationen har forskellige positioner i den strategiske proces og mellemlederens særlige position og handlekompetence i forhold til strategier fokuseres. 3.Strategiske styringsværktøjer og koncepter. På denne baggrund inddrages en række klassiske og nyere strategiske værktøjer: Interessentanalysen, SWOT, Balanced Scorecard, Lean, Dialog og Værdiprocesser er eksempler på værktøjer og/eller koncepter som vil blive berørt. Alle kan siges at have den eller de organisatoriske læreprocesser i forhold til den forventede, fremtidige opgaveløsning som fikspunkt, og i dette tema reflekteres det, hvordan værktøjerne kan tænkes sammen med udviklingen i organisationen i øvrigt. 3

Strategisk ledelse i den offentlige sektor sætter i særlig høj grad relationen mellem politisk og administrativ topledelse, borger- og brugerforventninger, medarbejdernes krav til et godt og udviklende arbejdsmiljø og ledelsen af institutionens/afdelingens driftsorienterede beslutninger i spil. Det er dette ledelsesmæssige krydspres, modulet reflekterer og synliggør handlekompetencer i forhold til. På modulet arbejder vi fortløbende med de tre hovedtemaer, således at værktøjerne og koncepterne i tema 3 perspektiverer de mere teoretisk funderede refleksioner i tema 1 og 2. Vi tager udgangspunkt i din/jeres egen praksis, og hvordan den er karakteriseret af muligheden for gennemgribende strategiske beslutninger og/eller implementering af strategiske beslutninger taget på andre niveauer i organisationen. I sidstnævnte tilfælde reflekteres, hvordan du som leder har mulighed for at lede opad. Uanet hvilke værktøjer og koncepter, der anvendes i din/jeres organisation, vil interessentanalysen, SWOT, Balanced Scorecard og Lean blive berørt som markante eksempler på arbejdet med strategi som organisatoriske læreprocesser med den forventede, fremtidige opgaveløsning som fikspunkt. Interessentanalysen kan særskilt anvendes i forbindelse med den ledelsesmæssige tilrettelæggelse af processerne i den strategiske beslutningstagning. Hvordan inddrages interne og eksterne interessenter? Hvordan forholder I jer ledelsesmæssigt til det forhold, at rammerne og vilkårene for strategiudviklingen ændrer sig ofte markant undervejs i processen? Hvad betyder det for ledelsens dispositioner og for inddragelsen af interessenterne? Hvilke krav stilles der til din/jeres ledelsesmæssige kommunikation i strategiudviklingen? Et centralt forhold at reflektere i modulet er sammenhængen mellem strategiarbejdet, ikke mindst implementeringen af strategiske beslutninger truffet på politisk og/eller administrativt topledelsesniveau, og andre udviklings- og forandringsprocesser i institutionen eller afdelingen. I denne forbindelse overvejes det om, og i givet fald hvad, der adskiller strategiske processer og beslutninger fra andre udviklings- og forandringsprocesser i organisationen. Hvornår er noget af strategisk betydning og hvornår er det driftsbeslutninger? Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet dig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. Viden og forståelse 1. Skal have viden om politisk og administrativ ledelse og styring i offentlige institutioner herunder i særdeleshed om forskellige teorier, tænkninger og metoder til håndtering af forholdet mellem ledelse og selvledelse, centralisering/decentralisering, af rammer og vilkår for selveje/selvstyre, af styring på afstand, magt, repræsentation og demokrati i krydspresset mellem politik, strategi, drift og borger. 2. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne forstå baggrunden for eksistensen, udformningen og placeringen af offentlige forvaltninger og institutioner i det danske velfærdssamfund, herunder kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod politisk og administrativ ledelse og styring i/af dem. 3. Skal kunne reflektere over teoriers og metoders forskellige betydninger for såvel en samfundsmæssig som egen praksis, f.eks. i forbindelse med den strategiske og driftsmæssige implementering af velfærdspolitikker og moderniseringsstrategier, strukturændringer, netværksorganisering, forandrings- og udviklingsprocesser, fusioner og sammenlægninger, samt omkring samspillet mellem privat og offentlig sektor. Færdigheder 1. Skal kunne iagttage og indsamle empiri om politisk og administrativ ledelse og styring i krydspresset mellem strategi og drift, samt relatere empirien til egen organisation og til egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og tiltag på en relevant måde. 4

