Kære fru Kennedy. Amerikanisering, Kennedy og danskerne. Af lektor Nils Arne Sørensen

Nyviden S y d d a n s k U n i v e r s i t e t særnummer oktober 2010 Kære fru Kennedy Amerikanisering, Kennedy og danskerne Af lektor Nils Arne Sørensen

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Nils Arne Sørensen FESTFORELÆSER VED SYDDANSK UNIVERSITETS ÅRSFEST DEN 1. OKTOBER 2010: Coca-Cola, Cornflakes og Cowboybukser er blot tre af de ting, vi har importeret fra USA, og som nu er en del af danskernes hverdag. Tv, musikken i vores mp3-afspillere og spillene på vores computere har også et højt indhold af amerikansk import. Og vi googler, lægger make-up, drikker juice og er så småt begyndt at hænge ud. I dette års festforelæsning fortæller historikeren Nils Arne Sørensen om amerikanisering og danskernes syn på USA. Undervejs vil han også fortælle historien om, at en række helt almindelige danskere spontant sendte kondolencebreve til Jacqueline Kennedy efter drabet på hendes mand, John F. Kennedy. Nils Arne Sørensen har været ansat på SDU siden 1992. Ledetråden i hans forskning er den transnationale historie altså hvordan historien har forgreninger til forskellige lande. I sin karriere har Nils Arne Sørensen både beskæftiget sig med den italienske historie, briternes forhold til resten af Europa, og et af hans helt store forskningsområder er Den Første Verdenskrig og dens betydning for europæerne. Den kolde krig er også blevet udforsket. Og det var under dette arbejde, at Nils Arne Sørensen fik lyst til at se nærmere på, hvilken indflydelse amerikanerne har haft på os. Det førte til forskningsprojektet Amerikansk på dansk, som Nils Arne Sørensen står i spidsen for. Projektet handler om overførsel og bearbejdelse af amerikansk kultur, viden og varer. Nils Arne Sørensen og hans kolleger fokuserer på, hvordan Danmark blev påvirket i årene 1945-75. 2

særnummer oktober 2010 NYVIDEN Kære fru Kennedy Amerikanisering, Kennedy og danskerne Hvad er amerikanisering? Det er et begreb, der garanteret giver associationer hos os alle næsten sig selv, at forudsætningerne for amerikanisering i vid udstrækning skal søges i USA. sammen, men også vidt forskellige. Amerikanisering er det massive udbud af amerikanske film og tv-serier, det er sproglige nydannelser som hænge ud med og google og det er fast food som burgere med cola. Amerikanisering er også nye sociale medier, det er nye ledelsesmodeller i virksomhederne og det er nye måder at føre valgkamp på. Blandt andet. Skal det alt sammen samles i en definition, kan den lyde sådan her: Med amerikanisering De tre M er De Amerikanske Fristater var længe en almindelig dansk betegnelse for USA, og denne reference til USA som et liberalt demokrati rummer en central del af USA s tiltrækningskraft for mange udlændinge. Vigtigere var det imidlertid, at der fra den sidste tredjedel af 1800-tallet udviklede sig en særlig samfundsform i USA. I kort og forstår vi den selektive overførsel og bearbejdelse af varer, viden, værdier Amerikanisering er også nye sociale medier, det er nye ledelsesmodeller forsimplet form blev USA og den amerikanske livsform afgørende præget af tre M er: i virksomhederne og og institutioner fra USA til andre lande. Masseproduktion, Masseforbrug og Massekultur. Det er en meget bred definition, der afspejler, at påvirkningen fra USA er sket det er nye måder at føre valgkamp De to første M er hænger tæt sammen: på. på talrige områder, men den rummer dog Seriel masseproduktion i industrien betød, to vigtige præciseringer: Der er tale om at en lang række forbrugsvarer kunne produceres en selektiv overførsel, og det amerikanske forandres normalt i forbindelse med overførslen, fordi det skal indgå i nye kontekster. Definitionen fortæller intet om, hvorfor amerikaniseringen har fundet sted, om hvilke forhold og hvilke aktører, der har været drivkræfter, og om amerikaniseringens kronologi. Det siger dog billigt og dermed komme inden for rækkevidde for brede sociale lag. Henry Fords samlebånd og Ford-T model er naturligvis det ofte fremhævede eksempel på et amerikansk samfund, hvor ikke blot en beskeden overklasse, men også den brede middelklasse og store dele af arbejderklassen fik adgang til mange materielle goder. 3

