Generalforsamling 2005.

Relaterede dokumenter
Generalforsamlingen Formandens Beretning.

Vandreforeningen Strejferne GENERALFORSAMLING 2015

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Beretningen Siden sidste år er der igen skiftet ting i husene og vedligeholdelses arbejde foregår jo hele tiden.

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Formandens beretning for året 2016

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

I 2014 sagde vi farvel til Bo Lyskjær, som desværre kun var med et år, men grundet hans arbejde i hundeklubben kunne det ikke rigtig passe sammen.

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Brugerrådets beretning for

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Referat fra generalforsamlingen i Katrinedal Borgerforening 2016/17

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Generalforsamling 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

4. Der blev desværre ingen undervisningshold her i efteråret, der var ikke mange tilmeldte. Vi håber på, at det lykkes igen til næste efterår.

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

Beretning Generalforsamling den

Året 2018 var der en flok løbere som deltog i de 3 vinter løb. Vi var godt repræsenteret, og vi var heldige med godt vejr til alle løb.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Forårshilsen fra bestyrelsen.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts Bestyrelsens beretning.

Landstrygerne, Varde 1. kvartal 2015 medlemsblad nr. 98

Vi håber selvfølgelig ikke dette forsinker resten af projektet, men kan ikke love noget, før vi har dette på plads.

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Generalforsamling 2018

Kampagnen Opgør med tabuet

Sebastian og Skytsånden

Formandens Beretning 26 Januar Nu skal det handle om sol sommer og korte bukser på denne kolde vinterdag

Evaluering af DM i Fladfisk 2011

Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

På vores tur til Bad Bramsted var Hans Carl og Ronald med ledsager inviteret med, men det var kun Hans Carl og Kirsten der kunne.

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

2 Formandens beretning: Erik Johnsen fremlagde årets beretning som kan læses i vedhæftede fil.

Lørdag den 16. og søndag den 17 april

Program Juli, august, og september 2019

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Program April, maj, juni 2019

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

28/ Skrevet af: Amira og Mille.

Formandens beretning 2012/2013

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Fredagsnyt d. 14. september Kære alle

I henhold til vedtægter, indkaldes du hermed til Generalforsamling. Langfredag 18. april 2014, kl

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Transkript:

Generalforsamling 2005. Perioden fra sidste generalforsamling i september 2004 og til nu, har været utrolig spændende. 2 store opgaver lå foran os. LADYWALK i maj måned som noget vi aldrig havde prøvet før, og Vandring i Storskoven som i 2004 blev afholdt for første gang og blev en succes, men hvor der skulle foretages visse ændringer, for at det blev ved med at være en succes. Den største af opgaverne var uden tvivl LADYWALK. Det var hårdt arbejde, hvor der fra flere sider blev lagt et utroligt flid, iderigdom og mange timers arbejde. Det startede med, at de medlemmer der havde meldt sig til adresseudvalget, delte sig op i mindre hold, med hver deres område, og via telefon- og adressebøger samt brug af Internet, fandt frem til de steder, hvor der var mange kvinder. Når et område var færdigt, overtog jeg deres lister, og mit arbejde bestod nu i, at sætte dem på EDB i et adresselabels system, så de lige var til at printe ud. Desuden skulle der ved hver adresse vurderes, hvor mange brochurer den pågældende skulle have tilsendt. Alle grupper blev færdige til den aftalte tid. Jeg måtte, inden jeg var færdige med at sætte hele det i system, gennem et par sparerunder, hvor jeg måtte slette nogle af adresserne, eller skære ned på det beregnede antal brochure, idet jeg opdagede, at de flittige piger havde fundet så mange adresser, at vi var oppe på et forbrug på 8.000-9.000 brochurer. Vi endte med at udsende/omdele 6.000 brochurer. Vi var så heldige, at Sund By påtog sig, at sende til ca. 100 af vore adresser ud til de kommunale institutioner i området, dette var helt gratis for os. Vi frankerede ikke mindre end 711 kuverter og det var lidt af et arbejde at pakke disse, idet der jo skulle forskellige antal brochure i. Vi brugte kr. 6.148,- kr på porto, et beløb, som vi senere fik retur fra LADYWALK. I løbet af dette efterår, skal jeg have adresserne gået igennem igen, idet der er steder, der nu kan sendes et mindre antal brochurer til.

