Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret Hypnoterapeut Interessen for hypnose Klinisk hypnose har interesseret mennesker i ca. 225 år. Klinisk hypnose har været seriøst udforsket i ca. 100 år. De sidste 25-30 år har forskningen levet op til kravene om objektiv evidens. Hvad kendetegner hypnose? Hypnosefænomener (1) Indskrænket opmærksomhed Dissociation Bogstavelighed Trancelogik Forøget hukommelse Aldersregression og progression Amnesi Hypnosefænomener (2) Forøget indlæringsevne/suggestibilitet (Post)hypnotiske suggestioner Hallucination Ideomotoriske bevægelser Farve-og lyssyn Katalepsi Ændring af tidsopfattelsen Klinisk arbejdsdefinition Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed Kendetegnet ved: opslugthed, dissociation, modtagelighed (suggestibilitet) 1
Oplevelser i hypnotisk tilstand (1) Ulyst til bevægelse Besværligt at sige noget Fornemmelse af tyngde Fornemmelse af lethed Tunnelsyn Ændring i kropstemperatur Dele af kroppen forsvinder Oplevelser i hypnotisk tilstand (2) Kroppen ændrer størrelse Følelse af på at være her og der Amnesi Tidsfornemmelse ændrer sig Drømmeagtige oplevelser Overraskende fænomener indenfor alle sanseretninger EEG-målinger af den elektriske aktivitet i hjernen Beta niveau 17-30 Hz = almindelig vågen tilstand Alfa niveau 8-13 Hz = afslappet tilstand med lukkede øjne, trancetilstand Theta niveau 4-8 Hz = døsighed eller grænsen mellem vågen og søvn, dybere trancetilstand uden at falde i søvn. Delta niveau 0,5-4 Hz = dyb søvn. Oplevelser i forskellig trancedybde Let trance: dyb fysisk afslapning, roligt dybt åndedræt, lethed/tyngde i kroppen. Ulyst til at tale, bevæge sig, tænke. Skærpelse af sanser. Øjenkatalepsi. Personen er ofte i tvivl om, hvor dyb trancen er. Medium trance: pos. og neg. hallucinationer, analgesi (ophævet smertefølelse), delvis hukommelsestab, delvis følelsesløshed i lemmer. Dyb trance: åbne øjnene uden det påvirker tranceniveauet, komplet følelsesløshed, forslag varer ved efter hypnosens ophør, mulighed for at glemme tidligere erindringer. Arons 6 trins dybdeskala Trin 1: naturalistisk trance. person der dagdrømmer eller koplerlidt fra. Oplevelse af normal muskelkontrol. Trin 2: mere afslappet, svækket kritisk sans, evt. lettere armkatalepsi og oplevelse af lettere søvn. Trin 3: oplevelse af hel el. delvis mangel på kontrol over muskelsystemer, hel el. delvis følelsesløshed. Sjældent nødvendigt med dybere trance end dette til behandling. Arons 6 trins dybdeskala (2) Trin 4: Amnesi, dvs. hypnotisør kan få personen til at glemme ting. Manglende oplevelse af smerte. Velegnet til smertebehandling. Trin 5: Anæstesi (bedøvelse). Pos. hallucinationer (se, føle el. høre ting der ikke er til stede). Trin 6: Somnambulisme (søvngængeri). Neg. hallucinationer (undlade at se ting der er til stede). Skalaen bruges i den amerikanske hypnoseorganisation National Guildof Hypnotists. 2
Hesteskomodel: hypnoseproces Forberedelsen Opvågning Invitere til trance Fordybelses- teknikker Posthypnotiske aktiviteter Forandringsarbejdet Hvad er hypnotiserbarhed? Kan alle hypnotiseres? Kan alle opleve en hypnotisk tilstand? Hypnotiserbarhed kan defineres som evnen til at respondere positivt over for forslag, hypnoterapeutenstiller... Typisk direkte forslag om visuelle, kinæstetiske, kropslige, sanselige oplevelser. Creative Imagination Scale (CIS). Undersøgelse af personers reaktion på suggestionerne: At armen føles tung At armen føles let og løfter sig At man forestiller sig og mærker, at den ene hånd og arm bliver lokalbedøvet og følelsesløs At man forestiller sig at drikke et glas køligt, frisk vand At man forestiller sig duften af en appelsin At man forestiller sig lyden af dejlig musik At man forestiller sig, at solen varmer ens hånd At man forestiller sig tiden går langsommere At man oplever at være lille og gå i skole At man forestiller sig at ligge afslappet i solen på en strand (Wilson & Barber, 1979) 3