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Henry Fords samlebånd og Ford-T modellen bliver ofte fremhævet som eksempel på, hvordan den brede middelklasse i USA fik adgang til materielle goder. Foto: Scanpix. Hermed har vi også berørt det andet M: Masseforbruget. USA s udvikling til et masseforbrugssamfund havde som forudsætning masseproduktion, der gjorde varerne billigere, og nye distributionsformer som postordre, varehuse og siden selvbetjening, supermarkeder og indkøbscentre. En vigtig brik i udviklingen af masseforbrugssamfundet var reklamebranchen, der skulle sikre, at forbrugsvarerne blev kendte og opfattet som attråværdige eller ligefrem uundværlige. Kulturindustrien Massekultur er ingen amerikansk opfindelse. Men i USA opstod der særlig gode betingelser for udviklingen af en slagkraftig og dynamisk kulturindustri. En forklaring er det store og købekraftige marked. En anden var USA s karakter af at være et indvandrersamfund. Det gav mulighed for samspil mellem forskellige kulturer: Af de sortes bluesmusik og den folkemusik, som indvandrere fra de britiske øer havde bragt med sig, skabte Djævelen som bekendt rock n roll. Men det betød også, at den amerikanske populærkultur ikke kunne trække på veletablerede erindrings- eller fortællingsfællesskaber. Derfor tog den ofte udgangspunkt i enkle fortælleformer med bred appel for eksempel i form af cirkus, sangteater, dime novels, tegneserier og film. Det var fortællinger og kulturformer, der ikke kun appellerede til amerikanerne, men også var lette at eksportere. 4

særnummer oktober 2010 NYVIDEN Allerede i 1886 bragte Buffalo Bill sit Wild West Show til Europa Amerikaniseringen kom i bølger med stor succes, og efter ham fulgte en endeløs række af amerikanske underholdere og deres produkter. vejen op gennem 1900-tallet og ind i det 21. århundrede. Men der Disse processer kan følges fra den sidste del af 1800-tallet og hele Buffalo Bill tog selvfølgelig til Europa for at vise sit show og sig selv er ikke tale om et langt, ubrudt forløb. frem. Men først og fremmest tog han til Europa for at tjene penge. Amerikaniseringen falder i klare bølgebevægelser. Den første Det samme gjaldt selvfølgelig de amerikanske virksomheder, der bølge kan spores tilbage til årene omkring den amerikanske i stadig større tal eksporterede varer, men også etablerede filialer borgerkrig den voksede i kraft fra 1880 erne og kulminerede i og fabrikker i Europa. 1920 erne. Blandt de første var symaskinefabrikken Den anden bølge fulgte Anden Verdenskrig. Konteksten er USA s rolle som sejrher- Singer (fra 1860 erne); blandt de største var Ford-bilfabrikkerne, der gjorde forretre i Anden Verdenskrig og som verdens helt ninger i Danmark fra 1906. I 1924 åbnede Ford den første fabrik med samlebåndsproduktion i Danmark. Den lå i Københavns Sydhavn, og til åbningsfestlighederne talte statsminister Thorvald Stauning mange varme ord. Danske fabrikanter lærte af USA Det var ikke kun amerikanske forretningsmænd, der var interesserede i at bringe amerikanske varer, teknologier og kultur over Atlanten. Mange europæere hentede amerikansk inspiration eller tog til USA for at lære. Det gjaldt eksempelvis grundlæggeren af Nordisk Kabel, Hans Peter Prior, og den odenseanske industrifyrste, Thomas B. Thrige. De havde begge arbejdet for og hentet vigtig inspiration hos den amerikanske opfinder og forretningsmand Thomas Edison, og det lå til grund for de virksomheder, de grundlagde i 1890 erne. Omtrent samtidig fik den tyske forfatter Karl May stor succes også i Danmark med romaner om Det vilde Vesten (som han aldrig satte sine ben i). I 1950 erne gjorde danske Karen Brunés ham kunsten efter. Hun skrev hele 16 børnebøger om den amerikanske frontier man og frihedshelt, David Crockett. Det gjorde hun under pseudonymet Tom Hill, der gav autenticitet og måske var en medvirkende årsag til, at bøgerne blev oversat til en række europæiske sprog. I populærmusikkens verden er den amerikanske inspiration så vigtig, at man let drukner i navne, hvis man vil fortælle historien fra jazz-musikkens entré på de europæiske scener og til vore dages hip-hop og indie-rock. Men der er ingen grund til at begive sig ud i en sådan opremsning. Den grundlæggende pointe er nemlig allerede tydelig: At der var stor efterspørgsel på amerikanske ting og tanker i Danmark og mange andre steder, og at denne efterspørgsel har været en helt afgørende drivkraft i amerikaniseringsprocesserne. Allerede i 1886 bragte Buffalo Bill sit Wild West Show til ubestridte økonomiske og teknologiske supermagt. Mange i et nedslidt og ødelagt Europa så Europa. mod USA efter inspiration og hjælp og hjælp kom der: Efter krigen engagerede USA sig energisk i den europæiske genopbygning. Eller rettere: den vesteuropæiske genopbygning, for den amerikanske støtte udsprang i vid ustrækning af den fremvoksende kolde krig. Den amerikanske stats engagement gør, at den anden amerikaniseringsbølge adskiller sig afgørende fra den første, hvor det var markedskræfterne, der drev amerikaniseringen frem. Nu De mange forskellige kulturer i USA gav særlig gode betingelser for en slagkraftig kulturindustri. Foto: Scanpix 5