2. Skal kunne vurdere forskellige teorier, strategier, metoder og redskaber i forhold til den konkrete politisk og administrative helhed og til egne positioneringer og perspektiver på egne udfordringer og valg af ledelsesmæssige tiltag. 3. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. 4. Skal kunne formidle forståelsen af forskellige teorier, strategier, metoder og redskaber i forhold til den politisk og administrative helhed og til egne ledelsesmæssige tiltag og udfordringer. 5. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil Kompetencer 1. Skal kunne håndtere komplekse ledelses- og styringsmæssige problemstillinger og udfordringer i forhold til politisk og administrativ ledelse og styring i/af offentlige organisationer. Eksterne og interne krav og forventninger til styring skal kunne håndteres og relateres til organisationens interne ledelses- og styringskoncepter. 2. Skal kunne vurdere og implementere styringsredskaber i forhold til konkrete forvaltningsmæssige, institutionelle og fagprofessionelle kontekster. Aktuelle styringsredskabers konsekvenser i den konkrete kontekst skal kunne fokuseres og adresseres. 3. Skal kunne omsætte viden og færdigheder i forhold til politisk og administrativ ledelse og styring i/af offentlige institutioner inden for rammerne af egne samarbejdsrelationer og ledelsesmæssige professionelle etikker. 4. Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til politisk og administrativ ledelse og selvledelse i/af egen organisation i krydspresset mellem strategi og drift. Indhold Ud over de fem hovedtemaer er følgende indholdsmæssige elementer i fokus: Strategiske styringskoncepter og værktøjer Strategisk ledelse og styring mellem politik, strategi, drift og borger Strategisk ledelse og styring på afstand mellem stat, kommune, institution og borger Strategisk fokusering i krydspresset mellem politisk styring, central forvaltning, decentralt selvstyre og borgerforventninger Strategisk forandring, forankring og implementering mellem politik, strategi, drift og borger Strategisk ledelse og selvledelse i forhold til udfordringsretten Strategisk ledelse af bæredygtighed mellem strategiske mål, styringsteknologi og fagprofessionalisme Modulets læringsforståelse og form I det fortløbende arbejde med de tre hovedtemaer integreres teori og praksis, og gennemgang af centrale teoretiske elementer perspektiveres gennem inddragelse af jeres konkrete ledelsespraksis som et vigtigt læringsaspekt. Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er således baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: 5

Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i lederstuderendes forudsætninger, vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse, og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: Der lægges op til, at I som lederstuderende i perioderne mellem de 4 undervisningsgange arbejder med teorierne i forhold til konkrete, praksisnære ledelsesopgaver. Det kan ske på niveau 1 og 2 ovenfor. For at understøtte dette arbejde er alle medlemmer af den internetbaserede del af DOL, som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen. Endvidere bibringer det en kommunikativ kompetence, som har betydning for såvel læring som ledelse. Undervisningen er tilrettelagt som en blanding af træning, refleksion og dialog i grupper (f. eks. i makkerpar, læringsgrupper, hold og storhold) på baggrund af oplæg fra undervisere, studerende og evt. repræsentanter fra Aarhus Kommune. Teoretiske indlæg gives på forkant og/eller på bagkant. Modulet er på 5 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normal-studerende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 137,5 arbejdstimer. De 137,5 arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som case-arbejde, undervisning, læsning mv. (som beskrevet herover). De forskellige læringsformer er illustreret herunder: 6

Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog. Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Vejledning Som lederstuderende modtager du vejledning i dit arbejde med det skriftlige oplæg svarende til 1 time pr. studerende. Vejledningen gives fortrinsvist som gruppe- eller holdvejledning efter nærmere aftale med underviseren. Vejledning kan ske ansigt til ansigt eller via Skype e.l. efter aftale med vejleder. Du har som lederstuderende medansvar for vejledningen. Det betyder, at det er dig, der anmoder vejleder om møder, ligesom det også er dig, der informerer om, hvad det er du ønsker, der skal diskuteres og formulerer konkrete spørgsmål til vejledningen. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er meningen, at vejlederen skal læse alt i gennem. Vejlederen er ikke garant for det skriftlige oplæg og kan og skal ikke godkende den eller dele af den. Vejlederen må endvidere ikke forhåndsgodkende et oplæg inden afleveringen, men vejlederen bør, når det muligt, informere dig, hvis der er tvivl om, hvorvidt 7

oplægget kan bestå. Derefter er det så op til dig som lederstuderende selv at tage stilling til, hvorvidt du ønsker at blive eksamineret i det skriftlige oplæg. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på modulet. Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, individuelt eller i gruppe, med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Det skriftlige oplæg udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 og danner grundlag for den mundtlige eksamen. Denne prøveform giver mulighed for, at du i den skriftlige del kommer i dybden med en selvvalgt problemstilling inden for modulets genstandsområde, og at bredden i modulet kan reflekteres ved den mundtlige del. Det skriftlige oplæg Det skriftlige oplægs undersøgelsesspørgsmål, (jf. punkt b herunder) skal tage udgangspunkt i Aarhus Kommunes særlige kontekst ift. værdigrundlag, ledelsestilgang, prioriteringer, strategier og indsatser og behandle en ledelsesmæssig problemstilling inden for strategisk ledelse i den offentlige sektor - i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Oplæggets undersøgelsesspørgsmål skal skriftligt godkendes af underviseren. Der lægges vægt på, at du viser, hvordan du anvender elementer fra undervisningen i egen praksis i et fremadrettet handlingsperspektiv. Centralt i det skriftlige oplæg står dine refleksioner over dine egne kompetencer samt teorier og begreber om Strategisk ledelse i den offentlige sektor. Indholdselementer i det skriftlige oplæg a. Indledning: En kort præsentation af dig selv, din organisation og temaet for dit oplæg. b. Det centrale undersøgelsesspørgsmål. Vi bruger i COK Det centrale undersøgelsesspørgsmål eller bare Undersøgelsesspørgsmål svarende til det, du måske kender fra andre opgavetyper som problemformulering. Det gør vi, fordi vi gerne vil give dig mulighed for at anvende oplægget til refleksioner og undersøgelser, der giver dig flere handlemuligheder i hverdagen. Undersøgelsesspørgsmålet er det skriftlige oplægs omdrejningspunkt. Spørgsmålet sætter rammen for dit oplæg, og det er ud fra det, du skal vælge de teorifragmenter, du forestiller dig vil hjælpe med at belyse og svare på dit spørgsmål. Det skal være kort, og du skal være nysgerrig efter at skabe et svar i løbet af skriveprocessen. Du kan eventuelt tilføje flere delspørgsmål, men vær opmærksom på, at de bliver afgrænsende og ikke udvidende i forhold til undersøgelsesspørgsmålet. c. Metodeovervejelser a. Teori: Hvilke teori-fragmenter kan belyse undersøgelsesspørgsmålet? Hvorfor vælger du de teori-fragmenter, du gør? b. Praksis: Har du brug for ud over at forholde dig til omgivelserne at indsamle oplysninger i din organisation? Hvis ja, hvordan kunne du forestille dig at gøre det? Hvis nej, hvorfor ikke? d. Behandling: Her beskriver, analyserer og reflekterer du dit tema. Dette afsnit fylder mest og udgør kroppen i det skriftlige oplæg. e. Afrunding og perspektivering: Der lægges ikke op til en bastant konklusion eller et resultat med dobbeltstreg under. Snarere en eftertænksomhed og dine overvejelser om, hvad der videre skal arbejdes med. f. Egen kompetenceudvikling: Hvad har du lært af og i modulet og af arbejdet med det skriftlige oplæg? Formelle krav til det skriftlige oplæg Det skriftlige oplæg må maksimalt fylde 12.000 tegn inkl. mellemrum og kan udvides med 4.800 tegn inkl. mellemrum pr. studerende, når flere skriver sammen. Det vil sige, at hvis I er to, der skriver sammen, har I i alt 16.800 tegn inkl. mellemrum til jeres rådighed (7 x 2.400). Brug tekstbehandlingsprogrammets optællingsfunktion. Til 8