Vi har navnene og adresserne på alle der deltog, og der bliver lidt sorteringsarbejde, idet vi skal have sat de navne på vore lister, som vi ikke har. Jeg er så småt begyndt på dette arbejde. Vi skulle også til at samarbejde med FFK om opgaven. Rollerne skulle fordeles, hvem var bedst til hvilken opgaver osv. og der kom hele tiden nye opgaver der skulle tages stilling til. Vi fik et fantastisk samarbejde med Lisbeth Dørum fra FFK og uden hendes hjælp, gå på mod og ideer, var det nok ikke endt så godt som det gjorde. Jeg må blankt erkende, at der er forskel på at arrangerer som en Frederikshavner march med 150 deltagere og en LADYWALK med 1.400 deltagere. Desværre må vi måske undvære Lisbeth`s hjælp i 2006. Lisbeth er blevet fyret fra FFK på grund af nedskæringer, og som det ser ud i øjeblikket, er Lisbeth kørt meget langt ud. Vi håber dog, at vi på et tidspunkt igen kan få Lisbeth til at hjælpe os, da hun er fodslaw medlem, men har aldrig været med på vore ture. Da vi afholdt evaluering efter LADYWALK blev vi klar over, at der er flere ting der skal rettes inden 2006. Jeg regner med, at vi efter generalforsamlingen går i gang med at se på rettelser til ruterne. Jeg forestiller mig også, at vi samler et lille udvalg, der kan drøfte, hvordan vi lavet skiltene, hvordan banneret på Knivholt skal se ud, fremkomme med nye ideer osv. Er der nogen der er interesseret i at deltage i et sådant arbejde, og måske ikke er bleg for at påtage sig lidt arbejde, høre jeg gerne fra vedkommende hurtigst muligt. Men der er naturligvis sket andre ting i perioden. Den 13-11 have vi, på grund af, at vi dagen efter havde 15 års jubilæum, arrangeret en træningstur med overraskelse. Knud stod på rastepladsen ved gymnasiet og grillede pølser. Jeg tror, at alle der deltog syntes det var en god ide. Flere og flere af vore medlemmer har fundet ud af, at der den første dag i det nye år, er en travetur i Thise ved Brønderslev. I år var vi 10 deltagere fra Frederikshavn, hvilket var et par stykker mere end vi plejer at være. I det hele taget, er det en vandring, hvor vi for hvert år der går, bliver flere og flere.

Jeg tror alle der deltager, kan anbefale denne tur. Den starter først kl. 13 og man kan gå 5 eller 10 km. Vores nytårskur blev som sædvanlig holdt i begyndelsen af januar. Fester var lagt i hænderne på det valgte festudvalg og det blev som tidligere år, en god fest, men jeg tror godt festudvalget ville ønske, at der var lidt flere, der meldte sig til festen. Maden var fremragende og betjeninger var helt i top, der var nemlig tag selv bord. Eneste minus var, at enkelte af deltagerne ville bestemmer over hvilken slags musik der skulle spilles, og flere gange afbrød musikken, for at spille det de selv kunne lide. Jeg vil herfra kun sige, at det er det valgte festudvalg, der bestemmer alt omkring festen, herunder også den musik der skal spilles. Samme dag fik vi en opgave vi ikke havde regnet med. Jeg tror, at vi alle kan huske orkanens hærgen i det ganske land. Det var naturligvis lige den dag vi havde vores berømte nytårskur og selvfølgelig lige den dag, at orkanen tog en god bid af taget på foreningens garage. Vi fik dagen efter dækket vores ting til, så de ikke tog skade og Henrik var så flink at bruge en stor del af en lørdag med at hjælpe mig med at sætte et par nye plader op. Nogle måneder efter bliver vi imidlertid sagt op, fordi ejendommen bliver solgt, og den nye ejer ville have de gamle garager rakt ned, det trængte de faktisk også til. Det var ikke let at finde en tom garage i Frederikshavn, men efter en lille måneds søgen stod vi pludselig med 2 tilbud på hånden. Vi har nu fået en dejlig tør lys garage på Jacob Kjeldsvej med meget fine tilkørselsforhold, her har vi telte, borde og stole, samt skilte stående. Huslejen er 5 gange så stor som tidligere, men prisen på 250,- kr. pr. måned er ikke dyrt i forhold til det vi har fået. Vores køkkenmateriale står i garagen ved Randi og foreløbig har dette kun kostet foreningen en kasse øl. samt kr. 200,- til hjælp til en ny port.