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Derfor hører Hollywood-film, popmusik, biler, drømmekøkkener og coca-cola med, når vi skal skrive den kolde krigs historie i 1950 erne og 60 erne. ligheder, Vietnamkrig og Watergate-skandalen gjorde det stadig sværere at se USA som et forbillede. Kommunismens sammenbrud USA havde i begyndelsen af 1980 erne overvundet det værste af sin politiske krise, og efter de økonomisk magre 1970 ere genvandt den amerikanske økonomi i løbet af Reagan-årene rollen som verdens klart dominerende. Det dannede baggrunden for den tredje amerikaniseringsbølge, der fik ekstra kraft med den europæiske kommunismes sammenbrud 1989-91: Nu stod den amerikanske model som et endnu stærkere forbillede; ja måske ligefrem som endemålet for menneskets stræben. Det var det, den amerikanske samfundstænker Francis Fukuyama mente, da han i 1989 optimistisk skrev, at historien var slut. Siden er de fleste blevet mere skeptiske. Ovenpå to langt fra succesrige krige og den omtrentlige nedsmeltning af den amerikanske finansverden står profeterne nærmest i kø om at fortælle historien om USA s forestående fald fra supermagtens og forbilledmagtens tinder. Det kan jeg heldigvis lade være med at tage stilling til jeg er jo historiker, og vi har klogeligt valgt at afslutte vores undersøgelse i 1970 erne. Til gengæld vil jeg fortsætte analysen af amerikaniserings-processerne ved at pege på, at mens forskningen af gode grunde har koncentreret sig om kultur og øko- kom Marshallhjælp, NATO og forskellige udvekslingsprogrammer til. Men de amerikanske magthavere og deres europæiske allierede udnyttede også, at USA for mange europæere stod som landet, hvor (næsten) alle var ikke bare frie, men også velstående. Det var et vigtigt våben i den kolde krigs kamp om hjerner og hjerter og derfor hører Hollywood-film, popmusik, biler, drømmekøkkener og coca-cola med, når vi skal skrive den kolde krigs historie i 1950 erne og 60 erne. Fra midten af 1960 erne tabte amerikaniseringsbølgen kraft. En vigtig forklaring er, at flere og flere historier fra USA begyndte at blive dårlige historier om dybe problemer: Politiske mord, raceuro- Kommunistjæger Joseph McCarthy var ikke populær i Danmark. Foto: Scanpix. nomi, er det også indlysende, at forestillinger om Amerika i Danmark og andre lande også hører med, når vi skal forklare amerikaniseringen. Sådanne forestillinger har nemlig spillet betydelige roller som noget, der kunne både fremme og bremse amerikaniseringen. Blandede følelser Forestillingerne om Amerika er ofte komplicerede og sammensatte. Eksempelvis kan man op gennem det meste af 1900-tallet finde mange danske kilder, der begejstret taler om den høje amerikanske produktivitet og effektivitet som et forbillede til efterfølgelse. Men også mange, der var bekymrede over, om prisen mon ville blive for høj. Det er grundplottet i folkekomedien Sønnen fra Amerika (1957), hvor den hjemvendte dansk-amerikaner Jens Nielsen (spillet af Poul Reichhardt) vil effektivisere sammenholdet og hyggen ud af sin danske fødeegn. Det er samme bekymring, som direktøren for ostefabrikken Peter Jensen A/S adresserede i en tale til medarbejderne, hvor han lovede: Absolut ingen amerikanisering kort efter firmaet i sommeren 1956 var blevet solgt til amerikanske Kraft Food. Det sammensatte Amerika-billede gjaldt også de vurderinger af amerikanske forhold, som kom til udtryk i den danske offentlighed i den periode, vi undersøger. Billedet var overordnet positivt: USA var frihedens bannerfører og samtidig det rige forbrugersamfund. Men USA var også kommunistjæger Joseph McCarthys hjemland, og han var ikke populær i Danmark. Den fremtrædende liberale meningsdanner, redaktør Erik Seidenfaden, fremsatte ligefrem det fromme ønske, at nogen tog sig sammen til at skyde McCarthy. 6