orientering er én såkaldt normalside 2.400 tegn med mellemrum. Du skal anføre antal tegn i oplægget på forsiden. Det skriftlige oplæg skal indeholde forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Disse indgår ikke i de 12.000 tegn nævnt ovenfor. Husk sidetal! Forsiden skal indeholde titel, navn og fødselsdato (hvis flere skriver sammen: alles navne og fødselsdatoer), afleveringsdato og modulnavn. Du skal også skrive på forsiden, om oplægget skal behandles fortroligt. Endelig skal du skrive på forsiden, hvor mange tegn den består af. Ved gruppeprojekter skal det desuden tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit, da det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Se også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Hvis du citerer fra eller henviser til bøger, artikler eller andre kilder, skal du angive din kilde. Du kan vedlægge relevante bilag i begrænset omfang. Ved aflevering skal opgaven indeholde underskrift, der kan være digital, som bekræftelse på, at den skriftlige besvarelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dit oplæg skal afleveres enten elektronisk eller fysisk og være modtaget på den opgivne adresse/mailadresse senest på den opgivne dato, som alt sammen findes på lektionsplanen. Hvis du vælger at aflevere fysisk skal du indlevere 2 eksemplarer og derudover et elektronisk eksemplar til arkivering via mail. Mundtlig eksamen Modulet afsluttes med en mundtlig, individuel- eller gruppeeksamen med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Der er afsat 30 min. til eksamen inklusiv votering til hver lederstuderende. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Eksaminationen forløber som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Som hovedregel har du de første 5 minutter til rådighed. De kan med fordel anvendes til at præsentere de vigtigste pointer og perspektiver i dit skriftlige oplæg. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Modulet afsluttes med en eksternt censureret, mundtlig eksamen individuelt eller i grupper. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet karakter for det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Se skemaet herunder for beskrivelse af karaktererne. 9

Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nævnes muligheden for gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejdsmotiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. Såfremt de studerende har skrevet en opgave sammen i gruppe, går de også op til mundtlige gruppeeksamen. Det er således ikke muligt at udarbejde en skriftlig gruppeopgave, men gå til individuel mundtlig eksamen. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Skriftlig gruppeeksamen En skriftlig opgave til gruppeeksamen kan udarbejdes af 2,3 eller max. 4 studerende. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Gruppen kan med fordel angive den enkeltes bidrag i opgavens indholdsfortegnelse eller læsevejledning. Ved gruppebaserede produkter udvides det maksimale sideantal typisk med min. 2 sider pr. studerende ud over én. Se dog modulvejledningen for det pågældende modul for krav til konkret sideantal ved skriftlig opgave i gruppe. Mundtlig gruppeeksamen Studerende kan gå til mundtlig eksamen i grupper på 2, 3 eller max. 4 studerende. Studerende, der afleverer en gruppebaseret skriftligt opgave, går til mundtlig gruppeeksamen. Det betyder, at studerende, der skriver sammen i en gruppe, ikke kan vælge at gå op individuelt til den mundtlige eksamen, men skal gå op som gruppe. 10

Den mundtlige gruppeeksamen former sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og baseres på hele opgaven samt relateres til indholdet af modulet. Forbered et mundtligt oplæg pr. gruppemedlem af ca. 5 minutters varighed Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af den skriftlige opgave og for den fælles eksamination. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Eksaminationen tager udgangspunkt i jeres mundtlige oplæg, hvorefter den samlede skriftlige opgave og pensum for modulet inddrages. Det kan være en god idé ved eksaminationens start at aftale med eksaminator og censor, om I vil gennemføre alle oplæg inden den fælles samtale går i gang, eller om hvert enkelt oplæg skal efterfølges af enkeltstående tematiserede samtaler. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering Ved gruppeeksaminer forlænges prøvetiden med 15 min. pr. studerende udover den første studerende. For langt de fleste af modulerne på DOL, betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 30 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 45 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 60 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 75 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Litteratur Der læses ca. 500 sider pr. modul. Litteraturen er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Vi indkøber grundbøger og uploader elektroniske artikler. Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. 11

Relevante links Bekendtgørelse nr. 946 af 27/08/2014 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164561 Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på uddannelses- og forskningsministeriets område. Se - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Bekendtgørelse 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 12