I begyndelsen af Januar modtog vi kr. 5,000,- fra kommunen. Vi havde sendt en ansøgning til Kultur og Fritidsudvalget om hjælp til LADYWALK idet der var mange startudgifter forbundet med arrangementet. Det var dejlige penge at få. Jeg har senere hørt, at det ikke var uden kamp fra et par af de kvindelige medlemmer af udvalget, som fik overtalt den mandlige del af udvalget til at bevillige disse penge. Vi havde også søgt Spar Nord fonden om et beløb til hjælp til LADYWALK. I begyndelsen af marts måned, fik vi brev om, at de havde bevilliget os kr. 3.000 men at beløbet var båndlagt til annoncer, hvor Spar Nord var nævnt. Det var fint nok for os. Vi fik nogle meget fine annoncer for beløbet, selv om Nordjyske snød os lidt. Vi havde fortalt avisen, at vi havde et annoncebudget på 3.000,- som skulle overholdes, men vi fik regninger på 3.647,- Tallene kan senere ses i regnskabet. Vi blev enige om ikke at gøre vrøvl, idet vi havde fået nogle fine annoncer, der helt sikkert kostede langt mere, end det vi betalte. Desuden fik vi utroligt meget presseomtale. Når vi kommer til regnskabet, vil i bemærke, at vi har valgt at lave et særligt regnskab for LADYWALK. Vi har nemlig af praktiske grunde valgt, at adskille dette regnskab fra vores hovedregnskab. Det har således eget regnskab og egen bankkonto. Vi har valgt at bruge Danske Bank, som flere gange har støttes os med gaver til Amerikansk Lotteri. Regnskabet og kontoen er underlagt samme regler som de øvrige kasser, med uanmeldt revision osv. Den 9 februar modtog jeg et telefonopkald fra Randi, der næsten fortvivlet fortalte mig, at der havde været en vognmand, med nogle meget store pakker, der nu stod i hendes stue. Det viste sig at være 6.000 brochure til LADYWALKEN og det er rigtigt, de fylder altså en del. Vi fik nu de færdige adresse labels printet ud og sat på kuverter og som tidligere omtalt, blev brochurerne pakket, frankeret og sendt ud.

Senere modtog Randi mange pakker med fragtmanden, idet alt hvad der skulle i rygsækkene blev sendt til Randi og stod i hendes udestue, indtil det skulle bruges. En overgang stank hendes udestue af Palmolive håndsæbe. 1.400 stk. afgiver altså en skarp duft. Det tog f.eks. Randi og jeg det meste af en dag, at køre tingene på en trailer fra Randi og op til FFK. Det blev til rigtig mange ture frem og tilbage. Den 9. februar var vi samlet i Skolegade hvor Torben fortalte og viste lysbilleder fra Lapland. Desværre var kun 21 medlemmer mødt op til denne interessante aften, der sluttede med en fantastisk oplevelse, nemlig, at se nogle lysbilleder Torben havde taget af sommerfugle og andre insekter. Aftenen var en optakt til den Laplandstur som Torben senere arrangerede. I foråret fik vi, lidt uventet, en sum penge fra kommunen. Kommunen havde udsendte et brev, hvor de fortalte, at de havde lagt 150.000, - kr i en pulje, der skulle bruges til foreninger, til at få gang i ældre over 60 år. Jeg sendte en ansøgning, hvor jeg skrev, at vi nok havde omkring 120 medlemmer over 60 år. Vi har aldrig kendt vores medlemmers alder, og hvert år, når vi skulle indsende skemaer til Dansk Indræts Forbund og andre organisationer, har vi siddet og gættet os frem. Efter et par samtaler med kommunen, hvor jeg skulle forklare omkring det ansøgte medlemstal, som jo var lidt usikkert, blev der indsat kr. 10.000,- på vores konto. Vi skal så senere redegøre for medlemmernes alder, og derfor begyndte vi at indsamle fødselsdata fra medlemmerne. Denne indsamling gik faktisk ret trægt. Efter 3 måneder havde jeg kun fået omkring 50% og derfor var jeg nød til, sammen med det sidste træningsprogram for i år, at vedlægge en gul seddel, med tekst: Jeg savner svar fra dig osv. Det satte gang i mange, men jeg fik også mange pudsige svar, lige fra sedler med, jeg er endnu ikke blevet 60 år, du skal nok få besked når jeg fylder rundt, eller andre, der skrev 17-08.05 altså ikke deres fødselsdato, men den dato de afleverede sedlen.