særnummer oktober 2010 NYVIDEN Racistiske sydstatsdemokrater stod heller ikke i høj kurs i en dansk offentlighed, der interesseret fulgte med i det amerikanske negerspørgsmål fra midten af 1950 erne. Forbrugersamfundet kom til Danmark 1960 ernes første halvdel er kulminationen på den anden amerikaniseringsbølge i Danmark. Forklaringen er i høj grad, at Danmark fra 1957-58 oplevede sit Wirtschaftswunder, hvor den høje vækst betød, at et forbrugersamfund som det amerikanske nåede inden for rækkevidde. Det er næppe tilfældigt, at Dansk Sprognævn for første gang registrerede ordet forbrugersamfund i 1959 det samme år, som Coca-Cola nåede frem til tørstige danskere. Men måske hænger det også sammen med, at USA med valget af John F. Kennedy til præsident i 1960 fik en leder, der styrkede billedet af USA som et dynamisk og progressivt land, der med fornyet energi havde sat kursen fremad mod en ny grænse, som Kennedy lovede. Det var med sådanne overvejelser i baghovedet, at jeg satte mig for at afdække danske forestillinger om John F. Kennedy i første halvdel af 1960 erne. Kildematerialet til sådanne undersøgelser henter historikere normalt i aviser og tidsskrifter, suppleret med hvad der måtte være udgivet af erindringer, rejseskildringer, debatbøger og materiale fra elektroniske medier som radio, tv og film. Det er stort og forskelligartet materiale, men grundlæggende begrænset af, at det alt sammen er skabt af dem, som briterne med et godt udtryk kalder the chattering classes og vi andre mere respektfuldt med et tysk låneord kalder dannelsesborgerskabet. Men måske kunne man også finde andet materiale, når det gjaldt Kennedy? Mordet på ham i november 1963 gjorde jo dybt indtryk i Danmark som i resten af verden, og ræsonnerede jeg det var vel ikke utænkeligt, at mange danskere havde følt sig foranlediget til at give udtryk for deres sympati til den amerikanske ambassade eller ligefrem Det er næppe tilfældigt, at i form af kondolencebreve til Kennedys efterladte. Dansk Sprognævn for første Derfor skrev jeg i sensommeren 2009 gang registrerede ordet forbrugersamfund i 1959. til John F. Kennedy Presidential Library and Museum i Boston og spurgte, om de havde sådanne materialer liggende fra Danmark og om der var så meget I 1959 nåede den amerikanske læskedrik Coca-Cola frem til Danmark. Foto: Scanpix. Breve til Kennedy Jeg fik svar samme dag. Jo, de havde a reasonable chunk of condolence material from Danish citizens, og det var bestemt et besøg værd. Nu var det så heldigt, at min familie allerede havde planlagt efterårsferie hos amerikanske venner i New Hampshire. Det er tæt på Boston, så mens familien nød de smukke efterårsfarver af det, at det kunne betale sig, at jeg kiggede forbi, hvis jeg alligevel omkring Portsmouth, tog jeg bussen til Boston for at fordybe mig var i nærheden. i arkivpakkerne på Kennedy-biblioteket. 7