Hypnotiserbarhed Hypnotisk respons (f.eks. grad af opslugthed, forventninger) er modificerbar. Den kan forbedres gennem information, individuel tilpasning af induktionsmetode og træning Forskel i hypnotiserbarhed Selv med størst mulig fleksibilitet i induktionsmetoderne og den bredest mulige definition på, hvad der kendetegner hypnosetilstanden, er konklusionen: ikke alle personer er lige hypnotiserbare! 4 faktorer som påvirker den hypnotiske oplevelse Sociale faktorer (den samarbejdende klient); Hypnoterapeutensunikke færdigheder og personlige karakteristika og kvaliteten af hypnoterapeut- klient-relationen; Effektiviteten af induktionsproceduren; Graden af mening i de foreslåede idéer for klienten. (Barber, 2000). Hvordan kan hypnosen anvendes? Hvad kan den bidrage med? Er målet for behandling at reducere patologi eller at forbedre velvære? 2 typer tankeprocesser Bevidste tankeprocesser: dominant, verbal logisk, lineær, rationel, lettere tilgængelig Ikke-bevidste tankeprocesser: Non-verbale, mentale forestillinger, parallel, intuitiv, sværere tilgængelig. Bevidste og ubevidste mentale processer i hypnose Målet med hypnose er at rette klientens mentale ressourcer mod terapeutiske fremskridt. Nogle ressourcer er klienten bevidste om, andre er klienten ikke bevidste om. I hypnose bliver bevidste processer mere dybe/klare, og ubevidste processer mere tilgængelige (Kihlstrom, 1985, McConkey, 1991) 4
Hypnose kan arbejde på begge niveauer Styrke en bevidst vilje til at forandre sig selv Minimere ubevidst indblanding (unødvendige selv-begrænsende tanker og følelser) Dirigere og opsluge klientens bevidsthed, så der fremkaldes responsespå det ubevidste niveau Fordele v. at inddrage hypnose (1) Individualiseret, kreativ metode (sprog, narrativ, metaforer, billeder) At give klienten en god oplevelse. At skabe nye erfaringer. Ved at inddrage flere sansemodaliteter, forstærkes subjektive oplevelser. Oplevelser skaber i højere grad forandring end ord (forståelse) og billeder. Øger forventningerne til behandlingen, forstærker placebo-effekter ( tro flytter bjerge ), giver håb Fordele v. at inddrage hypnose (2) Kognitiv fleksibilitet: Nuancere neg. selvsnak. Effektiv metode til at påvirke tanke-/føle- /adfærdsmønstre. Fremmer eksponering. Hypnose facilitererny læring og nye erfaringer. Hjælper klienten til at forestille sig nye måde at respondere på. Hypnose skaber ændringer af den indre virkelighed. Symptomlindring: Stress-, angst-reducerende, forbedret søvn Fordele v. at inddrage hypnose (3) Styrke ressourcer, forbedre selvtillid og selvværd, øge accept og selvmedfølelse Arbejde med basale antagelser/jeg tilstande (ego states, indre familieterapi ) Opløsning af traumer, nærme sig traumet trygt, nænsom bearbejdning Hypnose hjælper til at skærpe klientens fokus i forhold til terapimålene. Kan behandle nogle lidelser hurtigere (f.eks. fobier) Kvinde behandlet for slangefobi Hypnosens anvendelsesmuligheder Indlæring (suggetopædi) Indøvelse af færdigheder (eksamensangst, fødselsforberedelse) Forbedring af præstationer (sport, mental træning) Symptombehandling (rygestop, smerter) Fysiske sygdomme (brandsår, forhøjet blodtryk, vorter) Bedøvelse (operationer, tandbehandlinger) 5