Jeg måtte således ringe til flere medlemmer for at få de rigtige datoer. På nuværende tidspunkt, mangler jeg besvarelse fra ca. 50 medlemmer. Det er utroligt så meget energi og tid, jeg skal bruge, på så simpel en sag. En stor del af beløbet, blev brugt til den bustur vi lavede for ikke så lang tid siden. Bestyrelsen har mange forslag under drøftelse til andre aktiviteter, som jeg dog ikke kan røbe her, da vi ikke er helt færdige med drøftelserne. Den 2 april var det H.C.Andersens 200 års fødselsdag, det skulle fejres og vi tilmeldt os dette arrangement. Dansk Motions Forbund havde fundet på ideen og var gået sammen med vores Hovedforbund. Desværre var deres oplæg meget mangelfuldt og deres mange gode ideer fremkom desværre så sent, at vi ikke kunne nå at få noget af det sat i gang. På dagen var det fint vejr med sol og ingen vind. I Odense toppede man med et deltagerantal på 252 og Køge kunne berette om et deltagerantal på 136 og ellers var det så som så med deltagelsen rundt omkring. Vi var 59 deltagere som fik en god travetur, så vi har grundt til at være tilfredse med vores deltagerantal. Man havde satset på deltagelse af 4.000 men der kom kun omkring 2.000 så det kom til at give et underskud på 27.000 hvoraf vores hovedforening skal bære de 2/3 dele. Unicef blev afholdt den 9 juni. Der var lidt koldt den dag, men ellers godt vandrevejr. Desværre oplevede vi en markant tilbagegang, idet vi kun var 78 deltagere mod 108 deltagere året før. Dette kan dog skyldes, at vi i 2004 havde inviteret vores stavgængere med, men i år havde vi ikke fået snakket så meget med dem om deres deltagelse. Imidlertid var det glædeligt, at der var en del nye med, både kvinder og mænd og flere af de deltagne kvinder kunne jeg kende fra deres deltagelse i LADYWALK. Vi havde i år igen besøg at repræsentanter fra Unicef. Vi plejer at møde op med vores fane på Valdemarsdag, men i år måtte vi opgive, idet ingen havde tid.

Vedkommende der var valgt til jobbet var ikke hjemme, og jeg ringede til 6 medlemmer, men ingen kunne deltage. Jeg vil derfor gerne foreslå, at når vi kommer til dette punkt under valg, at vi får nogle navne frem, på medlemmer der har prøvet at gå med fane, så jeg har lidt at ringe til en anden gang. Årets Østkysttur og Frederikshavner march blev i år lidt af en økonomisk gyser. Bussen der om lørdagen køre deltagerne til Voerså, koster kr. 1.250,- uanset hvor mange eller hvor få vi er, og vi var ganske få, kun 21 have tilmeldt sig til turen, så vi lagde ud med et stort underskud. Gudskelov indhentede vi lidt under aftenens festligheder, hvor deltagerne og hjælperne nød den gode mad, skabt af Randi og hendes hjælpere. Søndagens deltagerantal på 92 var der heller ikke meget at råbe hurra for. Det betød, at en måneds intens arbejde og et antal hjælperes indsat i en hel weekend, ikke gav det forventede overskud. Knud vil redegøre for tallene i sin regnskabsgennemgang. Vi føler, og det gør man mange andre steder også, at egne medlemmer svigter, ved ikke at deltage. Sådan har det været hver år, men sådan burde det naturligvis ikke være. Flere medlemmer burde slutte mere op om foreningens arrangementer. Men i år var problemet også, at flere at vore omkringliggende foreninger, der plejer at komme, svigtede til fordel for Mols vandringen. Lige efter afholdelsen af arrangementet, havde vi nok mest lyst til at sløjfe Østkystturen og så helt og holden koncentrerer os om Frederikshavnermarchen. Men flere af dem der gik på Østkystturen sagde til os, at de ville blive skuffet, hvis vi gjorde det. Desuden hørte Lis Løffler på Hærvejsvandringen, at en af deltagerne sad og roste vores Østkysttur, så vi er blevet enige om, at give den en chance et år mere, og så se hvad der sker. Flere er kommet med ideer om hvad vi kan gøre. Nogle har foreslået, at medlemmer, der ikke kan gå så langt, kan tage med bussen til Voerså, og så gå med til Sæby og derfra selv sørge for at komme hjem. Muligheden foreligger, men jeg har ikke hørt om dette andre steder fra, og hvad gør vi, såfremt nogen der vil gå med hele vejen ringer dagen før for at tilmelde sig, de fleste tilmeldinger sker