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Det materiale fra Danmark, som jeg fik adgang til, udgjorde en mikroskopisk del af en meget større enhed. på sin plads at understrege, at der er et solidt flertal af voksne og modne mennesker blandt brevskriverne. I tiden efter mordet på Kennedy blev Jacqueline Kennedys kontor i bogstavelig forstand oversvømmet af kondolencebreve fra nær og fjern. I en tv-tale i januar 1964 takkede fru Kennedy for brevene og lovede, at de ville blive bevaret for eftertiden, fordi de viste, Indholdsmæssigt kredser de allerfleste breve naturligvis om En stor mand Indholdsmæssigt kredser de allerfleste breve naturligvis om den myrdede præsident. Forbløffende mange har imidlertid kun meget vage referencer til Kennedys virke hvor højt vort land og folk fra andre til den politiske Kennedy. den myrdede præsident. lande værdsatte ham. Her omtales Kennedy som en stor mand Året efter blev der afleveret omkring 1,5 mio. breve til Kennedy-Biblioteket. De fleste blev siden destrueret, men først efter at de var blevet grundigt sorteret og godt 10 procent udvalgt til bevaring. De allerfleste af brevene kom naturligvis fra amerikanere, men i det bevarede materiale er der 13 læg med materiale fra Danmark, og her findes flere hundrede breve og telegrammer. eller ligefrem the greatest man in the world, uden at brevskriverne forklarede, hvorfor de fandt ham så beundringsværdig. Men i flertallet af brevene knyttes sorgen over Kennedys død direkte sammen med vigtige idealer og hans politiske virke. Det sker ganske ofte i højstemt form her et patostungt eksempel fra en kvindelig gymnasieelev: Bredt udsnit af danskere En stor del er sendt til den amerikanske ambassade. Her er samfundets politiske, økonomiske og kulturelle spidser rigt repræsenteret. Omkring halvdelen af den danske kondolencepost består imidlertid af breve, som er sendt direkte til Kennedys enke, og det følgende bygger på en nærlæsning af et udvalg på ca. 150 af disse breve. Brevene kommer fra et geografisk og socialt bredt udsnit af danskere. Her er flere ingeniører, et par læger, en kaptajn og en skovrider. Men de færreste anfører erhverv eller titel, og det store flertal understreger, at de er helt almindelige mennesker: en gammel fattig kone, a Danish boy, en ung hustru og mor eller an ordinary Dane from the little Denmark. Den store sociale spredning blandt brevskriverne fremgår også af sprogbrugen. Der er breve skrevet på formfuldendt engelsk og breve skrevet på et særdeles mangelfuldt dansk og alle mellempositioner er repræsenteret på begge sprog (Ca. ¼ af brevene er skrevet på dansk). Kønsfordelingen er skæv: omkring 2/3 af brevene er fra kvinder. Aldersmæssigt er spredningen stor: Den ældste, som har anført sin alder, er 76 år den yngste er en pige på otte år. Mindst en tredjedel af brevskriverne er under 25 år, og blandt de unge er kønsfordelingen endnu mere skæv: Her er 75 procent af hunkøn. De mange breve fra unge passer fint med, at Kennedy især var populær blandt unge, både i og uden for USA. Men det er også THE WHOLE WORLD IS MOURNING FOR HE WAS THE SYMBOL OF COURAGE, LIBERTY AND EQUALITY OF PEACE, FREEDOM AND HOPE HE IS THE FLAME THAT BURNS WITH AN ETERNAL FIRE HIS ACTS WILL BE ADMIRED HIS WORDS WILL BE REPEATED HIS MEMORY WILL FOREVER REMAIN IN OUR HEARTS HE, THE GREATEST MAN AND THE GREATEST PRESIDENT OF THIS WORLD Af de store ord, som denne hyldest næsten drukner i, er det begreberne frihed, lighed og fred, som er gennemgående i kondolencebrevenes politiske billede af Kennedy. Brug af udtryk som the Western World og en tæt sammenknytning af begreberne frihed og fred afslører, at forestillingsverdenen er domineret af den kolde krig. Fokus på fred I det store, globale perspektiv dominerer fredstemaet imidlertid tydeligt. John F. Kennedy will go over in the history like a man of pease [sic!], skrev en københavnsk mand, mens en 76-årig kvinde betegnede ham som et Fredens Menneske han vilde kun Fred her paa Jorden. Udtrykket Fredens Mand bruges hyppigt. Dette billede af en fredselskende Kennedy har nok nogle af sine rødder i Kennedys 8