Hypnosens kliniske anvendelsesmuligheder (2) Behandle eller lindre lidelser som klienten ikke har fået hjælp til gennem andre metoder Kan smertelindre, optimere heling af sår Kan naturligvis ikke leve op til alle (urealistiske) forventninger kan ikke hjælpe alle/ hjælpe mod alt! Bedre udnyttelse af ressourcer Indre ressourcer (oplevelser af indre ro, styrke og mestring, selvtillid, fx. indre rådgiver ) Erfaringer fra ressource sit., aktiviteter du kan lide Erfaringer fra fortiden (glemte succesoplevelser, glemte ressourcepersoner) Visioner for fremtiden ( krystalkugle ) Oversete input og muligheder i situationer Selvhypnose - formål Træning af trancetilstand (fremme terapeutisk arbejde) Skabe indre ro ( mental massage ) og effektivisering af behandling (stressreduktion, accept, nærvær, taknemmelighed, formål i lighed med meditation) Forbedret søvn Forbedre selvværd & egne problemløsningsevner Selvhypnose formål (2) Lindre depression/tristhed, styrke positiv sindstilstand (genkalde sig gode oplevelser). Træning i at adskille sig fra negative tanker/ rumination/ bekymringstanker via metaforer (f.eks. forestille sig kritiske tanker er buspassagerer). Mental træning: forberede sig på svære situationer/ præstationer (f.eks. forud for eksamen, jobsamtale, foredrag eller sportspræstationer) Selvhypnose formål (3) Angstreduktion: ændre negative selv-snak til positiv selv-hypnose (f.eks. flyvetur, fobier) Ændre dårlige vaner: gentage motivation, påvirke underbevidstheden (f.eks. ryge- el. sukkertrang) Træne selvbedøvelse (f.eks. ved tandbehandling eller operation) Træne smertelindring, takling af kroniske smerter Lettelse af allergi og astma Forbedring af hudproblemer (vorter, psoriasis, mv.) Metoder til at glide i trance (1) Åndedræt (dybe vejrtrækninger, 4-7-8 vejrtrækning, fokus på ind- og udåndingsluft) Progressiv muskelafspænding Øjen-fiktions-teknikker Tællemetoder Trappe- eller elevatormetoden Ændret kropsfornemmelse (håndløft/bevægelse, armlevitation) 6
Metoder til at glide i trance (2) Visuelle /metaforer: F.eks. lukning af sindets øje, forestille sig gynge, dun gennem luften. Genkalde oplevelse af afslappet situation/vende tilbage til eget trygt sted Guided forestilling Selvhypnose til musik Konverserende induktion, verbale sammensætninger Elementer der kan indgå i en hypnosesession (1) Induktion (rette opmærksomheden indad, invitere til trance) Parkering af bevidstheden (forstyrrende, kritiske, logiske tanker) Fordybelse af trance (f.eks. tælle ned igen, forestille sig at være på et trygt sted). Ratificering af trance, overbevisning om sindets kraft (f.eks. øjenkatalepsi) Almene sandheder ( yes-set ) Elementer der kan indgå i en hypnosesession (2) Kontakt til ressourcer /indre styrke Fokusering på problemstilling (kontakt til problem og evt. regression til problemets opståen) Nye muligheder og forandring Futurepacing (mental eksponering) Forankring (lade læring bundfælde sig) Vende tilbage Idéer til din egen selvhypnose Konkretiser trinene i din udviklingsplan. Identificer handlemål. Skriv ned. Lav evt. et script du selv læser op og optager, el. får en anden til at læse op. Eksperimenter med induktionsmetode. F.eks. at tælle ned af en trappe til du er det sted, hvor du er åben for forandring: gentag her din plan. Forestil dig planen gennemført i fremtiden. Vend roligt tilbage til vågen tilstand. Øvelsen gentages dagligt i en periode. Varier evt. Virker hypnose? En række meta-analyser dokumenterer positive resultater med hypnoterapisammenlignet med andre behandlingsformer ved behandling af smerter, angst, depression og overvægt (Alladin, 2007; Allison& Faith,1996; Astinet al., 2003; Montgomery et al., 2002; Kirsch,1996; Kirsch, Montgomery & Sapirstein,1995; Montgomery, DuHamel& Redd, 2000; Zachariae, Jorgensen, Bjerring, & Svendsen, 2000). Litteratur forslag Artikler fra hjemmeside: www.psykologhusetsdrpalae.dk. Harnum, Anne-Marie: Hypnose afmystificeret. Dansk Psykologisk Forlag.(2009) Gravesen, Jens-Jørgen, 3 bøger: Hypnose og Hypnoterapi (2004). Negativ Spontanhypnose (2012). Hypnoterapi i praksis (2012). KLIM. Bruun, Grethe og Nilsson, Per: Hypnose i terapi og supervision. (2012) Dansk Psykologisk Forlag. Yapko, Michael: Trancework. 4. ed. 2012. Brunner-Routledge. Mindfullness& hypnosis (2011). Alman, B. M. & Lambrou, P.T.: Self-Hypnosis. The Complete Guide to Better Health and Self-Change (2011). Souvenir press. 7