faktisk efter sidste frist for tilmelding, skal vi så sige nej til dem, fordi bussen er fyldt op med deltagere, der vil stå af i Sæby, jeg ser derfor dette forslag som et problem. Jeg har set i papirerne, at vi i 2004 var 37 deltagere på Skagen Frederikshavn langs cykelstien. Heraf gennemførte 13 deltagere hele turen og flere gik helt til Jerup. En del af disse deltagere bruger jeg som hjælpere, men hvis resten tilmeldte sig til Østkystturen, var vi ved at være en hel busfuld. Vi havde med vilje ikke snakket så meget om deltagelse i Hærvejsmarchen. Året før var vi 17 tilmeldte, og det viste sig at være for mange i et klasseværelse. I år var vi 10 tilmeldte som sov i klasseværelset og det var langt bedre, men vi var flere medlemmer der gik med, idet enkelte selv melder sig til, men overnatter hos familie eller på vandrehjem. Vort yngste medlem Nanna på kun 10 år gennemførte 2x45 km. Da vi kom hjem, fik vi lavet en pokal, som blev overrakt til Nanna på en træningstur. På Hærvejsvandringen som er på 300 km. og hvor man går fra Slesvig og til Viborg på en uge, deltog for første gang: Hanne Olsen, Lis Løffler og Bodil Larsen, og de gennemførte alle. Carl Erik Birk var med for, ja jeg ved ikke hvilken gang. Vi var et par stykker der tog til Viborg for at tage imod vore medlemmer, og der stod Carl Erik og så ud som om han skulle ud og går 300 km. og ikke lige havde gået 300 km. Som det sidste arrangement inden generalforsamlingen afholdt vi Vandretur i Storskoven eller Stjernevandring i Storskoven som vi havde valgt at kalde dette arrangementet i år. Sidste år var første gang vi arrangerede denne, og den var lavet som en ført vandring. Efter turen, var der mange der sagde til os, at de hellere ville, at det var afmærkede ruter, så det måtte vi i gang med at arrangerer. Det kræver en del arbejde, dels skulle vi gå ruterne igennem flere gange for at se, hvor der skal være pile og skilte og derefter skal disse skilte fremstilles.

Men alt dette blev klaret, medhjælperne fundet, bilerne blev pakket Lørdag formiddag, for alt hvad vi skal bruge, skal medbringes. Op Søndag morgen kl. 04.00 for at være klar til at køre ved 5 tiden, for der skal først sættes telte op inden køkkenet skal rigges til, og inden hjælperne skal ud og sætte bånd op på ruterne. Det regnede og det er ikke spor sjovt at sætte 4 telte op i regnvejr og nattens mørke. Vi fik teltene sat op og lidt efter kom køkkenhjælperne og begyndte at gøre køkkenet klart. Jeg må indrømme, at jeg beundre køkkenhjælperne, for det viste sig hurtigt, at de telte vi har købt sidst, ikke længere var vand tætte, og medens de stod og smurte mad, stod regnen ned i maden. Det var ikke lette forhold at arbejde under og alligevel lykkedes det dem, at frembringe de lækreste stykke smørrebrød. Rigtig - rigtig flot klaret af vore friske piger. Der skal også lyde stor ros til dem som satte ruter op, det er ikke sjovt når alt er vådt, men i fik megen ros af deltagerne af jeres ruteopsætningen. Selv om det blev ved med at regne, fik vi alligevel pænt besøg. Vi kom op på et deltagerantal på 97. Det hjalp naturligvis, at der kom 20 deltager fra Mors i en bus. Dagen efter skulle alt tørres af, køkkengrej, skilte osv. Alle vore papkasser var ødelagte og vi måtte ud i forskellige varehuse for at finde egnede papkasser. Perioden har været præget af en mærkelig tendens som på sigt kan være farlig for os. Vi plejer at kunne samle ret store hold til marcher rundt omkring, og vi er ofte kommet hjem med pokaler for en første eller en anden plads, men i år har det været meget svært at stille med hold. En overgang var det så galt, at Leif der normalt gør et stort stykke arbejde for at få folk med, var ved at opgive at samle hold. Lad os tage et par eksempler: i 2004 var vi 31 der tog på Vintertur ved Tornby. i 2005 var vi 14 i 2004 var vi 17 der tog til Blære. i 2005 var der ingen. i 2004 var vi 29 der tog på Forårstur ved Bjergby. i 2005 var vi 14 Vi han ikke forlange, at andre foreninger skal komme til os, når vi ikke kommer til dem.