særnummer oktober 2010 NYVIDEN egen retorik, hvor fred var et nøglebegreb, men er sandsynligvis tættere forbundet med opfattelsen af, at verden siden Cuba-krisen var blevet mere sikker med det bedre forhold mellem supermagterne, som massemedierne havde skrevet meget om i året inden Kennedys død. At brevskriverne har været optaget af Kennedys arbejde for fred og afspænding, er ikke overraskende. Det er netop på dette område, at den i sandhed store politik kunne opleves som skræmmende nærværende langt fra politikkens magtcentre. For danskere i begyndelsen af 1960 erne måske endda i stigende grad takket være Kampagnen mod Atomvåben, Berlin-krisen, regeringens Hvis krigen kommer pjece og endelig Cuba-krisen, der så til gengæld næsten øjeblikkeligt blev forstået som et vendepunkt, hvorfra håbet om fred voksede frem. I denne vending fra krigstrussel til fredshåb tillagde også danske medier Kennedy en central rolle, og denne opfattelse genfinder vi i brevene. Breve om borgerrettigheder Lighedstemaet er i brevene først og fremmest forbundet med raceproblematikken i USA. En kvindelig universitetsstuderende fortalte, at de studerende especially admired him for what he did for the Negroes. Noget mere ubehjælpsomt blev det samme udtrykt af en ganske almindelig Husmoder, Enke og Invalid, der roste Kennedy for at have gjort et stort Arbejde for ligeret for Negrene di [sic!] er da også Mennesker ligeså vel som os andre. Brevene viser tydeligt, at borgerrettighedsspørgsmålet optog sindene på tværs af sociale og aldersmæssige skel. Det er imidlertid ikke kun præsident Kennedy, der optog brevskriverne. Det samme gjorde Kennedy-familien flere håbede på, at Robert Kennedy ad åre ville efterfølge sin bror som præsident. Men ud over John F. var det naturligvis Jacqueline Kennedy, der stod i centrum for interessen. Hun fik ikke blot medlidenhed og trøst af brevskriverne. Mange fremhævede hende også i egen ret. Den beundring for den unge enkes adfærd umiddelbart efter attentatet og ved begravelsen, som gennemsyrede mediedækningen, genfindes i brevene, men fascinationen af den unge præsidentfrue havde tydeligvis rødder længere tilbage. I en tv-tale i januar 1964 takkede Jacqueline Kennedy for de mange breve, hun havde modtaget fra folk rundt om i verden. Foto: Polfoto. 9

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Billedet af den elegante præsidentfrue og den stærke præsident går igen i mange breve, som nærmede sig en slags fanpost. Foto: Polfoto. 10

særnummer oktober 2010 NYVIDEN Der er mange referencer til hendes skønhed en 21-årig mor skriver for eksempel: fru Kennedy, De er den mest øndigste [sic!] og sødeste Præsidentfrue Det vide [sic!] hus har haft og sådan vil det altid være. Billedet af den smukke, elegante, smagfulde præsidentfrue stemmer helt overens med det, billedugebladene havde opbygget siden 1960, hvor både Billed-Bladet og Se & Hør havde dyrket den Hun ligner også mange af de andre, når hun fortæller, at fjernsyn og ugeblade er hendes primære nyhedskilder. Andre fortæller, at de har samlet udklip i scrapbøger: I ve collected pictures, articles and so on about you and president Kennedy for two years now, and it s been [sic!] a fat book, you understand! betroede en 16-årig pige fru Kennedy og tilføjede: If you want to see it, I ll send it to you. amerikanske præsident, hans unge hustru og lille kernefamilie på linje med berømtheder fra filmens og musikkens verden. Rørstrømske reaktioner Det er også blandt fan-brevene, at man finder Et par unge kvinder skriver de mest rørstrømske reaktioner. Et par Regulær fanpost unge kvinder skriver ligefrem, at de ville ligefrem, at de ville ønske, at de Når Jacqueline Kennedy hyldes som den ønske, at de var døde i stedet for Kennedy yndigste, sødeste og smukkeste og når John F. Kennedy tilsvarende gøres tapper, stærk, smuk og ligefrem verdens største mand har vi fat i kondolencebreve, der var døde i stedet for Kennedy. (en af dem med den rørende forklaring, at hun alligevel aldrig ville kunne ændre verdens gang), mens andre fortæller, at de har opstillet veritable husaltre for Kennedy. er meget tæt på fanbreve til idoler. Og faktisk kan en ganske stor Dette eksempel er fra et brev skrevet af en young clerk : del af brevene til fru Kennedy bedst karakteriseres som regulær fanpost. Her et eksempel: That day, we saw the burial in T.V. I took my mother s black neckerchief [sic!], and put it on a small table, sat a picture of your husband Fru Jacqueline Kennedy Undskyld at jeg skriver til Dem jeg er en dansk Husmoder men jeg and a white angel with a white candle besides [sic!]. My last homage to the president. har altid været en stor beundre [sic!] af deres Mand naar der har været noget i Fjernsyn eller Blade har jeg altid baade set og læst det, en Mand der elskede Fred i Verden af sit ganske Hjerte skulle ikke være her mere og Dem fru Jacqueline som bar Sorgen saa smukt som kun faa vilde og kunde gøre det. jeg [sic!] har fundet en [sic!] Billede af Deres Mand i et dansk Blad som jeg har sat i Ramme men jeg vilde bede Dem om vis [sic!] De skulde [sic!] have et der var lidt bedre vilde jeg blive meget glad for vis [sic!] jeg kunde faa et. ja [sic!] jeg vilde være stoldt [sic!] af det, men høre [sic!] jeg ikke fra Dem for [sic!] det lille Billede lov at staa som jeg har Nu maa De undskylde mit Brev med Hilsen til Dem og deres [sic!] Børn. Det er imidlertid ikke hele billedet. I fanbrevene finder vi mange eksempler på, at dyrkelsen af Kennedy i hvert fald også var politisk begrundet. En ung pige fra Sønderjylland fortalte nok i sit brev, hvordan hun completely was beside myself and cried many days after [sic!]. Men hun skrev også: I loved him because he fought for the negroes right[s]. I loved him for his appear[ance] under the Cuba[n] crisis, and I loved him for his words Ich bin ein Berliner. En af Kennedys noget ældre kvindelige fans fra København lovede, at hendes seks børn ville komme til at høre om Kennedys indsats, og en realskoleelev fra København fortalte fru Kennedy: Både den famlende retskrivning og brevets komposition peger i retning af, at brevskriveren ikke har lang skolegang bag sig. At hun forsøger at følge stavereglerne fra før 1948-reformen indikerer, at kvinden ikke er purung og derved adskiller hun sig fra de fleste andre, der skrev klare fanbreve; her er unge, helt ned til 12-13 års alderen, i klart overtal. Brevskriveren er til gengæld en af mange, der beder om et fotografi enten af John F. Kennedy eller af Jacqueline eller af dem begge. I m 18 years old and going in the second form of the high-school, and I hope that I some day can take a degree. With this degree I will fight for the same ideals, like your husband fighted [sic!] for. Når man arbejder sig gennem kondolencebrevene til fru Kennedy, føler man, at man kommer meget tæt på helt almindelige danskeres forestillinger om John F. Kennedy (og lidt bredere: fænomenet Kennedy). 11

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Men det er jo langt fra givet. De brevskrivende husmødre, læger, gymnasielever, journalister, pakmestre, skoleelever mv. var jo lige præcis ualmindelige i og med, at de skrev til Jacqueline Kennedy. Selv om mange hævdede at repræsentere større fællesskaber som for eksempel deres landsby, Sønderborgs studerende eller ligefrem alle danskere og dermed reelt at skrive på fleres vegne, er det naturligvis ikke udsagn, vi umiddelbart kan tage for gode varer. Mange kvindelige skribenter Brevskriverne udgjorde i hvert fald ikke et statistisk repræsentativt udsnit af befolkningen. Der var for mange kvinder og for mange unge og vil jeg tillade mig at tilføje: for mange sværmeriske teenage-piger, som er den enkeltgruppe, der er mest iøjnefaldende i materialet, selv om de reelt udgør et beskedent mindretal. Men selv om brevskriverne statistisk ikke er repræsentative, kan deres følelser og forhold til Kennedy naturligvis godt være det. Det synes jeg faktisk, at det er muligt at argumentere rimelig overbevisende for. Den største fællesnævner for hele materialet er, at omtrent alle breve tager udgangspunkt i det chok, mordet afstedkom. Det svarer helt til, hvad vi kan læse i alle andre samtidige kilder. Brev fra en dansker. Den ofte meget personlige tone, som brevene er holdt i, kan man heller ikke tilskrive, at brevskriverne udgjorde et særlig emotionelt segment af befolkning. I Aktuelt havde journalist Eva Bendix mindeartikel således den sigende overskrift Vi syntes han var en ven, og i samme avis kunne man læse fhv. statsminister Viggo Kampmanns mindeord, hvor denne bl.a. udtalte, at mange vil føle, at de har lidt et personligt tab. Mediernes billede af Kennedy Mest interessant er det, at de forestillinger om Kennedy og hans virke, som vi møder, ligger helt inden for de rammer, som mediernes Kennedy-billede havde udviklet siden 1960. Det var deres billede af den unge, handlekraftige præsident, som vi genfinder i kondolencebrevene. Men det er også billedet af en præsident med udenrigspolitisk succes, og en præsident, der arbejdede for afspænding og måske endda afvikling af den kolde krig, som er essensen af kondolencebrevenes mange referencer til Kennedy som en fredens mand. I brevene fik Jacqueline Kennedy ikke kun medlidenhed. Med sin ungdom havde hun bragt noget nyt ind i rollen som præsidentfrue, og det fascinerede mange. Foto: Polfoto. 12