Jeg ved ikke hvorfor det er gået sådan. Jeg syntes jeg i træningsprogrammet remser de mest kendte af marcherne op, men måske får vi ikke råbt nok op om disse ture på vores træningsture. Jeg ved også godt at det efterhånden er dyrt at komme rundt i landet, men deltager vi ikke selv, komme der heller ikke nogen til vore egne marcher. Men naturligvis har vi vundet pokaler. Rebild march 31 deltagere Pokal for største hold Tannisbugt 20 deltagere Pokal for næststørste hold Læsø Marchen Pokal for største hold Kulturfestugemarchen Pokal for største hold o.s.v.,. men hvor vi i perioden 2003-04 kom hjem med 10 pokaler, er vi i denne periode kun hjemkommet med 7 pokaler. Jeg vil derfor gerne opfordre jer til, bare en gang imellem, at spørge om ikke der er nogen der vil med på en marchtur, det gælder naturligvis mest dem der har bil. Til jer der aldrig har prøvet at være med til en marchtur, kan jeg kun sige, prøv det, i bestemmer jo selv hvor langt i vil gå, i bestemmer selv tempoet. Torben havde arrangeret en Laplandstur og jeg har forstået det sådan, at alle der deltog er villige til at tage af sted igen til næste år. Måske kan vi på et senere tidspunkt få den til at fortælle om turen. Vi har også haft deltagere på Airborn marchen i Holland. Det var en oplevelse, at gå sammen med måske 35.000 deltagere. Vi har 4 punkter vi altid strides om i vores forening. Jeg høre ofte og det har jeg gjort i alle de år jeg har været med: Vi går alt for hurtigt, siger den ene halvdel af gruppen, medens den anden halvdel siger : vi går altså alt for langsomt, så kommer der en gruppe der siger, vi går alt for meget i Bangsbo, vi vil ud og se noget andet, medens den anden grupper siger, vi vil ikke betale kørselspenge for at komme så meget rundt, vi vil meget hellere gå en tur i Bangsbo eller inde i byen. Det er svært at gøre alle tilpas. Vi forsøger at dele sol og vind lige og samtidig beder jeg jer huske på, at vi dækker et område fra syd

for Skagen og ned til Dronninglund, samt et område over mod Sindal. De medlemmer der bor i Skagen, Hjallerup eller vest på, skal ikke hele tiden komme ned til os, vi må også sommetider komme til dem. Desværre afstedkom denne gamle diskussion, som atter engang kom frem på en træningstur, at Erik Christophersen og Leif Lentz nedlagde deres arbejde med at arrangerer vore tirsdagsture. Det var kedeligt, for de havde i mange år ledet denne, så vi andre var helt var fri for at tænke på tirsdagsture. Jeg vil gerne rette en stor tak til Er ik og til Leif for det meget store arbejde i har lagt i dette gennem mange år. For dem der ikke ved det, blev vore tirsdagsture skabt på en ide som Erik Christophersen og hans kone Elin fremkom med under vort 10 års jubilæum. Synd at det skulle ende på denne måde. Sidste år fortalte jeg, at Fredericia var meget tæt på at overhale os, som den 3. største vandreforening. Jeg bad jeg om, at gå ud og få venner og naboer med i Fodslaw. Om det var det der gjorde, at vi fik en del nye medlemmer, ved jeg ikke. Vi lå en overgang til at blive over 200 betalende medlemmer, og i bestyrelsen snakkede vi om, hvordan vi skulle markerer medlem nr. 200. Det blev så ikke i denne periode, for pludselig knækkede kurven og vi begyndte at få udmeldinger. Det samme skete faktisk også sidste år. Selv om det er medlemmer vi ikke har set i meget lang tid, bekymre det os nu alligevel. Men jeg kan godt forstå, at man ikke vil give kr. 190,- for noget man ikke bruger. Vores medlemsantal var ved sidste generalforsamling på 192 det steg til 196 og faldt så til 185 som er det sidste tal lige inden generalforsamlingen. Træningsturene. Det ser desværre ud til, at vi er gået lidt tilbage på deltagernes antal på de forskellige træningsture. På vore tirsdagsture havde i sidste periode 1855 deltagere ude at gå, i denne periode var vi faldet til 1415 deltagere. Vore torsdag/lørdagsture var i sidste periode på 1705 deltagere, i denne periode var vi faldet til 1629 ikke det store fald, men alligevel.

Vores hjemmesider er godt besøgt, der har siden vi fik den lavet været 2097 inde på siden. Lige efter LADYWALK kunne vi se, at mange deltagere havde været inde for at se billederne. Efter min mening har vi i foreningen en god og sund økonomi, styret med hård hånd af Knud. Mange vil nok syntes, at vi ligger inde med en stor kapital, men der skal også somme tider bruges mange penge, og der er hele tiden ønsker om nye ting, eller materiel der skal udskiftes og som jyder kan vi vel godt lide, at have lidt på kistebunden. Vi er stadig et lille hold instruktører, der underviser i stavgang, mandag aften og onsdag formiddag og vi har stadig mange der kommer for at få en god stavgangstur. Fremtiden, ja hvordan tegner den for os. Vi har lige været i Fredericia og underskrevet en ny kontrakt med LADYWALK. Vi regner naturligvis med flere deltagere til næste år. Ellers ved jeg ikke hvordan fremtiden ser ud, vi ønsker og arbejder naturligvis på, at vi hele tiden får nye medlemmer og at vi forsøger at gøre vore tilbud så alsidig som muligt. Jeg syntes vi er lydhøre over for nye ideer, jeg tænker bl. andet på Torbens overlevelsestur om kort tid. Jeg håber der er mange der vil prøve. Vi skal også deltage i årets repræsentantskabsmøde den 19 november som i år afholdes af Sydthy Fodslaw. Her skal bla.andet det kommende års arbejde drøftes. Her skabes også gode kontakter de de andre foreninger. Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelse om et af vore medlemmers død. Sonja Wilmar havde været syg længe og alle mærkede vi, hvor det bar hen. Sonja oplevede sin 60 års fødselsdag og en måned efter var hun ikke blandt os mere. Jeg tror vi er mange, der vil huske Sonja som en frisk og glad pige som var med på mange af vore træningsture. Jeg syntes vi alle skal rejse os op og mindes Sonja med 1 minuts stilhed. Tak.

Det blev en lang beretning, men der er også sket meget i vores forening, men inden jeg slutter helt vil jeg gerne rette en stor tak til følgende: Til alle der hjalp til med at finde adresser til LADYWALK og til alle medhjælperne inde som ude, pakkefolkene som brugte et par dage med at pakke rygsække, folkene der mærkede af osv. Håber i vil gøre det igen. Også en stor tak til alle, der hjælper til ved vore forskellige arrangementer. Jeg føler ofte, at jeg driver rovdrift på nogle af jer. Jeg vil også gerne rette en tak til Jørgen Larsen som plejer vores Hjemmeside. Tak for det flotte og altid hurtige arbejde du laver: En hjemmesider er kun god, hvis den hele tiden er ført ajour. Hvis der er et medlem, der har forstand på Hjemmesider og med tiden vil overtage dette arbejde, ved jeg, at Jørgen gerne vil overdrage arbejdet til vedkommende. Som det er gået i år, ser det ikke ud til, at jeg har mulighed for at sætte mig ind i disse ting. Tak til Henrik for hjælp med EDB og for hjælpen med at lave rutekort til Dronninglund. Tak til Lisbeth Dørum for hendes store arbejde med LADYWALKEN og stavgang. Vi kommer til at savne dig hvis du ikke kan/vil hjælpe os i 2006. Endelig en tak til bestyrelsen og suppleanterne for godt samarbejde. Tak til bilagskontrollanterne som gør et stort arbejde med at gennemgå vore mange regnskaber og til slut, tak fordi i kom her i aften og tak fordi i ikke faldt i søvn under denne lange beretning.