særnummer oktober 2010 NYVIDEN I John F. Kennedys egen retorik var fred et nøglebegreb, og en række af brevskriverne betegner ham som en Fredens Mand. Foto: Polfoto. Det samme gælder racespørgsmålet, som med tilbagevendende mellemrum havde været nyhedsstof i dansk presse siden 1957, og hvor Kennedy i kondolencebrevene nøjagtig som i aviserne fremstilles som ivrig forkæmper for borgerrettighederne. At vi i kondolencebrevene ikke finder spor af de forbehold over for Kennedys få konkrete resultater på dette område, som avisernes analyser også fremdrog, er selvfølgelig ikke så underligt. Det havde det modsatte i hvert fald for danskere, der interesserede sig bare en smule for politik og den store verden. Da Kennedy blev præsident, var USA-billedet i Danmark helt overvejende positivt. Men det var ikke uden pletter. Det gjaldt racespørgsmålet, og selv om det var rart med beskyttelsen under den amerikanske atomparaply, så lurede angsten for, at oprustning og konfrontationspolitik kunne få katastrofale følger. faktisk været. Kennedys tragiske død kom til at sætte dybt præg på opfattelsen af ham. Men når man samlæser kondolencebrevene til fru Kennedy med avisernes og ugebladenes skriverier fra 1960 og frem, er det også tydeligt, at Kennedy havde opnået en særlig status i den danske offentlighed før sin død. Det er også tydeligt, at Kennedy havde opnået en særlig status i den danske offentlighed før sin død. Kennedy som celebrity Det er Kennedys forhold til disse amerikanske skyggesider, der er den anden del af forklaringen på hans særlige status. Kennedys holdning til borgerrettighedsspørgsmålet og hans udenrigspolitiske retorik om forhandling, samarbejde og afspænding blev tolket som et udtryk for, Det skal forklares med tre forhold. For det første, at han var USA s præsident. Som leder af Danmarks vigtigste allierede var den amerikanske at USA var ved at rette sine egne fejl og derved for alvor kunne blive et fuldgodt forbillede. præsident pr. definition en vigtig skikkelse for danskere 13

NYVIDEN oktober 2010 særnummer Ægteskabet mellem to smukke begavede mennesker samt deres to børn var med til at give Kennedys præsident-periode en særlig status. Foto: Polfoto. Til disse politiske elementer skal imidlertid lægges et tredje. Det er Kennedy som celebrity. Heri indgik historien om den farverige Kennedy-klan, om Kennedy som en modig (og ung) mand, om Kennedyægteskabet mellem to smukke, rige, begavede, charmerende og vittige mennesker, og endelig historien om Kennedy-kernefamilien med de to små børn. Skal det sammenfattes, så havde Danmarks vigtigste allierede og verdens rigeste land altså valgt en ungdommelig og charmerende politiker med en fascinerende familiebaggrund, med en billedskøn og kultiveret kone, med søde små børn og sidst og måske ikke mindst med et politisk program, som de allerfleste danskere fandt sympatisk. Denne glansbilledagtige forståelse havde dog sin indbyggede slange i paradiset. Det var spørgsmålet om, hvorvidt Kennedy politisk magtede at indfri sine løfter. Attentatet i Dallas betød, at det spørgsmål aldrig kan blive besvaret. Heri ligger en helt central del af den fortsat levende myte om Kennedy, men det er naturligvis en helt anden historie. 14

særnummer oktober 2010 NYVIDEN Særnummer af Nyviden. Redaktion: Kent Kristensen (journalist, ansvh.), Martin Vikkelsø (layout og web), Presse og Formidling, Syddansk Universitet, tlf. 6550 1000, nyviden@sdu.dk Forsidefoto: Polfoto. Fotos: Hung Tien Vu, Polfoto og Scanpix. Tryk: one2one A/S. Oplag: 3.000. ISSN 1399-0772 15

Forestillingerne om Amerika er ofte komplicerede og sammensatte. Nils Arne Sørensen, lektor